Atuagagdliutit - 09.01.1997, Side 8

8
Nr. 02 • 1997
f^CgCLjpa&'Gfé/'g £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Kangaatsiami tunisassiorfik siornatigut panertuinnarnik tunisassiulinngikkallarmat Tidligere har der været beskæftiget op imod 80 medarbejdere på fabrikken i Kangaatsiaq.
aasakkut tulaassuilluarnerup nalaani 80-it missaanik sulisoqartarpoq. Ullumikkut sulisut Det var før produktionen blev lagt om. I dag bliver der højst beskæftiget 25 på fabrikken,
amerlanerpaagaangamik 25-iusarput.
Kangaatsiami allanittaaq tunisassiorusupput
Aningaasarsiorneq ilungersunaraluartoq akileraartarnermut procenti allanngussanngilaq
KANGAATSIAQ(PM)
Ukiuni makkunani suliffis-
saaleqineq kommunenni assi-
giinngitsuni assut ilungersor-
titsivoq. Minnerunngitsumik
tamanna Kangaatsiap Kom-
muniata ajornartorsiutigaa,
kommunillu suliffissanik a-
merlanemik pilersitsiniamer-
mini suleqatissarsiulerpoq.
- Royal Greenland kisiat si-
larsuarisinnaanngilarput,
borgmester Amajut Lundblad
AG-mut oqarpoq. - Kangaat-
siami nunaqarfiinilu sisamaa-
suni tunisassiorfiit ukiuni ki-
ngullemi piorsariarlugit maan-
na nunaqarfinni tunitsivittut
taamaallaat atorneqalerput.
Royal Greenlandillu Kangaat-
siami taamaallat panertunik
tunisassiomissaq pilersaaru-
tigaa.
- Imartatta pisuussutai
amerlaqaat, taamaammat
maanna killiffipput akuersaa-
ginnamagu allanik suleqatis-
sarsiortariaqarpugut allanik
tunisassiorsinnaalemissaq si-
unertaralugu. Aalisartortagut
ullumikkut illoqarfmnut alla-
nut tunisiartortariaqartarput
maani panertunik taamaallaat
suliaqameq pissutigalugu, uf-
fa tulaassuippata illoqarfimmi
suliffissaqartitsiniamermi ilu-
aqutissaagaluit. Pissutsit taa-
maattut akuersaaginnarniar-
nagit suliffissanik arlaqame-
rusunik pilersitsinissaq siu-
nertaralugu suleqatissarsior-
tariaqarpugut, Amajut Lund-
blad AG-mut oqarpoq.
Aningaasanik atorput
Ukioq manna Kangaatsiap
Kommunianut akileraatut al-
lannguuteqarani 27 procenti-
ussaaq, naak kommuni ani-
ngaasaqarnikkut ilungersu-
nartorsioraluaqisoq. Nuna ta-
makkerlugu akileraarut aam-
ma kommunenut ataatsimut
akileraarut ilanngukkaanni
kangaatsiarmiut 42 procenti-
nik akileraartassapput.
1996-ip naalernerani kom-
mune aningaasanik amikkit-
toorami Namminersomerul-
lutik Oqartussanit 3,8 millio-
ner koruuninik attartortaria-
qarpoq. Borgmester Amajut
Lundblad AG-mut oqarpoq
’96-imi kommunip isertitas-
satut naatsorsuutitik tamaasa
innuttaasunit isertissinnaasi-
manngikkai.
- Ilaatigut suliffissaaleqisut
amerlanerujussuat peqqutaal-
luni inuit akiligassatik isuma-
gisinnaasimanngilaat. Taa-
maammat ukiup naalernerani
Kangaatsiap Kommuniani
aningaasanik amikkittoorpu-
gut. 3,8 millioner koruunit
atukkagut ulluinnarni niue-
qatigisartakkatsinnut assigiin-
ngitsunut, KNI-mut, Nukissi-
orfimmut atuartullu illoqar-
fmnut allanut atuariartortin-
neqartarnerannut akiligassa-
nut matussutaapput.
- Maani Kangaatsiami ini-
nik atuarfissaaleqisoqarmat,
minnerunngitsumillu atuartu-
nut nunaqarfmneersunut inis-
siaateqannginneq peqqutaal-
luni illoqarfmnut allanut atua-
riartortitsisoqartarpoq. Illo-
qarfiit pineqartut tassaapput,
Ilulissat, Aasiaat aamma Sisi-
miut. Atuartut ilaat aamma
Danmarkiliartinneqartarpul.
Ukioq atuarfiusoq manna atu-
artut 61-it allani atuarput,
tamannalu kommunitsinnut
akikitsuunngilaq.
Kommunimut akiitsut
Borgmester Amajut Lundblad
oqaluttuarpoq, ukiortaamiit
kommuni akiliisitsiniartartu-
mik atorfeqareersup saniati-
gut atorfmititsisimasoq. Taa-
malu marluullutik innuttaasut
kommunimut akiitsullit aki-
liisinniartussanngorpaat.
