Atuagagdliutit - 09.01.1997, Side 10

10
Nr. 02 ■ 1997
^Caaø'qø'e/é/a É/C
GRØNLANDSPOSTEN
Takorluukkat piviusunngussapput
Piffissami aggersumi Atassut namminersortut atugaasa
pitsaanerulernissaannut periarfissanik nutaanik misissuissasoq partiip
siulittaasua, naalakkersuisunut ilaasortaq Daniel Skifte neriorsuivoq
NUUK - Nalunngilarput pe-
rusussuseqartoqartoq, uagullu
politikkimik suliaqartuusugut
pisussaavugut periarfissanik
pisariaqartitanik pilersitsissal-
luta, periarfissiissalluta atu-
gassarititaasullu sapinngisa-
mik pitsaanerpaanissaat isu-
magissallugu, Atassutip siu-
littaasua, aningaasaqarnermut
naalakkersuisoq Daniel Skifte
ukiortaami oqaaseqamermini
oqarpoq.
Siulittaasoq neriorsuivoq
Atassutip piffissami aggersuu-
mi misissuataassagaa nammi-
nersortumik ingerlatsisut atu-
garisaat sukkut pitsanngorsaa-
vigineqarsinnaanersut.
- Ullumikkut suli taamaat-
toqanngilaq, kisianni inuussu-
tissarsiutigalugu illuliortiter-
nermut periarfissiisoqarpat
aningaasaliissutinik nalikilli-
liinissamut periarfissiilluni,
soorlu sulliviliortoqaraangat
maskiinamilluunniit pisiso-
qaraangat, taava pisortanit
akuliuffigineqanngitsumik il-
luliortitemeq assut annertu-
sarneqassagaluarpoq, Daniel
Skifte oqarpoq.
Tamatuma saniatigut Dani-
el Skifte erseqqissaavoq poli-
tikerit taamaallaat pilersissin-
naagaat periarfissat pitsaasu-
nillu atugaqassaqarnissaq,
inuilli namminneq aallarni-
saasariaqartut.
- Annikikkaluamik aallar-
niigaanni ingerlataq allisikki-
artuaameqarsinnaavoq, oqar-
poq.
Suleqatigiilluameq
Ukioq 1996 Atassutip Siu-
mullu naalakkersuisutut sule-
qatigiinnerisa kingunerisa a-
junngitsut landskarsip ani-
ngaasatigut ingerlamga aal-
laavigalugu immap malingi-
sut ningalinngorlutik inuiaqa-
tigiinnut siaruaakkiartulerfi-
gigaat Daniel Skifte isuma-
qarpoq.
Ukiut marluk rnatuma sior-
natigut Atassut isumaqarpoq
namminersorluni ingerlatse-
rusussutsip siuarsarneqamis-
saani naligiissumik unammil-
leqatigiinnermik tunngave-
qartumik aqqutissaasoq. Ta-
makkiisumik aningaasartuu-
tit, soorlu innaallagissamut,
imermut kiassaarnermullu
akikilliniameqalerput.
- Ullumikkut ukiut marluk
aamma naalakkersuisoqatigiit
nikinnerisa kingomagut »ta-
korluukkersaarutit« tamakkua
ilarpassui piviusunngorsi-
mapput. Pissutigalugu qiterli-
usutut suleqatigiilluarnerput.
Angusarissaamiaraanni oqaa-
tsit pingaarnerit tassaapput
suleqatigiinneq naammassisa-
qarsinnaanerlu, Daniel Skifte
oqarpoq.
