Atuagagdliutit - 09.01.1997, Side 12

12
Nr. 2-1997
INUK, POLITIKERI, TAALUORTOQ
Moses Olsen toqunneqarnissaminut qunusaarneqarluni Københavnip aqqusernisigut malersorneqarpoq
MOSES OLSEN
MENNESKER
NUUK(JB)- 1973-imi junimi
sulinngiffeqarlunga Sisimiu-
nut aallarsimatsiartunga stats-
minister Anker Jørgensen-ip
sianerfigaanga emerlunga
Københavniliaqqullunga qin-
nuigalunga, misigisaralu
taanna puigunngisaannarpara.
Moses Olsen, nutserisutut
soraarummeersimasoq, folke-
tingimut inatsisartunullu ilaa-
sortaasimasoq, naalakkersui-
sunut ilaasortaasimasoq aam-
malu partiimik Siumumik
aallartitseqataasut pingajori-
simasaat marlunngomermi u-
lapaarfiusumi ualikkut inuu-
nini pillugu - imaluunniit a-
ngumerisinnaasagut pillugit -
AG-mut oqaluttuarpoq. Poli-
tiki eqqartussanagu isumaqa-
tigiikkaluarpugut, kisiannili
tamanna annertoqimmat ilan-
ngutinngitsoorsinnaasiman-
ngilarput.
- Erhardt Jacobsen-ip paa-
sitissimavaa naalakkersuisut
taaseqatigisinnaanagit, taa-
maammallu ikinnerussuteqa-
lertussaammata uanga Dan-
markiliartinneqartariaqartu-
nga, Moses Olsen oqaluttuar-
poq.
- Folketingimi inissisima-
ninni pingaaruteqarsimavu-
nga. 1971-imi qinersinerup
kingorna folketingimi ilaa-
sortat marlunnut avissimasut
tamarmik immikkut 89-iup-
put - borgerlige-t socialisti-
ske-llu, taamaammallu sooru-
nami politikikkut illersuinera
aallaqqaataanilli soqutiginaa-
teqarluarsimalluni. Qinersi-
nerup unnuaani Nuummit Si-
simiunut umiarsuarmik inger-
laartillunga radioaviisimit
John Lynge-p umiarsuup ra-
diuatigut aperaanga kikkut il-
lersorusunnerikka. Malissior-
nitsinni najumminiarsuaarto-
rujussuuvunga, assammalu
aappaa najummissutigisara i-
sigalugu oqarpunga eqeqqora
saamiup tungaanut tikkorsi-
masoq. Taamaalillunilu oqaa-
tigineqarpoq Jens Otto
Kragh-ip naalakkersuisui ta-
persersomiarikka. Tamanna-
lumi aamma soorunami kuk-
kuniviunngilaq.
Anker Jørgensen-ip
aaqqikkumaarpaa
- Sisimiunulli uteqqeriarta.
Statsministerinngortup Anker
Jørgensen-ip atorfissaqartip-
paanga, kisiannili piffisaq
taanna sulinngiffigaara. Ilin-
niartitsisut tamarmik sulin-
ngiffeqarput, aammalu qanoq
ilillunga Danmarkimut inis-
sarsisinnaavunga.
- Statsministerili isumaqar-
poq tamanna aaqqissinnaallu-
gu. Mittarfimmut saaffigin-
niinnaqquaanga, tamarmin-
ngooq iluatsissammata.
- Aqaguttoq ilinniartitsisoq
ataaseq naammagittaattoru-
jussuanngorpoq, tamannalu
soorunami ajuusaarnaraluar-
poq, kisianni Kangerlussuar-
mut tikinnera imaannaannge-
qaaq. Forbindelsesofficeri
parsiaavoq, ataqqinnippalul-
lunilu ilassisinnarlunga oqar-
figaanga »Danmarkimut tim-
misartorsuarmut ingiaqatigi-
nissannut« qinnuigineqarsi-
malluni.
- Tamannali aallaqqaataan-
naavoq, Moses Olsen nangip-
poq. - Tamatuma kingorna i-
lungersuanangaatsiartunik pi-
soqarpoq.
