Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 09.01.1997, Blaðsíða 3

Atuagagdliutit - 09.01.1997, Blaðsíða 3
Nr. 02 • 1997 3 KNR nipaqanngilaq, Pl-ili aallakaatitsivoq NUUK(KK) - Kunngit pingasut ulluat ulloq eq- qumeeqaaq. Timmiaqara- nilu aalisagaqanngilaq. Amerlanerit ullup af- faanut sulinngiffigaat, ul- lup qeqqanut soraarfigalu- gu, pisiniarfiillu matooq- qarput, imemiartarfiit aat- saat unnukkut arfmemut ammakaasut. Sumiiffinni amerlasuu- ni ileqquuvoq juullimut pisattat piiameqartamerat, naak juulli poorskip tu- ngaanut atuuttartoq oqaa- tigineqartaraluaq. Kalaallit Nunaata Radi- oata kunngit pingasut ul- luat pingaartinneqarto- rujussuuvoq. Imami pi- ngaartinneqartigaaq allaat ataasinngormat januarip arfemani KNR ulloq naal- lugu aallakaatitsinani, ua- gut ullup affaannaani su- linngiffeqaraluartugut. Inuit ullaakkut uffamer- minni kaffisornerminni- luunniit radioaviisimik tu- samaartaraluit Serbiami pissutsinik paasisaqaratik suliartortariaqarput. Ajortorsuuvorlu. Aamma kunngit pinga- sut ulluanni ullup qiteq- qunnerani amerlanerit a- ngerlakaalerlutik radio- aviisimik tusamaaqqaar- usuttut KNR tusamaarsin- naanngilaat. Aatsaat unnukkut arfi- nemut radioaviisi tusarli- uppoq, kisiannili silassap saniatigut nunatsinneersu- nik allanik tusarliisoqan- ngilaq. Taamaammat ataasin- ngomermi Kalaallit Nu- naanni innuttaasut Kalaal- lit Nunaat pil lugu tusaga- qarusuttut qallunaat aala- kaatitassiorfiat PI ikittari- aqarpaat. Ulluinnami nalunaaqu- taq 14.25, Danmarkimi 18.25-inngoraangat PI Kalaallit Nunaannit nu- taarsiassanik aalakaatitsi- sarpoq (kunngit pingasut ulluanni Danmarkimi ul- lup affaani sulinngiffeqar- toqameq ajorpoq). Nutaarsiassat taakku Kalaallit Nunaanni radio- aviisimi sulisut tusagassi- arisarpaat, ullorlu taanna Danmarkimi tusarnaar- tartut nutaarsiassaqartip- paat, Kalaallit Nunaan- niittut pinnagit. Tamakkiisumik: Ataa- sinngomermi januarip ar- fernani ualikkut PI nu- taarsiassaqartitsivoq, nammineq aallakaatitsi- sarfiuterput KNR aatsaat nalunaaqutaq 18.00 nu- taarsiassaqartitsisoq. Ulloq taanna, kunngit pingasut ulluat eqqumiil- luinnarpoq. GRØNLANDSPOSTEN SAS-ip neqeroorutaa eqqarsaatersorfiuvoq Peter Grønvold Samuelsen-ip angallannermut ministerinngortoq Bjørn Westh ataatsimeeqatigissavaa ~ Aasaanerani qaammatini pingasuni SAS Kangerlussuup Kastrup-illu akornanni siumut utimullu angalanermi 3.000 kromnik akeqartitserusuppoq. SAS vil i de tre sommermåneder indsætte en ferieflyver på ruten Kangerlussuaq - Kastrup til en returbilletpris på 3.000 kroner. NUUK(KK) - Skandinaviami timmisartuutileqatigiiffik SAS Namminersomerullutik Oqartussanut neqerooruteqar- poq, maannakkumut Kanger- lussuup Kastrup-illu akornan- ni Atlantikoq qulaallugu a- ngallannermi aatsaat taama akikitsigisumik. Taamaakkaluartoq Kalaal- lit Nunaata neqeroorutitsia- lassuarmut akuersinissaq tu- nuarsimaarfigaa. SAS Danmark-ip Kalaallil- lu Nunaata akornanni timmi- sartuussinermi ukioq 2005 tikillugu kisermaassisuuvoq, aasaaneranilu angallaffiullu- arfiup nalaani, tassa junimi, julimi augustimilu siumut uti- mullu angalanermi 3.000 kro- ninik akeqartitsilluni immik- kut timmisartuussinialersaar- luni. Aki imaannaanngitsoq. Ullumikkut billeti nalingin- naasoq 7.720 kroneqarpoq, billetilu