Atuagagdliutit - 19.11.1996, Blaðsíða 10

10
Nr. 90 • 1996
iqjpap'i/é/’CL £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Peter Grønvold oqarpoq
Nikolaj Ludvigsen sallusoq
Nioqqutissat ulluinik qaangiisut tuniniarnissaannut KNI-p immikkut
akuerisaanissaanut atuisartunut siunnersuisartut ingerlaavartumik
peqataatinneqarsimapput
NUNA TAMAAT(JB) - Ni-
oqqutissat ulluinik qaangiisi-
masut sumiiffiit ilaanni tuni-
niamissaannut KNI-p immik-
kut akuersissummik qinnute-
qamerani ilumuunngilaq atui-
sartunut siunnersuisartut isu-
maqataasimanngitsut. Ta-
manna naalakkersuisunut i-
laasortap Peter Grønvold Sa-
muelsen-ip AG-mut upper-
narsarpaa. 4. oktober 1996-
imi atuisartunut siunnersui-
sartut allaffianni pisortaq Ed-
vard Kleist allappoq, immik-
kut akuersissuteqamissaq pil-
lugu pisortaqarfiup allagai
atuisartunut siunnersuisartut
oqaaseqaatissaqanngitsut.
AG-p normuani kingul-
lermi siulittaasoq Nikolaj
Ludvigsen oqaraluarpoq, atu-
isartunut siunnersuisartut su-
liap ingerlanera tamaat isu-
maqartuarsimasoq KNI malit-
tarisassanit immikkut akue-
rineqassanngitsoq.
Ilumuunngilarli. Akerlianik
atuisartunut siunnersuisartut
allaffeqarfiat Peter Grønvold
Samuelsen-ip pisortaqarfia-
nut nalunaarsimavoq, atui-
sartut ataatsimiititaliaat nak-
kutilliisinnaassasut immikkut
akuerisaamermi malittarisas-
sat unioqqutinnginnissaannut.
Tamatumanili tunngaviusari-
aqartoq immikkut akuersissu-
teqamermi malittarisassat a-
tuisartut ataatsimiititaliaannut
nassiunneqassasut qallunaatut
kalaallisullu.
Tamatuma saniatigut Ed-
vard Kleist neqerooruteqar-
poq sumiiffinni pineqartuni
atuisartut ataatsimiititaliaasa
nakkutilliillutik sulinissaan-
nut ilitsersuummik nassius-
suiniarluni.
Peter Grønvold
tupaallappoq
Tamanna tunngavigalugu Pe-
ter Grønvold Samuelsen pi-
sarnermisut AG soqutigalugu
atuaramiuk tupaallappoq,
paasigamiuk Inatsisartut nu-
naqarfiit pillugit politikkian-
nik suusupaginninneragaallu-
ni. Akerlianik isumaqarpoq
immikkut akuersissusiinikkut
illoqarfmni nunaqarfinnilu pi-
neqartuni pilersuineq pitsan-
ngorsaaqataasinnaasoq.
- Atuisartunut siunnersui-
sartut immikkut akuersissu-
siinissap oqaasertalersorne-
qamerani peqataatinneqarput,
naalakkersuisoq oqarpoq, a-
juusaamamerarpaalu taamak
eqqunngitsumik pasillemeq
suleqatigiilluarnermut akor-
nutaasoq.
KNI Pilersuisoq aamma
taamak oqarpoq, immikkut
akuersissusiiffigisassani atui-
sartunik isumaqataasunit qi-
suariarfigineqarsimasoq. Uki-
up ingerlanerani imaatigut a-
ngalasinnaannginneq peqqu-
tigalugu pisiniarfinni ilisivlit
nioqqutissaarunneqartarput,
nioqqutissat tunineqarsinnaa-
nerisa ullui qaangiigaangata,
sulilu nioqqutissanik allanik
tikittoqanngitsoq.
