Atuagagdliutit - 09.01.1997, Blaðsíða 3

Nr. 02 • 1997
3
KNR
nipaqanngilaq,
Pl-ili
aallakaatitsivoq
NUUK(KK) - Kunngit
pingasut ulluat ulloq eq-
qumeeqaaq. Timmiaqara-
nilu aalisagaqanngilaq.
Amerlanerit ullup af-
faanut sulinngiffigaat, ul-
lup qeqqanut soraarfigalu-
gu, pisiniarfiillu matooq-
qarput, imemiartarfiit aat-
saat unnukkut arfmemut
ammakaasut.
Sumiiffinni amerlasuu-
ni ileqquuvoq juullimut
pisattat piiameqartamerat,
naak juulli poorskip tu-
ngaanut atuuttartoq oqaa-
tigineqartaraluaq.
Kalaallit Nunaata Radi-
oata kunngit pingasut ul-
luat pingaartinneqarto-
rujussuuvoq. Imami pi-
ngaartinneqartigaaq allaat
ataasinngormat januarip
arfemani KNR ulloq naal-
lugu aallakaatitsinani, ua-
gut ullup affaannaani su-
linngiffeqaraluartugut.
Inuit ullaakkut uffamer-
minni kaffisornerminni-
luunniit radioaviisimik tu-
samaartaraluit Serbiami
pissutsinik paasisaqaratik
suliartortariaqarput.
Ajortorsuuvorlu.
Aamma kunngit pinga-
sut ulluanni ullup qiteq-
qunnerani amerlanerit a-
ngerlakaalerlutik radio-
aviisimik tusamaaqqaar-
usuttut KNR tusamaarsin-
naanngilaat.
Aatsaat unnukkut arfi-
nemut radioaviisi tusarli-
uppoq, kisiannili silassap
saniatigut nunatsinneersu-
nik allanik tusarliisoqan-
ngilaq.
Taamaammat ataasin-
ngomermi Kalaallit Nu-
naanni innuttaasut Kalaal-
lit Nunaat pil lugu tusaga-
qarusuttut qallunaat aala-
kaatitassiorfiat PI ikittari-
aqarpaat.
Ulluinnami nalunaaqu-
taq 14.25, Danmarkimi
18.25-inngoraangat PI
Kalaallit Nunaannit nu-
taarsiassanik aalakaatitsi-
sarpoq (kunngit pingasut
ulluanni Danmarkimi ul-
lup affaani sulinngiffeqar-
toqameq ajorpoq).
Nutaarsiassat taakku
Kalaallit Nunaanni radio-
aviisimi sulisut tusagassi-
arisarpaat, ullorlu taanna
Danmarkimi tusarnaar-
tartut nutaarsiassaqartip-
paat, Kalaallit Nunaan-
niittut pinnagit.
Tamakkiisumik: Ataa-
sinngomermi januarip ar-
fernani ualikkut PI nu-
taarsiassaqartitsivoq,
nammineq aallakaatitsi-
sarfiuterput KNR aatsaat
nalunaaqutaq 18.00 nu-
taarsiassaqartitsisoq.
Ulloq taanna, kunngit
pingasut ulluat eqqumiil-
luinnarpoq.
GRØNLANDSPOSTEN
SAS-ip neqeroorutaa eqqarsaatersorfiuvoq
Peter Grønvold Samuelsen-ip angallannermut ministerinngortoq Bjørn
Westh ataatsimeeqatigissavaa ~
Aasaanerani qaammatini pingasuni SAS Kangerlussuup
Kastrup-illu akornanni siumut utimullu angalanermi 3.000
kromnik akeqartitserusuppoq.
SAS vil i de tre sommermåneder indsætte en ferieflyver på
ruten Kangerlussuaq - Kastrup til en returbilletpris på
3.000 kroner.
NUUK(KK) - Skandinaviami
timmisartuutileqatigiiffik
SAS Namminersomerullutik
Oqartussanut neqerooruteqar-
poq, maannakkumut Kanger-
lussuup Kastrup-illu akornan-
ni Atlantikoq qulaallugu a-
ngallannermi aatsaat taama
akikitsigisumik.
Taamaakkaluartoq Kalaal-
lit Nunaata neqeroorutitsia-
lassuarmut akuersinissaq tu-
nuarsimaarfigaa.
