Atuagagdliutit - 31.10.1996, Qupperneq 6

6
Nr. 85 • 1996
ajpajpc/é/'a £/C
GRØNLANDSPOSTEN
Ilisimatusarfimmi rektori naalakkersuisut
tunuartissinnaalerpaat
Ilisimatusarfimmi naalakkersuinermut inatsit nutaaq inatsisartut akuersissutigaat
NUUK(KK) - Ataasinngor-
mat oktoberip 28-iani inatsi-
sartuni isumakuluttut arlaqa-
raluit Ilisimatusarfimmi naa-
lakkersuinermut inatsit nutaaq
inatsisartunut ilaasortat ta-
marmiullutik akuersissutigaat.
Isumakulunnermut peqqu-
taavoq naalakkersuisut naa-
lakkersuinermut inatsit nutaaq
naapertorlugu imaaliallaan-
naq rektorimik tunuartitsisin-
naalermata nutaamillu toqqaa-
sinnaalerlutik. Tamanna mas-
sakkumut Ilisimatusarfimmi
periarfissaqarsimanngilaq.
Kultureqamermut, ilinniar-
titaanermut ilageeqamermullu
naalakkersuisoq Konrad
Steenholdt, Atassut, ilisimatit-
sivoq Ilisimatusarfik, taama-
tullu ilinniartitaanermik siun-
nersuisoqatigiit, Dansk Magi-
sterforening aamma Dansk
Jurist- og Økonomforbund
tusarniaaffigineqarnerminni
Ilisimatusarfiup aqutsisuinut
politikikkut akuliussinnaaler-
neq isornartoqartinneqarsima-
soq.
Taamaakkaluartoq naalak-
kersuisut aalajangerput naa-
lakkersuinermut inatsimmi
nutaami aalajangersagaq taan-
na allanngortinniamagu.
- Aalajangersagaq taanna
malillugu rektorip atorfini a-
tornerlungaatsiaraa paasine-
qarpat naalakkersuisut akuli-
ussinnaalerput. Periarfissarlu
taanna aatsaat pisariaqarluin-
nartillugu atorneqartassaaq,
Konrad Steenholdt erseqqis-
NUUK(KK) - Det grønland-
ske universitet Ilisimatusarfik
har fået en ny styrelseslov,
som på trods af en del rynke-
de pander blev vedtaget en-
stemmigt i Landstinget man-
dag den 28. oktober.
Bekymringen skyldes, at
landsstyret med den nye sty-
relseslov er i stand til at afsæt-
te rektor og udskrive nyvalg i
utide. En mulighed, som hid-
til ikke har eksisteret på uni-
versitetet.
Landsstyremedlem for kul-
tur, uddannelse og kirke Kon-
rad Steenholdt, Atassut, oply-
ser, at såvel Ilisimatusarfik
som Uddannelsesrådet, Dansk
Magisterforening og Dansk
Jurist- og Økonomonforbund
i en høringsrunde har udtalt
sig kritisk om denne mulighed
for politisk indgriben i univer-
sitetets ledelse.
Alligevel har landsstyret
valgt at fastholde bestemmel-
sen i den nye styrelseslov.
- Denne bestemmelse giver
landsstyret en reel mulighed
for at gribe ind, hvis det viser
sig, at rektor alvorligt misrøg-
ter sit hverv. Denne mulighed
er naturligvis alene ' tænkt
anvendt som en absolut und-
tagelse, understreger Konrad
Steenholdt, men vi vil gerne
saavoq, kisiannili periarfissaq
taanna atussallugu periarfissa-
qarusuppugut.
Inatsisartut
isomartorsiorneqamerat
Naalakkersuisut rektorimut
tunuartitsisinnaalemerat Ilisi-
matusarfimmilu nutaamik
toqqaasinnaalemerat aammat-
taaq inatsisartut ataatsimiittar-
fianni isomartorsiomeqarpoq.
- Naalakkersuisut nutaamik
toqqaasinnaalernermut periar-
fissaat mianersuulluinnarlugu
atorneqartassaaq, aaqqiiniar-
nermut periarfissat tamarmik
unittoorlutilluunniit akueri-
sassaajunnaaraangata aatsaat
atorneqartassalluni, Kristine
Raahauge Siumut erseqqis-
saavoq.
- Nunani avannarlemi a-
merlanertigut rektorissaq toq-
qarneqarluni atorfinitsinne-
qartarpoq, suleriaaserlu taan-
na nunatsinni atorneqareer-
poq, Anthon Frederiksen,
Kattusseqatigiit, oqarpoq.
