Atuagagdliutit - 09.01.1997, Page 14

14
Nr. 02 • 1997
7^1ag'ap'c/é/'a
GRØNLANDSPOSTEN
Meeravissiat »eqqortumik«
ilaqutaanngillat
Meeravissiat peqatigiiffiat angajoqqaaviit kikkuunerinik
paasitinneqarsinnaatitaarusuppoq
lndalik Helkærn-ip angajoqqaaviit kinaanerinik
paasisaqarsinnaatitaanissaq angorusuppaa.
lndalik Helkæm vil have ret til at kende sin biologiske forældre.
NUUK(JB) - Meeravissiat
peqatigiiffianni »Napaartoq -
kinaavunga«-mi ilaasortat
meeraanngillat. Inersimasuu-
nerupput, meeraagallarner-
minni meeravissianngorsima-
sut, immikkoortitaasutut mi-
sigigamik akimmisaarfeqar-
lutillu ajomartorsiuteqartut.
Peqatigiiffiup siulittaasua
lndalik Helkæm nammineer-
luni ajornartorsiuteqarpoq,
meeravissiat »kinaanermin-
nik« paasinninnissamut pisor-
tatigoortumik akuerineqar-
nikkut aaqqinneqarsinnaaso-
risaminik. Taamaammat nuna
tamakkerlugu 150-it missaan-
niittunik peqateqarluni anga-
joqqaaviit kikkuunerinik inat-
NUUK(JB) - Det er ikke
børn, der er tale om i forenin-
gen af adopterede »Napaartoq
- Hvem er jeg«. Det er for det
meste voksne mennesker, der
var adopterede som børn og
nu går mndt med nogle hæm-
ninger og problemer, fordi de
føler sig udenfor.
Foreningens formand, Ind-
alik Helkæm, slæber selv
mndt på nogle problemer, som
han mener kan løses gennem
en officiel anerkendelse af
adopteredes ret til at få at vide
»hvem de er«. Derfor forlan-
ger han og cirka 150 andre ud
over det ganske land at få en
lovsikret ret til at kende deres
biologiske ophav. Men det er
svært at få øje på de proble-
mer, denne ret kan løse.
lndalik Helkæm fortæller
selv, at de adopterede føler
sig udenfor, fordi de oftest ik-
ke regnes for fuldgyldige fa-
miliemedlemmer. Der gøres
forskel på de adopterede og
det biologiske afkom, og de
færreste kender efter hans
mening til en kærlig mors el-
ler fars varme omsorg.
- Vi har altså ingen familie
som andre mennesker, og vi
kender ikke vort biologiske
ophav, siger lndalik Helkæm.
- Jeg sad selv i julen og kigge-
de ud ad vinduet med mine
bøm, og nede på vejen gik
mennesker afsted til besøg hos
deres familier, belæsset med
gaver og fyldt af glæde over
familiefællesskabets værdier.
- Vi føler os udenfor, siger
han rent ud, - nærmest kasse-
rede. Og vi har derfor krav på
at vide, hvoraf vi kommer.
Hvem er vi? Hvad er vi?.
sisitigut pisinnaatitaaffeqaler-
nissaq piumasaraat. Kisianni
pisinnaatitaaffeqalernikkut a-
jomartorsiutit suut aaqqinne-
qarsinnaanersut takujumi-
naappoq.
lndalik Helkærn oqaluttu-
arpoq meeravissiat immik-
koortinneqartutut misigisar-
tut, amerlanertigut ilaqutavit-
tut naatsorsuunneqameq ajor-
amik. Meeravissiat meeraviil-
lu assigiinngitsunik pineqar-
tarput, isumaqarporlu ikinner-
paat anaanap ataatalluunniit
asanninnerat misigisaraat.
- Taamaammat allatulli ila-
qutaqanngilagut, angajoqqaa-
vigullu kikkuunersut nalua-
gut, lndalik Helkæm oqar-
Lovgivningen
De adopterede er allerede i
dag sikret lighed med deres
adoptivsøskende. Loven sik-
rer en fuldstændig lige ret i
arveforhold og i enhver anden
forbindelse under opvæksten.