SAS Danmark-ip Kalaallil-
lu Nunaata akornanni timmi-
sartuussinermi ukioq 2005
tikillugu kisermaassisuuvoq,
aasaaneranilu angallaffiullu-
arfiup nalaani, tassa junimi,
julimi augustimilu siumut uti-
mullu angalanermi 3.000 kro-
ninik akeqartitsilluni immik-
kut timmisartuussinialersaar-
luni.
Aki imaannaanngitsoq.
Ullumikkut billeti nalingin-
naasoq 7.720 kroneqarpoq,
billetilu akikitsoq apex-bille-
timik taaneqartartoq 4.545
kroneqarluni.
Tamatumanilu ajomartorsi-
utaaginnarpoq aasaanerani
apex-billetinik pilerigineqar-
luartunik pissarsinissap ajor-
narnera, tamannalu aaqqinni-
ameqarpoq.
Kalaallit Nunaannut
SAS-ip Danmarkip iluani
timmisartuussinermi direk-
tøriata Finn Øelund-ip folke-
tingimi ilaasortat Hans Pavia
Rosing, Siumut, aamma Otto
Steenholdt, Atassut, neqeroo-
ruteqarfigai aasaanerani
qaammatini pingasuni akikit-
sumik timmisartuussisalemis-
samik.
SAS-ip eqqarsaatigaa sa-
paatit akunnerannut ataasiar-
luni timmisartumik DC 9-
mik, ulikkaarluni 162-inik
ilaasoqarsinnaasumik anga-
latitsisamissaq.
DC 9-llu SAS-ip Danmark-
ip iluani timmisartuussisar-
nermi atugarai.
DC 9-t Boeing 767-init
angisoorsuarnit, ullumikkut
Kalaallit Nunaannut Atlanti-
koq qulaallugu angalatinne-
qartartunit akikinnerungaatsi-
arput.
DC 9-llu atomerini ajoqu-
taaginnarpoq Kastrup-imit
Kangerlussuarmut toqqaan-
narsinnaanatik Reykjavik-
imut orsersoriartoqqartaria-
qartassammata.
Siumut uterlugulu 3.000
kroninik nalilimmik angala-
soqarsinnaalerpat angalasut
namminneq akiliisussat amer-
lanersaasa tamanna ajorinavi-
anngilaat.
Akerlianilli DC 9-t Polar-
klassinik taagukkanik politi-
kerinut atorfilittaannullu atu-
utsitsiviussanngillat, taakkuli
aqqutinut nalinginnaasunut
akeqanngitsunik imigassaqar-
fiusunut nissunullu inissaqar-
titsilluarfiusunut ilaasariaqas-
sapput.
Arlaannik pisoqarpoq
Taamaakkaluartoq Nammi-
nersornerullutik Oqartussat
nuannaarlutik assaminnik
pattaassinissaminnit utaqqi-
maarusunnerupput.
Europami qulaallugu ar-
laannik pisoqarpoq, Danmar-
kip Kalaallillu Nunaata akor-
nanni Atlantikoq qulaallugu
timmisartuussinermut sunni-
uteqarsinnaasunik.
Namminersomemllutik O-
qartussat suliniuteqarfigi-
saannik ukiarmi suleqatigiis-
sitamik pilersitsisoqarpoq,
Namminersomerullutik Oqar-
tussani Angallannermullu mi-
nisteriaqarfimmi atorfilinnik
ilaasortalimmik.
Ataatsimiititaliami ilaasor-
taapput direktør Stig Bendt-
sen, direktør Solja i Qlavsto-
vu aamma immikkoortortami
pisortaq Johanne Jørgensen,
tamarmik Namminersorner-
ullutik Oqartussaneersut, im-
mikkoortortami pisortaq Kurt
Lyktoft Larsen angallanner-
mut ministeriaqarfimmeersoq
aamma siunnersorti Kirsten
Trolle Statsministeriaqarfim-
meersoq.
Ataatsimiititaliaq suliak-
kerneqarpoq Kalaallit Nu-
naannut uterlugulu aamma
Kalaallit Nunaata iluani tim-
misartuussisarnernik pitsan-
ngorsaasinnaanissamut peria-
riarfissanik misissuinissamik.
Aprilip aallaqqaataani EU-
p timmisartuussinissamut pi-
sariillisaatissatut atuutiligi-
sassaasa pingajuat atuutilis-
saaq, tamatumalu kingorna
Europa qulaallugu timmisar-
tuussisarnerit qilersorsima-
junnaassapput.
Kalaallilli Nunaat EU-mut
ilaasortaanngilaq, taamaak-
kaluartorli Kastrup-imut atas-
suteqarluni.
