Atuagagdliutit - 31.10.1996, Síða 5

Nr. 85 ■ 1996
5
ag'gg'c/é/a É/É
GRØNLANDSPOSTEN
- Nunatta pisuussutai
nungusaataanngitsu-
mik atorsinnaajuar-
tillugit aamma pisat
tunineqarsinnaanerat
periarfissaqartari-
aqarpoq, Hans Enok-
sen oqarpoq. Aana
Uummannap
kommuniani Illorsuit.
- Så længe der er
grundlag for en
bæredygtig udnyttelse
af voret lands
ressourcer, skal der
også være mulighed
for at indhandle
fangsten, siger Hans
Enoksen. Her er det
Illorsuit i
Uummannaq
kommune.
Nunaqarfiit ikiomeqartariaqarput
Nunaqarfinni mingutsitsineq Nunaqarfinnut Ineriartortitsinermut Ataatsimiititaliap ernumassutigaa
NUUK(KK) - Inatsisartuni
nunaqarfiit pisarnertut aallun-
■neqarput, ilaasortallu arlallit
nunaqarfinni inuunermik pi-
tsanngorsaatissanik aalaja-
ngersimasunik siunnersuute-
qarput.
Ataatsimiititaliallu nuna-
qarfinnut angalasarnermini
nunaqarfinni 59-ini inuuneq
pillugu eqqarsaatersortarsi-
mapput, nunatsinnilu innut-
taasut 17 procentii taakkunani
najugaqartuupput.
- Angalasamitsinni mingut-
sitsinerujussuaq maluginiar-
tarsimavarput, ilaatigut uulia
immamut kuuginnartoq, ataa-
tsimiititaliap siulittaasua
Hans Enoksen, Siumut, mar-
lunngornermi 29. oktober
Inatsisartuni nassuiaateqar-
nermini oqarpoq. Sumiiffin-
nilu arlalinni eqqaavissaale-
qineq malugaarput. Taamak
mingutsitsineq nunaqarfinnut
pitsaasuunngilaq.
- Taamaattumik siunner-
suutigaarput kommunit, mi-
ngutsitsinermik nakkutillii-
suusut eqqagassanillu isuma-
NUUK(KK) - Som altid er
der i Landstinget stor op-
mærksomhed omkring byg-
derne, og en række medlem-
mer har fremsat konkrete for-
slag til forbedring af livet i
bygderne.
Selve udvalget har også på
sine rejser til en række bygder
gjort sig nogle tanker om-
kring livet i vore 59 bygder,
hvor 17 procent af den grøn-
landske befolkning bor.
- Vi har på vore rejser be-
mærket den store forurening,
blandt andet ved olie, som
bare løber ud i vandet, siger
Bygdeud viklingsudvalgets
formand Hans Enoksen, Siu-
mut, i sin redegørelse til
Landstinget tirsdag den 29.
oktober. Vi har også konstate-
ret en manglende mulighed
for at ljerne affaldet på en
række steder. Det er ikke godt
for bygderne at have denne
forurening.
- Vi skal derfor indstille, at
der bliver taget kontakt til
ginnittuusut, attavigineqassa-
sut.
Qalerallit salliutippaat
Ataatsimiititalialli suliamini
pingaartinneruaa nunaqarfin-
ni pisuussutit uumasusillit
atorluameqarnissaat.
- Nunatta pisuussutaat nu-
ngusaataanngitsumik atorlu-
arsinnaajuartillugit aamma
tulaassuinissamik periarfissa-
qartariaqarpoq, Hans Enok-
sen oqarpoq.
- Ataatsimiititaliap erseq-
qissassavaa tunisassiorfiit
aamma tulaassuiviit tunnga-
vimmikkut assigiinngeqim-
mata.
Mikael Petersen, Siumut
aamma Anthon Frederiksen,
Kattusseqatigiit, ukiaq manna
ataatsimiinnissamut Avan-
naani tunisassiorfinnik tulaas-
suivinnillu pilersitsisoqamis-
saa siunnersuutigaat.
Taavani aalisamermi qale-
rallit tunngaviupput, ukiunilu
makkunani uumasunik ilisi-
matuut naliliipput Avannaani
qanoq qaleralinniartoqartigip-
kommunerne, som har ansva-
ret for tilsynet ved forurening
og bortskaffelse af affaldet.
Helle for hellefisk
Men ellers drejer udvalgets
arbejde sig først og fremmest
om bygdernes muligheder for
at udnytte de levende ressour-
cer.
- Så længe der er grundlag
for en bæredygtig udnyttelse
af voret lands ressourcer, skal
der også være mulighed for at
indhandle fangsten, siger
Hans Enoksen.
- Når det er sagt, skal ud-
valget understrege, at der
grundliggende er meget stor
forskel på et produktionsan-
læg og et indhandlingssted.
Mikael Petersen, Siumut,
og Anthon Frederiksen, Kan-
didatforbundet, har til denne
efterårssamling stillet forslag
om etablering af produktions-
anlæg og indhandlingssteder i
Nordgrønland.