Men det er ikke nok, mener
lndalik Helkæm og hans lidel-
sesfæller. - Den ligestilling
respekteres nemlig ikke af
adoptionsfamilieme, der net-
op i Grønland er slemme til at
gøre forskel på deres biologi-
ske bøm og dem, de har taget
til sig. Det er derfor, vi vil ha-
ve ret til at vide, hvem vor
biologiske familie er.
Det er her, logikken svigter
for udenforstående, og AG
spurgte lndalik Helkærn,
hvad han og hans ligesindede
vil med en familie, der tidli-
gere i livet ikke har kunnet
påtage sig ansvaret for at
opdrage deres børn.
- Jeg kan godt se, hvad du
mener, men det er vigtigt for
os, der føler, at vi står uden-
for, at vide, hvem vi er, svarer
lndalik Helkæm. - Og det kan
da godt være, det ikke bliver
nogen succes, men vi føler
det som et helt berettiget krav,
at vi får denne ret - at vi bliver
taget alvorligt som menne-
sker, der har brug for at kende
vor baggrund og mangler
familiemæssige relationer.
Grønland er ikke
Danmark
lndalik Helkæm giver desu-
den udtryk for, at den gælden-
de lovgivning er en dansk
lovgivning.
- Den tager ikke udgangs-
punkt i de grønlandske reali-
teter. Vi lever i dag i små
poq. - Juullinti meeqqakka it-
suanisaaqatigalugit aqqusi-
nermi inuit poortukkanik u-
likkaarlutik ilaqutariinnerullu
naleqassusianik nuannaarute-
qarlutik ilaquttaminnut pular-
rattut isiginnaarpakka.
- Immikkoortitaasutut misi-
gisimavugut, isertuarani oqar-
poq, - igitaasimasutulluunniit.
Taamaammat kikkunnit aal-
laaveqamerluta paasisinnaa-
sariaqarparput. Kikkuuvugut?
Suuvugut?
Inatsisit
Meeravissiat ullumikkut qa-
tanngutisiamisulli naleqarti-
ginissaat qulakkeerneqareer-
poq. Kingornussisussaatitaa-
samfund - som vi altid har
gjort - og før i tiden vidste
man altid, hvor man kom fra,
og hvem ens oprindelige for-
ældre var. Det var en naturlig
ting i Grønland, og det er den-
ne ret og denne grønlandske
tradition, vi ønsker at få gen-
optaget.
- Derfor har vi taget kontakt
med socialreformkommissio-
nen, der har flere politiske
medlemmer med samme bag-
grund som os, og de er lyd-
høre. Formanden Ruth Heil-
mann bryder sig heller ikke
om hemmelighedskræmmeri-
et omkring adoptioner og vil
arbejde på, at vi får ret til at
vide, hvem vore virkelige
forældre er.
- Det sætter vi nu vor lid til,
siger lndalik Helkæm, - men
vi vil alligevel nu prøve at
trænge igennem med vore
synspunkter over en bred
front for at sikre, at Landstin-
get til sin tid vil tage tråden op
efter socialreformkommissio-
nens arbejde og tilpasse en
grønlandsk lovgivning de
grønlandske forhold og vore
behov.
Identitetskonflikten
»Napaartoq - Hvem er jeg«
har trukket en del på cand.
psyk. Kiistat Wimmer Han-
sen, som har været med til at
tilrettelægge arbejdet med en
del af foreningens problem-
stillinger. Hun siger til AG, at
adoptivbørnene ofte føler en
stærere identitetsonflikt end
andre, fordi de enten ved, at
de ikke rigtigt hører til famili-
en, eller fordi omgivelserne
giver dem et falsk billede af,
at de hører til en familie, de
nermut peroriartornermullu
atatillugu atugassaqartitaa-
nermut tamakkiisumik nali-
giisitaanissaq inatsisitigut qu-
lakkiigaareerpoq.