- Taamaammat pingaarto-
rujussuuvoq erseqqissassallu-
gu rektorip atorfeqamera arla-
annaatigulluunniit Nammi-
nersornerullutik Oqartussanut
attuumassuteqassanngitsoq.
Ajomavianngilaq
Ilisimatusarfimmi rektorip,
Claus Andreasen-ip naalak-
kersuisut rektorimik tunuartit-
sisinnaalernerat nutaamillu
toqqaasinnaalemerat isuma-
kuluutiginngilaa. Claus
have dene mulighed til vor
rådighed.
Kririk i Landstinget
Kritikken mod landsstyrets
mulighed for at afsætte rektor
og udskrive nyvalg på univer-
sitetet kom også frem i lands-
tingssalen.
- Landsstyrets mulighed for
at udskrive nyvalg skal an-
vendes med den yderste for-
sigtighed, når alle andre
muligheder for at rette op på
en fastlåst eller helt uaccepta-
belt situation er udtømt, un-
derstreger Kristine Raahauge,
Siumut.
-1 de nordiske lande bliver
rektoren i de fleste tilfælde
udpeget ved et valg, og her i
landet er denne arbejdsform
allerede praktiseret, konstate-
rer Anthon Frederiksen, Kan-
didatforbundet.
- Derfor er det meget vig-
tigt at understrege, at rektors
virke i sit embede på ingen
måde skal være underlagt
Grønlands Hjemmestyre.
Til at leve med
Rektor på Ilisimatusarfik
Claus Andreasen er ikke
bekymret over udsigten til, at
landsstyret kan afsætte rektor
og udskrive nyvalg. Selv blev
Andreasen 1995-imi ukiuni
pingasuni atuuttussanngorluni
toqqameqarpoq.
- Ilisimatusarfimmi naalak-
kersuinermut inatsimmi nuta-
ami aalajangersagaq qallunaat
ilisimatusarfiini naalakkersui-
nermut inatsisit nutaat assiga-
at, Claus Andreasen erseqqis-
saavoq. Siusinnerusukkut rek-
torimik tunuartitsiniarluni
suliaq aallartittussanngorsi-
magaluarpoq, kisiannili inats-
isip nutaap atuutilemeratigut
rektori suliaqanngitsoq piffis-
sap qinigaaffimmi ingerlane-
rani Ilisimatusarfimmi ilinni-
artitsisutut ilisimatusartutullu
atorfitoqqaminut utersinnaa-
lerpoq.
- Taamaalilluta rektoritut
toqqarneqartoq atorsinnaann-
gilluinnartutut paasineqarpat
inunnut aningaasartuuteqar-
nissarput pinngitsuussavarput.
Tamanna sillimaniarneruvoq,
paragraffilli atorneqarnissaa
takorloorsinnaanngilara.
- Maluginiagassaavortaaq
inatsisartuni ilaasortat isum-
aqatigiillutik naalakkersuiner-
mut inatsit nutaaq akuerim-
massuk, tassanilu ilisimatus-
arfiup imminut aqunneqarne-
ra ilisimatusamermilu kiffa-
anngissuseqamera tunngavit-
lut ingerlaannarpoq, Claus
Andreasen oqarpoq.
Toqqissisimannginneq
Ilisimatusarfik 1989-imi piler-
sinneqarpoq, taamaammallu
naalakkersuinermut inatsit si-
Claus Andreasen valgt for en
3-årig periode i 1995.
- Bestemmelsen i Ilisima-
tusarfiks styrelseslov er iden-
tisk med en ny styrelseslov
for de danske universiteter,
oplyser Claus Andreasen.
Tidligere skulle der starte en
fyringssag mod rektor for at
komme af med ham, men
med den nye styrelseslov kan
en rektor, som slet ikke fun-
gerer, midt i en valgperiode
gå tilbage til sit gamle job
som lærer og forsker på uni-
versitetet.
- Dermed sparer vi nogle
menneskelige omkostninger,
hvis rektorvalget viser sig at
være en katastrofe. Det er en
sikkerhedsventil, men jeg har
svært ved at forestille mig en
situation, hvor paragraffen
bliver brugt.
- Det er også værd at
bemærke, at et enigt Lands-
ting har vedtaget den nye sty-
relseslov, som fortsat bygger
på universitetets selstyre og
forskningsfrihed, siger Claus
Andreasen.
Intern uro
Ilisimatusarfik blev etableret i
1989, og den første styrelses-
lov er altså blevet syv år. Den
trænger til en justering, og
ulleq ukiuni arfineq marlunni
atuussimavoq. Iluarsartuutta-
riaqarpoq, tamannalu ukiut
marlussuit matuma sioma Ili-
simatusarfimmi pisut peqqu-
taallutik tunngavissaqarlualer-
poq.