- Kastrup-ip mittarfiani i-
lanngaaserisut aqqusaalerikka
politiit inuinnartut atisalersor-
simasut marluk unitsikkamin-
nga aalajangersimarpasisso-
rujussuullutik timmisartumut
uteqquaannga. Oqaluttuup-
paannga toqunneqarnissannut
sioorasaarutinik arlalinnik
politiit ilisimatinneqarsima-
sut. Illuatungiliuttunut illersu-
isut nuannarisimanngilaat At-
lantikup avannaanit folke-
tingimut ilaasortat qallunaat
suliaannut akulerunnissaat, u-
angalu naalakkersuisunik an-
naassiniartariaqannginnerar-
paannga.
- Taamani inuusuttuuvu-
nga, pissutsillu pikkunaralua-
qisut qiimmisaarlunga oqar-
punga qallunaat taama unga-
sitsigitillunga eqqorsinaa-
gaannga ilimaginagu. Piniar-
tut qunutitsiniarlutik sioora-
saarisimagaluarpata annilaa-
ngavissussagaluarpunga.
Kunngikkormiut inaat
- Marluullutilli ilungersuaso-
rujussuupput, taamaallutalu
peqquneqarpugut kunngik-
kormiunut immikkoortorta-
mukaqqulluta - ilanngaaseri-
sut allallu avaqqutiinnarlugit -
taamatullu pineqameq ataq-
qinnippalaarneruvoq, kun-
ngikkormiunuinnaq atuuttoq.
Taamani suli kimittuunik imi-
gassartortarpunga, sassaaller-
figineqaramalu whisky-mik
qinugama puiaasaq ilivitsoq
aggiuppaat.
- Tunuatigoortarfikkut »bii-
lit« omippagut - uannut li-
mousine-t qiterlinngorlugit
politiit biiliinik siuleqarluta
malitseqarlutalu. Anngutin-
ngitsiartugut tusagassiortoq
assiliivilerluni saannut pisse-
riataarpoq. Taannali emerluni
tigusarineqarpoq, ikinnguti-
malu angussuit oqarfigaannga
nalunartut pillugit taamatut
pisoqartoq.
- Ingerlaaqatigiit aallaqqip-
put, naallu uisanartunik na-
laataqamissara sapinngisamik
pinngitsoortinniarneqaraluar-
toq tusagassiortut ilaasa suso-
qamera ilisimareerpaat. Tusa-
gassiortut biiliat limousine-t
saannut periataarpoq, opera-
tionschefilu højttalerikkut su-
aartoq tusarpara: - Ugguuna
saamimmut sangugit!
- Tullersortaa, tullersortigi-
simassavaa, uippallerluni o-
qarpoq: - Kisiannimi iner-
teqqutaavoq, siumuinnaq aq-
qutaavoq!
- Allagartaq sussarsuaq, pi-
soitaq oqarpoq, - ingerlapal-
laannarit...!
- Oqimaalutaavimmi oqi-
maaloquttatut pingaarutilittut
atomeqarnera nuannarilinngi-
saannarpara, Moses Olsen i-
lungersuanimininnguani avii-
simi quppemerit arlallit ator-
lugit oqaluttuarineqarsinnaa-
galuaq naggaserlugu oqar-
poq. - Taamaammat Anker
Jørgensen nalunaarfigaara
nammineerniartariaqamerar-
lugit. Erhard naalatsissin-
naanngikkunikku imminnut
ajalusoortittussaapput. Nag-
gataagummi aamma politi-
keritoqarsuup Per Hækkerup-
ip qinersinngitsiarnermi Er-
hard Jacobsen sumik piner-
poq isussuuppaa, tamatumalu
kingorna »pissusissamisoor-
tumik« taasivoq. Qanoq oqar-
figineqarnersoq paasinngi-
saannarpara.
Aalisartoq piniartorlu
Moses Olsen aalisartussatut
piniartussatullu perorsagaasi-
mavoq. Qangaanerusoq emeq
angajulleq inuussutissarsium-
mik taassuminnga ingerlatit-
seqqittussatut perorsarneqar-
tarpoq. Taamani iteriamissara
ilikkarpara, ullaaralaakkullu
kisimiikkaangama ilaanneeri-
arlunga anersaara angalaartit-
tarpara. Taamaasigaangat
taalliomissamut, misigissutsit
malussaatillu oqaasinngortil-
lugit nassuiamissaannut, taa-
maalillunilu allanut ingerla-
teqqinnissaannut piffissan-
ngortaipoq.
- Sooq allattarpit?