akikitsoq apex-bille- timik taaneqartartoq 4.545 kroneqarluni. Tamatumanilu ajomartorsi- utaaginnarpoq aasaanerani apex-billetinik pilerigineqar- luartunik pissarsinissap ajor- narnera, tamannalu aaqqinni- ameqarpoq. Kalaallit Nunaannut SAS-ip Danmarkip iluani timmisartuussinermi direk- tøriata Finn Øelund-ip folke- tingimi ilaasortat Hans Pavia Rosing, Siumut, aamma Otto Steenholdt, Atassut, neqeroo- ruteqarfigai aasaanerani qaammatini pingasuni akikit- sumik timmisartuussisalemis- samik. SAS-ip eqqarsaatigaa sa- paatit akunnerannut ataasiar- luni timmisartumik DC 9- mik, ulikkaarluni 162-inik ilaasoqarsinnaasumik anga- latitsisamissaq. DC 9-llu SAS-ip Danmark- ip iluani timmisartuussisar- nermi atugarai. DC 9-t Boeing 767-init angisoorsuarnit, ullumikkut Kalaallit Nunaannut Atlanti- koq qulaallugu angalatinne- qartartunit akikinnerungaatsi- arput. DC 9-llu atomerini ajoqu- taaginnarpoq Kastrup-imit Kangerlussuarmut toqqaan- narsinnaanatik Reykjavik- imut orsersoriartoqqartaria- qartassammata. Siumut uterlugulu 3.000 kroninik nalilimmik angala- soqarsinnaalerpat angalasut namminneq akiliisussat amer- lanersaasa tamanna ajorinavi- anngilaat. Akerlianilli DC 9-t Polar- klassinik taagukkanik politi- kerinut atorfilittaannullu atu- utsitsiviussanngillat, taakkuli aqqutinut nalinginnaasunut akeqanngitsunik imigassaqar- fiusunut nissunullu inissaqar- titsilluarfiusunut ilaasariaqas- sapput. Arlaannik pisoqarpoq Taamaakkaluartoq Nammi- nersornerullutik Oqartussat nuannaarlutik assaminnik pattaassinissaminnit utaqqi- maarusunnerupput. Europami qulaallugu ar- laannik pisoqarpoq, Danmar- kip Kalaallillu Nunaata akor- nanni Atlantikoq qulaallugu timmisartuussinermut sunni- uteqarsinnaasunik. Namminersomemllutik O- qartussat suliniuteqarfigi- saannik ukiarmi suleqatigiis- sitamik pilersitsisoqarpoq, Namminersomerullutik Oqar- tussani Angallannermullu mi- nisteriaqarfimmi atorfilinnik ilaasortalimmik. Ataatsimiititaliami ilaasor- taapput direktør Stig Bendt- sen, direktør Solja i Qlavsto- vu aamma immikkoortortami pisortaq Johanne Jørgensen, tamarmik Namminersorner- ullutik Oqartussaneersut, im- mikkoortortami pisortaq Kurt Lyktoft Larsen angallanner- mut ministeriaqarfimmeersoq aamma siunnersorti Kirsten Trolle Statsministeriaqarfim- meersoq. Ataatsimiititaliaq suliak- kerneqarpoq Kalaallit Nu- naannut uterlugulu aamma Kalaallit Nunaata iluani tim- misartuussisarnernik pitsan- ngorsaasinnaanissamut peria- riarfissanik misissuinissamik. Aprilip aallaqqaataani EU- p timmisartuussinissamut pi- sariillisaatissatut atuutiligi- sassaasa pingajuat atuutilis- saaq, tamatumalu kingorna Europa qulaallugu timmisar- tuussisarnerit qilersorsima- junnaassapput. Kalaallilli Nunaat EU-mut ilaasortaanngilaq, taamaak- kaluartorli Kastrup-imut atas- suteqarluni. Københavnimi ataatsimiinnissaq Angallannermut naalakkersu- isoq Peter Grønvold Samuel- sen, Siumut, januarip ingerla- nerani kingusinnerusukkut Københavniliassaaq suleqati- giissitap nalunaarusiaa pillu- gu angallannermut minister- inngortoq Bjørn Westh, Soci- aldemokratiet, ataatsimeeqa- tigiartorlugu. Aasaanerani neqeroorut i- maannaanngitsoq nakkaan- narfiginagu SAS-ip kiser- maassinerata ukioq 2005 tiki- tsinnagu kipineqamissaa pil- lugu kalaallit