Atuagagdliutit - 21.11.1996, Page 2
2
Nr. 91 • 1996
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq
Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende Institution
Atuagagdliutit/
Gronlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
e-mail: atuag@greennet.gl
Slulersuisut
Bestyrelse
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Lauge Arlbjørn
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Egon Sorensen
Allaffissorneq
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsforer)
Inge Nielsen
UtertoK Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarlik
Redaktion
Lauge Arlbjørn
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Vivi Møller-Olsen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennerl (nuts./oversætter)
Nanortalik: Klaus Jakobsen
Qaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede
Paamiut: Karl M. Josefsen
Maniitsoq: Søren Møller
Kangaatslaq: Lone Madsen
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Uummannaq: Emil Kristensen
Tasiilaq: Simon Jørgensen
Ittoqqormiit: Jonas Bronlund
Annoncet
Annoncer
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (00299) 2 10 83
Fax: (00299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 87 30 18 00
Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01
Ulloq tunniussiffissaq klngulleq:
Marlun. aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimubTalliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion ,
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Tryk
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
Atuagassiivik/Eskimo Press
Ulla Arlbjørn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
llanngutassiortut
Korrespondenter
y^t^aaa'aø'(/é/'a
------—ty ---------
GRØNLANDSPOSTEN
TAKORLUUKKAT PIVIUSULLU
TAKORNARIARTITSINEQ takorluugaavoq
Nunatsinni inuussutissarsiutit pingaamerit pinga-
sut ilagissagaat. Aalisameq, aatsitassarsiomeq,
pingajuattullu takomariartitsineq. Politikerit taa-
mak pilersaarusiorput, piviusunngornissaali qu-
larnarpoq. Takomariartitsinerup inuussutissarsiu-
titut ineriartortinnera taamak uppernartigin-
ngilaq, inuussutissarsiutitullu pingaamertut milli-
ard kronit affaannik aningaasarsiutaasinnaanera-
nut uppernarsaatiginiakkat tunngavissakippal-
laaqaat.
Takomariartitsinerup atorfissaqartinneqarnera
qularsaatigineqassanngilaq. Aalisameq kisiat nu-
nanut allanut aningaasannanniutiginiassallugu
qulamarpallaaqaaq. Tamanna naammattunik up-
peniarsaasereerparput pisarisinnaasat ikiliartor-
nerisigut.
Qulakkeersinnaanngilarpullu aatsitassarsior-
neq ima aningaasarsiutaasinnaatigisoq inuussu-
tissarsiutit pingaamerit ilaattut naatsorsuutigiler-
sinnaallutigu.
Taamaattumik takomariartitsineq aamma/ima-
luunniit inuussutissarsiutit allat pingaarutillit a-
torfissaqartippagut. Qularutissaanngilarli takor-
nariartitsinerup inuussutissarsiutit pingaamerit
ilaattut isigineqalemissaanut kissaatiginninner-
mit upperinnilersinnaanissamullu imminnut u-
ngasissorujussuupput. Taamaanniassappammi ta-
kornariarpassuit tikittariaqartassapput, aningaa-
sarpassuillu Nunatsinni atortariaqassavaat.
Greenland Tourism-ip naatsorsuutigaa naalak-
kersuisut naatsorsuutigisaat piviusunngortissa-
gaanni ukiumut milliard kronit affaat isertittari-
aqassasut. Naatsorsuutigaallu takomarissap ataat-
sip Nunatsinnut tikereemermini 8.200 kronit
atortassagaat, takomarissat 61.000-iusariaqarput.
Upperineqarsinnaava? Piviusunngorsinnaava?
UPPERINEQARSINNAANERPA takomarissat
60.000-t missaat Nunatsinnukartittamissaat? Aa-
sap qaammataani pingasuni 45.000-it tikittassa-
gunik, agguaqatigiissillugu ullormut 500-t tikit-
tassapput. Imarpik ikaarlugu timmisartuni ulap-
puttassaqaat. Timmisartorsuit anginerit ullormut
pingasoriarlutik, uagut aamma ilaaniassagutta.
Kisianni soorunami: Timmisartunut ilaasussaqas-
sagaanni aamma timmisartoqartariaqarpoq.
Ukiuni takkuttussani aningaasalersuutissagut
tunngavilersorniarlugit naak uppemarsaatissat.
Eqqoriaanerluttoqarsimappat, takornarissallu
60.000-t tikittassanngippata, sapiiserniarnerus-
saaq akunnittarfinnik, umiarsuamik tamanullu
iluaqutissanik taakku piinnarlugit sanaartortitsi-
soqassappat.
Qularutissaanngilaq inuit 60.000-it Nunatsin-
nukamsuttut. Aperigaanni millionit arlaqassaga-
luarput. Apeqqutaassaaq ilumut akigititat akileru-
sunneraat, kiisalu Nunatta silarsuarmi allami ne-
qeroorutit assingusut unammillersinnaassagai.
