Atuagagdliutit - 04.06.1996, Blaðsíða 13

Nr. 42 • 1996
13
GRØNLANDSPOSTEN
S1SAMAT NAAMMASSIPPUT. Niuemermik Ilinniarfimmi ilinniartunit 22-nik sisamat allaffimmiutut imminnut taa-
sinnaanngorput, tassaasut Linda Andersen, Per Borgert, Hansine Jensen aamma Laila Lynge, sinneri ilinniarfimmi angu-
sereeraluarlutik suliffimmi sungiusameq naammasseqqaarallassavaat, tassaasut Nukartaa Amossen, Tina K. Andersen,
Lisbeth Brynaa, Gilberth Davidsen, Marie Filemonsen, Jeanette Hansen, Poul Heilmann, Heidi Jensen, Marianne Jensen,
Johanne Jeremiassen, Agnethe Kristensen, Ellen Kristensen, Aviaja Lennert, Susanne L. Knudsen, Magdaline Lynge,
Oda Møller, Marie Thomassen aamma Ane Zeeb.
FIRE BLEV FÆRDIGE. Af de 22 handelsskoleelever på brancheskole 2 var der fire, som nu kan kalde sig kontorassi-
stenter, det er Linda Andersen, Per Borgert, Hansine Jensen og Laila Lynge, resten har bestået skolen; men skal lige gøre
deres praktik færdig, og det er Nukartaa Amossen, Tina K. Andersen, Lisbeth Brynaa, Gilberth Davidsen, Marie File-
monsen, Jeanette Hansen, Poul Heilmann, Heidi Jensen, Marianne Jensen, Johanne Jeremiassen, Agnethe Kristensen,
Ellen Kristensen, Aviaja Lennert, Susanne L. Knudsen, Magdaline Lynge, Oda Møller, Marie Thomassen og Ane Zeeb.
Ataatsimiiimissaq tulleq Qaqortumi pissaaq
Eqqartuussiveqarnermi Ataatsimiititaliarsimp suliani qiteqqukkaa
ataatsimiititaliarsuarmi siulittaasoq naliliivoq
QAQORTOQ - Eqqartuussi-
veqamermi Ataatsimiititali-
arsuup suliassaasa affaasa
missaat naammassisimaler-
put, oqallisissanilu qitiusussat
arlallit arfininngorpat Qaqor-
tumi oqaluuserineqassasut a-
taatsimiititaliarsuup siulittaa-
sua, højesteretsdommer Per
Walsøe oqaluttuarpoq.
Siulittaasoq oqarpoq Ka-
laallit Nunaanni pinerluttule-
ri nermi inatsimmi pilerluute-
qartut tunngavigalugit aalaja-
ngiisarneq pineqaatissiissutis-
satut killiliussisamermut na-
leqqiullugu oqallisigineqassa-
soq.
Eqqartuussiveqarnerup i-
laanik Namminersomerullu-
tik Oqartussanut nuussinissaq
pillugu apeqqut aallarniutaa-
sumik oqallisigineqassaaq.
Kiisalu Europami inuit pi-
sinnaatitaaffii pillugit isuma-
qatigiissut kalaallit eqqartuus-
siveqamerannut naleqqiullu-
gu eqqartomeqassaaq.
Ukioq manna februarimi
ilisimatitsissutissatut oqalli-
sissiatullu aviisiliap inoquti-
giinnut agguaanneqartup ilas-
sutaatut Kalaallit Nunaanni
eqqartuussiveqameq oqallisi-
gineqassaaq.
Naggataagullu Kalaallit
Nunaanni eqqartuussivinni
sulisut ilinniartitaanerisa i-
ngerlanerat oqallinnermi ti-
kinneqassaaq.
Oqallisigineqartut kingune-
risaannik kalaallit eqqartuus-
siveqarnera iluarsartuussivi-
sineqassaaq, tassunga ilan-
ngullugu inunnut unioqqutit-
sisunut pineqaatissiissutaa-
sinnaasunik allanngortiteri-
neq. Inuiaqatigiinnut kiffar-
tuussisussanngortitsisalernis-
saq, kisiannili aamma akilii-
sitsisarnerup sukannerneru-
lersinneqarsinnaanera ilaati-
gut eqqaaneqarput.
