Atuagagdliutit - 16.05.1996, Síða 11

Nr. 38 • 1996
11

GRØNLANDSPOSTEN
Tunniussisussaatitaaneq
kultuiimik qulakkeerisussaq
Akit allattorsimaffiinik atuagaateqarfimmut tunniussisinnaatitaasoqarnera
ilumoornerluni
NUUK - Akit allattorsimaffi-
inik amerlasuunngorlugit na-
qitanik, soorlu eqqumiitsulia-
nik saqqummersitsinemi an-
nikitsuni imaluunniit akit al-
lattorsimaffiinik allanik
Groenlandica-mut tunniussi-
soqartussaatitaanera ilumoor-
sinnaanerpa?
Aap. Tamanna ilumoorpoq,
Groenlandica-milu sulisut a-
perigaanni imatut akisarput:
Aap. Tamanna miserratis-
saanngilluinnarpoq.
Kisiannili sooq?
Atuagaateqarfiit pillugit i-
natsisartut peqqussutaanni,
15. oktober 1979-imeersumi
Nunatta Atuagaateqarfiani
Groenlandica-mut tunniussi-
sussaatitaaneq paragraf 12-
imi pineqarpoq. Tassani allas-
simasoq atortussatut allakkat
suulluunniit Kalaallit Nu-
naanni naqinneqarsimasut
toqqortassanngorlugit tunni-
unneqassasut. Groenlandica-
mi immikkoortortami pisor-
taq Klaus Georg Hansen taa-
matut oqaluttuarpoq. Imaan-
ngikkaluarpoq tamanna aker-
liuniarumatussusermik, as-
Pligtaflevering
sikrer kulturen
Kan det være rigtigt, at man skal
aflevere et priskatalog til biblioteket
NUUK - Kan det virkelig væ-
re rigtigt, at man også skal af-
levere den dublikerede prisli-
ste fra for eksempel en lille
kunstudstilling eller et priska-
talog til Groenlandica?
Ja. Det kan det faktisk, og
hvis man spørger Groenlandi-
ca, så er svaret endda: Ja. Så
ubetinget?
Hvorfor nu det?
I landstingsforordning om
biblioteksvæsenet fra 15,
oktober 1979 handler para-
graf 12 om pligtaflevering til
Groenlandica, Grønlands Na-
tionalbibliotek. I princippet
hedder det, at alt skriftligt ma-
teriale, som er trykt i Grøn-
land, skal afleveres til arkive-
ring, fortæller lederen af
Groenlandica, afdelingsleder
Klaus Georg Hansen, og det
er ikke, fordi man vil være
krakilsk, rethaverisk eller li-
der af skrankepaveri. Det er
nødvendig, hvis historikerne i
fremtiden skal vide noget om
tilværelsen i landet i dag.
Kilder for eftertiden
I Grønland, som i mange
andre lande, ønsker man at
bevare et antal eksemplarer af
alt, som mangfoldiggøres til
en større eller mindre offent-
lighed, foreningsskare, klub-
ber eller andre, som nogen vil
fortælle noget til.
Tidligere skulle det trykte
afleveres til Det kongelige
Bibliotek i Danmark, men
med Hjemmestyrets indførel-
se blev leveringspligten flyt-
tet til Groenlandica.
Det ligger i virkeligheden
på den flade hånd, at det er
vigtigt at få sikret det skriftli-
ge materiale. For man kan
blot tænke på, hvor lang ens
egen hukommelse er, når man
skal huske, hvad en eller
anden dippedut kostede i for-
gårs eller, hvem der var
opstillet til landstingsvalget
for otte år siden eller, hvad
den eller den forening skrev
om det eller det. Det er godt at
have kilder til at støtte sin
viden eller hukommelse, og
der er det trykte materiale
uovertruffent.
Desværre er det ikke alle,
der opfylder kravet om pligt-
aflevering, og man har altså
pligt til det, også selv om
Groenlandica ikke har skruet
bissen på endnu, så kan det jo
komme.