Takornariartitsinermut pilersaamtip soqutigi-
namera siusinnemsukkut AG-mi eqqartoreerpar-
put, soorunami pitsaasunik anguniagaqartariaqa-
ratta. Sikkisaanngitsuliomeruvorli takorluukkat
upperivallaaleraanni, piviusunngorsinnaanersut
qulakkeeqqaamagit.
Qiimmatsannerli pigissallugu pingaaruteqar-
tuuvoq. Piumassuseqalersitsisarpoq, oqaluttuari-
saanermilu misileeqqaartut taamaattarsimanngik-
kaluarunik angusaqartarsimassanngikkaluarput.
Greenland Tourism qiimmatsalluni suliaqarpoq -
imminulli qiimmassamani, pisortalli aningaasa-
nik akuersisartut sunnerniarlugit.
Ingerlatseqatigiiffiullu tamanna iluatsilluarpaa.
Politikerit qiimmatsannerinnarmik sunnemeqan-
ngillat, nuannaamtigeqaalli kiisami nunarput an-
naanneqarsorinarsimmat, issittumi nuna tipaat-
sunnartutut pineqalerluni, orsumik sukkunillu
manngertunik naammattorsuamik maqisoqartoq.
TAAMARSUAQ INERIARTUSSASOQ tamar-
mik upperinngilaat. Nunatta aningaasaqamera
pillugu statsministerip siunnersuisoqatigiivi up-
pemarsaataaniartut naammaginngilaat, Nunattalu
aningaasaliissutissatut pilersaarusiuutai tunnga-
vilersorluarsimaneri upperivallaanngilaat.
Siunnersuisoqatigiit isumaqarput qulamartoq
takomarissat Nunatsinnukartut amerliartuinnas-
sasut, kisiannili taamaattariaqarpoq, ullumik-
kummi akunnittarfmni unnuisinnaasut 70 procen-
tiinnai unnuisarput. Taamaattumik akunnittarfin-
ni unnuisinnaasut amigarmata Nunatsinni akun-
nittarfiit ataatsimut isigalugit allilemeqamissaan-
nut pilersaarutit tupinnanngitsumik kinguarsi-
maarfigineqartariaqarput.
Taamaattumik uppemarsaatissat uppemartaria-
qarput. Akunnittaifinnut, tamanut iluaqutissanut
kiisalu kiffartuussinermi atortut aningaasaliiffigi-
nissaannut tunngavigisassat piviusunik tunnga-
veqartariaqarput. Taamaattoqanngippat imme-
raannerinnaassaaq, aningaasallu millionit hun-
dredikkaat iluaqutaanatik maangaannarsinnaap-
put.
PIVIUSUT TUNNGAVIGALUGIT suliffeqar-
finnik aallartitsiniartoqartarpoq. Tamanna Nunat-
sinni aallartitsiniarsimasut tamarmik ilisimavaat,
mianersorluartariaqarmammi imaluunniit qulak-
keerlugu suliffik naatsorsuutigisanut piviusunut
tunngaveqartariaqartoq.
Unammillemartunik anguniakkanik aallartitsi-
sarnerit ajunngeqaat. Aatsaalli angusinnaanissaat
periarfissaqarpata. Politikkikkut - aammalumi
inuussutissarsiomermi politikkikkut - anguniak-
kat sinnattuinnagaanngillat imaluunniit lakorluu-
gaannaanatik. Takorluuinerinnaq pissagaanni
unnuaaneranut piumasaqarfiunngitsumut utaq-
qinneqartariaqarput, tarrup ataani kisimiillunilu
iluatsitsilluamissamut eqqarsaasersortoqarsinna-
alluni. Taamaalilluni iluatsitsinngitsoornermik
sinnattupilunnerit immeraannemssapput navia-
naateqanngitsut, namminiinnaq aalajangiiffigine-
qarsinnaasut. Qujanartumillu aqaguani nutaamik
aallartittoqarsinnaavoq.
Taamaaliortoqarsinnaanngilarli sinnattupiluit
piviusunngorpata.
Taamaattumik mianersuuttariaqarpoq takoma-
riartitsinermi siunissami aningaasaliissutissat kis-
saatigisat neriuutillu kisiisa tunngavigalugit pivi-
usunngortinneqassappata. Naatsorsuutigisat nali-
lemeqartariaqarput, soorlu piviusut tunngaviga-
lugit aallartitsiniartartut pingaartittaraat, sinnattu-
aannartummi takorluuiinnartullu piviusut tunnga-
viginagit kiisalu ineriartomermik malussameq
tunngaviginagu neriuuteqaannarlutik aallartitsi-
niaraluartamerminni itigartinneqartarput.
DRØM OG VIRKELIGHED
TURISME er tænkt som et af Grønlands tre ho-
vederhverv. Fiskeri er det ene, råstoffer det andet
og turisme altså det tredie. Sådan er har politik-
kerne planlagt det, men det er langt fra sikkert, at
det kommer til at gå sådan. Dertil er turisterhver-
vets udvikling langt fra overbevisende, og doku-
mentationen for, at det bliver et hovederhverv
med en halv milliard kroner i indtægt, er for tynd.
