Atuagagdliutit - 21.11.1996, Page 9

Nr. 91 • 1996
9
7^ajt'ap'c/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Meeqqat atuarfiineeisut ajortoortarput
- Ilinniarfinnut nooriarnissanut ataqatigiissaarinissaq pisariaqarpoq, Kalaallit Nunaata aningaasaqarnera pillugu
siunnersuisut oqarput
NUUK(KK) - Ulinniarneq
aallariarfissanut tamanut aal-
lamiutaavoq.
Kalaallit Nunaata aningaa-
saqamera pillugu siunnersui-
sut siulittaasuat, direktør Pe-
der Elkjær oqarpoq, septem-
barimi Nunatsinni Kalaallit
Nunaata aningaasaqarnerata
1995/96-imut ineriartortinne-
qarnerata nalunaarusiornis-
saanut najoqqutassaminnik
katersillutik angalagamik.
Tupinnanngilarlu siunner-
suisoqatigiit nalunaarusior-
nissaminnut ilinniartitaaneq
aalluteqigamikku.
Nunatta aningaasaqarnik-
kut ajomartorsiutaasa ilarpas-
sui kalaallit amerlasuut ilinni-
arsimannginnerannit aallaa-
veqarput.
Amigaateqarnermut ersiu-
taapput qallunaat tikisitarpas-
suit, kalaalerpassuillu suliffis-
saqanngitsut.
Ataqatigiissitsineq
Siunnersuisoqatigiit uparuar-
paat meeqqat atuarfiannit
GU-mut STI-mullu ikaarsaa-
riarnissamut ataqatigiissaari-
soqannginnera ullumikkut
nunatsinni ilinniartitseriaatsip
ajornartorsiutiginersaagaa:
- Kalaallit ilinniarfiisa pit-
saassusiat isomartorsiomeqar-
tarpoq, pingaartumik meeqqat
atuarfiat aamma inuussutis-
sarsiorneq tunaartaralugu i-
linniartitsineq. Ilinniartitseri-
aatsit assigiinngitsut ataqati-
giissaamiameri ajomartorsiu-
taanersaapput, inuusuttummi
piginnaasaat kiisalu kingusin-
nerusukkut ilinniarfissaminni
piumasarineqartut akomanni
assigiinngissuteqarsinnaaso-
rujussuuvoq.
- Ajornartorsiut meeqqat
atuarfiannili aallartittarpoq,
atuartut ilaasa sammisani as-
sigiinngitsuni oqaatsitigullu
piginnaasassaat nalinginnaa-
luinnartunnguit piginnaasa-
qarfigilerneq ajoramikkit, pi-
ngaartumik matematik, fysik
aamma qallunaatut. Taamaat-
tumik atuartut tamakku GU-
mi inuussutissarsiornermi-
luunniit ilinniarfinni pigin-
naasaqarfigisassat tunuliaqu-
tigisanngilaat.
Taamaattumik ilinniarfiit
assigiinngitsut ataqatigiis-
saarnissaannut misilillugit
aallarnerneqarput. Misiliineq
meeqqat atuarfianni 11. aam-
ma 12. klassini ilinniartitsi-
nermi ingerlanneqarput, atu-
artut meeqqat atuarfiat inuu-
suttullu atuarfiat paarlakaallu-
git atuarfigisarlugit.
Siunnersuisoqatigiit nalu-
naarumminni siunnersuuti-
gaat meeqqat atuarfianni i-
nuusuttullu ilinniarfiini ata-
qatigiissaarinissatut misiligu-
tit amerlanerit ingerlanneqar-
tariaqartut, ilinniarfinni assi-
giinngitsuni piumasaqaatit qa-
nillattorneqarsinnaaniassam-
mata.
Amerlanerit
ilinniagaqarlik
- Inuusuttut ukioqatigiit i-
nuussutissarsiomeq tunnga-
vigalugu ilinniartitaasartut a-
merlisarniarlugit suliniutinik
aallaarniisoqartariaqarpoq, si-
unnersuisoqatigiit oqarput.
