Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 19.11.1996, Blaðsíða 10

Atuagagdliutit - 19.11.1996, Blaðsíða 10
10 Nr. 90 • 1996 iqjpap'i/é/’CL £/£ GRØNLANDSPOSTEN Peter Grønvold oqarpoq Nikolaj Ludvigsen sallusoq Nioqqutissat ulluinik qaangiisut tuniniarnissaannut KNI-p immikkut akuerisaanissaanut atuisartunut siunnersuisartut ingerlaavartumik peqataatinneqarsimapput NUNA TAMAAT(JB) - Ni- oqqutissat ulluinik qaangiisi- masut sumiiffiit ilaanni tuni- niamissaannut KNI-p immik- kut akuersissummik qinnute- qamerani ilumuunngilaq atui- sartunut siunnersuisartut isu- maqataasimanngitsut. Ta- manna naalakkersuisunut i- laasortap Peter Grønvold Sa- muelsen-ip AG-mut upper- narsarpaa. 4. oktober 1996- imi atuisartunut siunnersui- sartut allaffianni pisortaq Ed- vard Kleist allappoq, immik- kut akuersissuteqamissaq pil- lugu pisortaqarfiup allagai atuisartunut siunnersuisartut oqaaseqaatissaqanngitsut. AG-p normuani kingul- lermi siulittaasoq Nikolaj Ludvigsen oqaraluarpoq, atu- isartunut siunnersuisartut su- liap ingerlanera tamaat isu- maqartuarsimasoq KNI malit- tarisassanit immikkut akue- rineqassanngitsoq. Ilumuunngilarli. Akerlianik atuisartunut siunnersuisartut allaffeqarfiat Peter Grønvold Samuelsen-ip pisortaqarfia- nut nalunaarsimavoq, atui- sartut ataatsimiititaliaat nak- kutilliisinnaassasut immikkut akuerisaamermi malittarisas- sat unioqqutinnginnissaannut. Tamatumanili tunngaviusari- aqartoq immikkut akuersissu- teqamermi malittarisassat a- tuisartut ataatsimiititaliaannut nassiunneqassasut qallunaatut kalaallisullu. Tamatuma saniatigut Ed- vard Kleist neqerooruteqar- poq sumiiffinni pineqartuni atuisartut ataatsimiititaliaasa nakkutilliillutik sulinissaan- nut ilitsersuummik nassius- suiniarluni. Peter Grønvold tupaallappoq Tamanna tunngavigalugu Pe- ter Grønvold Samuelsen pi- sarnermisut AG soqutigalugu atuaramiuk tupaallappoq, paasigamiuk Inatsisartut nu- naqarfiit pillugit politikkian- nik suusupaginninneragaallu- ni. Akerlianik isumaqarpoq immikkut akuersissusiinikkut illoqarfmni nunaqarfinnilu pi- neqartuni pilersuineq pitsan- ngorsaaqataasinnaasoq. - Atuisartunut siunnersui- sartut immikkut akuersissu- siinissap oqaasertalersorne- qamerani peqataatinneqarput, naalakkersuisoq oqarpoq, a- juusaamamerarpaalu taamak eqqunngitsumik pasillemeq suleqatigiilluarnermut akor- nutaasoq. KNI Pilersuisoq aamma taamak oqarpoq, immikkut akuersissusiiffigisassani atui- sartunik isumaqataasunit qi- suariarfigineqarsimasoq. Uki- up ingerlanerani imaatigut a- ngalasinnaannginneq peqqu- tigalugu pisiniarfinni ilisivlit nioqqutissaarunneqartarput, nioqqutissat tunineqarsinnaa- nerisa ullui qaangiigaangata, sulilu nioqqutissanik allanik tikittoqanngitsoq. Atuisartut ilaat oqaluttuar- put nioqqutissarsuugaluit ili- sivinnit piiarneqartartut isiga- lugit nuanniittartoq, ullumin- nik qaangiisimanerinnaat peqqutigalugu. Atuisartut pi- neqartuni soorunami nutaanik nioqquteqartarnissaq ornigi- nartinnerugaluarpaat, qinigas- saqassagunilli nioqqutissat »nutaat« imaluunniit nioqqu- tissaqassanngitsoq, qineru- sunneruaat ulluinik qaangii- galuarlutik ajortissimanngit- sut pisiarisinnaagunikkit. Pi- siniarfik nioqqutissaqarluar- toq nioqqutissaqanngitsumit pitsaaneruvoq. Timmisartuus- sisinnaanngillat AG-p normuani kingullermi oqaatigaarput atuisartut nu- nap sinnerani nunaqarfimmi- unit nammaqateqarlutik pisi- assanik nutaanik timmisar- tukkut nassiussuinissanut aki- leeqataasinnaasariaqartut. 