Atuagagdliutit - 21.11.1996, Blaðsíða 7

Nr. 91 • 1996
7
7^a&ap'c/é/a. É/É
GRØNLANDSPOSTEN
Amapimminik
pinngitsaalisoq sinngagaa
- Pinerluuteqarsimasut sinngagilersinnaasarpakka, arnaq
pinngitsaalineqarluni arneriffigitissimasoq oqarpoq. - Ikiorneqartarput
riffigitinnerup sioma.
Arnaq 39-nik ukiulik AG-p
oqaloqatigisaa kinaassutsimi-
nik saqqummeerusunngilaq.
Naak arneriffigineqarnermi-
nit ukiut marluk qaangiute-
reeraluartut pisariaqanngilaq
uigisamut, qitornanut immi-
nullu eqqaaseqqittariaqan-
ngillat. Tamanna AG-p a-taq-
qivaa, Amannguaq-millu taa-
gussavarput.
Pinngitsaaliilluni arnerisi-
masoq politiinit ilisimaneqar-
poq. Taamani Herstedvester-
imit misiligummik iperagaaq-
qavoq, pinngitsaalillugulu ar-
neriffigiinnanngilaa, persut-
taipaalu
- Inuunera, ilaquttamalumi
inuunerat taamanili allan-
ngorpoq. Pinngitsaalineqarsi-
manera uinnut oqaluttuaris-
sallugu artornaqaaq.
Anisitaavoq
Amannguup pinngitsaalilluni
arneriffigineqarsimanini ui-
minut oqaluttuarigamiuk uia
aallaqqaammut sakkortuumik
qisuariarpoq, Arnannguarlu
angerlarsimaffimminnit aneq-
qullugu.
- Kingoma utoqqatserpoq.
Qanoq iliornini ilisimasiman-
ngilaa, Amannguaq oqarpoq.
Tamatuma kingoma uinilu
oqqattalerput, ajorsiartuinnar-
lunilu. Angerlarsimaffik sior-
natigut paaseqatigiinnermik
sunnerneqaqqagaluartoq eq-
qissiviilliorfinngorpoq.
- Artornaqaaq. Suna tamar-
mik artomaruttormat immi-
norniarlunga aalajangerpu-
nga. Ajoraluartumik iisartak-
kat ikinaarpakka.
- Kingoma panimma qiter-
liup oqarfigaanga, imminor-
nissannik eqqarsaleraangama
eqqarsaqqissutigilertakkan-
nnik. Oqarfigaanga »Anaana,
inuit imminomiartut paåsisin-
naanngilakka.« Qanoq naalli-
utsigininnik nassuiaanniarsa-
raara. Akivaangalu »Inuit im-
minorniartut ilaqutaqarnertik
eqqarsaatigisariaqarpaat«.
Sakkortoq.
Timimi ikit
Amannguaq innarniarluni ati-
saajarnini tamaasa 1994-imi
unnukkut pinngitsaalineqar-
luni arneriffigitissimanermi-
nik eqqaasinneqartuarpoq.
Pinngitsaaliisup tilluaalluni
ikiliineri susoqarsimaneranik
unnuit tamaasa eqqaasitsisuu-
sarput.
Qujanartumik ilaqutariin-
neq pitsanngoriarsimavoq.
Ilaqutariit artorsaatit amma-
nemsumik oqaloqatigiissuti-
gisarpaat, sulili angutinut al-
lanut kiisalu tunuminit tu-
maarpaluttarnerit annilaa-
ngassutigiuarpai. Kanngusun-
nerlu. Kanngusuutigaa nam-
mineq pisuulluni ilaqutariin-
nermi avissaartuutileraluar-
neq.
- Ilaqutatsinni misigisat ajor-
tut uanga pisuussutigaakkat.
Kvinde er misundelig
på sin voldtægtsmand
-Jeg kan i det hele taget blive helt misundelig
kriminelle, siger en voldtægtsramt kvinde. - D
HELE LANDET(LRH) - Så-
rene på kroppen er blevet til
ar, men i sjælen bløder de
endnu. Uro, angst, følelse af
afmagt og ønsket om at give
slip på livet, er blevet en del
af dagligdagen. Men livet går
videre, selvom ingenting er
som før.
Før voldtægten.
Den 39-årige kvinde, som
AG har talt med, ønsker at
være anonym. Selvom, der er
gået to år siden voldtægten, er
der ingen grund til, at ribbe op
i sårene for manden, børnene
eller for hende selv. Det
respekterer AG og kalder
hende for Amannguaq.
Voldtægtsmanden er en
gammel kending af politiet.
Faktisk var han på prøveløsla-
delse fra Herstedvester, da han
ikke alene voldtog, men også
udøvede vold mod hende.