Københavnimi
ataatsimiinnissaq
Angallannermut naalakkersu-
isoq Peter Grønvold Samuel-
sen, Siumut, januarip ingerla-
nerani kingusinnerusukkut
Københavniliassaaq suleqati-
giissitap nalunaarusiaa pillu-
gu angallannermut minister-
inngortoq Bjørn Westh, Soci-
aldemokratiet, ataatsimeeqa-
tigiartorlugu.
Aasaanerani neqeroorut i-
maannaanngitsoq nakkaan-
narfiginagu SAS-ip kiser-
maassinerata ukioq 2005 tiki-
tsinnagu kipineqamissaa pil-
lugu kalaallit tamakkiisumik
isummernerat saqqummiun-
neqassaaq. Ilami sapinngisa-
mik pilertomerpaamik.
Kalaallit tungaannit qaam-
matini pingasuni akikillilii-
nissaq kisimi naammagine-
qanngilaq. Ukioq naallugu a-
ngallannerit akikillineqartari-
aqarput.
Tamatumani SAS-iussa-
nersoq allaassanersorluunniit
piffissap takutikkumaarpaa,
assersuutigalugulu Suluit Air-
ip Atlantikoq qulaallugu tim-
misartuussisalemissamut qin-
nuteqaataa angallannermut
ministeriaqarfimmiippoq.
Taamaammat ullumikkut
oqaatigiuminaappoq Atlan-
tikoq qulaallugu timmisartor-
nermi billetit aasamut Ka-
ngerlussuarmit Kastrup-imut
uterlugulu angalanermut
3.000 kroninut akikillissaner-
sut imaluunniit Kalaallit
Nunaanni timmisartuussi-
nermi annertunerujussuarmik
allanngortoqarumaamersoq.
Grønland tygger på SAS-tilbud
Peter Grønvold Samuelsen møder den nye trafikminister Bjørn Westh
NUUK(KK) - Det skandina-
viske luftfartsselskab SAS er
kommet med et tilbud til
Grønlands Hjemmestyre, der
siger Spar 2 til de priser, som
vi hidtil har set på Atlantruten
mellem Kangerlussuaq og
Kastrup.
Alligevel tøver Grønland
med at sige »Ja tak« til dette
knaldtilbud.
SAS, som har monopol på
beflyvningen mellem Dan-
mark og Grønland frem til år
2005, vil i de tre hektiske
sommermåneder juni, juli og
august indsætte et særligt
feriefly med en returbilletpris
på 3.000 kroner.
Det er en pris, som vil noget.
I dag koster en almindelig
returbillet på økonomiklassen
7.720 kroner, mens den billi-
gere apex-billet koster 4.545
kroner.
Problemet er blot, at det i
sommermånederne er meget
svært at få fat i de attraktive
apex-billetter, men det er der
råd for.
Indenrigsfly til
Grønland
Direktøren for de danske ruter
i SAS, Finn Øelund, er over-
for de to folketingsmedlem-
mer Hans Pavia Rosing, Siu-
mut, og Otto Steenholdt,
Atassut, kommet med et til-
bud om at sætte en billig feri-
eflyver ind på ruten Kanger-
lussuaq - Kastrup i de tre
sommermåneder.
SAS forestiller sig en ugent-
lig afgang med en maskine af
typen DC 9, som hårdt pumpet
kan rumme 162 sæder.
Det er netop DC 9, som
SAS bruger på indenrigsru-
terne i Danmark.
Disse DC 9-maskiner er
væsenligt billiger end den sto-
re Boeing 767, som SAS i dag
bruger på Atlantruten til
Grønland.
Problemet med en DC 9 er
blot, at den ikke kan flyve fra
Kastrup til Kangerlussuaq i et
hug, men skal ned i Reykja-
vik for at tanke op.
Til en pris på 3.000 kroner
for en returbillet vil de fleste
rejsende, der selv betaler for
deres billet, nok tage denne
omvej med.
Til gengæld er der i DC 9
ingen Polarklasse til politiker-
ne og deres embedsmænd,
men de må så flyve på den
ordinære rute med gratis sjus-
ser og god plads til benene.
Der er noget i luften
Alligevel har Grønlands
Hjemmestyre valgt at klappe
hesten i stedet for hænderne.
Der er nemlig grøde i luften
over Europa, og det kan smit-
te af på Atlantruten mellem
Danmark og Grønland.
