Atuagagdliutit - 31.12.1996, Blaðsíða 19

Nr. 101 • 1996
19
ftÉa a^a^c/f/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Peersamik
tuniserusuttoq
Angutaavunga 32-inik ukiulik
kisermaaq. Peersamik tuni-
serusukkaluarpunga, tusartu-
arparpummi inoqartoq pit-
saavallanngitsunik peersi-
sartunik, nappaatiliimik assi-
gisaanilluunniit ajoqutiliimik.
Taamaammal peqqissumik
peersaateqamissaq isumatu-
saamerussaaq. Kisianni su-
mut saaffiginnissinnaavu-
nga? 32-inik ukiulik.
Sædbanken Cryos-imi Biolo-
gisk Deponerings Service
ApS-imut saaffiginnissinnaa-
vutit. Taanna Århus-imi qul-
lersaqarfeqarpoq, kisiannili
aamma København-imi
Odense-milu immikkoortor-
taqarluni.
Suliffeqarfik namminer-
sortuuvoq, taamaammallu
bankinut allanut pisamertullu
akiliuteqartassaatit. 86 76 06
99-imut sianerlutit ersarinne-
rusumik paasisaqarsinnaavu-
tit.
Cryos-ip siunertaraa peer-
sanik tunissutinik qerititsisar-
nissaq, kræftertunut, meerar-
taarsinnaanngitsunut allatul-
luunniit meerartaamiartunut
atugassatut.
Vil gå i
sædbanken
Jeg er en mand på 32 år, der
er alene. Men jeg kunne godt
tænke mig at deponere min
sæd, da man hører så meget
om dårlig sædkvalitet, syg-
dom og lignende. Det er
altså klogt at have en sund
portion på lager. Men hvor
skal jeg henvende mig?
32-årig.
Du kan gå i Sædbanken Cry-
os med det fine undemavn
Biologisk Deponerings Servi-
ce ApS. Den har hovedkontor
i Århus, men har også en
afdeling i København og
Odense.
Det er et privat foretagen-
de, så du kommer til at betale
gebyr som i andre banker.
Ring og hør nærmere på 86
76 06 99.
Cryos’ formål er at opbeva-
re frossen donorsæd og sæd
ved cancer, sterilisation og
anden fertilitetsbehandling.
Qasoqqaneq
inunnguuseraat
Arnaavunga 65-inik ukiulik,
inuuneralu tamaat qasoqqa-
juarlunga misigisimavunga.
Ukiuni kingullenii innarluuti-
littut pensioneqarpunga. Kisi-
anni nappaatiga ingasakka-
luttuinnarpoq.
Assersuutigalugu unnuit
ilaanni sisamanik pulaarto-
qaraangama aqagukkut uer-
nartorujussuullungalu qa-
soqqasaqaanga, suliakka
ingasaappallaarsimallugit.
lisartakkat saperpakka.
Taamaammat ajortaqaanga.
Tarnip nakorsai marlussuit
misilikkaluarpakka. Oqartar-
put neurasteni-mik nappaate-
qartunga. Kisiannigooq ikior-
sinnaanngilaannga.
Cinderella.
Inuit ilaasa qasoqqaneq
»inunnguuserisarisarpaat«.
Sumik peqquteqarnersumik
arriinnerusumik ingerlasar-
put, tassa tamikkut timikkul-
lu. Taakku astenikerinik taa-
neqartarput, imaluunniit oqar-
toqartarpoq neurasteni-mik
nappaateqartut.
Tamatumunnga nakorsaa-
teqanngilaq, taamaammat i-
nuuneq nappaammut naleq-
qussartariaqarpoq. Tamannali
nuanniissinnaasarpoq inuit
allat sulinerminni sulinngif-
feqamerminnilu aalassarittar-
mata.
Nakkaannarnalli pisinnaa-
sannit annertunerulaartumik
imminut aalatinniartarit. So-
rusunnak misigisimagaluarlu-
tit silaannarissarlutit timit a-
tungaatsiartaruk, soorlu pisut-
tuangaatsiartarlutit.
De er født trætte
Jeg er en 65-årig dame, der
hele livet har følt mig træt i
hovedet. Jeg har fået invali-
depension for det i den sidste
snes år. Men det bliver sta-
digt værre.
Hvis jeg f.eks. har fire
gæster til kaffe en aften, er jeg
næste dag overvældet af
stærk søvnighed og træthed,
fordi arbejdet har været for
meget for mig.
Jeg kan ikke tåle piller. De
gør det hele værre. Jeg har
forgæves søgt et par psykiate-
re. De siger, at jeg lider af
neurasteni. Men de kan ikke
hjælpe mig. Cinderella.
Der findes mennesker, som er
»født trætte«. Deres orgasme
fungerer af ukendt grund i et
lavere gear både psykisk og
fysisk. Man kalder dem asten-
ikere eller siger, at de lider af
neurasteni.