- Aap, sooq allattarpunga.
Allattarpunga anersaama ti-
kikkaanganga - isumassarsi-
orsinnaaleraangama. Imaas-
sinnaavoq aliasuuteqangaatsi-
artunga imaluunniit nuan-
naartunga qiimasuttungaluun-
niit. Pisimasut alianartuusin-
naapput imaluunniit nuanner-
suusinnaallutik pilluarnartuu-
sinnaallutilluunniit.
- Assersuutigalugu emera
inunngorsimatsiarluni toqum-
mat, imaluunniit panipput
inunngornermini ajoqusertoq
qulingiluanik ukioqarluni to-
qummat. Imaluunniit uper-
naarpalaalerluni seqernup
kissarnerminik ukioq ajugaaf-
figigaangagu, inuusuttullu
tujuulussuatik peerlugit uum-
marissigaangata.
- Qanga allattalerpit?
- Realskolimiinninni aallar-
tippunga. Meeqqat atuarfian-
ni angusilluareerlunga Aasi-
anni efterskolernissannut ka-
jumissaarneqarpunga. Nuk-
kama marluk piniartutut i-
nuussutissarsiorneq ingerla-
teqqissinnaagaat ataatama
naammagimmagu aallarnis-
sannut akuerineqarpunga.
- Aasianniinnerali nuanna-
rinnginnakku rektori aperaara
ukioq kingulleq atuarfissara
taamaatiinnarsinnaanerlugu.
Ilungersoruma taamaaliorsin-
naanissannut akuerineqarpu-
nga, taamaaliorpungalu. Taa-
maammat ukiumik åtaatsimik
sioqqutsillunga realskoleriar-
punga.
- Ullut ilaanni Sisimiut eq-
qaanni angallammik umiuso-
qarluni Olsen-erpaaluit aju-
naaqataasimammata Inooraq
Olsen uangalu rektoriliaqqu-
neqaipugut. Inooqqap ilaqu-
taanik ilaasoqanngilaq, kisi-
anni nukkakka marluk ilaqu-
tamalu ilaat amaq angallam-
mut ilaasimapput, taamaalil-
lunilu ataatama kingornus-
sisussaqamerminik takorluui-
nera aserorpoq.
- Aap, taava realskolemi
atuaminni taalliortalerpunga.
Ingerlaqqippoq
Moses Olsen inuit poqersut
ilinniakkamik ingerlatitseq-
qittussatut kajumissaameqar-
tut ilagaat. Københavnimi
gymnasiamut »nassiunneqar-
poq«. Østre Borgerdyds
Gymnasium-imut pivoq.
- Ilinniarfimmut kusanartu-
mut pisimallunga ilisiman-
ngilara. Aatsaat kingomatigut
paasilerpara Danmarkimi aki-
mamit Østre Borgerdyd-imi
ilinniartuusarsimasut. Uanga-
lu tassani ilinnialerpunga.
- Tassaniissimatsiareerlu-
nga qatsulluinnarlugu anger-
lamiarlunga eqqarsalerpunga,
kisiannili aalajangivinnissa-
ma tungaanut eqqarsarluaq-
qaarpunga. Ullullu ilaanni eq-
qarsaleriataarpunga »qallu-
naajaqqat tamaaniinnertik ar-
tunngippassuk aamma uanga
sapinngilanga«, taamaam-
mallu ipummersinnarlunga
MENNESKE, POUTIKER, DIGTER
Moses Olsen blev truet på livet og var genstand for en menneskejagt gennem Københavns gader
NUUK(JB) - Jeg var lige
taget på ferie i Sisimiut, da
jeg i juni 1973 blev ringet op
af statsminister Anker Jør-
gensen, som bad mig komme
til København øjeblikkeligt,
og det skulle blive en oplevel-
se, jeg aldrig glemmer.
Det er Moses Olsen, trans-
latør, tidligere folketingsmed-
lem og landstingsmedlem,
landsstyremedlem og tredje-
delen af den hjernetrust, der i
sin tid førte til dannelsen af
Siumut-partiet, som her på
AG en foijaget tirsdag efter-
middag fortæller om sit liv -
eller det, vi kan nå af det. Vi
havde på forhånd aftalt, at det
ikke skulle handle om politik,
men netop denne historie er
så ekstrem, at vi ikke kan lade
være. ,
- Det var noget med, at
Erhardt Jacobsen havde sig-
naleret, at han ikke kunne
stemme med regeringen, og at
den derfor kunne komme i
mindretal, og derfor skulle
jeg absolut hentes til Dan-
mark, fortæller Moses Olsen.