Det »grå marked«
Det er ikke den håndskrevne
huskeseddel, man har fået
med i KNI eller private breve,
der skal afleveres; men alt der
er trykt, fotokopieret eller på
anden måde mangfoldiggjort,
så har man ikke taget for lidt
med. Der er afleveringspligt
for bøger, aviser og blade,
samt lokalaviser, men hertil
kommer så det mere »grå
marked«: nyhedsdbreve, re-
klamer, foreningsblade, pla-
kater, regnskaber, løbesedler,
pjecer, vejledninger, postkort
med tekst, og vi har allerede
nævnt sådan noget som prisli-
ster.
Og husk, at det går til et
godt formål, det er vores egen
kulturarv, som lider skade,
hvis det ikke huskes, at der
skal leveres tre eksemplarer
af det, som bliver trykt og ud-
givet, til Groenlandica.
Det er ikke blot det nye,
som man er interesseret i på
biblioteket. Man vil også ger-
ne have ældre udgivelser, for
det er som sagt ikke alle, der
har været lige flittige til at op-
fylde afleveringspligten. Det
kunne jo være, at netop dit
materiale mangler i samlin-
gen, fortæller Klaus Georg
Hansen.
sortuiniarumatussusermik u-
taqqiinnarnermillu tamanna
peqquteqartoq. Kisianni siu-
nissami oqaluttuarisaanermik
suliaqartut ullumikkut nunat-
sinni inuuneq pillugu paasini-
aassappata toqqortat pisari-
aqarput.
Paasissutissat
Kalaallit Nunaanni, nunarpas-
suamilumi allani suulluunniit
amerlasuunngorlugit saqqum-
miussassatut naqinneqartut
toqqortarinissaat kissaatigine-
qartarpoq. Inunnut amerla-
suunut ikinnerusunulluunniit
saqqummersitassaasinnaap-
put, peqatigiiffmnut, klubbi-
nut allanulluunniit oqaluttuar-
figerusutanut atugassiaasin-
naapput.
Siornatigut naqitat suul-
luunniit Danmarkimi Det
kongelige Bibliotek-imut tun-
niunneqartarput, kisiannili
namminersornerulerneq eq-
qunneqarmat tunniussisinnaa-
titaaneq Groenlandica-mut
nuunneqarluni.
Allakkiat naqitat qulak-
keerneqarnissaasa pingaaru-
teqassusiat ersarissumik piu-
masaqaataavoq. Eqqarsaati-
giinnariaraannimi eqqaama-
sinnaanerput qanoq annertuti-
gisoq, pisiassat mikisut ilaat
ippassaani qanoq akeqarner-
soq, ukiulluunniit arfineq pi-
ngasut matuma siorna kikkut
inatsisartunut qinigassan-
ngortissimanersut imaluunniit
peqatigiiffiit arlaata suna al-
laaserisimaneraa imaalial-
laannaq eqqaasinnaaneq ajor-
parput. Ilisimasanut eqqaa-
masanulluunniit tapertaasin-
naasunik najoqqutassaqartar-
neq pitsaalluinnartarpoq.
Ajoraluartumilli tunnius-
sisussaatitaaneq kikkut ta-
marmik malinneq ajorpaat.
Groenlandica suli sukataar-
neq ajoraluartoq tunniussisus-
saatitaaneq pisussaaffmvoq.
Allagaannaat
KNI-p inuinnaalluunniit eq-
qaamasassatut assaannarmik
allataat ilannguttariaqanngil-
lat. Kisianni suulluunniit na-
qitat, assileqqitat arlaatigul-
luunniit amerlasuunngortitat
ilanngussinnaagaanni ajun-
ngeqaaq. Atuakkat, aviisit
quppersakkallu, kiisalu illo-
qarfiit aviisi tunniunneqartus-
saapput. Allalli nalinginnaa-
nerusut aamma ilaatinneqas-
sapput: nutaarsiassatut allak-
kiat, ussassaarutit, peqatigiif-
fiit quppersagaat, assiliarsuit,
naatsorsuutit, nalunaarutit,
quppersagaaqqat, ilitsersuutit,
postkortit allagartallit oqa-
reemitsitullu akit allassimaf-
fii.