Der er ingen medicin imod
det, og der er nok ikke meget
andet at gøre end at rette sit
liv ind efter det. Men det kan
være træls, når man ser andre
mennesker være i fuldt sving
i arbejde og fritid.
De skal dog ikke give op,
men hele tiden at presse Dem
selv til at klare lidt mere, end
De egentlig tror, De kan. Sørg
for megen motion i fri luft i
form af daglige raske spadse-
reture, selv om De måske
ikke har lyst.
Naloreerluni
asinngartarneq
Ilumoorpa naluttarfimmi
klorimik akusami nalukkaani
ameq palersimasoq asinngar-
tinneqarsinnaammat?
Inuulluaqqusisoq, ?.
Taamaassinnaanngilaq. Im-
maqa taama oqartoqartalersi-
mavoq eqqiaanermi qaqorsaat
chlorin qalipaatinik asinngar-
titsisinnaammat. Asinngarti-t-
siniamermilu atomeqartartoq
naluttarfimmi atomeqartartu-
mit sakkortunerungaatsiar-
poq, aammalu ammip iluani
qalipaateqarfiit angusinnaa-
neq ajorpaat.
Bleg efter
svømmepølen
Er det rigtigt, at kloret i van-
det i svømmehaller og swim-
mingpools kan afblege en sol-
brunet hud? Hilsen, ?.
Det kan ikke passe. Men ryg-
tet er nok opstået, fordi
rengøringsmidlet chlorin kan
afblege farver. Det er imidler-
tid et langt kraftigere præpa-
rat end svømmepølens ind-
hold, og desuden kan det ikke
trænge ned i huden til farve-
stoffet i cellerne.
Parkinson-imut
akiuussutissaq
Uiga Parkinson-ip nappaa-
taanik sakkortuumik eqqu-
gaasimavoq, taannalu sajun-
nermik aamma taaneqartar-
poq. Ikinngutimali arnap o-
qaluttuuppaanga nakorsaam-
mik pitsaasumik nassaarto-
qarsimasoq. Taanna naqin-
nernik marlussunnik kisitsisi-
nillu ateqartinneqarpoq. Qa-
norpiaruna ateqartoq?
Nuliaq.
Qanittukkut qallunaat sulif-
feqarfiutaat nakorsaammik
taamaattumik ineriartortitsi-
soq allaaserineqarpoq. Kisi-
anni siuarsimangaatsianngim-
mata nakorsaatissaq suli at-
semeqanngilaq. Ilimaginngi-
laralu inunnut misilittameqa-
reersimassasoq.
Saqqummissaguni aatsaat
ukiut tusintikkaat nikinneran-
ni saqqummernissaa ilima-
narpoq. Taamatut allappunga
akuttunngitsumik nakorsaasi-
at atomeqanngitsoortarmata.
Tusagassiutitigut tusarlius-
suunneqameranut peqqutaa-
gunarpoq, suliffeqarfik taan-
na qanittukkut Børsen-imut
saaffiginnissimammat, nakor-
saammillu pitsassuarmik nu-
taamik saqqummiussinermi
aktiat pilerigineqamerat an-
nertunerulertarmat.
Middel mod
parkinson
Min mand lider svært af Par-
kinsons sygdom, også kaldet
rystelammelse. Men nu for-
tæller en veninde mig, at hun
har læst om et nyt epoke-
gørende middel. Det hedder
noget med et par bogstaver
og tal. Hvad er det rigtige
navn? Hustruen.
Der har fo nylig været skrevet
noget om et dansk firma, som
er ved at udvikle et sådant
middel. Men det er ikke så
langt fremme, at det endnu
har fået noget navn. Jeg tror
ikke engang, at det endnu er
prøvet på mennesker.
I alt fald kommer det i bed-
ste fald ikke på markedet før
efter årtusindeskiftet. Jeg
skriver i »i bedste fald«, fordi
man jævnligt hører om
medikamenter, der alligevel
aldrig bliver til noget.
Den megen presseomtale
skyldes vist, at det pågælden-
de firma for nylig er gået på
Børsen, og så gavner det
efterspørgslen efter aktierne,
hvis man kan fortælle om et
epokegørende nyt produkt.
Uhyggelig ventetid
Jeg synes, det er meget for-
kert at man skal vente i 14
dage på at blive røntgenfoto-
graferet, hvis man søger læge
med en knude i brystet, som
måske kan være kræft. Bræk-
ker man benet, kan man blive
fotograferet med det samme!
Vi får altid at vide, at vi
skal komme så tidligt som
muligt, og hvad med de men-
neskelige omkostninger i ven-
tetiden? En læser.
Hvor har du ret. Det er frygte-
ligt at gå og vente på en sådan
undersøgelse, når man frygter
at have kræft. Det er ikke ale-
ne 14 dage, men også 14 næt-
ter, hvor man ligger vågen af
angst.
