Atuagagdliutit - 03.12.1996, Blaðsíða 7

Nr. 94 • 1996
7
GRØNLANDSPOSTEN
Guultisiulemissaq
ilimanaateqartoq
Nunaoil isumaqarpoq Nanortallup eqqaani
guultisiortoqarsinnaasoq. Aamma Nuup kangerluani
guultisiortoqarsinnaassaaq
NUUK (KK) - Kalaallit Nu-
naanni aatsitassarsiorneq i-
ngerlanneqartuarsimavoq I-
vittuut 1854-imi ammarne-
qameranniit Maarmorilimmi
aatsitassarsiorfiup 1990-imi
matuneqamerata tungaanut.
Kikkut tamarmik nalun-
ngilaat Kalaallit Nunaanni
aatsitassaqartoq, kisianni aat-
sitassarsiorfiit tullissaat sumi
ingerlanneqalissava?
Grønlands Teknologiske
Selskab ungasinngitsukkut
ataatsimiititsimmat, 1996-imi
uuliasiorneq aatsitassarsior-
nerlu sumut killinnersut paa-
sissutissiinerusumik, qallu-
naat kalaallillu ingerlataanni
Nunaoil A/S-imi ujarlemer-
mut pisortaq Lars Beksgaard
apeqqummut tamatumunnga
pissanganartumut akissutissa-
nik saqqummiivoq,
- Sulinitta ilimanarsisippaa
Nanortallup eqqaani Napa-
sorsuup qooruani 1998-imi
guultisiorfiup ammarneqar-
nissaa, Lar Beksgaard oqar-
poq.
Kisiannili ujarlernermi pi-
sortap ingerlaannaq oqaatigaa
eqqoriarsinnaanagu guultisi-
omeq qaqugu aallartissaner-
soq imaluunniit guultisiorfik
qanoq angitigissanersoq. A-
peqqutit akineqanngitsut suli
amerlapput, nunap pissusaa-
nut aningaasaqarnermullu
tunngassuteqartut, guultisior-
nissaq aallartinneqartinnagu
imaluunniit taamaatiinname-
qartinnagu.
Isumalluartoq
AG: - Taamaattoq isumallu-
arpugit?
Lars Beksgaard: - Qaarsoq
guulteqarfik Nanortallup eq-
qaani Napasorsuup qoorua-
niittoq ukiuni arlaqartuni ilis-
imaneqarsimavoq misissuiffi-
gineqarsimallunilu.
- 1993-imi aamma 1995-
imi qillerivugut, qillerutillu
qaqitai isumalluarnartuusi-
mapput, kisiannili suli piffis-
sanngunngilaq guultisiorne-
rup aallartinneqamissaata aa-
lajangiunnissaanut. Guultisi-
omerup aallartinnissaata o-
qaaseqarfiginissaanut suli
ukiup affaanik utaqqerusun-
neruvunga.
AG: - Nunaoil qanoq piler-
saaruteqarpa?
Lars Beksgaard:- 1993-imi
aamma 1995-imi qillerinermi
qaqitat qanoq pissuseqarneri
1996-imi misissorneqarsi-
mapput misissugassanillu al-
lanik tigusisoqarsimalluni, u-
jarassiuunit katersorneqarsi-
masunik.
- 1997-imi qillereqqinnis-
saq naatsorsuutigaarput, ta-
matumalu kingorna Napa-
sorsuup qooruani qanoq guul-
teqartiginersoq iluamik paa-
sisinnaalissavarput, taamalu
Kalaallit Nunaanni nutaamik
aatsitassarsiomissaq periarfis-
saqalissalluni.
- Guiiltisiortoqarsinnaavoq
aamma guultisiomissaq taa-
maatiinnarneqarsinnaavoq.
Misissuinerit tamanna paasi-
narsisikkumaarpaat.
Suleqatigiinneq
AG: - Isumalluameq pissusi-
viusullu eqqarsaatigalugit pi-
lersaarutit qanoq ippat?
Lars Beksgaard: - Taava
1998-imi aallartisarsinnaalis-
saagut, 1999-imilu guultimik
piiaaneq aallartissinnaassallu-
gu. Taamanikkullu paasinar-
siumaarpoq ammasumik ima-
luunniit qaarusummi guultisi-
ortoqassanersoq.
AG: - Napasorsuup qooru-
ani qanoq guulteqartigaa?
Lars Beksgaard: - Tamatu-
ma akinissaanut utaqqeqqaa-
rumavunga.
AG: - Nunaoil A/S kisimiil-
luni tamatumani suliniuteqas-
sava?
Aasap ingerlanerani Qeqertarsuarmi qulingiluariarluni qil-
lerisoqarsimavoq. Assip qeqqani ataani qillerut takuneqars-
innaavoq, Qoornup sullua Sermitsiallu qeqertaa tunuani
takuneqarsinnaallutik.
Der er blevet bore ni steder på Storøen i denne sommer.
Nederst i midten af billedet ser vi boret, mens Qoomoq
løbet og Sermitsiaq er i baggrunden.