1- sumaqarluta tamanna millio- ninik arfinilinnik akeqartoq, akissaqartillutigulu. Sunaaffa nioqqutissanik ulluinik qaa- ngiisimasunik eqqaasarneq millioninik arfinilinnik ake- qartoq, timmisartukkut assar- tuinerit 15 millioner kronit missaanni akeqarlutik. Ani- ngaasat taamak amerlatigiga- luarpataluunniit nammaqati- giinnikkut akissaqartinneqar- sinnaapput, taannaannarli a- jomartorsiummik qaangiissu- taasinnaanngilaq. - Grønlandsfly taamaalior- nissaminut timmisartussaqan- ngilaq, taamaattumillu ani- ngaasat kisimik apeqqutaan- ngillat, KNI Pilersuisumi di- rektør Peter Vagn Jensen oqarpoq. - Taamaattumik pis- sutsit taamaatsillugit nioqqu- tissat ulluinik qaangiisimasut immikkut akersissuserlugit tuniniarneqartamissaat kisimi periarfissaavoq. Niuertorutsit 20. oktober niuertorutsit pe- qatigiiffiat Namminersorne- rullutik Oqartussanut allap- put, nioqqutissat ulluinik na- lunaaqutsersuisarneq nuna- qarfiit nioqqutissanik piler- sorneqarnerannut ajortumik kinguneqarsimasoq - pingaar- tumik sikusartuni. - Soorunami ajomartorsiutit ilaat inuit kukkussutaannit aallaaveqarsinnaapput, peqa- tigiiffik allappoq. - Pingaartu- mik sikusartuni nioqqutissa- nik pilersuineq qaammater- paalunnik sioqqutsilluni pisar- mat pissutsit assigiinngitsor- passuit pilersuinermut sunniu- teqarsinnaasorujussuupput. Niuertorutsit allapput, tim- misartukkut pilersuineq su- Naalakkersuisunut ilaasortap Peter Grønvold Samuelsen-ip eqqunngitsumik pasillerneqarnini ajuallaatigaa. Landsstyremedlem Peter Grønvold Samuelsen blev sur over løgnagtige beskyldninger. miiffinni eqqartorneqartuni tamakkiisumik qulakkeerisin- naasoq. Timmisartukkulli assartu- ineq ajornartorsiutinik qaa- ngiissutaasinnaanngilaq, su- miiffiit tamaasa timmisartus- saqartinneqanngimmata, taa- maattumillu immikkut akuer- sissut aalajangiunneqartoq a- jomartorsiummut qaangiissu- taasinnaavoq. Peter Grønvold siger, at Nikolaj Ludvigsen lyver Forbrugerrådet har løbende været inddraget i sagen om KNI's dispensation fra reglerne om datomærkning HELE LANDET(JB) - Det passer ikke, at forbrugerrådet har været imod KNI’s dispen- sation fra reglerne om dato- mærkning i visse distrikter. Det har landsstyremedlem Peter Grønvold Samuelsen dokumenteret overfor AG. I et brev fra 4. oktober 1996 skrev forbrugerkonsulent Ed- vard Kleist, at forbrugerrådet ikke har bemærkninger til direktoratets brev om dispen- sationen. I forrige nummer af AG sagde forbrugerrådets for- mand Nikolaj Ludvigsen el- lers, at forbrugerrådet gen- nem hele sagsbehandlingen klart har givet udtryk for, at KNI ikke skulle have dispen- sation fra reglerne. Men det passer altså ikke. Rådets sekretariat har tvært imod meddelt Peter Grønvold Samuelsens direktorat, at for- brugerudvalgene kan føre til- syn med, at rammerne i dispensationen ikke overskri- des. Men det forudsætter, at dispensationsskrivelserne fremsendes til forbrugerud- valgene både på dansk og grønlandsk. Edvard Kleist tilbyder oven i købet at udsende en instruks for kontrolarbejdet til forbru- gerudvalgene i de pågælden- de distrikter. Forbløffet Peter Grønvold På den baggrund var det en noget forbløffet Peter Grøn- vold Samuelsen, der med vanlig interesse læste sig igennem AG’s spalter og pludselig så sig selv hængt ud for at ignorere Landstingets bygdepolitik. Han mente tvært imod, at han med dispensationen havde været med til at forbedre forsy- ningssituationen i de pågæl- dende byer og bygder - gan- ske som Landstinget vil have det. - Forbrugerrådet har oven i købet været inddraget i for- muleringen af dispensationer- ne, siger landsstyremedlem- met, som finder det beklage- ligt, at det gode samarbejde skal skæmmes af nogle løg- nagtige beskyldninger. Også KNI Pilersuisoq si- ger, at dispensationen bety- der, at forsyningssituationen i islægsområdeme bliver bed- re, og der har allerede været mange positive tilkendegivel- ser fra forbrugerne. Her har man på grund af besejlings- forholdene på visse tider af året været nødt til at rydde hylderne i butikkerne, fordi datomærkningen var udløbet, og der endnu ikke var kom- met nye varer. Nogle forbrugere fortæller, at det har været skrækkeligt at se alle de gode vare forsvinde fra hylderne blot for dato- mærkningens skyld. Naturlig- vis vil forbrugerne helst have friske varer, men hvis alterna- tivet er »friske« varer eller ingen varer, ja så kan man godt acceptere en uskadelig overskridelse af datomærk- ningen. En velforsynet butik er bedre end tomme hylder. Der kan ikke flyves AG gav i en leder i forrige nummer udtryk for, at forbru- gerne andre steder i landet burde være solidariske med bygderne og være med til at betale