- Naalakkersuisooqatigiin-
nermi aalajangiusimavarput
aalajaallisarlugulu sukanga-
sumik aningaasaqamikkut a-
qutsineq aallaavigalugu aki-
leraarutit aningaasartuutillu
allanngoratik taamaaginnar-
nissaat, meeqqanut tapiissutit
pitsanngorsaaviginerat, i-
nuussutissarsiornerup sulif-
fissaqarniarnerullu ilunger-
suunnerullugit suliniutigine-
rat kiisalu inuussutissarsior-
nerup siuarsamissaanut assi-
giinngitsutigut aningaasaliis-
suteqarneq. Taamatut politi-
keqarneq kinguneqarluarsi-
mavoq. Allaammi nunatta a-
ningaasaqarnikkut ingerlane-
ra pillugu nalunaarusiami
Danmarkimi pisortaniit paa-
tsuugassaanngitsumik nersu-
alaameqarsimavugut. Taama
nersualaameqamerput tulluu-
simaarutigaarput.
Ikiuutissaagut
Kisianni Kalaallit Nunaat eq-
Positivt forhold mellem
Danmark og Grønland
De tungeste opgaver for
folketingsmedlem Otto Steenholdt
var i det forgangne år
forhandlingerne om de to Thulesager
KØBENHAVN - Jeg vil sige,
at arbejdet i Folketinget er
gået godt i det foregående år,
siger Otto Steenholdt, Atas-
sut, i sin nytårsudtalelse. -
Mange lovforslag er blevet
vedtaget, og blandt dem var
der love vedrørende Grøn-
land.
- De tungeste opgaver var
forhandlingerne om de to
Thulesager. Selvom erstatnin-
gerne for flystyrtet fra 1968 er
blevet udbetalt, er det nu gan-
ske klart, at den næste svære
opgave er blevet Tvansflyt-
ningssagen fra 1953, som
efter min mening vil dukke op
mange gang i fremtiden. Vi
må også i denne sag stå urok-
keligt sammen, indtil sagen
ender med at tilfredsstille
vores landsmænd i det høje
nord, siger Otto Steenholdt.
Fremtid
Folketingsmedlemmet kon-
staterer med glæde, at alle
partierne i Christiansborg
med megen interesse har fulgt
med i, hvad der er foregået i
Grønland i det forløbne år.
Særligt glæder det Otto
Steenholdt, at de bemærknin-
ger han har hørt altid har
været positive om forholdet
mellem de to lande.
- Vi har endnu adskellige
opgaver i det nye år. Hermed
tænker jeg på vore lands-
mænd på Christiania og på de
indsatte i de danske fængsler.
Det er mit håb, at de igang-
værende bestræbelser for at
forbedre forholdene der vil
fortsætte i det nye år, siger
Otto Steenholdt, som takker
alle for den støtte han har fået
i sit arbejde i Folketinget.
qarsaatigalugu assigiinngitsut
ullutsinni suli pitsaanerusu-
mik ingerlanneqarsinnaagalu-
arput. - Soorlu ilinniartitaa-
neq, siunertalimmik sulineq
aamma suli annertunerusu-
mik namminersortunngorsaa-
neq.
- Inuiaqatigiiusuni akun-
nitsinni ilaqarpugut atomerlu-
inaveersaarluni inuunissamik
ajornartorsiutilinnik. Ajor-
nartorsiut taanna inunnut
taakkununngaannaq tunngas-
suteqanngilaq. Atomerluineq
akiomiarlugu tamatta suleqa-
taasariaqarpugut, tassa ajor-
nartorsiut imigassamik ikia-
roornartunilluunniit atorner-
luinermik patsiseqaraluarpat.
Taama atomerluineq inum-
mut namminermut, ilaquta-
riinnut inuiaqatigiinnullu ase-
rorsaataasarpoq, Daniel Skif-
te oqarpoq.
- Malunnarporlu ilorraap
tungaanut ingerlalersugut.
Imigassamik atomerluineq
annikilliartorpoq. Tamanna
ilaqutariittut inuunermut a-
junngitsumik sunniuteqas-
saaq, tassami ilaqutariittut
inuuneq suut tamarmik aal-
laavigimmassuk. Ilaqutariittut
inuuneq meeqqat eqqissisi-
masumik ineriartuutaasumillu
peroriartornissaannut aalaja-
ngiisuulluinnarpoq. Tassani
ullut tamaasa itertarpugut ul-
lormut sulinissarput aallartis-
Atassutip siulittaasuata, aningaasaqarnermut naalakker-
suisup Daniel Skifte-p eqqaasippaatigut atornerluinerup
akiorniarneqarnissaanut ikiuutissasugut.