- Mit liv, ja hele min fami-
lies liv, har ikke været det
samme siden. Og det var
svært at fortælle min mand
om voldtægten.
Smidt ud
Da Amannguaq fortalte sin
mand om voldtægten, reage-
rede han i første omgang
meget kraftigt og bad Aman-
nguaq om at forsvinde fra
deres hjem.
- Det har han senere und-
skyldt. Han vidste ikke hvad
han gjorde, siger Amannguaq.
I tiden, der fulgte begyndte
hun og hendes mand at skæn-
des, og det blev værre og
værre. Der blev uro i det
hjem, som tidligere var præ-
get af fælles forståelse.
- Det var hårdt. Det hele var
så hårdt, at jeg besluttede mig
for at tage mit eget liv. Des-
værre tog jeg for få piller.
- Senere sagde min mel-
lemste datter noget til mig,
som har fået mig til at tænke
mig om to gange, når jeg tæn-
ker på selvmord. Hun sagde
»Mor jeg forstår ikke folk,
som ønsker at begå selv-
mord.« Jeg forsøgte at forkla-
re hende, hvilke pinsler jeg
gennemlevede. Og hun svare-
de »Folk, der ønsker at begå
selvmord, bør også tænke på,
at de har en familie«. Det var
stærkt.
Ar på kroppen
Hver aften, når Amannguaq
tager sit tøj af for at gå i seng,
bliver hun mindet om den
aften i 1994, da hun blev
voldtaget. Slagene fra vold-
tægtsmanden er blevet til ar,
som hver aften minder hende
om, hvad der skete.
Heldigvis er hendes famili-
eforhold blevet bedre. Famili-
en taler mere åbent om pro-
blemerne, men stadig er der
angsten for fremmede mænd
og angsten for skridt bag hen-
de. Men der er også skam-
men. Skammen over, at hun
er skyld i, at hendes familie
nær var blevet splittet ad.
- Det er jo min skyld, at vi
har gennemlevet dette forfær-
delige i vores familie. Hvis
ikke jeg var blevet voldtaget,
ville vi have levet som før.
Derfor er det min skyld, at der
er uro i min familie.
- Hvis blot jeg og min fami-
lie havde fået psykologhjælp,
ville det hele måske være let-
tere i dag. Faktisk misunder
jeg de kriminelle, som straks
får hjælp, når de laver krimi-
nalitet. Tidligere syntes jeg,
det var synd for de kriminelle.
Sådan tænker jeg ikke mere.
Det er os, ofrene, det er synd
for.
- Jeg er ikke imod, at man
hjælper småkriminelle til at
ændre livsbane. Det er godt
nok. Men der bør også være
hjælp til ofrene.
på de
e får hjælp
Fyldt med skam
Det har været en hård kamp for
Amannguaq at skulle føre en
nogenlunde normal hverdag.
- På et tidspunkt fik jeg det
så dårligt, at jeg aldrig sov.
Jeg gjorde, hvad jeg kunne
for at skjule det. Og i dag spe-
kulerer jeg over, hvordan jeg
undgik at blive tosset oven i
hovedet. Når jeg gik til læge,
fordi jeg havde det dårligt, fik
jeg udleveret piller. Men dem
er jeg stoppet med.
På et tidspunkt kom Aman-
nguaq, som bor i en bygd, til
byen, hvor hun fik tilbud om
samtale på krisecentret.
' - Jeg kom kun til en samta-
le. For da jeg gik derfra var
jeg så fyldt med skam over, at
der var nogen, der vidste,
hvad jeg havde været ude for.
Min tanke var, at nu vidste
hele byen, hvad der var over-
gået mig. Så jeg blev væk fra
krisecenteret. På socialkonto-
ret har jeg fået tilbudt samta-
le. Men jeg kan ikke sidde og
tale med en socialrådgiver,
mens folk går ud og ind af
kontoret.
Skriger på hjælp
- Inden i mig skriger jeg på
hjælp. Men heldigvis er jeg
begyndt at kunne hente hjælp
hos min familie.
- Jeg støtter hjprteligt for-
slaget om, at hver kommune
ansætter sin egen psykolog.
løvrigt opfordrer Aman-
nguaq kvinder, som har været
udsat for voldtægt, til at skri-
ve deres frustrationer ned.
- Jeg bruger meget tid på at
skrive og male. Jeg føler det
giver en form for forløsning,
som hjælper mig med mine
problemer. Livet må ikke
stoppe for mig. Hvorfor skal
jeg dø, når den mand, der har
udøvet volden, stadig lever,
siger jeg til mig selv, når det
bliver for hårdt.
