Atuagagdliutit - 09.01.1997, Síða 2

2
Nr. 02 • 1997
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisltsisoq
Udgivei^^^^
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
e-mail: atuag@greennet.gl
Siulersuisut
Bestyrelse
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Lauge Arlbjørn
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Allaffissorneq
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
UtertOK Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarflk
Chefredaktion
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
Lauge Arlbjørn
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Vivi Møller-Olsen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
llanngutassiortut
Korrespondenter
ÆKmammmmmmmmm
Nanortallk: Klaus Jakobsen
Qaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede
Paamiut: Karl M. Josefsen
Maniitsoq: Søren Møller
Kangaatslaq: Lone Madsen
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Uummannaq: Emil Kristensen
Tasiilaq: Simon Jørgensen
Ittoqqormiit: Jonas Brønlund
Annoncet
Annoncer
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (00299)2 10 83
Fax: (00299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 87 30 18 00
Fax. 87 30 19 00 / 87 30 19 01
Ulloq tunniussiffissaq kingulleq:
Marlun. aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimuhTalliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion______________
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
-AtuagassiivikÆskim0 Press
Ulla Arlbjørn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
EOOARLERinTUT ATANE0
ILIARSUIT TASSAAPPUT artorsaatinut inunnit
allanit nalaanneqarfiunngitsunut sungiussiinnartari-
aqartut. Ersamik aappaat nittaannarsinnaavaat, alla-
nit uumisaarinissamik piginnaatitaasutut misigisunit
pinguttarneqarnissaminnik inukkutigineqarnissa-
minnillu sillimmartiinnarlutik.
Soorlu oqaluttuatoqqanit oqalualaanillu tigulaa-
ginnagaq, taamaappormi. Ajoraluartumilli nalitsinni
aamma pisarpoq. Qangali taamak isummertameq
suli atuuppoq, nunaqarfinni qangamisanik atuutsit-
sineruffiusuni kisimi pisamani, aammali illoqarfm-
ni ilaqutariit taamatut erseqqarinngiffianni.
Quppemeq 14-inimi Indalik Helkærn oqaluttuar-
poq taamaaqatinilu peqatigiiffiliorsimallutik, mee-
ravissianngortut ilaqutarilikkaminni qatanngutivit-
tut naatsorsuunneqartanngimmata.
Erloqinartorsiorlutik misigipput, politikerillu iki-
ortiseraat inatsimmik akuersitinniarlugit, pitsaasu-
nik ilaqutartaamissat qulakkeemeqarniassammata.
Angajoqqaavimmik kikkuunerisa paasinissaat pi-
ginnaaffigerusuppaat, peqqutigalugu ataataq anaa-
narlu »eqqortut« tassaassammata ilaqutavitik.
Angajoqqaarsiat ilaqutaallu ilaqutarivinnginnamik-
kit.
Ataaserli eqqarsaatigalugu nalunanngitsumik
kukkupput. Inatsisit ilaquttanik pissarsiuussisin-
naanngillat. Maqaasineq, amigaateqameq aammalu
ajattugaasutut misigineq, soorlu iliarsuit meeravissi-
at amerlasuut misigisartagaat inatsisit nungutsissin-
naanngilaat. Ilaqutariinni isumagineqarfmni misi-
gissutsikkut inissisimanissat inatsisit qulakkeersin-
naanngilaat. Aammali ilaqutariit ilisarisimanngi-
saat, peroriartoqqaameranni meeqqamik isumagin-
nikkumajunnaarsimasut taamaalisinnaanngilaat.
Kingulliit taaneqartut naapitsikkaluaraanni qular-
nanngitsumik artorsarluni ajorsartitaaqqinnermik
nassataqassaaq, ajattugaaqqinnermik.
NUNATSINN1 ileqqutoqqat tamarmik pitsaasuun-
ngillat. Iliarsuit atugarliortinneqartut pillugit oqalut-
tuarpassuit ilisimavagut - oqaluttuat pissanganartut,
imaqakkajuppullu nukappiaqqanik sapiitsuliortu-
nik, inuuniarlutik ilungersortariaqartartunik, ersin-
ngitsup anersaava ikiorsiullugu inuuginnamissa-
minnut aniguiinnamatik, aammali nunaqqatitik mit-
tatiginnittartut akiniarsinnaanngortarlugit. Naakkit-
taatsut pillameqartarput, taamaattumik qangarsuarli
paasineqarsimassagaluarpoq assigiinngisitsineq eq-
qortuunngitsoq.