1993-imi ukiakkumit 1994-
imi upernaakkumut Ilisima-
tusarfiup iluani toqqissisima-
junnaartoqarpoq, allaffissor-
nermilu ilinniarfimmi sulisut
marluk soraarsinneqarlutik.
Taamani ajomartorsiutit ila-
gaat allaffissomermik ilinni-
arfimmi atorfiit tamarmik i-
nuttalerneqarnissaannut ani-
ngaasaqamikkut tunuliaqutis-
saqannginneq. 1997-imut ani-
ngaasanut inatsimmi 10 milli-
oner kronit Ilisimatusarfim-
mut immikkoortinneqarput,
atorfiillu pineqartut inuttaler-
neqareerlutik. Tamanna toq-
qissisimalersitsivoq.
Taamaakkaluartoq 1994-
imi naalakkersuisut aalaja-
ngerput Ilisimatusarfik siun-
nersorteqarfimmut misissor-
tinniarlugu. Misissuinermilu
innersuussutaasut tunngavi-
galugit naalakkersuinermut
inatsit nutaaq inatsisartuni
akuersissutigineqarpoq.
Matoqqaneq
Inatsisartut ataatsimiittarfian-
ni Ilisimatusarfik, taamatullu
Uinniarfissuaq Nuummilu i-
linniamertuunngomiarfik ma-
toqqavallaarnerarlugit isor-
nartorsiomeqarput.
- Ilisimatusarfik nunarsu-
situationen på universitetet
for et par år siden har aktuali-
seret denne justering.
Fra efteråret 1993 frem til
foråret 1994 var der alvorlige
interne uroligheder på univer-
sitetet, og to medarbejdere i
Institut for Administration
blev fyret. Et af problemerne
var dengang, at der ikke var
økonomisk baggrund for at
besætte alle stillingerne på
Institut for Administration.
For 1997 er der afsat 10 milli-
oner kroner på finansloven til
Ilisimatusarfik, og de pågæl-
dende stillinger er blevet
besat. Det har givet ro.
Alligevel besluttede lands-
styret i 1994 at lade et konsu-
lentfirma se nærmere på uni-
versitetet. Og det er på bag-
grund af disse undersøgelsers
anbefaling, at en ny styrelses-
lov er blevet vedtaget i
Landstinget.
Lukkethed
Universitetet fik i landstings-
salen sammen med det grøn-
landske seminarium Ilinniar-
fissuaq og den gymnasiale
uddannelse i Nuuk på puklen
for at være alt for lukkede.
- Ilisimatusarfik er Verdens
mindste universitet, men er
også berømt for sin lukkethed
armi ilisimatusarfiit minner-
saraat, kisiannili aamma
Nuummi innuttaasunut ma-
toqqavallaamini pissutigalugu
tusaamasaavoq, Otto Steen-
holdt, Atassut, oqarpoq. Ta-
mannattaaq Ilinniarfissuarmut
ilinniarnertuunngorniarfim-
mullu atuuppoq. Ilinniarfiit
taakku ammanerujussuusari-
aqarput inuiaqatigiinnilu oqal-
linnermut peqataanerusaria-
qarlutik.
- Ammanerunissarput pillu-
gu inuit qanoq isumaqarpat,
Claus Andreasen aperivoq.
Ilisimatusarfiup tungaanit qi-
tiusumik aqutsisoqarfimmut
politikerillu iliuusaannut isor-
nartorsiuinissaq akerliliisar-
nissarlu naatsorsuutigineqar-
tuartassappat Ilisimatusarfik
arlaatigut amigaateqarsimas-
sasoq ilumoorpoq. Kisiannili
taama matoqqatiginngilagut.
- Aalajangersimasunik suli-
aqarpugut, soorlu oqaatsit, a-
ningaasaqamikkullu nammin-
eersinnaaneq pillugit oqallin-
nermi, kisiannili paarlattuanik
iliuuserisagut soqutigineqar-
pallaarsimagunanngillat. Am-
manerunissap anguniamerani
uagut allallu ilimagisatsinnit
piffissaq sivisunerusoq ator-
parput. Kisiannili Ilisimatu-
sarfiup inuit nalunngissusian-
ni nunap assingani inissisima-
nera annertunerusumik naam-
magisimaarpara, rektor Claus
Andreasen oqarpoq.
overfor borgerne i hjembyen
Nuuk, siger Otto Steenholdt,
Atassut. Det samme gør sig
gældende for seminariet og
gymnasiet. Disse læreranstal-
ter burde være langt mere
åbne og deltage i samfunds-
debatten.