Pinngitsaalineqarlunga amerif-
figitissimanngikkaluaruma si-
omatigutut inuusimassagaluar-
pugut. Taamaattumik ilaquta-
riinni toqqissisimannginneq
uanga pisuussutigaara.
- Tarnip nakorsaanit ilaqut-
takkalu oqaloqatigineqarsi-
magaluarutta ullumikkut suut
tamarmik ajornaannerusimas-
sagaluarput. llumoorlunga o-
qassaanga pinerluuteqarsima-
sut usorisarakkit, pinerluute-
qarsimagaangamik ingerlaan-
narlutik ikiorneqartartut.
Siornatigut pinerluuteqarsi-
masut nalligisaraluarpakka.
Maanria tamak eqqarsartarun-
naarpunga. Uagut pinerluffi-
gineqarsimasut nallinnarpu-
gut.
- Immannguaq pinerluute-
qartartut inuunerat allan-
ngortinniarlugu ikiomeqartar-
nerat akerlerinngilara. Ajun-
ngilaq. Pinerluffigineqarsi-
masulli aamma ikiorneqarta-
riaqarput.
Kanngusunnersuaq
Amannguup inuunini iluarsi-
niarlugu artorsarsimaqaaq.
- Taamaallunga ajorterut-
torama sinissinnaajunnaarpu-
nga. Suna tamaat tikillugu i-
sertuunniarsaraara. Ullumik-
kut eqqarsaatigisarpara qanoq
ilillunga niaqulaalersiman-
nginnerlunga. Ajortilluinnar-
lunga nakorsiaraanga iisarta-
galerneqartarpunga. Maan-
nali taamaatinnikuuakka.
Amannguaq nunaqarfim-
miuusoq taamaalluni illoqar-
fimmut pigami qimarnguim-
mi oqaloqateqarnissaminik
neqeroorfigitippoq.
- Ataasiaannarlunga oqalo-
qatiginnippunga. Tassan-
ngaannimmi anigama kan-
ngusoqaanga allat ilisimaler-
massuk qanoq misigisaqarsi-
masunga. Eqqarsarpunga illo-
qarfimmiut tamarmik ilisima-
leraat qanoq misigisaqarsima-
sunga. Taamaattumik qimar-
nguiliaqqinngilanga. Inunnik
isumaginninnermut allaffim-
mi oqaloqateqamissamut ne-
qeroorfigitippunga. Inunnilli
siunnersuisartoq oqaloqatigi-
sinnaanngilara inuit allaffim-
mut isaajuarlutillu aniajuar-
tut.
Ikiortissameerneq
- llunni ikiortissannik nillia-
vunga. Qujanartumilli ilaqut-
tannit ikiorneqarsinnaanngor-
nikuuvunga.
- Kommunit tamarmik tar-
nip nakorsaqalemissaanik si-
unnersuut tapersersortorujus-
suuvara.
Amannguup amat pinngit-
saalineqarlutik arneriffigitis-
simasut kaammattorpai erlo-
qissutitik allattortaqqullugit.
- Piffissaq sivisooq allan-
nermut qalipaanermullu ator-
tarpara. Erloqissutinnik qaa-
ngiiartuaarnissannut iluaqu-
taasutut misigisarpara. Inuu-
neq uannut kipissanngilaq.
Soormi uanga toqussaanga,
angut uannik ajortumeerisi-
masoq suli uumatillugu, ar-
tornarpallaaleraanga uannut
taamak oqarfigisarpunga.
- Pimgitsaalineqarnerma kingorna inuunera allanngorpoq,
arnaq 39-nik ukiulik oqaluttuarpoq.
- Mit liv har ikke været det samme siden voldtægten,
fortæller en 39-årig kvinde.
Arnap 39-nik ukiullip pinngitsaalineqarsimanini uiminut
oqaluttuarissallugu artorsaatigisimaqaa. Sakkortuumik
qisuariarpoq aneqqullugulu.
Det var ikke nemt for den 39-årig kvinde at fortælle sin
mand om voldtægten. Han reagerede kraftigt og bad hende
om at skride.
NUNA TAMAAT(LRH) -
Ikit timinniittut qilerunngor-
put, tarninniittulli suli aanaar-
put. Eqqissiviinneq, ersior-
neq, sanngiissisutullu misigi-
neq, inuunerullu kipiinnamis-
saa inuunermut ilaaginnaler-
simapput. Inuunerli ingerlaq-
qissaaq, naak suut tamarmik
siomatigutut ingerlanngikka-
luartut.
Pinngitsaalineqarluni arne-
(PIVIUSUUSAARTITAQ/MODELFOTOtVIVI MØLLER-OLSEN)