Oqaluttuatoqqat ajortumeemeqartunit oqaluttua-
liarineqarsimanngippata.
Ilisimavarputtaaq iliarsuit ilaanneeriarlutik anga-
korsuamit angakkussameqartartut, taamaalillutik
nunaqqatimik akomanni ataqqisaallutik naligiissi-
taallutillu inuusinnaanngorlutik.
Nalitsinni pitsanngorsimagunarpoq, tunngaviusu-
milli isummertamitoqaq allanngungaarsimanngilaq.
Meeqqat assigiinngillat. Naammineq meerarigaanni
meerarsiarilersimagaanniluunniit assigiinngillat.
Tamatta ilaqutariinnik ilisimasaqarpugut malun-
narluinnartumik ersersitsisartut arlaat kikkuunersut
isertuisanngitsut. Kalaallit ilaqutariittut atanerat ma-
lunnartumik allanngorarpoq. Toqqaannartumik eq-
qarleriittut ataneq sakkortunersaavoq.
Malussarissut qularinngilaat qitomat arlaat pi-
ngaartinneqamerusamersut, nunaqarfinnilu kikkut
ilaqutariinnerat isertuunneqarsinnaanngiffinni mal-
unnamerpaasarpoq. Meeqqat allanit pissarsiariin-
narsimasat pingaartitsinermi appasinnerpaasarput,
meeraqatit aamma tamanna ilisimagamikku immin-
nut ileqqulersuutiminni malunnartittarpaat. Unatar-
neqartarput, mitaatigineqarlutik uumisaameqarlutil-
lu sakkortuumik, inuiaqatigiinnillu akuerineqarlu-
tik. Taamaattuarsimavormi, qangaarsuarli, ullutsin-
nut allaat.
Meeqqat allamik ataatartaartut anaanartaartul-
luunniit misigikkajuppaat »affarmik qatanngutitik«
qanoq salliutinneqartartut, arlaannit. Imaassinnaa-
voq ataatanngortoq anaananngortorluunniit qanga
pisimasut tunngavigalugit sinngaginnittoq imaluun-
niit nammineq qitornani pingaamerutittaramigit.
Peqatigiil'fimmiut »Napaartoq - Kinaavunga«
oqaluttuarmata kukkunerunngilaq meeravissian-
ngortut angajoqqaarsiaminnik ajomartorsiortartut.
Tamanna pillugu asuli assersuusiassaqanngilaq.
Misilittakkalli taamaattut nalinginnaapput.
QEERLUTUUARAPALAAT inatsisit aqqutigalu-
git qussunngomavianngillat, peqatigiiffmp Napaar-
toq-p taamaalisorissappagu. Aammali iliarsuunertik
peqqutigalugu inatsisit asaneqartilernavianngilaat.
Politikerit ikiuussinnaanngillat.
Indalik Helkærn oqarpoq qallunaat inatsisaat ta-
matumunnga tunngasoq Nunatsinni atuutilersima-
soq, nunatsinnilu pissutsinut tulluutinngitsoq. Qa-
nga kikkut tamarmik ilisimavaat kikkut kikkuuner-
sut, aammalu sooq meeqqat najugaqarfimminni
sooq najugaqamersut. Oqaluttuarportaaq meeravis-
siat kingomussassat tungaasigut inissisimanerlun-
nerusut. Kingomussisussaviit isumaqatigiipiluttar-
put, nalillillu iluatinnarsinnaasut pissarsiarinissaat
qulakkeemiartarlugit.
Tamannarpiaq assersuutissaqqippoq tamatumun-
nga inatsisiliomeq iluaqutaanngitsoq. Meeravissiat
»affarmik« qatanngutitorluinnaq pisinnaatitaapput.