Formand for Atassut, landsstyremedlem for økonomi, Daniel
Skifte, gør os alle opmærksomme på, at vi skal hjælpe til
med at bekæmpe det misbrug der finder sted.
sallugu, tassa atuartuugutta,
ilinniagaqartuugutta, suliffe-
qartuugutta sulisitsusuugutta-
luunniit, savaatiliugutta, aali-
sartuugutta piniartuugutta-
luunniit. Ilaqutariit pitsaane-
rusumik atugassaqartitaaler-
nerat tamatta pitsaanerusunik
atugassaqartitaalernitsinnik
kinguneqartussaavoq, Daniel
Skifte oqarpoq.
Dæmme bliver til virkelighed
Atassut vil i den kommende tid undersøge nye muligheder for at bedre
vilkårene for private virksomheder, lover formand for partiet,
landsstyremedlem Daniel Skifte
NUUK - Vi ved virkelysten
findes, vores opgave som po-
litisk bevægelse er at skabe de
nødvendige rammer, sikre
mulighederne og optimere be-
tingelserne, siger formand for
Atassut, landsstyremedlem
for økonomi, Daniel Skifte i
sin nytårstale til folket.
Formanden lover, at Atas-
sut i den kommende tid vil
undersøge nye muligheder for
at bedre vilkårene for private
virksomheder.
- Her skal nævnes mulighe-
den for erhvervsmæssig bo-
ligbyggeri. Den findes ikke i
dag, men åbnes der op for er-
hvervsmæssigt boligbyggeri
med ret til at afskrive investe-
ringen, ligesom når man byg-
ger et værksted, eller køber en
maskine, så vil det kunne
medføre et stærkt forøget bo-
ligbyggeri uden offentlig ind-
blanding, siger Daniel Skifte.
Daniel Skifte understreger
samtidig, at politikerne kun
kan skabe rammerne og vil-
kårene, mens det er folk selv,
som må tage initiativet til at
starte virksomheder.
- Man starter i det små og
gør forretningen større med
tiden, siger han.
Godt samarbejde
Året 1996 blev det år, hvor de
gode resultater af landsstyre-
samarbejdet mellem Atassut
og Siumut begyndte at brede
sig som ringe i vandet ud fra
landskasseøkonomien til det
omgivende samfund, mener
Daniel Skifte.
Atassut kunne for to år si-
den forudsige, at vejen til
fremgang var privat virkelyst
og konkurrence på lige vilkår.
De generelle omkostninger så
som el, vand og varme skulle
nedsættes
- I dag, to år og et koaliti-
onsskifte senere er mange af
disse »fremtidsdrømme« ble-
vet til virkelighed. Fordi vi
samarbejder hen over midten.
At kunne samarbejde og af-
slutte er nøgleordene, hvis
man ønsker at opnå gode re-
sultater, siger Daniel Skifte.
-1 landsstyrekoalitionen har
vi fastholdt og konsolideret en
stram økonomisk styring med
uændrede skatter og afgifter,
forbedrede børnetilskud, og
øget indsats for erhverv og be-
skæftigelse, og flere erhvervs-
fremmende investering. Denne
politik har båret frugt. Og vi
har endda fået en utvetydig ros
fra det officielle Danmark i en
rapport om Grønlands økono-
mi. Den ros er vi glade for,
siger Daniel Skifte.
Vi skal hjælpe
Men mange ting kan godt
gøres bedre i dagens Grøn-
land, indrømmer Daniel Skif-
te. - Det gælder for eksempel
uddannelse, måbevidst arbej-
de og en forøget privatisering.