Der skal ikke sås tvivl om, at vi har brug for tu-
rismen. Det er farligt kun at støtte sig til et enstren-
get eksporterhverv som fiskeriet. Det har vi til-
strækkelig dokumentation for gennem fangst-
ressourcernes tilbagegang.
Samtidig er det ikke spor sikkert, at råstofferne
kommer til at give penge i et omfang, der bringer
branchen ind på hovederhvervenes rangstige.
Der er altså brug for turisme og/eller andre væ-
sentlige erhverv. Men der er langt fra at ønske til
at tro på, at turismen også bliver et hovederhverv.
For så skal der mange turister til, og de skal bru-
ge mange penge i Grønland.
Greenland Tourism regner med, at der skal en
halv milliard kroner til for at leve op til landssty-
rets forventninger. Og da de regner med, at hver
turist bruger 8.200 kroner her i landet, ja så skal
der 61.000 turister til.
Men er det realistisk? Kan det lade sig gøre?
ER GODT og vel 60.000 turister overhovedet til
at skaffe til Grønland? Hvis 45.000 af dem skal
komme i de tre sommermåneder, er det i snit 500
om dagen. Der bliver travlt på atlantruten. Tre
jumbo-maskiner om dagen, hvis vi andre også
skal med. Men naturligvis: Hvor der er flypassa-
gerer, er der også fly.
Men hvad med dokumentationen, som jo er
grundlaget for de investeringer, vi skal foretage i
de kommende år. Hvis det viser sig at være et
fejlskøn, og der alligevel ikke kommer 60.000
turister, så er det farligt at bygge hoteller, skibe
og infrastruktur til dem.
Der er ikke tvivl om, at der er 60.000 menne-
sker, der gerne vil til Grønland. Hvis vi spørger
dem, er der nok flere millioner. Spørgsmålet er,
om de er parat til at betale, hvad det koster, og om
Grønland er i stand til at konkurrere med tilbud-
dene andre steder i verden i samme prisklasse.
Vi har tidligere i AG omtalt turiststrategien
som spændende, for vi skal selvfølgelig sætte os
nogle ordentlige mål. Men det er tåbeligt at lade
sig rive med af sine drømme uden at forvisse sig
om, at de bliver virkelighed.
Begejstring er dog en vigtig ingrediens. Den er
med til at sætte gang i hjulene, og historiens pio-
nerer har ikke kunnet klare sig uden. Greenland
Tourism har netop arbejdet med begejstring - ik-
ke bare for at live sig selv op, men for at rive de
bevilgende myndigheder med.
Det har selskabet haft stor succes med. Politi-
kerne blev ikke bare grebet af begejstring, men
var lykkelige over, at der nu så ud til at drive en
redningsplanke i land, som kunne føre os frem til
et arktisk Kanans land, hvor spæk og kandis flød
i stride strømme.
MEN IKKE alle hoppede på den galej. Statsmini-
sterens rådgivende udvalg for Grønlands økonomi
er ikke tilfreds med dokumentationen og føler sig
langt fra overbevist om, at de investeringer, Grøn-
land nu kaster sig ud i, er velbegrundede.
Udvalget mener ikke, at der er tvivl om, at der
kommer flere og flere turister til Grønland, men
det skal der også gerne, for som det er i øjeblik-
ket, er belægningsprocenten på de grønlandske
hoteller maksimalt 70 procent. Derfor er der sta-
dig ledig hotelkapacitet, og der burde derfor være
en naturlig tilbageholdenhed med planerne om en
generel udvidelse af hotelkapaciteten i Grønland.
Derfor skal dokumentationen være i orden.
Investeringsgrundlaget for hoteller, infrastruktur
og servicefaciliteter skal bygge på realiteter. El-
lers bliver det det rene lotterispil, hvor hundred-
vis af millioner kan blive smidt ud til ingen ver-
dens nytte.
SÅ GODT som alle, der har prøvet at igangsætte
en virksomhed i Grønland ved, at man skal være
forsigtig eller i alt fald sikre sig, at virksomheden
baseres på realistiske forventninger.
Det er godt at sætte sig et udfordrende mål.
Men kun hvis man har en rimelig chance for at nå
det. Politiske - også erhvervspolitiske - mål er ik-
ke drømme eller luftkasteller. Skal man leve sin
drømme ud, må man gemme dem til de uforplig-
tende nattetimer, hvor man i mørket og alene med
sig selv kan fantasere sig til succes. Så forbliver
mareridtet om fiasko en ufarlig leg, som man kun
drager sig selv med i. Og heldigvis kan man så
dagen efter starte på en frisk.
Det kan man ikke, hvis mareridtet er blevet vir-
kelighed.
Der skal derfor advares imod, at fremtidens
investeringer i turisterhvervet alene bygger på
ønsker og håb. Forventningerne må vejes på den
samme virkelighedstro igangsættervægt, som
realistisk og fintfølende har været med til afvise
håbefulde drømmere og deres luftkasteller.