Atuagagdliutit - 09.01.1997, Side 11

Nr. 02 • 1997
11
GRØNLANDSPOSTEN
Innimigisassat qinikkanit
suusupagineqarput
1996 qinikkat annertuallaamik kukkuluttorfigisimagaat
IA-p siulittaasua Josef Motzfeldt isumaqarpoq
NUUK - Innuttaasut pigisaat
innimigalugit aamma innut-
taasut isumaat mianeralugit
naalakkersuinikkut qinikkat
ingerlatsisussaapput. IA-p siu-
littaasuata ukiortaami oqaa-
seqaatini taama aallamerpaa.
- Ingerlatsinermi nalerassat
tamakku ukiuni kingullemi
qinikkat akomanni suusupa-
geqqajaaneqarput. Qinikkat su-
li amerlavallaaqaat imminnut
pavungarsuaq inissillutik naa-
lagarsualiarisut, Josef Motz-
feldt oqarpoq nangillunilu:
- Innuttaasut katagaannatik
imminnut tapersersoqatigiil-
lutik ingerlaaseqamissaat qi-
nikkat sulinermikkut aqqutis-
siuusseqataaffigisussaavaat.
' - Nalillit innuttaasut piler-
sissimasaat pilersittuagaallu
qinikkat ullumikkutut inni-
miilliorfigiinnarsinnaanngi-
laat. Aningaasallu innuttaasut
NUUK - Enhver folkevalgt
skal basere sit arbejde i
respekt for både de værdier,
der er skabt af samfundet og
de meninger, som borgerne
formulerer. Sådan indleder
formand for IA, Josef Motz-
feldt, sin nytårsudtalelse.
- Den slags normer har på
det seneste haft tendens til at
blive tilsidesat blandt de fol-
kevalgte. Der er fortsat man-
ge blandt politikerne, som be-
tragter sig selv som herskere
og skøjter for lempfældigt
hen over den tillid, som bor-
gerne har givet dem ved deres
valg, siger Josef Motzfeldt og
fortsætter:
- De folkevalgte skal i deres
arbejde være med til at be-
kæmpe ulighed og bane vejen
for fællesskab og fremme
solidaritet i samfundet.
- De folkevalgte politikere
kan ikke fortsætte med at mis-
røgte de værdier, som sam-
fundet har skabt og fortsat
skaber. De økonomiske mid-
ler til fællesskabet, som bor-
gerne bidrager med over
deres skat, må de folkevalgte
aldrig betragte som likvide
midler, som de ubegrænset
kan bruge til dækning af de
gentagne politiske fejldispo-
sitioner.
1996 fejlslået
Josef Motzfeldt mener netop,
at 1996 har været præget af
politiske fejltagelser, som
»bebyrder den enkelte borger
og samfundet i helhed.«
Josef Motzfeldt opremser
en række forhold, hvor han
mener de regerende politikere
har fejlet, deriblandt proble-
sulinermikkut inuiaqatigiin-
nut iluaqutissatut akiliutaat
qinikkat pikkorliuutiminnut
matusissutissatut tigoriaan-
nartut ullumikkutut atulussin-
nartuaannarsinnaanngilaat.
1996 kukkuluttorfik
Josef Motzfeldt isumaqarpoq
ukioq 1996 qinikkat annertu-
allaamik kukkuluttornerisigut
»innuttaasunut nanertuutita-
qarsimasoq«.
Josef Motzfeldt-ip pissutsit
arlallit naalakkersuinikkut qi-
nikkat kukkuluttorfigisima-
saasut isumaqarfigisani taak-
kartorpai, ilaatigut KNI-mut
tunngatillugu »sulisut nukil-
laarsameqartuamerat« oqaati-
galugu.
- Naalakkersuisooqatigiit a-
merlanerussuteqarnertik taa-
lutsiullugu umiartortut, quini,
pisiniarfinni, orsussaarniar-
merne omkring KNI, hvor
»KNI-medarbejdernes selvtil-
lid og engagement nedbry-
des.«
- Laiidsstyrepartieme klam-
rer sig fast i det højtbesungne
behagelige flertal og lukker
hellere øjne og ører for de
mange bekymringer for frem-
tiden, der er blandt medarbej-
dere, besætningsmedlemmer,
lager- og butiks- og kontor-
folk. I stedet overdrages med-
arbejdernes mangeårige erfa-
ring og rutiner til mange nye
tilkaldte »eksperter«, siger
Josef Motzfeldt.