- Ullumikkut innuttaasut
kommunimut 19 millioner
koruuninik akiitsoqarput, ne-
riuutigaarpullu atorfinititsinit-
sigut akiitsut annikillisissin-
naassallugit. Akiitsut ilaan-
nannguiluunniit isertissinnaa-
gutsigit kommunip aningaa-
saqarniameranut iluaqutaas-
sagaluaqaaq.
Siunissami kommunimi a-
ningaasatigut aqutsinerup as-
sut sukangasuumik ingerlan-
neqarnissaa kommunalbesty-
relsimit siunniunneqarpoq.
Amajut Lundblad AG-mut
oqarpoq Namminersomerul-
lutik Oqartussanit aningaasa-
nik atomermut tunngatillugu
aamma isumaqatigiissutaasi-
masoq kommunimi ukioq
manna aningaasartuutissanut
pilersaarutit malinneqaqqis-
saassasut.
- Tamatuma kingunerisaa-
nik assersuutigalugu inunnik
isumaginninnermi aningaa-
sartuutissat amerlineqarsin-
naanngillat, naak immaqa u-
kiup ingerlanerani tamanna
pisariaqalersinnaagaluartoq.
Tamannami ilimanarluarsin-
naavoq, tassa suliffissaqartit-
siniarnermut tunngatillugu
1997-imi atugassatut Nammi-
nersomerullutik Oqartussanut
mandetimet 28.300-it qinnuti-
gineqarput, taakkunanngali
11.077 timet taamaallaat tun-
niunneqarlutik. Mandetimet
amerlineqanngippata inunnik
isumaginnermut aningaasar-
tuutit qaffattariaqarnissaat
borgmesterip siulittuutigaa.
Namminersomerullutik
Oqartussat
kingusinaartut
Ilisimaneqartutut kommunit
ukiassakkut aningaasartuutis-
sanut missingersuusiorlutik
ulappuseruttortarput. Naat-
sorsuusiornermut atatillugu
Namminersomerulluni Oqar-
tussanut mandetimet qinnuti-
gineqarlarput.
- Aatsaat ukiortaareermat
Namminersomerullutik Oqar-
tussat qinnuteqaatitsinnut a-
kissutaat tiguagut, Amajut
Lundblad oqarpoq.
- Allakkat 23. december
ullulerneqarsimapput. Ani-
ngaasartuutissanik missinger-
suusioratta mandetiminik a-
merlanernik tunineqamissar-
put isumalluutigigaluarpar-
put, taamaammat aningaasar-
tuutissanut killiliussat eqquu-
titinniamissaat assut ilunger-
sunartussaavoq. Kommunemi
isumaqatigiissutigaarput i-
ngerlatsivinni pisortat tamaa-
sa qaammatikkaartumik ata-
atsimeeqatigineqartassasut a-
ningaasat qaammammut im-
mikkoortitat kisiisa atorne-
qarsimanerat sissuemiarlugu.
Taassuma saniatigut suliffis-
saqartitsiniamermut ataatsi-
miititaliaq mandetiminik a-
merlanemik pissarsiniassaaq.
Mandetimet ammerinermut
qisunnillu suliaqamermut,
soorlu qamusiomernut, ator-
neqamemsarput. Siorna janu-
arimi atulersumik Kangaat-
siami »Inuusuttut sulliviat«
ammarneqarpoq, tassani i-
nuusuttut atuarunnaarnikut
ilinnialemissaannut piukkun-
narsarneqarlutik sulisinne-
qartarput.
Ukioq manna aningaasar-
tuutissanut missingersuutini
naatsorsuutigineqarpoq kom-
muni 46,6 millioner koruuni-
nik isertitaqassasoq, taakku-
nanngalu 11,7 millioner ko-
ruunit inunnik isumaginner-
mut atugassatut naatsorsuu-
taallutik.
Missingersuutit equsuus-
sannngippata ukiup naanerani
Kangaatsiap Kommunia 2,7
millioner koruuninik sinne-
qartooruteqassaaq.
Kangaatsiaq vil producere andet end tørfisk
Uændret skatteprocent på trods af anstrengt økonomi
KANGAATSIAQ(PM)
Kangaatsiap Kommunia vil
nu målrettet arbejde på at fin-
de samarbejdspartnere, der
kan hjælpe os med at få flere i
arbejde, siger borgmester
Amajut Lundblad til AG.
- Vi har løbende forhørt os
hos Royal Greenland om
virksomhedens planer for den
fremtidige produktion, både
på fabriksanlæggende her i
byen og i vores fire bygder.
Anlæggende i bygderne er
reduceret til indhandlingsste-
der, og efter Royal Green-
lands planer skal der kun pro-
duceres tørfisk på fabrikken
her i Kangaatsiaq.
Og det er ikke nok for Ka-
ngaatsiaq at være producent
af tørfisk.
- For at komme ud over
denne situation er det helt
nødvendigt at få andre former
for produktion igang. Der er
nemlig ressourcer nok at tage
af, som kan landes på’anlæg-
gende og som kan være med
til at sikre arbejdspladser i
kommunen.