Kalaallit Nunaanni kisit-
seqqissaartarfik inuusuttut 1.
januar 1985-imi 17-inikukio-
qartut ilinniarnerat pillugu
Kalaallit Nunaata aningaasaqarnera pillugu
siunnersuisoqatigiit meeqqat atuarfiannit GU-mut
imaluunniit STI-mut iiinniaqqinnissamut ikaarsaariarnerup
ataqatigiissaannginnera uparuarpaat, Nunatsinni ullumikkut
ilinniartitseriaatsimut ajornartorsiutit annersaasa ilaattut.
qarsinnaavoq.
Danmarkimi inuit 55.000-
iugaangata 1.500-t sivisuu-
mik ilinniagaqartarput, Nuna-
tsinni 100-llutik. Akunnattu-
mik imaluunniit sivikinneru-
sumik ilinniagaqartartut Dan-
markimi 4.400-pput, Nunat-
sinni 2.200. Inuussutissarsiuti-
nik ilinniagaqartut Danmark-
imi 12.000-iuppata Nunatsinni
5.400-sarput.
Nikingassut tamanna iluar-
sineqaraluarpat iluaqutaaso-
rujussuussagaluarpoq.
- Kalaallit annertunerusu-
mik ilinniagaqartinniarlugit
anguniagaqarluni pimoorussi-
soqaraluarpat, sulisut tikisitat
taarseriartuaarlugit, Kalaallit
Nunaata aningaasaqamiame-
ranut iluaqutaassagaluaqaaq,
siunnersuisoqatigiit erseqqis-
saapput.
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands økonomi
peger på det manglende sammenhæng i forløbet afen
uddannelse fra folkeskolen til GU eller STI som et af de
største problemer i det grønlandske uddannelsessystem i dag.
paasmiaasimavoq.
Taakku 41 procentii meeq-
qat atuarfiata kingorna ilin-
niagaqarnermik arlaatigul-
luunniit ingerlatitseqqinngil-
lat. Meeqqat atuarfiannit so-
raaginnarlutik ilinniarsiman-
ngitsutut sulisartunngorrap-
put, nunaqarfimmiullu amer-
lanerujussuupput.
11 procentii ilinniarnermik
aallartitsigaluarput, naam-
massinngisaannarlutilli. Taa-
maattumik siunnersuisoqati-
giit siunnersuutigaattaaq ilin-
niarfiit ilaanni taamaatiinnar-
tartut ikilisinniarlugit anguni-
agalimmik suliniutinik aallar-
titsisoqartariaqartoq.
Kalaallit Nunaanni kisit-
seqqissaartarfimmit kisitsisit
katillugit takutippaat 1985-
imi inuusuttut pineqartut af-
faat sinnerlugit ilinniagaqarsi-
manngisaannartut.
Danmarkimi ukioqatigiik-
kaat 30 procentiisa missaat
meeqqat atuarfiat kingorna
ilinniagaqameq ajorput. Taa-
maattumik kalaallit inuusuttut
ilinniarnerminnik naammas-
sinnittartut amerlingaatsiarta-
riaqarput Kalaallit Nunaanni
ilinniagaqartut Danmarkimi
ilinniagaqartartut amerlaqa-
taat anguniassagunikku.
Nikingassut tamanna kisit-
sisitigut allatigut takutinne-
Aningaasarpassuit
Imaanngilaq ilinniartitaaneq
sipaarfigineqarmat taarnak a-
jortigisumik ingerlasoqartoq.
Ilinniartitaanermut Nunat-
sinni aningaasarpassuit ator-
neqartarput: Danmarkimut
assersuutissagaanni ilinniar-
titaanermut ilisimatusarner-
mullu Nunarput inummut a-
taatsimut aningaasanik 40
procent-inik amerlanerusunik
atuisarpoq, aningaasarpassu-
illi taakku kinguneqartippal-
laameq ajorpagut.
Kultureqarnermut, ilinniar-
titaanermut ilageeqarnermul-
lu naalakkersuisoq Konrad
Steenholdt, Atassut, 1997-
imut aningaasanut inatsimmi
871 millioner kroninik ani-
ngaasaateqarpoq.
Siunnersuisoqatigiit isuma-
qarput aningaasat ilinniarti-
taanermut atorneqartartut pit-
saanerpaamik atomiassagaan-
ni allatut iluarsaasoqartaria-
qartoq.