Atuisartut ilaat oqaluttuar-
put nioqqutissarsuugaluit ili-
sivinnit piiarneqartartut isiga-
lugit nuanniittartoq, ullumin-
nik qaangiisimanerinnaat
peqqutigalugu. Atuisartut pi-
neqartuni soorunami nutaanik
nioqquteqartarnissaq ornigi-
nartinnerugaluarpaat, qinigas-
saqassagunilli nioqqutissat
»nutaat« imaluunniit nioqqu-
tissaqassanngitsoq, qineru-
sunneruaat ulluinik qaangii-
galuarlutik ajortissimanngit-
sut pisiarisinnaagunikkit. Pi-
siniarfik nioqqutissaqarluar-
toq nioqqutissaqanngitsumit
pitsaaneruvoq.
Timmisartuus-
sisinnaanngillat
AG-p normuani kingullermi
oqaatigaarput atuisartut nu-
nap sinnerani nunaqarfimmi-
unit nammaqateqarlutik pisi-
assanik nutaanik timmisar-
tukkut nassiussuinissanut aki-
leeqataasinnaasariaqartut. 1-
sumaqarluta tamanna millio-
ninik arfinilinnik akeqartoq,
akissaqartillutigulu. Sunaaffa
nioqqutissanik ulluinik qaa-
ngiisimasunik eqqaasarneq
millioninik arfinilinnik ake-
qartoq, timmisartukkut assar-
tuinerit 15 millioner kronit
missaanni akeqarlutik. Ani-
ngaasat taamak amerlatigiga-
luarpataluunniit nammaqati-
giinnikkut akissaqartinneqar-
sinnaapput, taannaannarli a-
jomartorsiummik qaangiissu-
taasinnaanngilaq.
- Grønlandsfly taamaalior-
nissaminut timmisartussaqan-
ngilaq, taamaattumillu ani-
ngaasat kisimik apeqqutaan-
ngillat, KNI Pilersuisumi di-
rektør Peter Vagn Jensen
oqarpoq. - Taamaattumik pis-
sutsit taamaatsillugit nioqqu-
tissat ulluinik qaangiisimasut
immikkut akersissuserlugit
tuniniarneqartamissaat kisimi
periarfissaavoq.
Niuertorutsit
20. oktober niuertorutsit pe-
qatigiiffiat Namminersorne-
rullutik Oqartussanut allap-
put, nioqqutissat ulluinik na-
lunaaqutsersuisarneq nuna-
qarfiit nioqqutissanik piler-
sorneqarnerannut ajortumik
kinguneqarsimasoq - pingaar-
tumik sikusartuni.
- Soorunami ajomartorsiutit
ilaat inuit kukkussutaannit
aallaaveqarsinnaapput, peqa-
tigiiffik allappoq. - Pingaartu-
mik sikusartuni nioqqutissa-
nik pilersuineq qaammater-
paalunnik sioqqutsilluni pisar-
mat pissutsit assigiinngitsor-
passuit pilersuinermut sunniu-
teqarsinnaasorujussuupput.
Niuertorutsit allapput, tim-
misartukkut pilersuineq su-
Naalakkersuisunut
ilaasortap Peter Grønvold
Samuelsen-ip
eqqunngitsumik
pasillerneqarnini
ajuallaatigaa.
Landsstyremedlem Peter
Grønvold Samuelsen blev
sur over løgnagtige
beskyldninger.
miiffinni eqqartorneqartuni
tamakkiisumik qulakkeerisin-
naasoq.
Timmisartukkulli assartu-
ineq ajornartorsiutinik qaa-
ngiissutaasinnaanngilaq, su-
miiffiit tamaasa timmisartus-
saqartinneqanngimmata, taa-
maattumillu immikkut akuer-
sissut aalajangiunneqartoq a-
jomartorsiummut qaangiissu-
taasinnaavoq.
Peter Grønvold siger, at
Nikolaj Ludvigsen lyver
Forbrugerrådet har løbende været inddraget i sagen om KNI's dispensation
fra reglerne om datomærkning
HELE LANDET(JB) - Det
passer ikke, at forbrugerrådet
har været imod KNI’s dispen-
sation fra reglerne om dato-
mærkning i visse distrikter.