- Derfor er det nødvendigt
at finde andre samarbejds-
partnere end Royal Green-
land, som kan gøre det muligt
at starte andre produktions-
former, siger Amajut Lund-
blad til AG.
Lånte penge
Kangaatsiap Kommunia fast-
holder den kommunale skat-
teprocent på 27 procent i
1997 - på trods af en meget
betrængt økonomi. Det giver
sammen med landsskatten og
den fælleskommunale skat en
samlet skatteprocent på 42.
Kommunen var i slutningen
af 1996 nødt til at låne 3,8 mil-
lioner kroner af hjemmestyret
for at få budgettet til at hænge
sammen. Borgmester Amajut
Lundblad siger til AG, at det
har været svært for kommunen
at få de penge hjem, der var
budgetteret med.
- På grund af det høje ar-
bejdsløshedstal er det svært for
borgerne at klare deres for-
pligtelser. Det har betydet
færre penge i kassen for kom-
munen, og Kangaatsiaq mang-
lede derfor penge i slutningen
af sidste år. De 3,8 millioner
kroner har været med til at
dække regninger til forskellige
forretningensforbindelser, til
KNI pg Nukissiorfiit og til
betaling af skolepenge for at
have de ældste folkeskoleele-
ver på kostskoler i andre byer.
- Der er ikke kapacitet på
skolen i Kangaatsiaq til at un-
dervise de ældste klassetrin.
Der mangler lokaler på sko-
len, og ikke mindst mangler
vi et kollegium til at huse de
ældste børn fra bygdeskoler-
ne. Derfor sender vi hvert år
de unge mennesker på skole i
Ilulissat, Aasiaat, Sisimiut og
Danmark. I dette skoleår er
der 61 elever afsted på skole-
gang i de andre byer, og det er
ikke billigt for vores kommu-
ne.
Gæld til kommunen
Borgmester Amajut Lundblad
fortæller, at kommunen har
ansat endnu en pantefoged
med virkning fra det nye år.
Så der er to pantefogeder i
Kangaatsiaq til at inddrive så
meget af borgemes gæld som
muligt.
- Vi har et udestående på 19
millioner kroner hos borger-
ne, og vi håber at kunne få en
god bid ind igen, efter vi har
styrket incassoafdelingen på
kommunekontoret. Bare vi
kan få nogen af millionerne
ind i kommunekassen, vil det
pynte gevaldigt på kommu-
nens budget.
Der er i det hele taget lagt
op til en meget stram økono-
misk styring af kommunens
økonomi. Amajut Lundblad
siger til AG, at kommunen i
forbindelse med låntagningen
i Hjemmestyret har indgået
en aftale om, at Kangaatsiaq
vil holde sig strikt til det ved-
tagende budget for dette år.
- Det betyder for eksempel,
at vi ikke kan bruge flere pen-
ge på socialområdet, selv om
det i årets løb skulle vise sig at
opstå et behov for yderligere
beløb. Dette er nemlig meget
sansynligt, fordi vi i 1997 kun
har fået bevilget under halvde-
len af de mandetimer, som vi
har søgt hjemmestyret om.
- Kangaatsiaq har søgt om
28.300 mandetimer til hjælp
til vinterbeskæftigelsn i hele
kommunen, men vi har kun
fået bevilget 11.077 timer.
Det betyder større sociale om-
kostninger for kommunen,
forudset borgmesteren.
Hjemmestyret sent ude
Som bekendt arbejder kom-
munerne på højtryk i begyn-
delsen af vinterhalvåret for at
lægge budgetter, og i denne
forbindelse sendes ansøgnin-
ger til hjemmestyret om man-
detimer.
-1 Kangaatsiap Kommunia
havde vi først hjemmestyrets
svar om tildelingen af mande-
timer her i begyndelsen af det
nye år, fortæller Amajut
Lundblad.
- Brevet var dateret den 23.
december. Da vi lagde bud-
get, regnede vi med at få be-
vilget flere mandetimer, så
det bliver hårdt at få budgettet
til at hænge sammen. Det
kommer til at foregå på denne
måde, at vi holder møde med
samtlige forvaltningschefer
hver måned for at sikre os, at
vi holder sig indenfor ram-
merne. Samtidig vil Arbejds-
markedsudvalget arbejde på
at skaffe flere mandetimer til
kommunen.
Mandetimeme bruges ho-
vedsagelig til beskæftigelses-
arbejder som skindsyning og
bygning af slæder. I begyn-
delsen af sidste år tog Ka-
ngaatsiaq et nyt værksted for
unge »Inuusuttut Sulliviat« i
brug. Det bruges til at kvalifi-
cere de unge til at komme ind
på en uddannelse efter et op-
hold på værkstedet.
I budgettet for i år er der
regnet med indtægter på 46,6
millioner kroner, mens der er
afsat 11,7 millioner kroner til
omkostninger på socialom-
rådet.
Hvis budgettet holder, vil
der være et overskud på 2,7
millioner kroner, når Kangaa-
tsiaq går ud af 1997.
ASS./ FOTO: KNUD JOSEFSEN