Rent praktisk skyldes ven-
tetiden, at man på en stor
røntgenafdeling kun har ét
apparat, som kan lave mam-
mografi, men flere, der kan
fotografere knoglebrud. Her-
til kommer, at brystunder-
søgelsen kræver en særlig
specialviden af lægen, så det
er ikke alle røntgenlægeme,
der kan klare opgaven.
Der skulle bevilges penge,
så de forfærdelige ventetider
bringes ned til et minimum.
Men politikerne har så travlt
med at bruge penge på alt
muligt andet end landets bor-
geres ve og vel.
Kommunalbestyrelsinut, nunaqarfimmi
aqutsisunut ilagiillu sinniisaannut
qinersisoqarnerani umiarsuarni taasinerit
Qinersisartut umiarsuarni Kalaallit Nunaanni angerlarsimaffeqartuniittut umiarsuup
naalagaanit, taassumaluunniit toqqagaanit, taasisinneqarsinnaatitaalernerat nutaajuvoq.
Umiarsuarmi naalakkat imaluunniit umiarsuaatileqatigiit pineqartut aatsaat
qinnuteqarnerisigut allakkatigut taasinissami atortussat nassiunneqarsin-
naapput.
Taasinissamut atortussat nassiunneqarnissaannik qinnuteqaat nassiunneqassaaq qaati-
guuliutassamut ataani taaneqartumut, erseqqissumik oqaatigalugit qinersisartut taasi-
sinnaatitaasut qassiusussatut naatsorsuutigineqarnersut aammalu umiarsuit pineqartut
najugaat qanorlu ililluni taakkununnga nassiunneqassanersut.
Namminersornerullutik Oqartussat
Qincrsincrmut Ataatsimiititaliaq
Postbox 1015
3900 Nuuk
Telefaxnr. 2 50 02
Afstemning om bord på skibe
til valg til kommunalbestyrelser, bygde-
bestyrelser og menighedsrepræsentationer
Som noget nyt kan vælgere, der opholder sig ombord på skibe, der er hjemmehørende
i Grønland, afgive stemme hos skibsføreren eller hos en af skibsføreren udpeget.
Der vil kun blive fremsendt brevstemmemateriale efter anmodning fra de
pågældende skibsførere eller deres rederier.
Anmodning om fremsendelse af stemmemateriale indsendes til nedenstående adresse
med tydelig angivelse af det forventede antal stemmeberettigede vælgere samt adresse
og forsendelsesmåde til de pågældende skibe.
Grønlands Hjemmestyre
Valgnævnet
Postboks 1015
3900 Nuuk
Telefaxnr. 2 50 02
NIUERNERMIKILINNIARFIK
Grønlands Handelsskole i Nuuk
søger en lærer til snarlig tiltrædelse i
Organisation, Kommunikation og Regnskab
Kvalifikationskrav:
• Cand.merc., cand.negot. HD eller lignende.
• Læreren skal arbejde i et lærerteam i et spændende
og krævende job. Derfor må ansøgeren være besid-
delse af samarbejdsevner og -vilje og brænde for at
engagere og motivere voksne.
• Være energisk og have evnen til at få tingene gjort
færdige.
• Have humoristisk sans.
• Skal kunne formulere sig skriftligt og mundtligt på
engelsk og dansk.
Erfaring:
Erhvervserfaring.
EDB på brugerniveau.
Ønskelig erfaring:
Gerne undervisningserfaring.
Ansættelse og aflønning:
Ansættelsen vil ske under Grønlands Hjemmestyre i
henhold til landstingslov nr. 5 af 14. maj 1990 om
Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjeneste-
mænd i Grønland. Tjenestestedet er for tiden i Nuuk.
Løn- og ansættelsesforhold, herunder ret til feriefrirej-
se og bohaveflytning i henhold til de på tiltrædelses-
tidspunktet gældende aftaler mellem Grønlands Lands-
styre og Tjenestemændenes og Overenskomstansattes
Centralorganisation (NAK).
Der stilles bolig til rådighed, for hvilken der betales
husleje og depositum efter de gældende regler.
Ansøgningen sendes til Niuernermik llinniarfik med
oplysninger om hvilke fag man yderligere kan dække,
og skal være skolen i hænde senest den 29. januar
1997.
Yderligere oplysninger fås hos skolens forstander John
Philip eller hos souschef Palle Høy på tlf. 2 30 99.
Niuernermik llinniarfik har følgende uddannelser:
• STI/HK (EUD)
• EVU, Erhvervsfaglig videreuddannelse, økono-
misk-administrativ og EDB-linien (HH)
• Oversætteruddannelsen
• Kursusafdeling med Merkonom, Enkeltfag, Virk-
somhedskurser, Lederuddannelser af forskellige
kategorier, Grønlands største kursuscenter.
NIUERNERMIK ILINNIARFIK
JtflÉ Grønlands Handelsskole i Nuuk
AQQUSINERSUAQ 18
Ql*NBOKS 1038 • 3900 NUUK
TELEFON 2 30 99 • TELEFAX 2 32 55