Det har landsstyremedlem
Peter Grønvold Samuelsen
dokumenteret overfor AG. I
et brev fra 4. oktober 1996
skrev forbrugerkonsulent Ed-
vard Kleist, at forbrugerrådet
ikke har bemærkninger til
direktoratets brev om dispen-
sationen.
I forrige nummer af AG
sagde forbrugerrådets for-
mand Nikolaj Ludvigsen el-
lers, at forbrugerrådet gen-
nem hele sagsbehandlingen
klart har givet udtryk for, at
KNI ikke skulle have dispen-
sation fra reglerne.
Men det passer altså ikke.
Rådets sekretariat har tvært
imod meddelt Peter Grønvold
Samuelsens direktorat, at for-
brugerudvalgene kan føre til-
syn med, at rammerne i
dispensationen ikke overskri-
des. Men det forudsætter, at
dispensationsskrivelserne
fremsendes til forbrugerud-
valgene både på dansk og
grønlandsk.
Edvard Kleist tilbyder oven
i købet at udsende en instruks
for kontrolarbejdet til forbru-
gerudvalgene i de pågælden-
de distrikter.
Forbløffet
Peter Grønvold
På den baggrund var det en
noget forbløffet Peter Grøn-
vold Samuelsen, der med
vanlig interesse læste sig
igennem AG’s spalter og
pludselig så sig selv hængt ud
for at ignorere Landstingets
bygdepolitik. Han mente
tvært imod, at han med
dispensationen havde været
med til at forbedre forsy-
ningssituationen i de pågæl-
dende byer og bygder - gan-
ske som Landstinget vil have
det.
- Forbrugerrådet har oven i
købet været inddraget i for-
muleringen af dispensationer-
ne, siger landsstyremedlem-
met, som finder det beklage-
ligt, at det gode samarbejde
skal skæmmes af nogle løg-
nagtige beskyldninger.
Også KNI Pilersuisoq si-
ger, at dispensationen bety-
der, at forsyningssituationen i
islægsområdeme bliver bed-
re, og der har allerede været
mange positive tilkendegivel-
ser fra forbrugerne. Her har
man på grund af besejlings-
forholdene på visse tider af
året været nødt til at rydde
hylderne i butikkerne, fordi
datomærkningen var udløbet,
og der endnu ikke var kom-
met nye varer.
Nogle forbrugere fortæller,
at det har været skrækkeligt at
se alle de gode vare forsvinde
fra hylderne blot for dato-
mærkningens skyld. Naturlig-
vis vil forbrugerne helst have
friske varer, men hvis alterna-
tivet er »friske« varer eller
ingen varer, ja så kan man
godt acceptere en uskadelig
overskridelse af datomærk-
ningen. En velforsynet butik
er bedre end tomme hylder.
Der kan ikke flyves
AG gav i en leder i forrige
nummer udtryk for, at forbru-
gerne andre steder i landet
burde være solidariske med
bygderne og være med til at
betale prisen for en luftbåren
forsyning af datofriske varer.
Det kostede seks millioner,
troede vi, og det kunne vi vel
nok få råd til. Det viser sig nu,
at de seks millioner kroner er,
hvad det koster at kassere de
datoudløbne varer, mens en
luftbro vil koste cirka 15 mil-
lioner kroner. Også det beløb
kunne der være vel råd for at
udrede i solidaritet med for-
brugerne i lukketvandsområ-
deme, men ikke engang det
vil løse problemet.
- Grønlandsfly har nemlig
ikke kapacitet til at flyve va-
rerne ud, og det er altså ikke
bare et økonomisk spørgsmål,
siger direktør Peter Vagn Jen-
sen, KNI Pilersuisoq. - Derfor
er der, som »landet ligger« i
øjeblikket, kun den ene mu-
lighed, som nu er vedtaget i
form af en dispensation fra
reglerne om datomærkning.
Handelsforvalterne
I et brev til Grønlands Hjem-
mestyre skrev handelsforval-
terforeningen 20. oktober, at
datomærkningsordningen har
haft en betydelig negativ
effekt på vareforsyningen af
bygderne - ikke mindst i luk-
ketvandsområdeme.
