Atuagagdliutit - 04.06.1996, Blaðsíða 12

12
Nr. 42 -1996
/^Éaag'a.ø'c/f/a.
GRØNLANDSPOSTEN
Sommerens
liikkusersoqatigiinneq inger-
lanneqartarluni.
Sorlammiit aamma nalu-
naarutigineqarpoq inuusuttu-
aqqat kikkulluunniit soquti-
ginnittut qinnuteqarsinnaasut.
Aningaasat apeqqutaallutik
inissat killeqannata qinnute-
qaatit ataatsimiissutigineqa-
reerpata qinnuteqartut tamar-
mik atasssuteqarfigeqqinne-
qassapput.
ungdomshøjskole
Højskoleopholdet varer fire uger
NUUK(PM) - Børne- og ung-
domsorganisationen, Sorlak,
tilbyder endnu en gang ung-
domshøjskole for de 14 til 17-
årige til sommer. Det arrange-
res på Knud Rasmussens Høj-
skole i Sisimiut i perioden 8.
juli til 2. august.
Lederen på Sorlak’s kontor
Salomine Villadsen oplyser,
at deres erfaringer med de tid-
ligere højskoleophold er me-
get positive. Det har været
udbytterigt for deltagerne, og
har givet de unge mod til at
arbejde videre med deres til-
værelse.
Årets tema bliver »Status
over de unges levevilkår i
dag«, og det er bestyrelsen for
Sorlak, der har valgt emnet.
Deltagerne skal blandt andet
diskutere, hvordan man finder
sit eget standpunkt i velfærd-
samfundet.
- Deltagerne på disse høj-
skoleophold får virkelig input
som er nyttige for deres per-
sonlige udvikling, skriver
kontorleder Salomine Villad-
sen i en pressemeddelelse.
- De lærer at komme i dia-
log med andre ved at holde
foredrag om deres inderste fø-
lelser. Det være sig de negati-
ve som de positive.
Der arrangeres fjeldture,
laves håndværk af forskellig
art og arrangeres sammem-
komster med de ældre foru-
den andre tilbud under ophol-
det. Så det er ikke kun under-
visning de unge beskæftiger
sig med.
Sorlak meddeler endvidere,
at alle unge, der er interesse-
rede kan søge om optagelse til
sommerens højskoleophold.
Fordi økonomien sætter
grænser for antallet af delta-
gere, vil ansøgningerne blive
gennemgået på Sorlak, og alle
ansøgere vil efterfølgende få
at vide, om de er blevet opta-
get.
Inuusuttuaqqat højskolertinneqalerput
INGERLAQQINNISSAMUT P1AREERTUT. Niuemermik Ilinniarfimmi ilinniamermi immikkoortua siulleq naammas-
sivoq. Aqqi tulleriijaarlugit ukuupput: Juliane Alaufesen, Larseeraq Berthelsen, Jens Peter Cortzen, Tanja Dyreborg, Susi
Hinrup, Paneeraq Jeremiassen, Ane Mette Karlsen, Bodil Knudsen, Karla Kristiansen, Lars Peter Pedersen, Karen Marie
Sandgreen aamma Ane Steffani. Ilinniartut sapaatit akunneri siullemi qulini atuarfiuni angusipput.
KLAR TIL AT KOMME VIDERE. Så er brancheskole 1 overstået for disse handelsskoleelever. Det er i alfabetisk ræk-
kefølge: Juliane Alaufesen, Larseeraq Berthelsen, Jens Peter Cortzen, Tanja Dyreborg, Susi Hinrup, Paneeraq Jeremias-
sen, Ane Mette Karlsen, Bodil Knudsen, Karla Kristiansen, Lars Peter Pedersen, Karen Marie Sandgreen og Åne Steffa-
ni. Holdet har bestået de første 10 ugers skole.
v__________________________________________________________________________________;___________)
Højskolerneq sapaatit akunnerinik sisamanik sivisussuseqassaaq
NUUK(PM) - Meeqqat Inuu-
suttullu Siunnersuisoqatigiif-
fiata, Sorlaap, kingumut inuu-
suttuaqqat 14-niit 17-it tikil-
lugit ukiullit højskolertissavai
8. juli-miit 2. august tungaa-
nut Knud Rasmussenip Høj-
skoliani Sisimiuniittumi.
Sorlaap allaffiani pisortap
Salomine Villadsenip nalu-
naarutigaa inuusuttuaqqat u-
kiuni kingullerni højskoler-
tinneqartamerat peqataasunit
pissarsiaqaatigineqartaqisoq,
taamalu inuusuttuaqqat inger-
laqqinnissaannut nukittorsaa-
taasaqaluni.
Ukioq manna højskolertit-
sinissami Sorlaap siulersui-
sui-sa aalajangersimavaat »i-
nuusuttuaqqat ullumikkut a-
tugarisamikkut Killiffiat« eq-
qartorneqassasoq. Ullumik-
kut atugarissaaraluttuinnar-
nermi nammineq allanut na-
leqqiulluni isummersomissaq
sammineqassaaq.
- Højskolertut inuttut inger-
laqqeriamissaminnut iluaqu-
tigisaqaat, allaffimmi pisortaq
Salomine Villadsen tusagas-
siuutinut nalunnarummi al-
lappoq.
- Nammineq inoqatit saal-
lugit oqalussinnaalersarput,
qamani pigisat annernartut
nuannersullu oqalugiaatigine-
risigut, nunamut asiameqar-
tarpoq, assassornermik sam-
misinneqartarput, utoqqaat
peqatigalugit susoqartitsiso-
qartarpoq allanillu sammine-
qarsinnaasunik suliaqartinne-
qartarlugit. Atuarnerinnaaneq
ajorpoq aammali imminut a-