På Grønlands Hjemmesty-
res initiativ blev der i efteråret
nedsat en arbejdsgruppe, be-
stående af embedsmænd fra
Grønlands Hjemmestyre og
Trafikministeriet.
Udvalget, der bestod af di-
rektør Stig Bendtsen, direktør
Solja i Olavstovu og afde-
lingschef Johanne Jørgensen
fra Grønlands Hjemmestyre,
afdelingschef Kurt Lyktoft
Larsen fra Trafikministeriet
og konsulent Kirsten trolle fra
Statsministeriet.
Udvalget fik i opdrag at
klarlægge mulighederne for
en liberalisering af flyvnin-
gen, både til og fra Grønland
og internt i Grønland.
Den 1. april træder den tre-
die pakke af EU’s liberalise-
ring af flytrafikken i kraft, og
så er der principielt frit slag i
luftrummet over Europa.
Nu er Grønlands jo ikke
med i EU, men alligevel står
vi med det ene ben i Kastrup.
Mode i København
Landsstyremedlem for trafik-
ken Peter Grønvold Samuel-
sen, Siumut, rejser senere i ja-
nuar til København for at mø-
des med den nye trafikmini-
ster Bjørn Westh, Socialde-
mokratiet, for at drøfte ar-
bejdsgruppens rapport.
Det er en generel grøn-
landsk holdning, at vi ikke
skal lade os spise af med et
slagtilbud i sommermåneder-
ne, men at vi skal bryde SAS-
monopolet inden år 2005. Ja,
så hurtigt som muligt.
Fra grønlandsk side er det
altså ikke nok med prisned-
sættelser i tre måneder. Nej,
der skal ske en generel pris-
nedsættelse over hele året.
Om det så bliver med SAS
eller et andet selskab, for
eksempel Suluit Air, der har
en ansøgning om beflyvning
af Atlantruten liggende i Tra-
fikministeriet, må tiden vise.
Derfor er det i dag umuligt
at sige, om billetterne over
Atlanten i denne sommer fal-
der til 3.000 kroner for en
returbillet Kangerlussuaq -
Kastrup eller om der sker
endnu større omvæltninger i
luften over Grønland.
Tavs KNR,
men PI
kunne levere
varen
NUUK(KK) - Hellig 3
Kongers-dag er en under-
lig dag. Sådan hverken
fugl eller fisk.
Det er for de allerfleste
en halv fridag, hvor man
til middag går hjem fra
arbejde, mens butikkerne
lukker, og værtshusene
først åbner for ølhanerne
klokken 18.00.
For øvrigt er det mange
steder skik og sædvane, at
julepynten på denne dag
bliver båret ud, selv om
julen varer lige til påske.
På Grønlands officielle
kanal, KNR, tager man de
hellige tre konger meget
alvorlige. Så alvorlig, at
KNR i mandags, den 6.
januar, holdt hel fridag,
hvor vi andre måtte nøjes
med en halv fridag.
Folk, der plejer at høre
morgenradioavis under
bruseren eller som ak-
kompagnement til mor-
genkaffen, måtte gå på
arbejde uden at kende den
aktuelle situation i Serbi-
en.
Og det er jo slemt.
Heller ikke ved mid-
dagstide på Hellig 3 Kon-
gers-dag, hvor de fleste
var ved at gøre sig klar til
at gå hjem, var der gnist af
en radioavis at høre på
KNR.
Først klokken 18.00
kom radioavisen på ba-
nen, men bortset fra vejr-
udsigten og naturligvis
datoen var der såmænd
ikke meget nyt fra vore
hjemlige kyster.
Derfor opstod der i
mandags den pussige situ-
ation, at folk i Grønland,
der ville høre nyt om
Grønland, var nødt til at
slå over på den danske PI.
Klokken 14.25, som er
klokken 18.25 i Danmark,
på alle hverdage (Hellig 3
Kongers-dag er end ikke
en halv fridag i Danmark)
sender PI nyheder fra
Grønland.
Nyheder, der for øvrigt
er produceret af medar-
bejderne på radioavisen i
Grønland, som altså var i
stand til at informere lyt-
terne i Danmark, men
ikke i Grønland.
Summa summarum:
Den danske PI var man-
dag den 6. januar i stand
til tidligt på eftermidda-
gen at levere varen, mens
vor egen station KNR
først kom på banen med
nyheder klokken 18.00.
Det er i sandhed en
mærkelig dag, denne Hel-
lig 3 Kongers-dag.