Medarbejderne i sundheds-
væsenet bliver færre og færre.
De slider i døgndrift på be-
kostning af deres familier.
Jollefiskere og fangere driver
et erhverv, hvis daglige ud-
komme mange gange blot
svarer til en alk, gør Josef
Motzfeldt opmærksom på.
For at bevare det kystnære
fiskeris betydning, må antal-
let af de havgående trawlere
skæres ned. Det kunne gøres i
forbindelse med Royal
Greenlands og dets partneres
indsættelse af deres ny flåde i
Bamtshavet til forsyning af
koncernes ny superfabrik i
Tyskland, mener Josef Motz-
feldt.
Thule
- Thulebefolkningens snart
43-årige tvangsforvisning fra
deres hjem og fangstpladser
blev der ikke skabt nogen
løsning for i 1996. Landssty-
ret lod sig helt uhørt koste
rundt af den danske regering.
Dette til trods for at utallige
beviser, nok til offentlig for-
finni allaffinnilu sulisut er-
numassuteqamerat pissutissa-
qannginnerarlugu soqutaan-
ngitsuusiaraat. Taarsiullugu
qangali sulisut suliaminnut
ilisimalersimasaat tikisitar-
passuamit nutaanit tigoorar-
neqarput, Josef Motzfeldt o-
qarpoq.
Peqqinnissaqarfimmi suli-
sut ikiliartuinnarput. llunger-
sorlutik ulloq unnuarlu, ilaati-
gut ilaqutariiussuseq pilliuti-
galugu • sulipput. Umiatsiaa-
rarsorlutik aalisartut piniartul-
lu ilaatigut ullorsuaq appap
erisakkap nalinganik taamaal-
laat isertitaqartarput, Josef
Motzfeldt erseqqissaavoq.
Sinerissamut qanittumi raa-
jarniat pingaaruteqassusiat
ingerlaannarsinnaaqqullugu
kilisaatit ikilisarneqartaria-
qarput. Assersuutigalugu
Royal Greenland-ip Rusland-
mulering af erstatningskrav,
blev fremdraget i løbet af året,
siger Josef Motzfeldt.
- For at europæerne og
nordamerikas befolkning
kunne sove trygt i den såkald-
te kolde krigs æra, er det uden
tvivl, at NATO’s hovedkvar-
ter har beordret Danmark og
USA til at installere den avan-
cerede radarteknologi i Nord-
atlantens mest velegnede lo-
kalitet, Pituffik.
- Hvis ikke landsstyret
ønsker at beskytte den danske
regering mere end at søtte
vore medborgere, inughit, så
er tiden inde til, at landsstyret
nu kræver NATO’s indblan-
ding i tvangsflytningen of-
fentliggjort. Hvorvidt Dan-
mark og USA blot har pareret
ordre fra NATO’s hovedkvar-
ter er jo end ikke undersøgt,
gør Josef Motzfeldt opmærk-
som på.
Josef Motzfeldt slutter sin
nytårstale af med at se lys-
punktet i befolkningens større
og større tilslutning til den
folkelige bevægelse for Grøn-
lands selvstændighed.
- Bevægelsen har intet med
fjendtlighed mod noget andet
land eller noget andet folk at
gøre, siger Josef Motzfeldt. -
Modstanderne af denne folke-
lige bevægelse skal ikke lade
som om, at de ikke kender til
dette. At forsøge at tillægge
bevægelsen den slags uhyr-
ligheder skyldes enten en
total misforståelse eller for-
søg på undertrykkelse af bor-
gernes lyst til at være med til
at skabe landets fremtid.
Josef Motzfeldt.
ip imartaani aalisartussanik,
russinik suleqateqarluni,
Tyskland-imi suliffissuaati-
taaminik suliassaqartitsisus-
sanik umiarsuaatitaarnissaa-
nut atatillugu tamatuma aaq-
qinneqarsinnaanera naalak-
kersuinikkut aqqutissiuuttari-
aqarparput, Josef Motzfeldt
isumaqarpoq.