tamakkiisumik isummernerat saqqummiun- neqassaaq. Ilami sapinngisa- mik pilertomerpaamik. Kalaallit tungaannit qaam- matini pingasuni akikillilii- nissaq kisimi naammagine- qanngilaq. Ukioq naallugu a- ngallannerit akikillineqartari- aqarput. Tamatumani SAS-iussa- nersoq allaassanersorluunniit piffissap takutikkumaarpaa, assersuutigalugulu Suluit Air- ip Atlantikoq qulaallugu tim- misartuussisalemissamut qin- nuteqaataa angallannermut ministeriaqarfimmiippoq. Taamaammat ullumikkut oqaatigiuminaappoq Atlan- tikoq qulaallugu timmisartor- nermi billetit aasamut Ka- ngerlussuarmit Kastrup-imut uterlugulu angalanermut 3.000 kroninut akikillissaner- sut imaluunniit Kalaallit Nunaanni timmisartuussi- nermi annertunerujussuarmik allanngortoqarumaamersoq. Grønland tygger på SAS-tilbud Peter Grønvold Samuelsen møder den nye trafikminister Bjørn Westh NUUK(KK) - Det skandina- viske luftfartsselskab SAS er kommet med et tilbud til Grønlands Hjemmestyre, der siger Spar 2 til de priser, som vi hidtil har set på Atlantruten mellem Kangerlussuaq og Kastrup. Alligevel tøver Grønland med at sige »Ja tak« til dette knaldtilbud. SAS, som har monopol på beflyvningen mellem Dan- mark og Grønland frem til år 2005, vil i de tre hektiske sommermåneder juni, juli og august indsætte et særligt feriefly med en returbilletpris på 3.000 kroner. Det er en pris, som vil noget. I dag koster en almindelig returbillet på økonomiklassen 7.720 kroner, mens den billi- gere apex-billet koster 4.545 kroner. Problemet er blot, at det i sommermånederne er meget svært at få fat i de attraktive apex-billetter, men det er der råd for. Indenrigsfly til Grønland Direktøren for de danske ruter i SAS, Finn Øelund, er over- for de to folketingsmedlem- mer Hans Pavia Rosing, Siu- mut, og Otto Steenholdt, Atassut, kommet med et til- bud om at sætte en billig feri- eflyver ind på ruten Kanger- lussuaq - Kastrup i de tre sommermåneder. SAS forestiller sig en ugent- lig afgang med en maskine af typen DC 9, som hårdt pumpet kan rumme 162 sæder. Det er netop DC 9, som SAS bruger på indenrigsru- terne i Danmark. Disse DC 9-maskiner er væsenligt billiger end den sto- re Boeing 767, som SAS i dag bruger på Atlantruten til Grønland. Problemet med en DC 9 er blot, at den ikke kan flyve fra Kastrup til Kangerlussuaq i et hug, men skal ned i Reykja- vik for at tanke op. Til en pris på 3.000 kroner for en returbillet vil de fleste rejsende, der selv betaler for deres billet, nok tage denne omvej med. Til gengæld er der i DC 9 ingen Polarklasse til politiker- ne og deres embedsmænd, men de må så flyve på den ordinære rute med gratis sjus- ser og god plads til benene. Der er noget i luften Alligevel har Grønlands Hjemmestyre valgt at klappe hesten i stedet for hænderne. Der er nemlig grøde i luften over Europa, og det kan smit- te af på Atlantruten mellem Danmark og Grønland. På Grønlands Hjemmesty- res initiativ blev der i efteråret nedsat en arbejdsgruppe, be- stående af embedsmænd fra Grønlands Hjemmestyre og Trafikministeriet. Udvalget, der bestod af di- rektør Stig Bendtsen, direktør Solja i Olavstovu og afde- lingschef Johanne Jørgensen fra Grønlands Hjemmestyre, afdelingschef Kurt Lyktoft Larsen fra Trafikministeriet og konsulent Kirsten trolle