Ataatsimiititaliarsuup ataa-
tsimiititsinissaa arfininngor-
nermi junip arfineq pingajua-
ni aallartikkuni sisamanngor-
nermi junip 13-iani naam-
massissaaq. Qaqortumi ataat-
simiinnissaq Eqqartuussive-
qarnermi Ataatsimiititaliar-
suup aallartikkamili ataatsi-
miittamerisa arfinilissaraat.
te var overlagt. Som bekendt
slutter KNR transmissionen
fra landstinget klokken 17.
Det er vigtigt, at landstinget
aldrig godtager, hvad der kan
kaldes manipulation fra
landsstyret.
Det kan blandt andet ske
ved formandsskabets priorite-
ring af dagsordenspunkterne,
dag for dag.
Landstinget tager beslut-
ninger, der har indflydelse på
såvel den enkelte borgers som
samfundets hverdag. En gen-
sidig tillid mellem vælger og
den folkevalgte, og ad denne
vej så megen fællesviden som
muligt, er-ikke uden betyd-
ning.
Hvor forfængeligt vi end
ønsker dette, er det ganske
urealistisk at tro, at gud og
hvermand lytter til landstings-
debatterne i helhed. Men
menigmand er ikke uvidende
om, hvad der står på dagsor-
denen. Og i erkendelsen af, at
alt fra landstinget ikke er af
bred interesse, er det derfor,
ihvertfald efter vores opfattel-
se, vigtigt at holde nøje øje
med hvilke punkter, der sæt-
tes til den forventede trans-
mission. Punkter af stor inter-
esse for samfundet skal ikke
forsøges gemt væk.
Under valgkredsrejser er
det tydeligt, at emner, befolk-
ningen ønsker drøftet, ofte ta-
ger deres udspring i lands-
tingsdebatteme. Disse relate-
rer mange gange til spørgs-
målet om fordeling af lands-
kassens midler.
Altså såvel finanslovs- som
tillægsbevillingslovsdebatter
har generelt befolkningens
interesse.
Forsøg på flertalsdiktatur
Derfor passer placering af den
tredie behandling af dette års
første tillægsbevillingslov un-
der forårssamlingens sidste
dag ikke med, hvad der er
kendt som befolkningens
generelle interesse.
Formandsskabet kunne
ikke være uvidende om, at
landsstyret netop til denne
tredie behandling havde stillet
ændringsforslag, der indehol-
der bevilling af et tocifret mil-
lionbeløb.
Med mange andre områder,
der absolut trænger til bevil-
ling in mente, er den slags
skjulte dagsordener forsøg på
manipulation.
Den slags metoder, som
kan tendere til flertalsdiktatur,
skal formandsskabet aldrig
vise nogen form for tolerance.
På befolkningens vegne
holder landstinget øje med,
hvordan lansstyret forvalter
sine opgaver. Landstingets
formand skal aldrig danse
efter landsstyrets harmonika.
Fleksibelt styr på debat-
terne, men »mit gefiihl«
Mødelederen styrer debatter-
ne i helhold til landstingets
forretningsorden. Men dette
er ikke ensbetydende med, at
det er forbudt mødeledelsen,
at lede møderne fleksibelt og
med følelse.
Eksempelvis, hvis emnet
synes at være at bred interes-
se, er det mødelederens pligt
at respektere og inspirere
landstingets engagerede de-
bat, der sigter efter et optimalt
udfald af punktets behand-
ling. Det er mødelederen for-
budt at forsøge at kvæle den
slags.
Evnen til løbende under de-
batten at kunne foretage den
form for hurtig vurdering og
evnen til ikke at lade sig ter-
rorisere af urets tik-tak, er
mindst lige så nødvendige
egenskaber som »respekten«
for forretningsordenens ord
og bogstav.
Landstingets
inf ormationst j eneste
Kun nyhedsinstitutioner med
bopæl i Nuuk har mulighed
for at følge den åbne del af en
hel landstingssamling. Men
måske grundet manglende
bemanding på redaktionerne
eller disses mangelfulde evne
til at fordele arbejdet, forlader
disse journalister landstings-
debatten ved normal arbejds-
tids ophør. D.erfor kan disse
nyhedsredationer ikke siges
at kunne give et dækkende og
retfærdigt billede af en hel
landstingssamling.
Derfor agter vi til efterårs-
samlingen at komme med et
velbegrundet forslag om, at
landstingets bureau i alliance
med ombudsmandsinstitutio-
nen opretter en nyheds- og
informationstjeneste.
