Atuagagdliutit - 19.11.1996, Blaðsíða 3

Nr. 90 • 1996
3
T^Éaag'qp'c/é/'a. £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Franskit
tuperiartarfiat
nunatsinni
takornariartitsi-
nermut
assinguval-
laarunanngilaq.
Franske camping-
pladser har næppe
meget tilfælles
med grønlandsk
turisme.
Ilinniartitsineq eqqumiitsoq
misilittagaqarfiulluarpoq
Kalaallit inuusuttut qulit akilernerlunneqarlutik Frankrigimi sulisitaapput,
namminersornerullutillu oqartussat qaavatigut akiliipput
NUNA TAMAAT(JB) - Inuu-
suttut qulit namminersomerul-
lutik oqartussat akiligaannik
ilinniagaqamermut atatillugu
Frankrigimiissimapput. 1 mil-
lion kronit immikkortinneqar-
put, imaassinnaavorli akiligas-
sat ikinnerusut. Suliniut isor-
nartorsiomeqaqaaq, tusatsiak-
kat malillugit qallunaat anga-
latitsiviat Larsen Rejser nam-
minersomerullutik oqartussat
aningaasaliisutut atoriarlugit
inuusuttut akilernerlullugit
sulisorineqarsimanerarlugit.
Namminersornerullutik oqar-
tussat taamaannginnerarpaat.
Pilersaarusiortoq Ulla Lynge
inuussutissarsiomermut, a-
ngallannermut pilersuinermul-
lu pisortaqarfimmeersoq isu-
maqarpoq iluaqutaanera pit-
saasimaqisoq.
1995-imi Larsen Rejser
qallunaat amt-iisa ilaat aaq-
qissuussiffigaat, ukioq manna
namminersornerullutik oqar-
tussat aningaasartuutigisaanut
assingusinik. Taamani amt-it
aningaasaliipput, 1996-imili
amt-it peqataajumajunnaar-
put.
Akerliamik Peter Grønvold
Samuelsen akileerusuppoq,
siunertamullu 1,1 million kro-
nit immikkoortillugit. Inuu-
suttut qulit ilinniamissamut
neqeroorfigineqarput, ulluni
14-ini pikkorissamermik aal-
larnerneqartoq, inuusuttut^
Frankrig-imi sulinissaminnut
piareersarfigisaat.
Qaammammut
akissarsiat 2.000 kr.
Aasaq tamaat sulipput qaam-
mammut 2.000 kroninik ani-
ngaasarsiaqartitaallutik. Inuu-
suttut arlallit oqaluttuarput
taasakuluttut sulitinneqarlu-
tik, ilinniartitaanermut eqqar-
narsinnaanngivissumik. Taa-
maakkaluartoq takomariaqar-
nermi suliaqarsimagamik ta-
komarissanik kiffartuussinis-
samut sungiussilaarsimapput.
»Ilinniartitaaneq« Nunat-
sinnut utemermi naliliinermik
naggasemeqartussaavoq, su-
naaffali pisariaqartitsineq
minnerusoq, taamaattumillu
naliliineq Danmarkimi inger-
lanneqarpoq inuusuttut suli
ataatsimoomerat iluatsillugu.
Naliliinermi Ulla Lynge
peqataasoq, AG-mullu oqa-
luttuarpoq, tupertarfimmi su-
lineq nunatsinni takornaria-
qarnermut attuumavallaan-
ngitsoq. - Pikkorissartulli ta-
marmik oqaluttuarput inuttut,
suliamut oqaatsitigullu ineri-
artuutigisimallugu.
- Imminnut tatigineruler-
put, ilungersunartullu qanoq
qaangemiassallugit ilinniarsi-
mavaat, Ulla Lynge oqaluttu-
arpoq. - Ataatsimut isigalugu
takomariaqartitsinermi suli-
nermut, kulturinik allanik
aammalu inunnut paasinnin-
nerupput.
Allanngorneq
- Nalinginnaannginnerluni i-
ngerlatseqatigiiffiit Larsen
Rejser-itut ittut inuusuttut
akissarsialutsillugit pikkoris-
sartinniarunikkit namminneq
akiliinissaat?