Ilaatigut tamanna pisinnaa-
voq ilinniarfiit arlallit kattut-
sillugit kiisalu illoqarfinnut
ilinniarfiusartunut ikinnernut
katersuutsillugit. Taamaalior-
nikkut annertuumik ingerlat-
sinermi aningaasartuutinut
ikilisaassutaassapput, ilaati-
gut ilinniartitsisut ataatsimoo-
rullugit atomerisigut aamma
ilinniarfiit ataatsimoorussat
pilersinnerisigut.
Ullumikkut meeqqat atuar-
fii 90-iupput katillugit meeq-
qat inuusuttullu 10.000-inik
atuartullit. Nunaqarfinni atu-
arfiit ilaat pingasuinnamik a-
tuartoqarput, illoqarfinni atu-
arfiit ilaat 500-t qaangerlugit
atuartoqartut.
Taakku saniatigut STl-t 14-
it, inuussutissarsiutit tunnga-
vigalugit ilinniarfiit qulit, tu-
sagassiortunngomiat ilinniar-
fiat ataaseq, peqqissaasun-
ngomiartut ilinniaifiat, ilinni-
arnertuunngorniarfiit pinga-
sut, ilinniarfissuit rnarluk ili-
simatusarfillu ataaseq.
Innuttaasunut 55.000-inut
ilinniarfiit amerlaqaat, taa-
maattumillu Kalaallit Nu-
naanni ilinniartitaanermut a-
ningaasartuulit amerlangaat-
siarput.
Assersuutigalugu taaneqar-
sinnaavoq Nunatsinni saffiu-
unngorniap maskinarbejder-
inngornialluunniit ilinniame-
ra 410.000 kroneqarpoq,
Danmarkimi taamatut ilinnia-
gaqartoq 151.000 kroniinna-
qarluni.
Mange af folkeskolens elever knækker nakken
- Nødvendigt at bygge bro mellem de enkelte uddannelser, siger Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands økonomi
NUUK(KK) - Uddannelse er
begyndelse til al begyndelse.
Det sagde formanden for
Det rådgivende udvalg ved-
rørende Grønland økonomi,
direktør Peder Elkjær, da ud-
valget i september var på run-
drejse i Grønland for at samle
materiale til den nye beret-
ning om den økonomiske ud-
vikling i Grønland i perioden
1995/96.
Derfor kan det heller ikke
undre, at netop uddannelses-
området optager en stor plads
i udvalgets nye beretning.
Mange af de økonomiske
problemer, som Grønland slås
med, bunder i virkeligheden i
en manglende uddannelse af
størstedelen af den grønland-
ske befolkning.
En mangel, der blandt an-
det giver sig udtryk i et stort
antal tilkaldte danskere og et
stort antal arbejdsløse grøn-
lændere.
Brobygger
Det rådgivende udvalg peger
på det manglende sammen-
hæng i forløbet af en uddan-
nelse fra folkeskolen til GU
eller STI som et af de største
problemer i det grønlandske
uddannelsessystem i dag:
- Der har været kritik af
kvaliteten i de grønlandske
uddannelser, ikke mindst af
folkeskolen og erhvervsud-
dannelserne. Der er først og
fremmest problemer med at
skabe sammenhæng mellem
de forskellige uddannelsesni-
veauer, for der er ofte en him-
melvid forskel på, hvad de
unge rent faktisk kan, og hvad
der stilles af krav til dem på
det efterfølgende uddannel-
sesniveau.
- Problemet opstår allerede
i folkeskolen, hvor en del ele-
ver ikke får tilegnet sig de ba-
sale faglige og sproglige
kundskaber, især i matematik,
fysik og dansk. Derfor har
disse elever ofte ikke den
baggrund, der skal til for at gå
på GU eller tage en erhvervs-
uddannelse.
Derfor er der iværksat et
forsøg på at bygge bro mel-
lem de forskellige uddannel-
sesniveauer. Dette forsøg for-
løber som en undervisning på
11. og 12. klassetrin i folke-
skolen, hvor eleverne skifte-
vis går i folkeskolen og på en
ungdomsuddannelse.