- Selvfølgelig kan nogle af
problemerne også skyldes
menneskelige fejl, skrev fore-
ningen til hjemmestyret. Især i
islægsområder, hvor varefor-
syningen skal ske mange må-
neder forud, vil uforudsete på-
virkninger have stor indflydel-
se på forsyningssituationen.
Handelsforvalterne skrev,
at kun luftvejen kan sikre en
optimal forsyning i disse
områder.
Men ikke engang flyvning
kan løse problemerne, for ka-
paciteten er der ikke - i alt
fald ikke alle steder - og den
nu vedtagne dispensation sy-
nes at være den eneste accep-
table løsning på problemet.
Canadamiut 30-t
Nunatsinnut
CANADA - Novembarip
naalernerani canadamior-
paaluit Nunatsinnut tike-
raassapput. Tikeraat 30-
ussapput, indianernut tun-
ngasunut kiisalu »avannaa-
ta ineriartortinnissaanut«
ministeri Ronald A. Irwin
siuttoralugu. Tikeraat inat-
sisartunut ilaasortaapput,
naalakkersuisut atorfilit-
taat, inuit pisortaat, kiisalu
Canada-p issittortaani poli-
tikerit aamma inuussutis-
sarsiornermik ingerlatsisut.
Canadamiut Nunatsinnut
(Nuuk aamma Ilulissat)
tikeraarnerminni siunerta-
raat Canada-p Nunattalu
akornanni niuerneq pitsan-
ngorsamiarlugu. Politikerit
nunatta namminersomeru-
nerata sannaa soqutigisari-
neruaat, Canadami Nuna-
vut namminersorneruler-
nissaata pilersaarusiorne-
qarnissaanut atorneqarsin-
naassagunartoq.
30 canadiere til
Grønland
CANADA - Der kommer
en ordentlig flok canadiere
på besøg i Grønland i slut-
ningen af november. Det er
en delegation på i alt 30
mennesker med den føde-
rale minister Ronald A.
Irwin i spidsen. Irwin er
minister for indianske an-
liggender og »udvikling af
nordlige egne«. Delegatio-
nen består i øvrigt af parla-
mentsmedlemmer, rege-
ringsembedsmænd, inuit-
ledere, politikere fra arktisk
canada og erhvervsfolk.
Det er canadiernes hen-
sigt med besøget i Grøn-
land (Nuuk og Ilulissat) at
udbygge de handelsmæssi-
ge relationer mellem Cana-
da og Grønland. Politikerne
er mest interesseret i den
grønlandske hjemmestyre-
model, som måske kan bru-
ges i planlægningen af det
kommende Nunavut-selv-
styre i Canada. .
Itsarnitsat
tupinnartut
TUNUP AVANNAA - Es-
kimonæs-imi Station Nord-
imit 150 kilometerinik ku-
jarpasinnerusumi itsamitsa-
nik assaanermi tupinnartu-
nik nassaartoqarpoq. Itsar-
nitsat annertuut allanngo-
rartullu nassaarineqarsimap-
put Dansk Polarcenter-ip
tusaataa Polarfronten allap-
poq, Independence-kulturilu
nutaamik paasisaqarfigine-
qarluni - assersuutigalugu
nunaqarfiup sananeqamera,
atortut assigiinngitsut kiisa-
lu pisuussutinik atuineq.
Ilaatigut saarnit saattut
marluk nassaarineqarput
Dorset kingusinnerusumut
ukiut 1000-1100, attuumas-
suteqarsinnaasut. Taamaa-
lilluni eskimo-t kulturii ta-
marmik Eskimonæs-imi
nassaarineqarput, taamaat-
tumik tamanna immikkuul-
larissutigilerlugu.
N aatsorsuutigineqarpoq
nassaat nutaat iluaqutsiullu-
git itsamisarsiuut piffissap
Independence II-p iluani pif-
fissat nunaqarfiliorfiusarsi-
masut assigiinngitsut im-
mikkoortitersinnaanngor-
paat, tamannalu nutaarluin-
naavoq.