Befolkningens adgang til
informationer om landtingets
beslutninger er for mangel-
fuld og tilfældig. Vi er sikre
på, at forbedring på dette om-
råde vil have en mere harmo-
nisk videreopbygning af sam-
fundet som konsekvens.
Næste møde holdes
i Qaqortoq
Retsvæsenskommissionen er
halvvejs i sit arbejde, skønner
kommissionsformanden
QAQORTOQ - Retsvæsens-
kommissionen er vel nu cirka
midtvejs i sit arbejde, og en
række centrale emner skal
drøftes i Qaqortoq fra på lør-
dag, fortæller formanden for
kommissionen, højesterets-
dommer Per Walsøe.
Blandt emneme, som skal
på bordet, nævner formanden
Den grønlandske kriminal-
lovs gerningsmandsprincip
holdt op mod strafferammer.
Man skal i gang med en
indledende drøftelse af
spørgsmålet om delvis over-
førelse af retsvæsenet til
Grønlands hjemmestyre.
Videre skal forholdet mel-
lem Den Europæiske Menne-
skerettighedskonvention og
det grønlandske retsvæsen
tages op.
Man skal også videre i de-
batten om retsvæsenet i Grøn-
land i forlængelse af den hus-
standsomdelte informations-
og debatavis, der blev ud-
sendt i februar i år.
Og endelig skal spørgsmå-
let om, hvorledes det forløber
med undervisningen af perso-
nalet i det grønlandske rets-
væsen på dagsordenen.
Det hele skal på et tids-
punkt munde ud i en revision
af det grønlandske retsvæsen
herunder ændringer i sankti-
onsmulighederne over for
personer, som træder ved si-
den af. Der er blandt andet
nævnt sanktioner som sam-
fundstjeneste, men også en
opstramning af bødesystemet.
Møderne i kommmissionen
begynder på lørdag den 8.
juni og fortsætter frem til
torsdag den 13. juni. Mødet i
Qarqortoq er det sjette i ræk-
ken, som retsvæsenkommis-
sionen holder siden starten.
f-----------””-----------==-------------A
TVANGSSALG
Efter begæring af advokat Henrik Hey, Box 510, 3900
Nuuk, på vegne en panthaver afholdes der tvangssalg
over ejendommen:
B 1206 Sisimiut by’s koord. 303/562
beliggende J.M- Jensen-ip Aqq. 3911 Sisimiut
Tvangssalg ser i overeensstemmelse med reglerne i
bekendtgørelse nr. 201 af den 3. maj 1978.
Ejendommen er en beboelse/værkstedsbygning opført
i 1987. Bruttoetagearealet er 271 kvm. Ejendommen
indeholder: Værksted, kontor, kemikalierum, perosna-
lerum, bad/toilet, omklædningsrum, indskudt dæk og
lager.
Enhver interesseret opfordres til at fremkomme med
skriftligt bud på køb af ejendommen. En kopi af de ved-
tagne tvangssalgsvilkår og en tvangssalgsopstilling kan
rekvireres hos:
Advokat Henrik Hey, Box 510, 3900 Nuuk
tlf. 21252, telefax 25877
journal nr. 7777-18
I medfør af bekendtgørelsens § 3,2 opfordres alle, der
mener at have uregistrerede rettigheder til ovennævn-
te ejendom til inden endeligt tvangssalg at anmelde
disse overfor Landsretten i Grønland. Rettigheder, der
ikke er gjort gældende inden tvangssalget, fortabes.
Endeligt tvangssalgsmøde afholdes i Grønlands Lands-
ret, Tjalfesvej I, retsal 3, 3900 Nuuk:
Onsdag, den 19. juni 1996 kl. 10.00
Skriftlige tilbud kan fremsendes til advokat Henrik
Hey. Et skriftligt tilbud må være endeligt fastsat til et
bestemt beløb og skal være advokatkontoret i hænde
senest tirsdag, den 18. juni 1996, kl. 16.00.
På tvangssalget vil eventuelle-tilbud blive fremlagt, lige-
som der for de mødende vil være mulighed for mundt-
lige overbud.
Nuuk, den 20. maj 1996
advokat
henrik hey
Box 510,3900 Nuuk
Tlf. 21252, fax. 25877