Avanersuaq
- Avanersuarmiut nunaminnit
piniarfimminnillu ukiut 43-
nngulersuni pinngitsaalisaal-
lutik nigortinneqarsimanerat
ukiumi qaangiuttumi aaqqiif-
figineqanngitsoorpoq. Nunat-
sinni namminersornerulersi-
masumi naalakkersuisut dan-
skit naalakkersuisuinit akue-
rineqarsinnaanngitsumik naa-
lakkisaartinneqarpoq, naak
taarsiissuteqaqqusinissamut
toqqammavissatut 1996-inti
uppernarsineqartut naantma-
rujussuaraluartut, Josef Motz-
feldt oqarpoq.
- Sorsunneq nillertumik
taaneqartup peruttulernerani,
amerikkarmiut europallu ki-
taamiut eqqissillutik sinissin-
naaqqullugit NATO-p Dan-
mark USA-lu naalakkersi-
massavai Atlantikup avan-
naani radarteknologi atorlugu
piukkunnamerpaami, »Pituf-
fimmi«, alapemaarsuivimmik
pilersitseqqullugit.
- Innuttaqatitta »inughuit«
ikiomissaanniit kalaallit naa-
lakkersuisuisa danskit naalak-
kersuisui asattuukkumane-
ruppatigik taava Pituffimmi
sakkutooqarfiliorsimanermut
NATO-p qanoq akulerusima-
simaneranut pappialatigut up-
pemarsaatissat saqqummiun-
neqarnissaat naalakkersuisut
piumasarisariaqarpaat. Nuut-
sitsisimanermimi Danmark
USA-lu NATO-mit naalattus-
siaannaasimanersut suli misis-
sorneqanngilaq, Josef Motz-
feldt erseqqissaavoq.
Josef Motzfeldt oqalugia-
anni naggaserlugu oqarpoq
nunatta namminersulivinnis-
sannik innuttaasut akomanni
suliniamerup an nertu nerujar-
tuinaartumik katersuuffiusi-
manera eqaamasassat pi-
ngaamersarigaat.
- Namminersulivinnissa-
mik suliniamermi nuna alla-
mik sumilluunniit inuiannik
kikkunnilluunnit ajattuiniar-
neq pineqanngimmat akerliu-
niartut nalusuusaartariaqan-
ngilaat, innuttaasut tamani ta-
maani isummersorfigalugu o-
qallisigissagaat. Taamami
isumaqartitsiniarneq inuiaat
ataatsimoorfeqarusunneran-
nik paatsuuinerunngikkuni
tunngavilersugaanngitsumik
suujunnaarsitsiniameruvoq. I-
nuiaalli kikkuugaluartut nuki-
tik katippatigik tamanna nu-
narsuarmi pissaanermit alla-
mit ajugaaffigineqarsinnaan-
ngilaq.
Folkevalgte misrøgter
samfundets værdier
1996 har været præget af politiske fejltagelser, mener
formand for IA, Josef Motzfeldt
Akisussaassuseq -
politikkip iluani amigaat
Inuiaqatigiinni ajornartorsiutit
amerlagaluaqisut Akulliit Partiiat
uniinnarusunngitsoq siulittaasup
ukiortaami oqaataaseqaammini
oqariartuutigaa
NUUK - Akulliit Partiiata i-
sumaa malinneqassappat aki-
sussaassuseq, piviusorsiorneq
qaammarsaanerlu tassaapput
qitiusut pingasut 1997-imi
tunngaviusariaqartut.
Siulittaasup Bjarne Kreutz-
mann-ip ukiortaami oqaase-
qaammini erseqqissarpaa aki-
sussaasuseq politikkip iluani
amigaataasoq.
- Tamarmik pisortatigut
annertunerusumik aningaa-
sartuuteqarniarput, kisianni
aningaasat suminngaanniissa-
sut oqallisigiumaneqanngi-
laq. Politikikkut akisussaas-
suseq tigujumaneqanngilaq,
Bjarne Kreutzmann allappoq
nangillunilu.