Meeravissianngortut ilaqutariinnut tamakkiisumik
meeravittullu ilanngutsinneqartarput, kingornus-
sisussaatitaallutillu. Piviusunili allatut aaqqiisoqar-
tarpat soorunami ajuusaarnarpoq, pissutsilli tamak-
ku inatsisinik ilassuteqamikkut allanngortinneqar-
sinnaanngillat.
Indalik Helkæm-ip ajomartorsiut taakkartorpaa,
oqaluttuarami peqatigiiffmp nunarput tamakkerlugu
ilaasortai 150-iusut ilaqutavittut naligiissitaasutut
pineqartanngitsut, ilaqutariinnut ilaallutik inunngor-
simannginnamik. Nammineq taamaaqatinilu nalun-
ngilaat suna akomutaasoq. Isummertameq apeqqu-
taavoq, ajomartorsiut atuuteqisoq, kalaallit kulturi-
annik tunngavilik. Nalitsinnili inuiaqatigiinnut nu-
taaliaasunut ineriartortitatsinnut tulluutinngilaq,
tamatumalu nassataraa, meeravissiartaamemi, paa-
risassaqalememi imaluunniit meeqqat angajoqqaas-
saqanngitsut arlaatigut aaqqiviginiarnerini, innut-
taasunik pilersitsisoqartamera inuunerminni apor-
fissarpassuamik aqqusaagaqartartussanik, inuuner-
minnilu maaffissaqalersinnaasunik.
Indalik Helkæm-ip peqatigiiffiani pitsaanerpaa-
soq tassaavoq ajomartorsiutip maluginiameqaler-
nissaa, aammami maluginiarluartariaqarmat. Malu-
gininniarnikkuinnarmi oqallinnikkuinnarlu isum-
mat ileqqullu allanngortinneqarsinnaapput, taamaa-
lilluni iliarsunnik taasartakkavut inuunerminni pit-
saasumik aallartitsisinnaaniassammata.
BLODETS STÆRKE BÅND
FORÆLDRELØSE ER en gruppe, der ligeså godt
kan vænne sig til vanskeligheder, andre ikke har. De
må lære at vende den anden kind til og indstille sig
på knubs og hån fra andre, som føler sig i deres gode
ret til at kanøfle dem.
Det lyder som noget fra de gamle myter og sagn,
og det er det også. Men desværre er det også nutid.
Den gamle holdning hersker stadig, ikke bare i byg-
derne, hvor tråden til fortiden er kortere, men også i
byerne, hvor familierne bare ikke er synlige på
samme måde.
På side 14 fortæller Indalik Helkærn, der sammen
med ligestillede har fundet anledning til at stifte en
forening, at adopterede ikke regnes for ligeværdige
med deres søskende i adoptionsfamilieme.
De føler, at de er i en fortvivlet situation og arbej-
der på med politikernes hjælp at få vedtaget en lov-
givning, som kan sikre dem en ordentlig familie. De
vil have ret til at vide, hvem deres biologiske ophav
er, fordi de opfatter deres »rigtige« far og mor som
deres rigtige familie. Adoptionsfamilien er det nem-
lig ikke.
Det er klart, at de tager fejl på i hvert fald ét punkt.
Ingen lov kan skaffe én en familie. Ingen lov kan fjer-
ne det savn og den følelse af at være kasseret, som
mange adopterede forældreløse kender. Ingen lov
kan sikre dem et følelsesmæssigt ståsted i en familie-
kreds, der kærer om dem. Og da slet ikke en familie,
de ikke kender, og som på et tidspunkt i begyndelsen
af deres liv har opgivet at tage sig af dem.
En konfrontation vil efter al sandsynlighed betyde
endnu et nederlag, endnu en kassation.
GRØNLANDS gamle traditioner er ikke alle gode.
Vi kender de mange fortællinger om forældreløse,
der bliver behandlet dårligt - spændende beretnin-
ger, der ofte indeholder heltebeskrivelser af de dren-
ge, der må kæmpe for at eksistere, og som med
hjælp fra kraftens ånder ikke bare bliver i stand til at
klare sig, men også får mulighed for at hævne sig på
de lede bopladsfæller. Undertrykkerne får som regel
deres straf, så et eller andet sted må der fra gammel
tid have været forståelse for, at forskelsbehandlin-
gen var forkert. Hvis myterne da ikke er skabt af
dem, det gik ud over.