- Vi har mellem os menne-
sker, der ikke kan styre deres
liv uden misbrug. Det er ikke
kun deres eget problem. Vi
skal alle hjælpe til med at be-
kæmpe det misbrug, der fin-
der sted, enten det er spiri-
tusmisbrug eller misbrug af
narkotika. Det er ødelæggen-
de for den enkelte, det er øde-
læggende for familierne, og
det er ødelæggende for sam-
fundet, siger Daniel Skifte.
- Og vi er på rette vej. Spiri-
tusmisbruget formindskes sta-
dig. Det giver familierne bedre
vilkår, og det er her alting star-
ter. Det er her børnene skal ha-
ve deres trygge og inspireren-
de opvækst. Det er herfra vi
starter hver eneste dags ind-
sats, hvad enten det er som
skoleelev, som studerende el-
ler som arbejdstager eller ar-
bejdsgiver, fåreholder, fisker
eller fanger. Bedre vilkår for
familierne betyder bedre vil-
kår for os alle, siger Daniel
Skifte.
Danmark Kalaallillu Nunaat
ataqatigiiluarput
Folketingimut ilaasortap Otto Steenholdt-ip ukiumi
qaangiuttumi suliaasa artornarnersarisimavaat Thule
pillugu isumaqatiginninniarnerit marluk
Folketingimut ilaasortaq
Otto Steenholdt, Atassut,
ukiortaam i Ch ri stian iami
qallunaallu paarnaarussivii-
ni kalaallit atugaannik
pitsanngorsaatissanik
suliniuteqarniarpoq.
For folketingsmedlem Otto
Steenholdt, Atassut, vil det
nye år byde på arbejde med
at forbedre forholdene for
grønlændere på Christiania
og for de grønlandske ind-
satte i de danske fænglser.
KØBENHAVN - Ukiumi
qaangiuttumi folketingimi su-
lineq nuannersumik ingerlasi-
mavoq, Otto Steenholdt,
Atassut, ukiortaami oqaase-
qamermini oqarpoq. - Inatsi-
sissarpassuit ukiup ingerlane-
rani suliarineqarsimapput,
takkunanngalu ikittuinnaat
nunatsinnut tunngasuusimal-
lutik.
- Suliat ilungersunamersaat
tassaasimapput Thulimi tim-
misartorsuup nakkameranut,
Thulimiullu pinngitsaalisaal-
lutik nuutsitaasimanerannut
tunngasut. Taarsiissutit ani-
ngaasanngorlugit tunniunne-
qarsimaleraluartut suli pin-
ngitsaalisaallutik nuutsitaasi-
manerat siunissami suliassaa-
voq saqqummertuartussaq.
Tamannalu kikkulluunniit
peqatigiillutik siunissami ilu-
ngersuullugu suliarisariaqar-
paat, Otto Steenholdt oqar-
poq.
Siunissaq
Folketingimut ilaasortap nu-
annersutut paasisimavaa Dan-
markimi partiit tamakkerlutik
nuantsinni pissutsinut malin-
naalluartuusut, nunatsinnullu
pitsaasuinnamik atugassaqar-
titsiumallutik eqqarsaater-
suuteqartut. Pingaartumik Ot-
to Steenholdt-ip nuannaaruti-
ginerarpaa oqaaseqaataasartut
tamatigut nunat akornanni
pitsaasunik sunniuteqartar-
mata.
- Ukiortaamili suli suliassa-
qaqaagut, minnerunngitsumik
kalaaleqatigut Danmarkimi
puigukkatut ittut annersumik
nunatta tungaanit qanorluun-
niit iliuuseqarfigisariaqartut
ilagaat Christianiami paar-
naarussivinnilu najugaqartut.
Qularutiginngilarali suliaq
ingerlanneqareersoq suli pit-
saanerusunngortinneqassa-
soq, Otto Steenholdt oqarpoq,
folketingimilu sulinerminut
tapersersuisut tamaasa qutsa-
vigai.
ASS./ FOTO: VIVI MØLLER-OLSEN