Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 16.05.1996, Page 11

Atuagagdliutit - 16.05.1996, Page 11
Nr. 38 • 1996 11 GRØNLANDSPOSTEN Tunniussisussaatitaaneq kultuiimik qulakkeerisussaq Akit allattorsimaffiinik atuagaateqarfimmut tunniussisinnaatitaasoqarnera ilumoornerluni NUUK - Akit allattorsimaffi- inik amerlasuunngorlugit na- qitanik, soorlu eqqumiitsulia- nik saqqummersitsinemi an- nikitsuni imaluunniit akit al- lattorsimaffiinik allanik Groenlandica-mut tunniussi- soqartussaatitaanera ilumoor- sinnaanerpa? Aap. Tamanna ilumoorpoq, Groenlandica-milu sulisut a- perigaanni imatut akisarput: Aap. Tamanna miserratis- saanngilluinnarpoq. Kisiannili sooq? Atuagaateqarfiit pillugit i- natsisartut peqqussutaanni, 15. oktober 1979-imeersumi Nunatta Atuagaateqarfiani Groenlandica-mut tunniussi- sussaatitaaneq paragraf 12- imi pineqarpoq. Tassani allas- simasoq atortussatut allakkat suulluunniit Kalaallit Nu- naanni naqinneqarsimasut toqqortassanngorlugit tunni- unneqassasut. Groenlandica- mi immikkoortortami pisor- taq Klaus Georg Hansen taa- matut oqaluttuarpoq. Imaan- ngikkaluarpoq tamanna aker- liuniarumatussusermik, as- Pligtaflevering sikrer kulturen Kan det være rigtigt, at man skal aflevere et priskatalog til biblioteket NUUK - Kan det virkelig væ- re rigtigt, at man også skal af- levere den dublikerede prisli- ste fra for eksempel en lille kunstudstilling eller et priska- talog til Groenlandica? Ja. Det kan det faktisk, og hvis man spørger Groenlandi- ca, så er svaret endda: Ja. Så ubetinget? Hvorfor nu det? I landstingsforordning om biblioteksvæsenet fra 15, oktober 1979 handler para- graf 12 om pligtaflevering til Groenlandica, Grønlands Na- tionalbibliotek. I princippet hedder det, at alt skriftligt ma- teriale, som er trykt i Grøn- land, skal afleveres til arkive- ring, fortæller lederen af Groenlandica, afdelingsleder Klaus Georg Hansen, og det er ikke, fordi man vil være krakilsk, rethaverisk eller li- der af skrankepaveri. Det er nødvendig, hvis historikerne i fremtiden skal vide noget om tilværelsen i landet i dag. Kilder for eftertiden I Grønland, som i mange andre lande, ønsker man at bevare et antal eksemplarer af alt, som mangfoldiggøres til en større eller mindre offent- lighed, foreningsskare, klub- ber eller andre, som nogen vil fortælle noget til. Tidligere skulle det trykte afleveres til Det kongelige Bibliotek i Danmark, men med Hjemmestyrets indførel- se blev leveringspligten flyt- tet til Groenlandica. Det ligger i virkeligheden på den flade hånd, at det er vigtigt at få sikret det skriftli- ge materiale. For man kan blot tænke på, hvor lang ens egen hukommelse er, når man skal huske, hvad en eller anden dippedut kostede i for- gårs eller, hvem der var opstillet til landstingsvalget for otte år siden eller, hvad den eller den forening skrev om det eller det. Det er godt at have kilder til at støtte sin viden eller hukommelse, og der er det trykte materiale uovertruffent. Desværre er det ikke alle, der opfylder kravet om pligt- aflevering, og man har altså pligt til det, også selv om Groenlandica ikke har skruet bissen på endnu, så kan det jo komme. Det »grå marked« Det er ikke den håndskrevne huskeseddel, man har fået med i KNI eller private breve, der skal afleveres; men alt der er trykt, fotokopieret eller på anden måde mangfoldiggjort, så har man ikke taget for lidt med. Der er afleveringspligt for bøger, aviser og blade, samt lokalaviser, men hertil kommer så det mere »grå marked«: nyhedsdbreve, re- klamer, foreningsblade, pla- kater, regnskaber, løbesedler, pjecer, vejledninger, postkort med tekst, og vi har allerede nævnt sådan noget som prisli- ster. Og husk, at det går til et godt formål, det er vores egen kulturarv, som lider skade, hvis det ikke huskes, at der skal leveres tre eksemplarer af det, som bliver trykt og ud- givet, til Groenlandica. Det er ikke blot det nye, som man er interesseret i på biblioteket. Man vil også ger- ne have ældre udgivelser, for det er som sagt ikke alle, der har været lige flittige til at op- fylde afleveringspligten. Det kunne jo være, at netop dit materiale mangler i samlin- gen, fortæller Klaus Georg Hansen. sortuiniarumatussusermik u- taqqiinnarnermillu tamanna peqquteqartoq. Kisianni siu- nissami oqaluttuarisaanermik suliaqartut ullumikkut nunat- sinni inuuneq pillugu paasini- aassappata toqqortat pisari- aqarput. Paasissutissat Kalaallit Nunaanni, nunarpas- suamilumi