prisen for en luftbåren forsyning af datofriske varer. Det kostede seks millioner, troede vi, og det kunne vi vel nok få råd til. Det viser sig nu, at de seks millioner kroner er, hvad det koster at kassere de datoudløbne varer, mens en luftbro vil koste cirka 15 mil- lioner kroner. Også det beløb kunne der være vel råd for at udrede i solidaritet med for- brugerne i lukketvandsområ- deme, men ikke engang det vil løse problemet. - Grønlandsfly har nemlig ikke kapacitet til at flyve va- rerne ud, og det er altså ikke bare et økonomisk spørgsmål, siger direktør Peter Vagn Jen- sen, KNI Pilersuisoq. - Derfor er der, som »landet ligger« i øjeblikket, kun den ene mu- lighed, som nu er vedtaget i form af en dispensation fra reglerne om datomærkning. Handelsforvalterne I et brev til Grønlands Hjem- mestyre skrev handelsforval- terforeningen 20. oktober, at datomærkningsordningen har haft en betydelig negativ effekt på vareforsyningen af bygderne - ikke mindst i luk- ketvandsområdeme. - Selvfølgelig kan nogle af problemerne også skyldes menneskelige fejl, skrev fore- ningen til hjemmestyret. Især i islægsområder, hvor varefor- syningen skal ske mange må- neder forud, vil uforudsete på- virkninger have stor indflydel- se på forsyningssituationen. Handelsforvalterne skrev, at kun luftvejen kan sikre en optimal forsyning i disse områder. Men ikke engang flyvning kan løse problemerne, for ka- paciteten er der ikke - i alt fald ikke alle steder - og den nu vedtagne dispensation sy- nes at være den eneste accep- table løsning på problemet. Canadamiut 30-t Nunatsinnut CANADA - Novembarip naalernerani canadamior- paaluit Nunatsinnut tike- raassapput. Tikeraat 30- ussapput, indianernut tun- ngasunut kiisalu »avannaa- ta ineriartortinnissaanut« ministeri Ronald A. Irwin siuttoralugu. Tikeraat inat- sisartunut ilaasortaapput, naalakkersuisut atorfilit- taat, inuit pisortaat, kiisalu Canada-p issittortaani poli- tikerit aamma inuussutis- sarsiornermik ingerlatsisut. Canadamiut Nunatsinnut (Nuuk aamma Ilulissat) tikeraarnerminni siunerta- raat Canada-p Nunattalu akornanni niuerneq pitsan- ngorsamiarlugu. Politikerit nunatta namminersomeru- nerata sannaa soqutigisari- neruaat, Canadami Nuna- vut namminersorneruler- nissaata pilersaarusiorne- qarnissaanut atorneqarsin- naassagunartoq. 30 canadiere til Grønland CANADA - Der kommer en ordentlig flok canadiere på besøg i Grønland i slut- ningen af november. Det er en delegation på i alt 30 mennesker med den føde- rale minister Ronald A. Irwin i spidsen. Irwin er minister for indianske an- liggender og »udvikling af nordlige egne«. Delegatio- nen består i øvrigt af parla- mentsmedlemmer, rege- ringsembedsmænd, inuit- ledere, politikere fra arktisk canada og erhvervsfolk. Det er canadiernes hen- sigt med besøget i Grøn- land (Nuuk og Ilulissat) at udbygge de handelsmæssi- ge relationer mellem Cana- da og Grønland. Politikerne er mest interesseret i den grønlandske hjemmestyre- model, som måske kan bru- ges i planlægningen af det kommende Nunavut-selv- styre i Canada. . Itsarnitsat tupinnartut TUNUP AVANNAA - Es- kimonæs-imi Station Nord- imit 150 kilometerinik ku- jarpasinnerusumi itsamitsa- nik assaanermi tupinnartu- nik nassaartoqarpoq. Itsar- nitsat annertuut allanngo- rartullu nassaarineqarsimap- put Dansk Polarcenter-ip tusaataa Polarfronten allap- poq, Independence-kulturilu nutaamik paasisaqarfigine- qarluni - assersuutigalugu nunaqarfiup sananeqamera, atortut assigiinngitsut kiisa- lu pisuussutinik atuineq. Ilaatigut saarnit saattut marluk nassaarineqarput Dorset kingusinnerusumut ukiut 1000-1100, attuumas- suteqarsinnaasut. Taamaa- lilluni eskimo-t kulturii ta- marmik Eskimonæs-imi nassaarineqarput, taamaat- tumik tamanna immikkuul- larissutigilerlugu. N aatsorsuutigineqarpoq nassaat nutaat iluaqutsiullu- git itsamisarsiuut piffissap Independence II-p iluani pif- fissat nunaqarfiliorfiusarsi- masut assigiinngitsut im- mikkoortitersinnaanngor- paat, tamannalu nutaarluin- naavoq.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.