- Oqaaseqarfigerusuppal-
laanngilara, Ulla Lynge oqar-
poq. - Suleqataaffigineranut
peqqutaavoq akuerisariaqarat-
sigu nunani allani sulineq ka-
laallinut inuusuttunut allan-
ngoriaat annertunerummat
qallunaanut naleqqiullutik,
taamaattumillu piareersarluar-
neq immikkut pisariaqarluni.
Ilinniartitsiartomeq aaqqis-
suunneqarpoq uku suleqati-
giinnerisigut: Nunatsinni a-
kunnittarfiutillit neriniartarfi-
utillillu, Greenland Tourisme,
Jens Veino Larsen Rejser-
imeersup siulittaasuuffigisaa,
kiisalu ilaatigut atuartitaaner-
mut ilinniartitaanermullu
aamma inuussutissarsiomer-
mut, angallannermut pilersui-
nermullu pisortaqarfik.
- Aappaagu assingusumik
suliniuteqartoqassava ?
- Naatsorsuutigineqassan-
ngilaq, Ulla Lynge akivoq.
- Misilittakkalli Kalaallit
Nunaanni takomariartitsiner-
mik ineriartortitsinermi sulia-
qarluni ingerlatitseqqinnermi
atomeqassapput. Inuusuttum-
mi qanoq ingerlariarteqqissa-
vagut? Takomariartitsinikkut
pilersaarummi ilinniartitaa-
neq eqqartornikinnersaavoq.
Takornariartitsineq inuusuttut
akomanni soqutigilersinniar-
lugu manna suleriaasissatut
assersuutaasinnaanerpa? Inuit
ataasiakkaat misilittaga-qa-
lernissaannut suleriaasiuner-
pa? Piffissami takkuttussami
tamakkut nalilersorumaarpa-
gut.
Mystisk uddannelsesprojekt
gav trods alt god erfaring
10 grønlandske unge på hårdt underbetalt arbejde i Frankrig, og hjemmestyret betaler oveni
HELE LANDET(JB) - 10
unge har for hjemmestyrets
regning været i Frankrig i for-
bindelse med et uddannelses-
projekt. Det var der afsat godt
en million kroner til, men det
er muligt, at regningen i vir-
keligheden bliver mindre.
Projektet er blevet stærkt kri-
tiseret, fordi det har været
påstået, at det danske rejsebu-
reau Larsen Rejser har udnyt-
tet hjemmestyret som »tyr«
og de unge mennesker som
billig arbejdskraft. Men sådan
ser hjemmestyret ikke selv på
det. Projektkoordinatoren,
Ulla Lynge fra direktoratet
for erhverv, trafik og forsy-
ning, mener, at udbyttet har
været udmærket.
I 1995 arrangere Larsen
Rejser for danske amtsmidler
nogle arrangementer, der me-
get lignede det, hjemmestyret
måtte betale for i år. Her var
det bare amtsmidler, der blev
stillet til rådighed, men i 1996
ville amterne ikke være med.
Det ville Peter Grønvold
Samuelsen imidlertid, og det
lykkedes af afsætte godt 1,1
million kroner til formålet. 10
unge fik tilbudt et uddannel-
sesforløb, der startede med et
14-dages kursus, som skulle
forberede de unge på det
arbejde, der ventede dem i
Frankrig.
Månedsløn på godt
2.000 kr.
Og her arbejdede de så som-
meren igennem for godt
2.000 kroner om måneden.
Flere unge har fortalt, at ar-
bejdet var et almindeligt ar-
bejdsmandsjob, og at der ikke
var meget uddannelse i det.
Men det foregik i et turist-
præget miljø og gav trods alt
rutine i servicering af turister.
»Uddannelsen« skulle af-
sluttes med et evalueringskur-
sus i Grønland, men det viste
sig at behovet var mindre, og
at det var mere rationelt at
gennemføre evalueringskur-
suset i Danmark endnu mens
de unge var samlet der.
Ulla Lynge var med til eva-
lueringen og fortæller til AG,
at det er rigtigt, at arbejdet på
campingspladseme nok ikke
har så meget med grønlandsk
turisme at gøre. - Men det lød
samstemmende fra samtlige
kursister, at de var blevet ud-
viklet både personligt, fagligt
og sprogligt.