I dette område er hellefi-
pat akornutaassannginnersoq.
Nunaqarfinnut ineriartorlit-
sinermut ataatsimiititaliaq si-
unnersuuteqarpoq misissui-
nerit tamakku Inatsisartut u-
taqqimaarallassagaat, taman-
nami siunissami qaleralinni-
amermut tunngaviusussaavoq
tunisassiorfinnik tulaassui-
vinnillu nutaanik aalajanger-
toqannginnerani.
- Ilaatigut tunisat ima kille-
qartigaat nunaqarfinni tamani
tunisassiorfiliorneq imminut
akilersinnaanani, Hans Enok-
sen oqarpoq. Ataatsimiititali-
arli tunngaviusumik isuma-
qarpoq nunaqarfiit tamarmik
tulaassiveqartariaqartut,
soorunami tulaattakkat amer-
lassusaat tunngavigalugit.
Aningaasarpassuit
Ilaatigut Mikael Petersen-ip
aamma Anthon Frederiksen-
ip siunnersuutaat tunngaviga-
lugit Aalisarnermut, Piniar-
nermut Nunalerinermullu Pi-
sortaqarfik Royal Greenland
suleqatigalugu aningaasartuu-
tissanik naatsorsuisimavoq.
sken grundlag for fiskeriet, og
netop i disse år vurderer bio-
logerne, hvor stærkt et fisker-
itryk hellefisken kan tåle i
Nordgrønland.
Bygdeudviklingsudvalget
foreslår derfor, at Landstinget
venter på resultatet af disse
undersøgelser, som skal være
grundlaget for det fremtidige
fiskeri efter hellefisk, inden
beslutningen om nye produk-
tionsanlæg og indhandlings-
steder bliver truffet.
- En række steder er de ind-
handlede mængder så beg-
rænsede, at det ikke kan svare
sig at etablere produktionsan-
læg i alle bygder, siger Hans
Enoksen. Udvalget er til gen-
gæld af den principielle om-
fattelse, at der bør være et
indhandlingssted i alle bygder
, - selvfølgelig på grundlag af,
hvad der indhandles.
Mange penge
Blandt andet med udgangs-
punkt i forslagene fra Mikael
Naatsorsuutaagallartut ta-
kutippaat siunnersuutit malil-
lugit Avannaani tunisassior-
filiortitertoqassappat qerititsi-
vittalinnik qerinasuartitsivit-
talinnillu, inuiaqatigiinnut
100 millioner kronit angullu-
git aningaasartuutaassasut.
Taakku qaavisigut imermik
innaallagissamillu kiisalu aq-
qusernit allallu pisariaqartin-
neqartussat pilersinnerini ani-
ngaasartuutit ilanngunneqas-
sapput.
Naalakkersuisoqarfik aam-
ma Royal Greenland qalera-
linniarfiusuni aningaasaliif-
fissatut pisariaqartitat misis-
sugaraat, ilaatigut tunisassia-
reqqiisarneq. Tamannami aq-
qusinemut allanullu pilersitsi-
nissanut, ilaatigullu imermik
innaallagissamillu atuinissa-
mut apeqqutaalluinnarami.
Aalisartut ikiorserneri
Sanaartugassat saniatigut
Royal Greenland A/S naalak-
kersuisoqarfik paaseqatigalu-
gu aalajangerpoq qaleralinni-
arfiusuni aalisartut salliutin-
Petersen og Anthon Frederik-
sen har fiskeridirektoratet og
Royal Greenland lavet et
overslag.
De foreløbige beregninger
viser, at hvis der anlægges et
produktionsanlæg med til-
hørende fryselager og ind-
frysningskapacitet i Nord-
grønland, vil det for samfun-
det betyde en udgift på om-
kring 100 millioner kroner.
Dertil skal lægges udgifter til
udnyttelse af vand- og elfor-
syning samt den nødvendige
infrastruktur.
Direktoratet og Royal
Greenland er også i gang med
at undesøge det samlede inve-
steringsbehov i områderne
med fiskeri efter hellefisk,
herunder forædlingsgraden.
Den har nemlig i høj grad ind-
flydelse på investeringerne i
infrastrukturen, blandt andet
vand og elektricitet.
Hjælp til fiskerne
Ud over de anlægsmæssige
neqassasut.
Annertunerusumik suliniu-
tigineqartussat ilagaat assar-
tuisarnerit suliniutillu allat
aalisartut atugarisaannik oqi-
lisaataasinnaasut. Soorlu ki-
vittaatinik truck-inillu pisior-
tomikkut.
Inatsisartut nunaqarfinnut
ineriartortitsinermut ataatsi-
miititaliaat oqarpoq Kalaallit
Nunaat ataatsimut isigalugu
pisariaqartitsineq naapertor-
lugu tunisassiorfinnik pilersit-
siortoqartassasoq, sumiiffik-
kaani tunngavissakitsumik
soqutigisat naapertornagit.