Tamannali naammanngit-
soq lndalik Helkæm atugarli-
oqatinilu isumaqarput. - Assi-
giimmik pineqartussaatitaa-
neq angajoqqaarsianit ataq-
qineqarneq ajorpoq, Kalaallil-
lu Nunaanni angajoqqaat taa-
maattut meeravimminnik
meerarsiaminnillu immik-
koortitsisarnerat ingasareer-
poq. Taamaammat kikkut aal-
laavigerpiarnerlugit paasin-
nisssinnaatitaanissarput angu-
niarparput.
Taamatut oqarnera paasisi-
egentlig ikke er en del af.
- Den almene søgen efter
en mening med livet er af-
hængig af menneskets gene-
relle opværkst, hvor identite-
ten og personligheden ud-
vikles udfra tilværelsens giv-
ne betingelser, siger Kiistat
Wimmer Hansen. - Vi spejler
os i dagligdagens begivenhe-
der, hvor især familien har
afgørende betydning.
- Men familien for de adop-
terede er ikke deres »rigtige«
familie, og derfor er grundla-
get for udvikling af identitet
og personlighed falsk.
- Det er også derfor, de
adopterede ofte kan have en
oplevelse af at »svæve frit«,
en følelse af ikke at høre til
nogle steder og at være ander-
ledes, en oplevelse af mindre-
værd og lav selvtillid.
- Myterne fra gammel tid
fortæller os om de vanskelige
vilkår, adoptivbørnene har le-
vet under, siger Kiistat Wim-
mer Hansen, - og der er al
mulig grund til at tro, at leve-
vilkårene stadig for nogles
vedkommende er de samme.
- Tror du, man løser nogle
af disse problemer med en
lovsikret ret til at kende sine
biologiske forældre ?
- Det er ikke sikkert, og jeg
tror endog, at vi må erkende,
at biologiske forældre, der har
måttet opgive deres børn, kan
have krav på anonymitet.
Men jeg føler, at det er gun-
stigt med en fokusering på
problemet, og den debat og
dialog, vi kan skabe gennem
foreningens krav, kan være
med til at skabe den helt nød-
vendig forståelse for de adop-
teredes problemer.
masaqanngitsut paatsuunga-
nerulersittarpaat, AG-llu in-
dalik aperaa ilaquttat inuu-
nermi siusissukkut meeqqa-
minnik perorsaanissamut aki-
sussaaffimmik tigusisinnaasi-
manngitsut atugarlioqatinilu
suliarineraat.
- Qanoq isumaqamersutit
paasisinnaavara, kisianni ua-
tsinnut immikkoortinneqar-
tutut misigisimasunut kinaa-
nerluta paasinninnissarput pi-
ngaaruteqarpoq, lndalik Hel-
kærn oqarpoq. - Imaassinnaa-
voq iluatsitsinngitsugut, misi-
gisimavugulli taamatut pisin-
naatitaaffeqalernissatsinnut
piumasaqarnissarput eqqor-
tuusoq - inuttut tunuliaqutta-
minnik paasinnittariaqartutut
ilaquttanillu attuumasaqar-
nermik amigaateqartutut ilu-
ngersuunneqalemissarput.
Kalaallit Nunaat
Danmark-iunngilaq
Kiisalu lndalik Helkærn er-
seqqissaavoq inatsisit atuuttut
qallunaat inatsisigigaat.
- Kalaallit Nunaanni pissu-
siviusut aallaavigineqanngil-
lat. Inuiaqatigiinni mikisuk-
kaani inuuvugut - taamaattua-
annarsimavugullu - siomati-
gullu suminngaanniit aallaa-
veqarneq angajoqqaaviillu
kikkuuneri ilisimaneqartuar-
simavoq. Tamanna Kalaallit
Nunaanni pissusissamisoor-
tuuvoq, aammalu pisinnaati-
taaffik taanna kalaallillu ileq-
quat uterteqqikkusupparput.
- Taamaammat inunnik isu-
maginninnermik iluarsartuus-
seqqinnissamut ataatsimiitita-
liarsuaq politikerinik arlalin-
nik uatsitulli tunuliaqutaqar-
tunik ilaasortalik attaveqar-
figaarput, tusaaniarpaatigullu.
