Atuagagdliutit - 31.12.1996, Blaðsíða 9

Nr. 101 • 1996
9
- Derfor burde Hjemmestyret
forbedre forholdene, så det
var nemmere at finde bolig i
Danmark, ligesom der burde
være en bedre oplysning om
undvisningstilbudene.
- Og måske vigtigst af alt
skulle man forbedre mulighe-
den for at lære dansk, som er
forudsætningen for at få et job
eller følge et undervisnings-
forløb. Det kunne f.eks. ske i
særlige grupper for grønlæn-
dere. Det går ikke at sætte
grønlændere på skolebænken
sammen med indvandrere,
der slet ikke forstår den dan-
ske kultur. Det kommer bare
til at virke som en stor klump,
og der er nok af stopklodser i
Danmark i forvejen, siger
Oline Benzen.
Og netop de store for-
håbninger til Danmark, drøm-
men om, at man - som i et
eventyr - kan vende arbejds-
løsheden ryggen og genfinde
lykken i Danmark, får ofte
store, menneskelige omkost-
ninger, når grønlændere står
ansigt til ansigt med den dan-
ske virkelighed. Det vidner
Vesterbro om.
' - Det er meget svært at ska-
be sig en tilværelse i Dan-
mark, hvis man ikke har en
uddannelse, fortæller Surine
Olsen, socialvejleder i Grøn-
landshuset i København.
- Hernede er der også
arbejdsløshed og bolignød.
Har man desuden mange pro-
blemer med i rygsækken, fal-
der mange igennem.
- Hvis man skal sige det lidt
firkantet, er der foruden de
uddannelsessøgende to grup-
per grønlændere, som rejser
til Danmark.
- Dels de enlige uden børn,
som vælger at rejse hjem,
hvis succesen udebliver. Dels
familierne, som har foretaget
det helt store opbrud, og der-
for typisk vil kæmpe meget
hårdt for at få hverdagen til at
hænge sammen. Og hvis det
alligevel ikke lykkes, er pro-
blemerne tilsvarende man-
gedoblet, fordi det netop
handler om familier, siger
Surine Olsen.
Går deres egne vegne
Som i andre danske byer
foretrækker grønlænderne på
Vesterbro at gå deres egne
veje. Man blander sig ikke,
men holder sig i vid
udstrækning til sine egne.
I Reden - et herberg for
prostituerede på Vesterbro -
har man således kun kontakt
med ganske få grønlandske
prostituerede. Om det så er
udtryk for, at pigerne holder
sig for sig selv, er uvist. Men
antallet af grønlandske gade-
prostituerede er i hvert fald
lavt. Til gengæld ved man
ikke i hvilket omfang, pigerne
trækker fra værtshusene.
Hos lederen af Station 1 på
Halmtorvet, politiinspektør
Geert Arboe, er meldingen
den samme:
- Vi har stort set aldrig pro-
blemer med grønlændere,
siger Geert Arboe.
Selv om kirken spiller en
langt større rolle blandt
menigheden i Grønland end i
Danmark, søger grønlænder-
ne på Vesterbro heller ikke
råd og trøst hos præsterne i
Elias Kirken og Maria Kirken
Flere hjemløse grønlæn-
dere
Til gengæld har herberget

Kalaallit eqqumiitsuliortut sannavianni qanorluuimiit
utoqqaassusillit isersimaarsinnaapput, aammalu suliassanut
sunulluunniit atortunik peqarpoq.
Det grønlandske Kunstværksted er for alle aldre, og der er
værktøj til enhver opgave.
Mændenes Hjem på Gas-
værksvej oplevet en markant
stigning af hjemløse grønlæn-
dere. For halvandet år siden
havde man ingen grønlandske
gæster. I dag overnatter der i
snit 7-8 grønlændere pr. nat
Det samme er tilfældet på
Sundholm på Amager, hvor
cirka 10 procent af de 200
sengepladser dagligt optages
af grønlændere. Tidligere var
der sjældent mere end et par
grønlændere.
Forklaringen skal blandt
andet findes i, at Kofoeds
Skole for snart to år siden
etablerede en såkaldt grøn-
lændersektor. Et hus, som
grønlænderne selv styrer, og
hvor øl og hash er forbudt.