Ataatsimiititaliap pingaar-
tillugu erseqqissarpaa tuni-
sassiorfinnik pilersitsinerit
kommunit suleqatigalugit i-
ngerlanneqassasut, taamaalil-
luni tunisassiorfiup naam-
massineqarnera ilutigalugu
innaallagissamut, imermut
aqqusinemullu tunngasut ilu-
arsineqartarniassammata.
Taamaattoqanngippammi
tunisassiorfinnik aningaasa-
lersuinerit iluaqutaavallaar-
navianngillat.
overvejelser har Royal
Greenland A/S i forståelse
med landsstyreområdet be-
sluttet at prioritere fiskerne i
områder med hellefisk højt.
Det sker ved at øge indsat-
sen på transportområdet og
foretage forbedringer på nog-
le af de områder, der kan lette
fiskernes hverdag. Det kan
være indkøb en en kran eller
en truck.
Landstingets Bygdeudvik-
lingsudvalg siger, at etable-
ringen af produktionsanlæg
bør ske efter de samlede be-
hov i Grønland og ikke efter
snævre lokale interesser.
Især understreger udvalget,
at etableringen af et produkti-
onsanlæg skal ske i et samar-
bejde med den berørte kom-
mune, så el-, vand- og vejfor-
hold kommer i orden samti-
dig med anlægget. Ellers nyt-
ter det ikke ret meget at inve-
stere i et anlæg.
Qeqertarsuatsiaat
pisiniarfittaalerpoq
NUUK(KK) - Nunaqarfik
angisooq Qeqertarsuatsiaat
pisiniarfittaalerpoq.
Inatsisartut ukiakkut
ataatsimiinneranni Hans
Enoksen, Siumut, nunaqar-
fimmi pisiniarfiliornissa-
mik siunnersuuteqarpoq.
Nunaqarfinni ineriartortit-
sinissamut ataatsimiititali-
ap KNI Pilersuisumut saaf-
figinninneratigut paasinar-
sivoq KNI Pilersuisoq pisi-
niarfimmik quersuarmillu
nutaamik sanaartorneq
1999-imi aallartissasoq.
Ataatsimiititaliap paasis-
sutissiissutigineqartoq tu-
saatissatut tiguaa, tamatu-
mali saniatigut KNI-p sa-
naassamik tassannga ki-
nguartitsinnginnissaa in-
nersuussutigalugu.
- Pisiniarfeqameq allaf-
feqarnerlu ajornartorsiorfi-
usoq pitsanngortinneqarta-
riaqarpoq, nunaqarfinni i-
neriartortitsinissamut ataat-
simiititaliaq oqarpoq.
Qeqertarsuatsiaat
får ny butik
NUUK(KK) - Den store
bygd Qeqertarsuatsiaat skal
have en ny butik.
På Landstingets efterårs-
samling har Hans Enoksen,
Siumut, foreslået, at byg-
den får en ny butik. En hen-
vendelse fra Bygdeudvik-
lingsudvalget til KNI Piler-
suisoq har afsløret, at KNI
Pilersuisoq planlægger at
starte byggeriet af en ny
butik og et nyt lager i 1999.
Udvalget har taget denne
oplysning til efterretning,
men henstiller samtidig, at
KNI ikke udsætter denne
anlægsopgave.
- De nuværende an-
strengte butiks- og kontor-
forhold skal forbedres, si-
ger Bygdeudviklingsudval-
get.
Naqissutit
akileraarusis-
sanngillat
NUUK(KK) - Inatsisartut
aalajangeqqammerpaat siu-
nissami kilisaatit avataasi-
ortut tunineqaraangata ima-
luunniit qularnaveeqqusi-
unneqartut naqissutinut a-
kileraarusemeqartassanngi-
tsut.
Kilisaatit avataasiortut
ikiliartomeri ajomaatsuutit-
tuarniarlugit Inatsisartut
1991-imilli kilisaatit naqis-
sutinut akileraarusertarun-
naarpaat.
- Aalisamermi siunissa-
mi immap pisuussutaanut
naleqqussarnissaq pisaria-
qartinneqassaaq, aningaa-
saqarnermut naalakkersui-
soq Daniel Skifte, Atassut,
oqarpoq. Taamaattumik na-
qissutinut akileraaruteqar-
tannginnissaq ataavartumik
atortiinnarsinnaavarput.
Inatsisartut tamarmiullu-
tik isumaqataapput. Naqis-
susiinermut akileraarusii-
samermi malittarisassat er-
seqqissameqaiput, taamaa-
lilluni atortut imaluunniit
pappilissat tammamaveeq-
qutitut uppernarsaatit tuni-
neqaraangata naqissutinut
marloriaammik akileraaru-
sertarnissaq pinngitsoorni-
arlugu.
Bygderne trænger til en hjælpende hånd
Landstingets Bygdeudviklingsudvalg er bekymret for forureningen i bygderne