- Hvad mener folk med, at
vi skal være mere åben, spør-
ger Claus Andreasen. Hvis
man hele tiden forventer, at
der fra et universitet kommer
kritiske udspil og modspil til
centraladministrationens og
politikernes gøren og laden,
så mangler der ganske rigtigt
nogle ting på Ilisimatusarfik.
Men så lukket er vi nu heller
ikke.
- Vi har i en række konkre-
te sager, for eksempel om-
kring sprogdebatten og den
økonomiske selvstændighed,
meldt ud, men omvendt har
der måske ikke været så stor
interesse for vort udspil. Det
der med åbenheden tager lidt
længere tid, end både vi og
andre regnede med, da uni-
versitetet startede. I det store
og hele er jeg dog ganske
godt tilfreds med universite-
tets placering på landkortet i
folks bevidsthed, siger rektor
Claus Andreasen.
Ilisimatusarfimmi
inissaaleqititsineq
NUUK(KK) - Kalaallit Nu-
naanni Ilisimatusarfiup
Nuummi noorliit najugaqar-
fitoqaanni illutai inissakilli-
orfiungaatsiarput.
Ilisimatusarfik ullumikkut
14-inik sulisoqarpoq 90-iniil-
lu 95-inut ilinniartuute-
qarluni. Ullormut inuit 100-t
illu aqqusaarsinnaasarpaat,
taamaammallu inissakillior-
narsinnaasarluni.
Ilinniartitsusut tamarmik
allaffeqaraluarput, kisiannili
ilinniartut ilinniagassamin-
nik aallussiffissaminnik so-
qanngillat. Atuakkanik ator-
niartarfimmi ilinniartunut
100-nut issi^vissat sisa-
maannaapput.
Ukiup tulliani palasin-
ngomiartussat ilinniartitaa-
nerat pilersinneqariarpat i-
nissakilliomeq suli anneru-
lissaaq.
Ilisimatusarfik ininik qa-
nitamiiniiunik attartorsin-
naagunarpoq. Ilinniartitaa-
nermi nutaami ilinniartitaa-
nerit pioreersut suleqatigi-
neqarsinnaagaluarpata pit-
saassagaluaqaaq, ajomaku-
soorsinnaavorli.
Piffissaq ungasinnerusoq
eqqarsaatigalugu nutaanik
sanaartortoqarsinnaanissaa
eqq artorneq ars i n n aa voq, ki-
siannili aamma Ilisimatusar-
fiup Pinngortitalerivik,
Nuussuarmi sananeqartoq
sanilererusuppaa.
Ullumikkut Ilisimatusar-
fik Pinngortitalerivillu aala-
jangersimasumik suleqati-
giinngikkaluartut Nuussu-
armi »ilisimatusartut naju-
gaannik« pilersitsisinnaaneq
pitsaassagaluaqaaq, ilisima-
tusarfiillu taakku marluullu-
tik suleqatigiinnermikkut
imminnut immersorsinnaap-
put.
Pladsproblemer
på universitetet
NUUK(KK) - Det grøn-
landske universitet Ilisima-
tusarfik har alvorlige plads-
problemer i sine nuværende
bygninger, den historiske
Hermhut-station i Nuuk.
Universitetet har i dag 14
ansatte og 90 til 95 indskre-
vet studerende. I løbet af en
dag kan 100 mennesker gå
gennem huset, og så er der
trangt med pladsen.
Alle lærere har ganske
vist et kontor, men eleverne
har ingen steder at fordybe
sig i studierne. I biblioteket
er der kun fire stole til de
små 100 studerende.
Når det teologiske insti-
tut bliver etableret næste år,
bliver pladsmanglen endnu
mere udpræget.
Ilisimatusarfik kan
måske leje sig ind i lokaler
tæt ved universitetet. Det
vil være godt for et nyt
institut at have et tæt sam-
arbejde med de etablerede
institutter, men det kan bli-
ve svært.
På lang sigt skal der blive
tale om et nybyggeri, og
universitetet vil gerne have
Naturinstituttet, som bliver
bygget på Nuussuaq i den-
ne tid, som nabo.
Selv om der i dag ikke er
et formaliseret samarbejde
mellem universitetet og
Narturinstituttet, vil det
være en god idé i fremtiden
at skabe en »forskerpark«
på Nuussuaq, hvor de to
institutioners medarbejdere
kan inspirere hinanden.
Landsstyret kan afsætte universitetets rektor
Landstinget har vedtaget ny styrelseslov for det grønlandske universitet Ilisimatusarfik