Lars Beksgaard: - Naagga,
taamaattoqassagunanngilaq.
Aatsitassanik piiaanermik
misilittagaqartumik aningaa-
sanillu tunuliaqutaqarluartu-
mik suleqateqamissarput kis-
saatigaarput. Napasorsuup
qooruani guulteqamera soqu-
tigineqalereersimavoq, taa-
maattumik suleqatissamik
nassaamiarnissaq ajornaku-
soornavianngilaq, uppernar-
saatissanik eqqortunik saq-
qummiussisinnaagutta.
Nuup kangerlua
AG: - Napasorsuup qoorua-
nisulli ittumik isumalluamar-
tumik guultisioifissaqarpa ?
Lars Beksgaard: - Ukiuni
arlaqartuni Nuup kangerluani
guultimik ujarlertarsimavu-
gut. Qoornup Qeqertarsuani,
Qeqertarsuarmi aamma Ser-
mitsiap qeqertaani guulteqar-
poq, aammalu Isukasiani Isu-
anilu guulteqarluni, kisiannili
apeqqutaalluni guulti qanoq
annertutiginersoq, taamalu
piiaalernissaq imminut akiler-
sinnaassanersoq.
- Ukiut pingajussaat Qeqer-
tarsuarmi qillerisarsimavugut.
Aasap ingerlanerani qulingi-
luariarluta qillerisimavugut,
qillerutillu qaqitai 2100 me-
terinik takissuseqarput. Qille-
rutit qaqitai pissanganamerit
Canadami misissugassan-
ngorlugit nassiunneqarsimap-
put, misissuinerullu takutitas-
saasa tigunissaat qilanaaraar-
put.
- 1997-imi misissuinerit i-
ngerlateqqissavavut, pingaar-
tumik qillerinermi isumallu-
amamerpaanik qaqitsivigisi-
masatta eqqaanni.
Nunaoil: - Realistisk at tro på
en guldmine ved Nanortalik
Godthåbfjorden kan også give guldfeber
Napasorsuup Nanortallup
eqqaaniittup 1590 meterinik
portussuseqartup qooruani
Kalaallit Nunaanni aatsitas-
sarsiorfiit tullissaat ammar-
neqassaaq, immaqa 1998-
imi imaluunniit 1999-imi.
Ved den 1590 meter høje
fjeld Kirkespiret tæt på
Nanortalik kan den næste
mine i Grønland åbne,
måske i 1998 eller 1999.
NUUK(KK) - Der har uaf-
brudt været minedrift i Grøn-
land fra åbningen af Ivittuut i
1854 til lukningen af Maar-
morilik i 1990.
Alle er vist enige om, at der
vitterlig er mineraler i den
grønlandske undergrund, men
hvor bliver den næste mine
åbnet?
På Grønlands Teknologi-
ske Selskabs møde forleden,
der formede sig som en status
over olie- og mineraljagten i
1996, kom efterforsknings-
chefen hos det dansk/grøn-
landske Nunaoil A/S Lars
Beksgaard med sit bud på det-
te spændende spørgsmål.
- Vort arbejde peger frem
mod åbningen af en guldmine
i Kirkespirdalen ved Nanorta-
lik i 1998, siger Lars Beksga-
ard.
Efterforskningschefen
skynder sig dog at sige, at han
ikke vil tage et væddemål på
hverken dato eller størrelse på
den nye mine. Der er stadig
mange uafklarede spørgsmål,
både af geologisk og økono-
misk karakter, inden der bli-
ver givet grønt eller rødt lys
for en mine.
Optimist - realist
AG: - Alligevel er du optimist?
Lars Beksgaard: - Fore-
komsten af guldførende lag
ved Kirkespiret nær Nanorta-
lik har været kendt og efter-
forsket i en årrække.
- Vi borede på stedet i 1993
og 1995, og analyserne af
borekernerne har givet grund
til optimisme, men endnu
ikke til det endelige startsig-
nal. Jeg vil helst vente et halvt
år med at udtale mig alt for
skråsikker om chancen for at
åbne en ny mine.
AG: - Hvad er Nunaoils
planer?
Lars Beksgaard: - Vi har
brugt 1996 til en geologisk
opfølgning på boreprogram-
merne i 1993 og 1995 i form
af endnu flere prøver, ind-
samlet af geologer på feltar-
bejde.
- Vi regner med at fortsætte
boreprogrammet i 1997,
hvorefter vi gerne skulle have
dannet os et tilstrækkeligt
overblik over Kirkespirdalens
muligheder for at blive den
nye mine i Grønland.
- Det kan blive et ja, det kan
blive et nej. Det kan kun de
kommende analyser svare på.
Samarbejde
AG: - Hvad siger tidsplanen,
hvis vi både tager de optimi-
stiske og de realistiske briller
på?
Lars Beksgaard: - Så vil vi
kunne starte så småt i 1998 og
komme i gang med en egent-
lig brydning i 1999. Tiden må
så vise, om vi skal lave et
åbent brud eller om vi skal gå
i dybden.