Det rådgivende udvalget
foreslår i sin beretning endnu
flere forsøg med brobygning
mellem folkeskolen og ung-
domsuddannelserne for at få
tilnærmet de forskellige ud-
dannelsestrin.
Flere skal i uddannelse
- Der må også sættes en ræk-
ke initiativer i værk for at øge
den andel af en ungdomsår-
gang, der gennemfører en
kompetencegivende erhvervs-
uddannelse, siger udvalget.
Grønlands Statistik har
lavet en uddannelsesprofil for
alle unge, der 1. januar 1985
var 17 år gamle.
41 procent af denne årgang
kom aldrig nogensiden i kon-
takt med uddannelsessyste-
met efter folkeskolen. De gik
direkte fra folkeskolen ud i
livet som ufaglærte, og for de
unge i bygderne er dette tal
endnu højere.
11 procent, som godt nok
gik i gang med en uddannel-
se, men gennemførte den ik-
ke. Derfor foreslår udvalget
også, at der bliver iværksat en
målrettet indsats for at mind-
ske det store frafald på nogle
af uddannelserne.
Tilsammen viser tallene fra
Grønlands Statistik, at over
halvdelen af 1985-årgangen
af unge altså aldrig fik en
uddannelse.
I Danmark er det omkring
30 procent af en ungdomsår-
gang, som ikke gennemfører
en kompetencegivende ud-
dannelse efter folkeskolen.
Der skal således ske en meget
kraftig stigning i antallet af
grønlandske unge med en ud-
dannelse, hvis Grønland skal
op på det danske uddannel-
sesniveau.
Denne kløft kan også illu-
streres med andre tal.
For hver 55.000 indbygge-
re er der i Danmark 1.500
med en lang videregående ud-
dannelse, mens der i Grøn-
land er 100.1 Danmark er der
4.400 med en mellemlang
eller kort videregående ud-
dannelse, mens der i Grøn-
land er 2.200. I Danmark er
der 12.000 med en erhvervs-
faglig uddannelse, mens der i
Grønland er 5.400.
Men det vil være en geval-
dig fordel at få kløften lukket.
- En målrettet satsning på at
flere grønlændere får en kom-
petencegivende uddannelse,
så de gradvis kan erstatte den
tilkaldte arbejdskraft, vil have
en positiv indvirkning på den
grønlandske økonomi, under-
streger det rådgivende udvalg.
Mange penge
Det er såmænd ikke, fordi vi
er fedtede på uddannelsesom-
rådet, at det står så galt til.
Grønland bruger relativt
mange ressourcer på netop
uddannelse: Sammenlignet
med Danmark bruger Grøn-
land endda 40 procent flere
penge pr. indbygger på under-
visning og forskning, men vi
får bare alt for lidt ud af disse
mange midler.
Landsstyremedlem for kul-
tur, uddannelse og kirke Kon-
rad Steenholdt, Atassut, har på
finansloven for 1997 et bud-
get på 871 millioner kroner.
Det rådgivende udvalg me-
ner, at der er behov for en om-
prioritering for at få den opti-
male udnytte af de ressoucer,
som vi slipper løs på uddan-
nelsesområdet.
Det kan blandt andet ske
ved at sammenlægge en ræk-
ke uddannelsesinstitutioner og
samle dem i færre uddannel-
sesbyer. Det vil give en række
stordriftsfordele, blandt andet
gennem fælles anvendelse af
lærerkræfter og gennem etab-
leringen af uddannelsesmil-
jøer.
1 dag har vi 90 folkeskoler
med et samlet elevtal på
10.000 børn og unge. Nogle
folkeskoler i bygderne har
kun tre elever, mens andre
skoler i byerne har over 500
elever.
Hertil kommer 14 lokale
STI-skoler, 10 brancheskoler,
en joumalistskole, et center
for sundhedsuddannelse, tre
gymnasieskoler, to seminarier
og et universitet.
Det er godt nok mange ud-
dannelsessteder for et samfund
med 55.000 indbyggere, og der-
for bliver udgifterne til uddan-
nelse i Grønland meget høje.
Til eksempel kan nævnes,
at det koster 410.000 kroner
at uddannelse en smede- og
maskinarbejder i Grønland,
mens den samme uddannelse
kun koster 151.000 kroner i
Danmark.