Aammattaaq siulittaasup
Ruth Heilmann-ip meeravis-
siartaartarnermi isertuartar-
nerujussuaq nuannarinngilaa,
kikkullu angajoqqaavigineri-
gut paasisaqarsinnaalersinni-
arluta suliniuteqamiarluni.
- Tamanna isumalluarfi-
gaarput, lndalik Helkærn
oqarpoq, - kisianni isumma-
gut amerlasuunut saqqummi-
unniarniarpagut, taamaalior-
nitsigut qulakkeerniarlugu
inatsisartut inunnik isumagin-
ninnermik aaqqissuusseqqin-
nissamut ataatsimiititaliaata
suliaanik ingerlatitseqqinner-
minni kalaallit inatsisaasa
kalaallit atugaannut pisaria-
qartitatsinnullu naleqqussaa-
nissaat.
Kinaassutsimik
paatsiveerutitsineq
»Napaartoq - kinaavunga«-p
cand. psyk. Kiistat Wimmer
Hansen ikiortigingaatsiarpaa,
taannalu peqatigiiffimmi a-
jomartorsiutit ilaasa sulissuti-
gineqamerini aaqqissueqataa-
simavoq. Taanna AG-mut o-
qarpoq meeravissiat akuttun-
ngitsumik allanit kinaassutsi-
minnik paatsiveerussisartut,
nalusannginnamikku ilaquta-
riinnut atavinnatik imaluun-
niit ilaqutariinnut ilaginngisa-
minnut atasutut avatangiisit
isumaqalersittarmatsik.
- Inuunerup isumaanik ujar-
lernermi nalinginnaasunti i-
nuup peroriartomera tamakkii-
soq apeqqutaasarpoq, tamatu-
manilu kinaassuseq inuttullu
pingaassuseqameq inuunermi
atukkat tunngavigalugit ineri-
artortarpoq, Kiistat Wimmer
Hansen oqarpoq. - Ulluinnami
pisartut tarrarsuutigisarpagut,
tamatumanilu ilaqutariit pi-
ngaaruteqarl u i n nartarpu t.
- Kisiannili meeravissiat
ilaquttatik »ilaqutavigisanngi-
laat«, taamaammallu kinaas-
susaat inuttullu pingaassusaat
eqqunngitsunik tunngaveqar-
lutik ineriartortarput.
- Taamaammat meeravissi-
at akuttunngitsumik »silaan-
narmiittutut« misigisarput,
attaveqanngitsutut allaaner-
usutullu misigisarlutik, aam-
ma allanit nalikinnerusutut
imminnullu tatiginnginne-
rusutut misigisarlutik.
- Qanga meerarsiat artor-
nartunik atugaqarlutik perori-
artortamerannik oqaluttuun-
neqartarpugut, Kiistat Wim-
mer Hansen oqarpoq, - taa-
maammallu isumaqamarpoq
inuit ilaat taamatut atugaqar-
lutik suli inuusarmata.
- Isumaqarpit ajomartorsi-
utit taamaattut angajoqqaa-
viit kikkuunerinik paasinnis-
sinnaatitaalernermik qulak-
keerisumik inatsisiliomikkut
aaqqinneqarsinnaasut ?
- Tamanna ilimananngilaq,
aammattaarlu isumaqarpunga
nassuerutigisariaqarlutigu a-
ngajoqqaaviit meeqqaminnik
tunniussisariaqartut kinaas-
sutsiminnik isertuussinissa-
mut piumasaqarsinnaammata.
Misigisimavungali ajornar-
torsiutip samminissaanut pif-
fissanngortoq, aammalu oqal-
linnermi oqaloqatigiinnermi-
lu peqatigiiffiup piumasai aq-
qutigalugit meeravissiat ajor-
nartorsiutaasa ersarinneruler-
nissaannut aqqutissiueqataa-
sinnaalluta.
Adopterede bøm er ikke
»ægte« familiemedlemmer
Foreningen af adopterede vil have ret til at kende de biologiske forældre
ASS./ FOTO: VIVI MOLLER-OLSEN