——

Et par ord på vejen
Til overvejelse for udvalget vedrørende ajourføring af
landstingets forretningsorden
Af Josef Motzfeldt, for-
mand for Inuit Ataqatigiit
Landstingets forårssamling
1996 er netop overstået. I et
hvert arbejde er det på sin
plads løbende at foretage en
vurdering af det udførte.
Løbende evaluering af den art
er ikke mindst af betydning
for arbejdet i et landsting,
som forsøger at basere sit ar-
bejde på et repræsentativt
demokrati.
Derfor finder Inuit Ataqati-
giit det som sin pligt at give
forårssamlingen '96 et par ord
med på vejen, denne gang
offentligt.
Herværende tilbageblik
skal ikke ses som dele af op-
positionens ensidige kritik for
kritikkens skyld. Vort-mål er
ene og alene ønsket om bedst
mulige resultater af landtin-
gets arbejde. Det er ihvertfald
i denne ånd, vi håber, brevet
her bliver modtaget.
Tilbageblikket er ikke ale-
ne møntet på landstingets for-
mandskab ej heller landstin-
get som sådan. Det har lige så
meget aktualitet for befolk-
ningen, landstingets arbejds-
giver.
Befolkningen har krav på at
kende landstingets arbejds-
form, og de betingelser det ar-
bejder under i dets bestræ-
belser på at honorere befolk-
ningens interesser.
Landstingsformand
udpeget af landstinget
Under den konstituerende
samling efter valget i ’95 har
Inuit Ataqatigiit fundet det af
stor betydning, at landstingets
formand blev valgt af det
samlede landsting.
Ved denne vægtning ved
formandsudvalget har vi i det
mindste håbet på, at landstin-
gets formand får et rimeligt
grundlag for at dele vejr og
vind lige uden skelen til hver-
ken landsstyre- eller oppositi-
onspartierne.
Formand for
flertallet alene
Desværre har også forårssam-
lingen i ’96 vist det modsatte
af vore gode tanker og gjort
vore forventninger til skam-
me.
Eksempelvis burde be-
mærkninger som »flertallets
mening er allerede en kends-
gerning« aldrig benyttes af
landstingets formand under
dennes ledelse af landstingets
drøftelse af noget som helst
emne.
Efter vores opfattelse skal
landstingets formand i samar-
bejde med formandsskabet
væsentligst koncenterere sig
om, at landstingets arbejde
bliver udført seriøst og såle-
des også vurderes som sådan.
Det er i dag altfor umiddel-
bart, at der sættes store beg-
rænsninger for oppositionens
ret til at udtrykke sin mening.
I denne sammenhæng be-
høver vi ikke at bekymre os
om landsstyret. De gør, hvad
de kan for at varetage deres
fagområder i tæt samarbejde
med deres direktorater.
Unødvendige
marathondebatter
Det er på sin plads, at lands-
tingets formand stræber efter
at undgå lange gentagelsesde-
batter. Ved den del af arbejdet
er det vigtigt, at begrænsnin-
gen styres retfærdigt.
Men som eksempel blev
debatten over landsstyrets re-
degørelse over præsteuddan-
nelsen trukket unødigt i en
uendelighed. Den faldt umid-
delbart forud for forslaget om
nedsættelse af en undersøgel-
seskommission vedrørende
KNI’s omstrukturering, som
samfundet har vist stor inter-
esse.
Naturligvis er et emne som
kirken og dens arbejdsbetin-
gelser også vigtige som så
meget andet. Men det er vores
opfattelse, at landstingsfor-
manden under behandling af
det omtalte punkt burde have
brugt et af sine stående udtryk
om, at gøre landstinget op-
mærksom på, at »der ikke er
uenighed om punktet, hvorfor
han skal frabede sig unødige
gentagelser«. For i vores parti
kender vi det alt for godt, at
denne slukker mikrofonen for
vores ordfører.
Praksis med
partiernes ordførere
Med andre ord kunne behand-
lingen af det omtalte punkt
have været gennemført mere
stringent.
Endnu inden de to medlem-
mer, der har fremsat forslag
til punktet, overhovedet fik
ordet, fremlagde landsstyre-
medlemmet for kirke sit svar
og sin forelæggelse iøvrigt.
Da forslagstillerne så har
haft ordet, var det partiord-
føremes tur. Herefter, inden
landsstyremedlemmet kunne
besvare partiernes indlæg, fik
Siumuts kandidater til for-
mandsposten fremsat deres
dybe tanker om sagen, som
deres ordfører godt kunne
have taget med i sit indlæg.
Landstingssalen
ikke grupperum
Først herefter fik landsstyre-
medlemmet for kirke tid til at
besvare og kommentere parti-
ernes ordførere, og hvilken
besvarelse, jøsses. I referatet
fra debatten fylder besvarel-
sen 3 1/2 side. Vi har dog ikke
undladt at bemærke følgende
passus fra slutningen af denne
superbesvarelse:
»Ved konstateringen af
denne store enighed er det
naturligvis svært at prøve at
finde på noget nyt, dog er jeg
mest glad og taknemmelig
for, at I i så stor enighed anbe-
faler arbejdsgruppens rede-
gørelse til videreførelse i den-
ne forelagte form«.
Alligevel var der syv intet-
sigende talere på talerstolen
efter denne svada. Men lands-
styremedlemmet for området
i den forrige valgperiode som
post scriptum, om hvilke sto-
re ting også hun har skabt i
sin tid!
Denne marathongentagel-
sesdrøftelse resulterede i, at
punktet om KNI først kunne
starte tre minutter i fem.
Hvor meget vi end ville
undgå det, er det svært at lade
være med at gisne om, at det-