fra Statsministeriet. Udvalget fik i opdrag at klarlægge mulighederne for en liberalisering af flyvnin- gen, både til og fra Grønland og internt i Grønland. Den 1. april træder den tre- die pakke af EU’s liberalise- ring af flytrafikken i kraft, og så er der principielt frit slag i luftrummet over Europa. Nu er Grønlands jo ikke med i EU, men alligevel står vi med det ene ben i Kastrup. Mode i København Landsstyremedlem for trafik- ken Peter Grønvold Samuel- sen, Siumut, rejser senere i ja- nuar til København for at mø- des med den nye trafikmini- ster Bjørn Westh, Socialde- mokratiet, for at drøfte ar- bejdsgruppens rapport. Det er en generel grøn- landsk holdning, at vi ikke skal lade os spise af med et slagtilbud i sommermåneder- ne, men at vi skal bryde SAS- monopolet inden år 2005. Ja, så hurtigt som muligt. Fra grønlandsk side er det altså ikke nok med prisned- sættelser i tre måneder. Nej, der skal ske en generel pris- nedsættelse over hele året. Om det så bliver med SAS eller et andet selskab, for eksempel Suluit Air, der har en ansøgning om beflyvning af Atlantruten liggende i Tra- fikministeriet, må tiden vise. Derfor er det i dag umuligt at sige, om billetterne over Atlanten i denne sommer fal- der til 3.000 kroner for en returbillet Kangerlussuaq - Kastrup eller om der sker endnu større omvæltninger i luften over Grønland. Tavs KNR, men PI kunne levere varen NUUK(KK) - Hellig 3 Kongers-dag er en under- lig dag. Sådan hverken fugl eller fisk. Det er for de allerfleste en halv fridag, hvor man til middag går hjem fra arbejde, mens butikkerne lukker, og værtshusene først åbner for ølhanerne klokken 18.00. For øvrigt er det mange steder skik og sædvane, at julepynten på denne dag bliver båret ud, selv om julen varer lige til påske. På Grønlands officielle kanal, KNR, tager man de hellige tre konger meget alvorlige. Så alvorlig, at KNR i mandags, den 6. januar, holdt hel fridag, hvor vi andre måtte nøjes med en halv fridag. Folk, der plejer at høre morgenradioavis under bruseren eller som ak- kompagnement til mor- genkaffen, måtte gå på arbejde uden at kende den aktuelle situation i Serbi- en. Og det er jo slemt. Heller ikke ved mid- dagstide på Hellig 3 Kon- gers-dag, hvor de fleste var ved at gøre sig klar til at gå hjem, var der gnist af en radioavis at høre på KNR. Først klokken 18.00 kom radioavisen på ba- nen, men bortset fra vejr- udsigten og naturligvis datoen var der såmænd ikke meget nyt fra vore hjemlige kyster. Derfor opstod der i mandags den pussige situ- ation, at folk i Grønland, der ville høre nyt om Grønland, var nødt til at slå over på den danske PI. Klokken 14.25, som er klokken 18.25 i Danmark, på alle hverdage (Hellig 3 Kongers-dag er end ikke en halv fridag i Danmark) sender PI nyheder fra Grønland. Nyheder, der for øvrigt er produceret af medar- bejderne på radioavisen i Grønland, som altså var i stand til at informere lyt- terne i Danmark, men ikke i Grønland. Summa summarum: Den danske PI var man- dag den 6. januar i stand til tidligt på eftermidda- gen at levere varen, mens vor egen station KNR først kom på banen med nyheder klokken 18.00. Det er i sandhed en mærkelig dag, denne Hel- lig 3 Kongers-dag.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.