Vi ved for eksempel, at de forældreløse underti-
den kom i lære hos åndemanerne for i denne særli-
ge rolle at skabe sig et værdigt og ligestillet liv
blandt fællerne.
I vore dage er det måske nok blevet bedre, men
den gamle grundholdning er ikke ændret væsentligt.
Der er forskel på børn. Der er forskel på, om de er
ens egne, eller de er overtaget fra andre.
Vi kender alle eksempler på familier, hvor det
tydeligt stikker i øjnene, hvem der er det ene og det
andet. De meget stærke grønlandske familiebånd
har nuancer. Et af dem, blodets bånd, er så afgjort
det stærkeste.
For den opmærksomme er der ingen tvivl om, at
børnene omfattes af en hakkeorden, og det ses na-
turligvis tydeligst i bygderne, hvor, netop familie-
livet ligger blottet for enhver. Børn, som nogen blot
har taget til sig, rangerer lavt i denne hakkeorden,
som også kammeraterne kender, og som bliver en
del af deres indbyrdes adfærdsmønster. Der mobbes
og kanøfles, råt og korporligt, og samfundet accep-
terer det. For sådan har det altid været, fra sagnenes
tid til i dag.
Børn, der får en ny far eller mor, oplever ofte,
hvordan deres nye »halvsøskende« bliver favorise-
ret af i alt fald den ene part. Det kan skyldes den nye
forælders jalousi på fortiden eller blot en »alminde-
lig« forkærlighed for vedkommendes eget barn.
Det er ikke forkert, når foreningen »Napaartoq -
Hvem er jeg« fortæller, at mange adopterede har
problemer med deres adoptivfamilier. Og der er
ikke bare tilfældige eksempler på det. Det er en gan-
ske almindelig erfaring.
GRIMME ÆLLINGER bliver imidlertid ikke til
svaner gennem lovgivningen, hvis det er det, fore-
ningen Napaartoq tror. Men de bliver heller ikke
holdt af som det, de nu er, gennem lovgivningen.
Politikerne kan ikke hjælpe.
Indalik Helkærn siger, at den danske lovgivning
på området, som er tiltrådt for Grønland, ikke egner
sig til grønlandske forhold. I gamle dage vidste alle,
hvem der var hvem, og hvorfor børnene boede hos
dem, de boede hos. Han fortæller også, at de adop-
terede står ringere i sager om arveforhold. De »bio-
logiske« arvinger rotter sig sammen og sikrer sig de
værdier, der måtte være.
Men det har jo netop et eksempel på, at lovgiv-
ningen ikke kan hjælpe. Adopterede har nemlig
præcis de samme rettigheder som deres »halv-
søskende«. Ved adoption bliver man fuldt og helt
barn af familien og arveberettiget. At så tingene fun-
gerer anderledes i praksis er naturligvis beklageligt,
men yderligere lovgivning kan ikke ændre på det
forhold.
Indalik Helkærn peger selv på problemet, når han
siger, at foreningens halvandet hundrede medlem-
mer i hele Grønland ikke er blevet behandlet som
ligeværdige familiemedlemmer, fordi de ikke er
født ind i familien. Han og hans ligestillede er altså
godt klar over, hvor skoen trykker. Det er et hold-
ningsspørgsmål, et udbredt problem, som har med
den grønlandske kulturbaggrund at gøre. Den passer
bare ikke mere ind i det moderne samfund, vi har
opbygget, og resultatet er, at der med adoptioner,
plejeforhold eller bare praktiske arrangementer om-
kring børn, der mangler gode forældre, skabes en
masse samfundsborgere, der skal løbe spidsrod gen-
nem tilværelsen, og som let kan snuble undervejs.
Det mest positive ved Indalik Helkæms forening
er den fokusering, den skaber på et problem, der bør
have stor opmærksomhed. For kun gennem op-
mærksomhed og debat kan holdningen ændres, så
også de såkaldt forældreløse kan få en ordentlig
start på livet.