allani suulluunniit amerlasuunngorlugit saqqum- miussassatut naqinneqartut toqqortarinissaat kissaatigine- qartarpoq. Inunnut amerla- suunut ikinnerusunulluunniit saqqummersitassaasinnaap- put, peqatigiiffmnut, klubbi- nut allanulluunniit oqaluttuar- figerusutanut atugassiaasin- naapput. Siornatigut naqitat suul- luunniit Danmarkimi Det kongelige Bibliotek-imut tun- niunneqartarput, kisiannili namminersornerulerneq eq- qunneqarmat tunniussisinnaa- titaaneq Groenlandica-mut nuunneqarluni. Allakkiat naqitat qulak- keerneqarnissaasa pingaaru- teqassusiat ersarissumik piu- masaqaataavoq. Eqqarsaati- giinnariaraannimi eqqaama- sinnaanerput qanoq annertuti- gisoq, pisiassat mikisut ilaat ippassaani qanoq akeqarner- soq, ukiulluunniit arfineq pi- ngasut matuma siorna kikkut inatsisartunut qinigassan- ngortissimanersut imaluunniit peqatigiiffiit arlaata suna al- laaserisimaneraa imaalial- laannaq eqqaasinnaaneq ajor- parput. Ilisimasanut eqqaa- masanulluunniit tapertaasin- naasunik najoqqutassaqartar- neq pitsaalluinnartarpoq. Ajoraluartumilli tunnius- sisussaatitaaneq kikkut ta- marmik malinneq ajorpaat. Groenlandica suli sukataar- neq ajoraluartoq tunniussisus- saatitaaneq pisussaaffmvoq. Allagaannaat KNI-p inuinnaalluunniit eq- qaamasassatut assaannarmik allataat ilannguttariaqanngil- lat. Kisianni suulluunniit na- qitat, assileqqitat arlaatigul- luunniit amerlasuunngortitat ilanngussinnaagaanni ajun- ngeqaaq. Atuakkat, aviisit quppersakkallu, kiisalu illo- qarfiit aviisi tunniunneqartus- saapput. Allalli nalinginnaa- nerusut aamma ilaatinneqas- sapput: nutaarsiassatut allak- kiat, ussassaarutit, peqatigiif- fiit quppersagaat, assiliarsuit, naatsorsuutit, nalunaarutit, quppersagaaqqat, ilitsersuutit, postkortit allagartallit oqa- reemitsitullu akit allassimaf- fii. Eqqaamallugulu. Taamaa- liortussaaneq pitsaasumik si- unertaqartinneqarpoq. Kultu- rikkut kingomutassagut tama- tumani pineqarput, naqitam- mi saqqummersitallu pinga- sunngorlugit Groenlandica- mut tunniunnissaat puigorsi- magutsigu eqqaamasavut a- migalertussaapput. Atuagaateqarfiup nutaagin- narnik tunineqamissani kisiat eqqarsaatiginngilaa. Qangaa- nerusoq saqqummersitaasi- masinnaapput, oqareernitsi- tummi tunniussisussaatitaa- neq tamanit naalanneqartarsi- manngilaq. Imaassinnaavorlu illerpiaq katersugaatinut tun- niussinngitsoorsimasutit, taa- ma Klaus Georg Hansen o- qarpoq. Peqatigiiffiup quppersa- gaanik aaqqissuisuusimaguit aammalu naqinneqarnissaa nammineq isumagisimaguk- ku aammalu quppersakkat i- laasortanut nassiussussaguk- kit Groenlandica-mut pinga- sunngorlugit nassiussisussaa- titaavutit. Atuakkanik naqite- risartut tamanna eqqaamasas- sagaat ilimagaarput. Groenlandica-mi pisortaq Klaus Georg Hansen erseeqqissaavoq allakkianik toqqorterinermi ilanngussassanik eqqaamasaqamikkut ikiuunnissaq imminut ikiornerusoq. llaatigut kingusinnerusukkut eqqaamanissamut ikiuutaasinnaapput, ilaatigullu qangaanerusoq pisimasunik eqqaamassutissaasinnaallutik. Groenlandicas leder, Klaus Georg Hansen, understreger at det er hjælp til selvhjælp, når man husker at få afleveret sit skriftlige materiale til arkivering. Dels bliver man husket af eftertiden, dels får eftertiden mulighed for at vide, hvad der skete, den gang »ruderkonge var ruderknægt«. Ullorissat ULO-mik sølvimik tunineqarput: 1995-imi ukiakkut Ullorissat Qasigian- nguaneersut CD-mik »Siunissamut«-mik taaguusikkaminnik saqqummersitsipput. CD-t 3.500-t sinnerlugit tunisimalerpaat - taamaalillutillu ULO-mik tunineqarsinnaalerlutik. Nipilersoqatigiit tassaapput Mads Grønvold, Marina Schmidt, Hans Lange, Ove Heil- mann, Bent Ole Brandt aamma Johannes Berthelsen, taakkulu qanittukkut Hotel Sisimiu- ni tusarnaartitsinerminni ULO-mik sølvimik tunineqarput. Assimi takuneqarsinnaavoq Mads Grønvold, Mariina-p erinarsugaasa nuannarineqarlu- artut amerlanersaannik suliarinnittuusimasoq. Sølv-ULO til Ullorissat: I efteråret 1995 udkom gruppen Ullorissat fra Qasigiannguit med CD’en »Siunissamut«. Den har nu solgt over 3.500 eksemplarer - hvilket betyder, at gruppen er berettiget til en Sølv-ULO. Gruppens medlemmer Mads Grønvold, Marina Schmidt, Hans Lange, Ove Heilmann, Bent Ole Brandt og Johannes Berthelsen fik for nylig overrakt en Sølv-ULO ved en kon- cert på Hotel Sisimiut. På billedet ses Mads Grønvold, der er manden bag de fleste af Mariina’s populære san- ge.

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.