Eqqaamallugulu. Taamaa-
liortussaaneq pitsaasumik si-
unertaqartinneqarpoq. Kultu-
rikkut kingomutassagut tama-
tumani pineqarput, naqitam-
mi saqqummersitallu pinga-
sunngorlugit Groenlandica-
mut tunniunnissaat puigorsi-
magutsigu eqqaamasavut a-
migalertussaapput.
Atuagaateqarfiup nutaagin-
narnik tunineqamissani kisiat
eqqarsaatiginngilaa. Qangaa-
nerusoq saqqummersitaasi-
masinnaapput, oqareernitsi-
tummi tunniussisussaatitaa-
neq tamanit naalanneqartarsi-
manngilaq. Imaassinnaavorlu
illerpiaq katersugaatinut tun-
niussinngitsoorsimasutit, taa-
ma Klaus Georg Hansen o-
qarpoq.
Peqatigiiffiup quppersa-
gaanik aaqqissuisuusimaguit
aammalu naqinneqarnissaa
nammineq isumagisimaguk-
ku aammalu quppersakkat i-
laasortanut nassiussussaguk-
kit Groenlandica-mut pinga-
sunngorlugit nassiussisussaa-
titaavutit. Atuakkanik naqite-
risartut tamanna eqqaamasas-
sagaat ilimagaarput.
Groenlandica-mi pisortaq Klaus Georg Hansen
erseeqqissaavoq allakkianik toqqorterinermi
ilanngussassanik eqqaamasaqamikkut ikiuunnissaq imminut
ikiornerusoq. llaatigut kingusinnerusukkut
eqqaamanissamut ikiuutaasinnaapput, ilaatigullu
qangaanerusoq pisimasunik eqqaamassutissaasinnaallutik.
Groenlandicas leder, Klaus Georg Hansen, understreger at
det er hjælp til selvhjælp, når man husker at få afleveret sit
skriftlige materiale til arkivering. Dels bliver man husket af
eftertiden, dels får eftertiden mulighed for at vide, hvad der
skete, den gang »ruderkonge var ruderknægt«.
Ullorissat ULO-mik sølvimik tunineqarput: 1995-imi ukiakkut Ullorissat Qasigian-
nguaneersut CD-mik »Siunissamut«-mik taaguusikkaminnik saqqummersitsipput. CD-t
3.500-t sinnerlugit tunisimalerpaat - taamaalillutillu ULO-mik tunineqarsinnaalerlutik.
Nipilersoqatigiit tassaapput Mads Grønvold, Marina Schmidt, Hans Lange, Ove Heil-
mann, Bent Ole Brandt aamma Johannes Berthelsen, taakkulu qanittukkut Hotel Sisimiu-
ni tusarnaartitsinerminni ULO-mik sølvimik tunineqarput.
Assimi takuneqarsinnaavoq Mads Grønvold, Mariina-p erinarsugaasa nuannarineqarlu-
artut amerlanersaannik suliarinnittuusimasoq.
Sølv-ULO til Ullorissat: I efteråret 1995 udkom gruppen Ullorissat fra Qasigiannguit
med CD’en »Siunissamut«. Den har nu solgt over 3.500 eksemplarer - hvilket betyder, at
gruppen er berettiget til en Sølv-ULO.
Gruppens medlemmer Mads Grønvold, Marina Schmidt, Hans Lange, Ove Heilmann,
Bent Ole Brandt og Johannes Berthelsen fik for nylig overrakt en Sølv-ULO ved en kon-
cert på Hotel Sisimiut.
På billedet ses Mads Grønvold, der er manden bag de fleste af Mariina’s populære san-
ge.