AG: - Hvor meget guld er
der i Kirkespiret?
Lars Beksgaard:- Det vil
jeg gerne vente lidt med at
svare på.
AG: - Vil Nunaoil A/S løse
denne opgave alene?
Lars Beksgaard:- Nej, det
kan jeg ikke forestille mig. Vi
vil gerne have en samarbejds-
partner med større brydnings-
erfaring og og større økono-
misk ballast. Der er allerede
interesse for guldet i Kir-
kespirdalen, så det vil næppe
være vanskeligt at finde en
samarbejdspartner, hvis vi har
vor dokumentation i orden.
Godthåbfjorden
AG: - Er der andre steder,
som er lige så opløftende som
Kirkespirdalen?
Lars Beksgaard: - Vi har i
liere år ledt efter guld i Godt-
håbsfjorden. Der er guld på
Storøen, Bjømeøen og Ser-
mitsiaq og i Isukasia og Isua,
men igen er spørgsmålet, om
guldet findet i så store mæng-
der, at en brydning bliver ren-
tabel.
- Vi har for tredie år i træk
boret på Storøen. I løbet af
denne sommer foretog vi ni
boringer, hvor over 2100
meter borekerner blev hentet
op af fjeldet. De mest interes-
sante borekerner er sendt til
nærmere analyse på laborato-
rier i Canada, og vi glæder os
til at få resultaterne at arbejde
videre med.
-1 1997 fortsætter vi aktivi-
teterne, først og fremmest i
overfladen af de steder, hvor
boreresultaterne har været
opløftende.
Eqqartuussivinni
oqalutseqartameq
NUNA TAMAAT - Ka-
laallit Nunaanni Eqqartuus-
siveqarnermik Ataatsimiiti-
taliarsuaq 1997-imi martsip
arfineq aappaanit 13-ianut
Nuummi ataatsimeeqqis-
saaq. Tassani suleqatigiisi-
taq, eqqartuussiveqarnerup
iluani qitiusumik oqalutse-
qarfiliortoqamissaanik mi-
sissuisoq isummiussaminik
piareersimatitsissaaq, pine-
qartoq ataatsimiititaliarsu-
armit isummerfigineqarsin-
naasunngorlugu. Oqalutse-
qarfimmik pilersitsisoqas-
sappat oqalutsit aningaasa-
qarnerlu eqqarsaatigalugit
pisariaqartitsisoqangaatsi-
artoq ataatsimiititaliarsuaq
ataatsimiinnissaq sioqqul-
lugu isummerpoq.
Eqqartuussiviit atuunneri
aamma eqqartuussiviit ta-
makkiisumik ilaannaasu-
milluunniit siunissami inat-
sisilerituunik sulisoqartin-
neqamissaat pillugit oqal-
lisingaatsiameq ingerlasoq
tunngavigalugit ataatsimii-
titaliarsuaq aalajangerpoq
ilaasortami ilaat misissui-
artortillugit Baffin Island-
imukartinniarlugit. Tassani
eqqartuussiveqamermi un-
nerluussisut, illersuisut eq-
qartuussisullu illoqarfinnut
ataasiakkaanut timmisartu-
mik ornigullutik oqaatsit
tuluttuut atorlugit suliassat
suliarisarpaat. Ataatsimii-
titaliarsuup martsimi
Nuummi ataatsimiinnera-
nut atatillugu ataatsimeer-
suartoqassaaq, tassanilu i-
sumaliutersuutit innersuus-
sutillu saqqummiunneqar-
tut kalaallinut tamanut saq-
qummiunneqassapput.
Aqutsinermi
maleruagassat
nutaat
NUNA TAMAAT - Meeq-
qat atuarfiisa siunissami a-
qunneqamissaannut male-
ruagassanut nutaanut mis-
singersuusiami suliniutit
Atuarfik pillugu Suleqati-
giisitaliami ilaasortat pine-
qartut sisamat isumaqati-
giissutigaat: 1) Atuarfinni
tamani atuarfinni siulersui-
sunik angajoqqaat amerla-
nerussuteqarfigisaannik pi-
lersitsisoqassasoq, 2) Atu-
artut ilinniartitsisullu atuar-
finni siulersuisuni taaseqa-
taasinnaasunik sinniisoqar-
tinneqassasut, 3) llinniartit-
sisunik atuarfinnilu ulluin-
nami ingerrlatsinermi aqut-
sisussanik atorfinititsisar-
neq siunissami sumiiffim-
mi ingerlanneqartalissasoq,
aamma 4) Ilinniartitsisut
oqartussaaqataanerat ilinni-
artitsinermi isumalioqati-
giissitat pilersinnerisigut
eqqanaameqassasoq.
Aqutsinissamut malerua-
gassatut siunnersuutigi-ne-
qartut inatsisitigut nalim-
massameqareerpata politi-
kerinit suliassanngorlugit
mgerlateqqinneqassapput,
tamatumalu kingorna peq-
qussutissatut siunnersuut
tusarniaatitut tamanut nas-
siussuunneqassalluni.