- Politikikkut oqallinnermi
piviusorpalaarneq amigaataa-
voq. Amerlavallaartunik pi-
lersinneqartarpoq piaaraluni
piaarinaniluunniit innuttaasut
iluanni isumallualussinnar-
titsineq kinguneqartitsiuartoq
- innuttaasunik pakatsisitsi-
nermik.
- Tamanna nutaajunngilaq,
ukiumiit ukiumut uteqqiattuar-
poq politikikkullu akisussaas-
sutsip tigujumaneqannginnera
kingunerisarpaa, imaattar-
pornti arlaannaataluunniit ti-
gusariaqanngikkaa. Politikik-
kut puigutuneqarpallaaqaaq -
tusagassiorfinnittaaq.
Oqallittoqanngilaq
- Inatsisartuni oqallisigine-
qartunut tunngasunik innut-
taasut akomanni oqallinne-
qanngippallaarpoq. Aalia-
ngikkat piviusunngortinne-
qartamissaat amigaateqarpoq.
Tamakkiisumik innuttaasunut
tamanut paasisitsiniaaneq -
aamma politikerinut - inuiaqa-
tigiit qanoq ittut inuuffigigivut
paasissagaat oqallinnerlu pe-
qataaffigalugu piviusorpala-
artumik tunngaveqarluni pior-
sameqamissaat anguniarlugu.
Ajornartorsiutit qaangigas-
saanngitsutut isikkoqarsin-
naasut amerlagaluaqisut
Akulliit Partiiat uniinnaru-
sunngilaq.
- Ajornartorsiutit qaanger-
niagassaapput, ajomartorsiu-
tilli ilaannaalluunniit qaa-
ngerneqassappata inuiaqati-
giit ilutsinni tamatta peqataa-
tinneqarnissarput pisariaqar-
luinnaqqissaarpoq. Neriuuti-
galugu tamatuma tungaatigut
suli suleqatigiilluarnissarput
kikkut tamaasa ukiortaami
pilluaqquagut.
Bjarne Kreutzmann.
Manglende politisk
ansvarlighed
Selvom der er mange problemer i
samfundet vil Akulliit Partiiat ikke
give op, er budskabet i formandens
nytårsudtalelse
NUUK - Stod det til Akulliit
Partiiat skulle ansvarlighed,
realisme og oplysning være
de tre nøgleord, som det nye
år, 1997, skulle fokusere på.
I nytårsudtalelsen fra for-
mand Bjarne Kreutzmann
slås det fast, at ansvarlighed
er en mangelvare i de politi-
ske kredse.
- Alle vil have større offent-
lige udgifter, men ingen vil
diskutere, hvor pengene skal
komme fra. Der er ingen, der
tager det politiske ansvar,
skriver Bjarne Kreutzmann
og fortsætter.
- Der mangler realisme i de
politiske diskussioner. Alt for
ofte skabes der bevidst eller
ubevidst falske forhåbninger i
befolkningen. Det skaber kun én
ting, nemlig skuffede borgere.
- Dette er ikke nyt, men det
bliver ved og ved år efter år,
og det medfører at ingen tager
det politiske ansvar, for der er
ingen der behøver at tage det.
Der er nemlig ingen politiske
hukommelse - heller ikke i
medierne.
Ingen debat
- Der er ingen folkelig debat
om de emner, der diskuteres i
Landstinget. Formidlingen af
beslutningerne er mangelfuld.
Der mangler en bred folkeop-
lysning med det formål at alle
- også politikerne, bliver be-
vidste om, hvad det er for et
samfund, vi lever i, siger
Bjarne Kreutzmann.
Selvom der er så mange
problemer, at det kan virke
uoverskueligt, så vil Akulliit
Partiat dog ikke give op.
- Problemer er til for at bli-
ve løst. Men det er tvingende
nødvendigt, at hele samfundet
medvirker, hvis disse proble-
mer blot delvist skal rettes op,
siger Bjarne Kreutzmann,
mens han slutter af med et
håb om fortsat godt samarbej-
de og et godt nytår til alle.
ASS7 FOTO: VIVI MØLLER-OLSEN