- Det var jo sådan, at jeg
havde en position i Folketin-
get, der kunne gøre mig til
tungen på vægtskålen. Efter
valget i 1971 stod der 89-89
til de to blokke i tinget - den
borgerlige og den socialisti-
ske, og derfor var mine politi-
ske sympatier naturligvis fra
starten særdeles interessante.
Da jeg på valgnatten befandt
mig ombord på et skib mel-
lem Nuuk og Sisimiut, kaldte
radioavisens John Lynge mig
over skibsradioen spurgte,
hvem jeg ville støtte. Jeg hav-
de i virkeligheden rigelig
travlt med at holde mig fast
under skibets rulninger, og
mens jeg iagttog mine ene
hånd, som jeg holdt mod
skottet, sagde jeg, at min lille-
finger pegede til venstre. Det
blev så udlagt sådan, at jeg
ville støtte Jens Otto Kraghs
regering. Og det var selvføl-
gelig heller ikke helt forkert.
Det skulle Anker
Jørgensen nok klare
- Men tilbage til Sisimiut.
Den nye statsminister, Anker
Jørgensen, havde brug for
mig, men det var ferietid. Alle
skolelærerne skulle på ferie,
og hvordan skulle jeg få plads
til Danmark?
- Det mente statsministeren
nu nok, han kunne klare. Jeg
skulle bare henvende mig i
heliporten, så ville alt ordne
sig.
- Her var der en skolelærer,
der næste dag blev meget util-
freds, og det var selvfølgelig
beklageligt, men ved ankom-
sten til Kangerlussusaq var
der stil over det. Forbindel-
sesofficeren var mødt op og
gjorde pænt honnør og sagde,
at han var blevet bedt om »at
ledsage Dem til Danmarks-
maskinen«.
- Men det var kun begyn-
delsen, fortsætter Moses Ol-
sen. - Herefter blevet det tem-
melig dramatisk.
- På vej gennem Kastrup
Lufthavns toldfri blev jeg
standset af et par civilklædte
politibetjente, som meget be-
stemt bad mig gå tilbage til
flyet. Her fortalte de mig, at
politiet havde fået flere med-
delelser om dødstrusler mod
mig. Det var tilhængere af op-
positionen, der ikke kunne
lide, at de nordatlantiske fol-
ketingsmedlemmer blandede
sig i interne danske anliggen-
der, og jeg skulle ikke bryde
mig om at gribe ind og redde
regeringen.
- Dengang var jeg ung, og
trods den noget bombastiske
situation tog jeg det fra den
muntre side og sagde, at jeg
nu ikke havde særlig tiltro til,
at danskerne kunne ramme på
den afstand, der kunne blive
tale om. Havde det været sæl-
fangere, de truede med terror,
så havde jeg været virkelig
nervøs.
Kongelogen
- Men de var meget alvorlige
begge to, og på et tidspunkt
kom der ordre om, at vi skul-
le begive os til kongelogen -
uden om told og alt muligt -
og der var der en betjening,
som kun de kongelige fortje-
ner. Det var endnu, mens jeg
drak stærkt alkohol, og da jeg
blev tilbudt en drink, bad jeg
om en whisky, men de kom
med en hel flaske.
- Ad bagvejen begav vi os
til »bilerne« - min limousine i
midten og en politibil for og
bag. Men lige før, vi nåede
frem, sprang en journalist hen
mod mig med et kamera. Han
blev dog straks overmandet,
for som mine hårdkogte ven-
ner sagde, så kan man aldrig
vide.
- Kortegen satte sig i gang,
og selvom der var gjort alt
for, at jeg skulle undgå tumul-
ter, var nogle pressefolk ble-
vet klar over afledningsma-
nøvren. En pressebil pressede
sig ind foran limousinen, og
jeg hørte i højttaleren, at ope-
rationschefen råbte: - Sving
til venstre her!
- Hans næstkommenderen-
de, må det have været, var
målløs, og sagde: - Men det er
forbudt, der er ensrettet!
- Til helvede med skiltet,
sagde chefen, - og kør som
bare f.J