- De har fået større selvtil-
lid og har lært, hvordan man
skal takle vanskelige situatio-
ner, fortæller Ullaq Lynge. -
De har fået større forståelse
for turistarbejde i det hele
taget, for andre kulturer og for
mennesker i det hele taget.
Omvæltning
- Er det ikke almindeligt, at et
selskab som Larsen Rejser
selv betaler kursusvirksomhe-
den for de unge, de sender ud
som billig arbejdskraft på
campingpladser i udlandet?
- Det vil jeg helst ikke kom-
mentere, siger Ulla Lynge. -
Når vi overhovedet er gået
ind i dette, er det fordi vi må
acceptere, at omvæltningen
for grønlandske unge, der
skal arbejde i internationale
miljøer, nok er større end for
danske, og derfor er en grun-
dig forberedelse særlig nød-
vendigt.
Uddannelsesprojektet var
organiseret i et samarbejde
mellem hotel- og restaurati-
onsbranchen i Grønland,
Greenland Tourisme, der har
Jens Veino fra Larsen Rejser
som formand, direktoratet for
blandt andet undervisning og
uddannelse og direktoratet for
erhverv, trafik og forsyning.
- Bliver et tilsvarende pro-
jekt gennemført til næste år?
- Det skal man ikke regne
med, svarer Ulla Lynge.
- Men erfaringer vil indgå i
det videre arbejde med udvik-
ling af turismen i Grønland.
For hvordan skal vi håndtere
de unge? Uddannelsesspørgs-
målet er det mindst omtalte
emne i den eksisterende turi-
ststrategi. Er det her for
eksempel en måde at skabe
interesse for turisme blandt de
unge på? Og er det en måde at
indhøste erfaringer for den
enkelte? Det vil vi vurdere i
tiden, der kommer.
Enestående
arkæologi
NORDØST - De arkæolo-
giske udgravninger ved
Eskimonæsset 150 kilome-
ter syd for Station Nord har
givet bemærkelsesværdige
resultater. Der er fundet et
stort og varieret oldsagsma-
teriale, skriver Polarfron-
ten, et nyhedsbrev fra
Dansk Polarcenter, og det
kaster nyt lys over Indepen-
dence-kulturen - for eksem-
pel om bopladsens opbyg-
ning, de forskellige funkti-
oner og ressourceudnyttel-
sen.
Blandt fundene nævnes to
små knoglefliser, der kan
sættes i forbindelse med
Sen-Dorset-perioden fra
1000-1100. Hermed er alle
eskimoiske kulturer konsta-
teret på Eskimonæsset, hvil-
ket gør stedet enestående.
Man regner i øvrigt med,
at de nye fund vil gøre ar-
kæologerne i stand til at
udskille forskellige bosæt-
ningsperioder indenfor
Independence II, hvilket er
noget helt nyt.
Tdekommunikation
for bygder og
fåreholdere
HELE LANDET - Tele
Greenland har udsendt en
udbygningsplan for byg-
der- og fåreholdersteders
teleanlæg.
I 1996 gennemføres der
en meget ambitiøs plan for
udbygningen af bygderne i
Tasiilaq distrikt og en
fortsættelse af udbygningen
i Qaanaaq og Upernavik.
Målet med udbygningspla-
nerne er at sikre alle bygder
og beboende steder et til-
bud om moderne telekom-
munikation. Det tekniske
grundlag er Teles bygdete-
lefonkoncept, der giver et
serviceniveau, som svarer
til byernes.
Den netop udsendte plan
gælder for 1997-1999, og
den gælder både telefon,
radio- og TV-udbygning,
og lægger op til, at ikke
blot de større bygder, men
også de mindre bliver tilgo-
deset.
Men der arbejdes også på
at selv mindre beboende
steder skal få bedre tele-
kommunikation. Fårehol-
derstederne har for eksem-
pel hidtil kunnet modtage
radio på mellembølge, og
92 procent af alle fårehol-
dere har kunnet kommuni-
kere med omverdenen via
kystens VHF-radio. Halv-
delen af fåreholderstedeme
kan modtage TV, og enkel-
te kan høre FM-radio.
Tele undersøger løbende
mulighederne for at forbed-
re dækningen af fåreholder-
steder og fangstpladser.