Samtidig fjernede man 15 af
af nødherbergets pladser, der
blev ombygget til unge men-
nesker med behov for længe-
re ophold. Resultatet var
tveægget. Nok skaffede man
bedre forhold til de unge samt
til en gruppe grønlændere
med traumatiske problemer,
men skubbede samtidig de
mest belastede grønlændere
væk. Ud til fristelserne og
herbergerne på bl.a. Vester-
bro.
Aids-faren
Aids-faren er en anden svøbe,
som er slået brutalt ned blandt
grønlænderne i København.
- Alene øst for Storebælt
har vi kendskab til 14 hiv-
smittede, så der er altså tale
om en meget stor gruppe, der
både tæller heteroseksuelle
og homoseksuelle, siger Inger
Bruun, socialfaglig leder i
Grønlandshuset i København.
- Vi har grønlændere, der er
smittet i såvel Danmark som i
Grønland. Når hiv-smittede
grønlændere tager herned, er
det den lammende angst for,
at familie og venner skal få
kendskab til deres sygdom.
Det kan deres stolthed ikke
bære. De flygter.
- I Danmark er fordomme-
ne ikke så udtalte, og der fin-
des langt flere organiserede
tilbud til hiv-smittede. Det
gælder f.eks. psykologi-
hjælp, samtalegrupper og
Aids-linien. Et netværk, der
endnu ikke er helt opbygget i
Grønland, siger Inger Bruun,
mens Vesterbro så småt er
ved at gøre klar til endnu en
rus. En aften og nat, hvor
hash og rygeheroin igen vil
gløde i lusede opgange og
loftsrum, alt i mens kasser af
kølige øl vil blive langet over
baren i Cafe Nuuk og på alle
de øvrige værtshuse på det
aldrig sovende Vesterbro.
f%Éa.ajpa&(/$0L £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Tikaagulliusaat
19-it paggatassat
Tikaagulliusaat pisarine-
qarsinnaasut tamakkerumi-
naattarput, taamaattumik
ukiuni kingullemi pingasu-
ni 19-it paggatassiissutigi-
neqartarput. Paggatassat u-
kioq manna iluatsitsiffiu-
voq, 19-it tamakkemeqara-
mik, taamaattumillu naa-
lakkersuisut KNAPK aam-
ma KANUKOKA isumasi-
oqatigereerlugit aalajanger-
put 1997-imi tikaagulliu-
saartassat tamanut pagga-
tassiissutigineqassasut.
Paviaaraq Heilmann na-
lunaarpoq Kalaallit Nunaat
1997-imi arfanniarnermut
ataatsimiititaliarsuaq isu-
maqatiginiassagaa, taa-
maattumik tamannarpiaq
tunngavigalugu qujanarpoq
arfattassat tamakkerneqar-
mata. Taamaanngikkaluar-
pat isumaqartoqalersinnaa-
voq Kalaallit Nunaata ti-
kaagulliusaartassat 19-it a-
torfissaqartinngikkai.
Naatsorsuinerit kingulliit
takutippaat tikaagullittassa-
nit 165-iusunit 158-it pisa-
rineqarsimasut. Tunumi ar-
fattassat aqqaneq marluk
qangalili tamakkerneqa-
reerput, Paviaaraq Heil-
mann-ilu isummerpoq uki-
oq manna Kalaallit Nu-
naannut arfanniarfiulluarsi-
rnasoq.
Fri fangst på 19
finhvaler
Det har ikke altid været lige
let at fange hele finhvalk-
voten, og derfor har der
været fri fangst på de 19
hvaler de sidste tre år. Den
såkaldt fritstillede fangst
har især i år været en suc-
ces, idet alle 19 dyr blev
skudt, og derfor har lands-
styret efter samråd med
KNAPK og KANUKOKA
besluttet også at fristille
fangsten i 1997.
Paviaaraq Heilmann op-
lyser, at Grønland i 1997
skal forhandle hvalkvoter
med den internationale
hvalfangst kommission, og
især på den baggrund er det
godt, at hele kvoten er fan-
get i år. Ellers kan det op-
fattes som en tegn på, at
Grønland ikke har brug for
19 finhvaler.
Den seneste opgørelse af
sildepisker-fangsten viser,
at 158 af en kvote på 165
dyr er fanget. I Østgrønland
er kvoten på 12 hvaler for
længst opbrugt, og Paviaar-
aq Heilmann konkluderer,
at det har været et godt
hvalfangstår for Grønland.