Atuagagdliutit - 06.02.1997, Side 2

2
Nr. 10 • 1997
INUIAQATIGIITTUT AVIIS1
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaanraanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq i
Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
e-mail: atuag@greennet.gl
Siulersuisut
Bestyrelse
Amalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Lauge Arlbjorn
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Allaffissorneq
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
UtertoK Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
rChetredaktion^
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
Lauge Arlbjorn
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Vivi Møller-Olsen (assVfoto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nuts./overs»tter)
llanngutassiortut
Korrespondenter
—j
Klaus Jakobsen
Paulus Simonsen
Johan Egede
Karl M. Josefsen
Søren Møller
Lone Madsen
Nanortalik:
Qaqortoq:
Narsaq:
Paamiut:
Manlitsoq:
Kangaatsiaq:
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Uummannaq: Emil Kristensen
Tasiilaq: Simon Jørgensen
Ittoqqormlit: Jonas Brønlund
Annoncet I
Annoncer I
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (00299)2 10 83
Fax: (00299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 87 30 18 00
Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01
Ulloq tunniussiffissaq kingulleq
Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimuLTalliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq |
Abonnement '<
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Tryk
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
^tuagassUvikÆekimo
Ulla Arlbjørn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
■SssJ
GRØNLANDSPOSTEN
T00UTSINE0 T00UTSINERUV00
TOQUTSINERUSARPOQ, inoqat toqukkaanni.
Iluatsinngippalli toqutseriaraluarnerassaaq. Taa-
mak paasinartigaaq. Kalaallit Nunaanni pinerlut-
tulerinermi inatsimmi paragraf 57-imi allassima-
voq, »toqutsisutut eqqartuunneqassaaq kinaluun-
niit inoqamminik toqutsisoq«.
Oqaatsit paatsuugassaanngitsut.
Nunatsinnili eqqartuusseriaaseq ajoraluartumik
allaavoq. Maani aallaasit - ilaatigullu saviit - taa-
maallaat toqutsissutitut naatsorsuutigineqartar-
put.
Ippassaanikkunni AG-mi eqqartuussineq allaa-
serineqarpoq, angut amiilaamartumik toqutseri-
arsimasoq pineqaatissinneqartussaasoq. Amaq
savimmik saassussimavaa 26-riarlugulu kapisar-
lugu. Inupalaarsuartut silaarulluni kamannermini
arnap timaa tamaat kaporsimavaa, ilaatigut puai
ajoquserlugit. Talliminik assersuigallartilluni
uummatimigut kapineqanngilaq.
Politiit qulanngivillutik angut toqutseriaraluar-
tutut unnerluuppaat, unnerluussulli politimesterip
allaffianeereermat, toqutseriaraluartutut unner-
luussut inatsisilerituut ilaata nakuusersimanermut
allanngortippaa. Tamannalumi pinerluttup pine-
qaatissiissutigaa.
Ullumikkut aviisimi eqqartuussut alla allaase-
raarput, angut aalakoorluni Qasigiannguani KNI-p
pisiniarfiani aallaammik seqqortaarsimasoq, ti-
gusariniameqamerminilu politeeq ataaseq aallaa-
niarsarisimallugu. Qujanartumik ajoqusertoqan-
ngilaq. Tupinnanngitsumik angut toqutseriarsi-
masutut pineqaatissinneqarpoq.
Piffissap ingerlanerani eqqartuussutit amerla-
suut taamak ingerlanneqartarput. Ilaat piaaraluni
tilluameqarlutik isimmissameqarlutillu toqunne-
qartarput. Amat uiminnit tilluameqarlutik toqun-
neqartarput imaluunniit iggavimmi atortut assi-
giinngitsut toqutsissutaasarlutik. Ajoraluartumilli
akulikippallaamik nakuuserluni persuaalliorsi-
masutuinnaq pineqaatissinneqartarput.
Taamak ileqqulersomerit arlaatigut ajortoqar-
put. Aallaasersunngikkaluaraanniluunniit inoqat
toqukkusukkaanni ajornaatsumik toqunneqarsin-
naavoq. »Suliarli« sivisusinnaasarmat »naam-
massiniamerani« peqqissimisoqarsinnaavoq, taa-
maalinikkut naliliisoqarsinnaalluni toqutsinivik
taamaalilluni nakuuserluni persuaalliortutut nali-
lemeqarsinnaalluni. Taamaattumik aallaasersor-
nani toqutsineq aallaasersorluni toqutsinertut sak-
kortutigisumik pineqaatissiissutaasariaqarpoq.
NAKUUSERLUNILUUNNIIT toqutsilluniluun-
niit pisartut sakkortuut piffissap ingerlanerani eq-
qartuussutigineqartartut maluginiartarnerisigut
erseqqarippoq, aallaasersorluni nakuuserluni »in-
narliinerit« toqutsininngortarmata imaluunniit
toqutseriamerusarlutik, taamatorluinnarli aallaa-
sersomani innarliilluni persuttaanerit sakkukin-
nermik pineqaatisiissutaasarlutik. Savilersorluni
toqutsisutut pineqaatissinneqassagaanni piaari-
nertaa immikkuullarilluinnassaaq assortomeqar-
sinnaananilu.
Savimmik 26-riarluni kapisinemp eqqartuussu-
tigineqamerani naliliineq eqqumiitsumik ileq-
qoqarnermik tunngaveqarpoq, taamaalillunilu
nakuuserluni innarliinerit sakkortunerpaat inatsi-
sitigut akuerineqartamerinut ilapittuutaalluni.
Soorluuna unnerluussisup sanngiilluni unner-
luussutimigut akuerigaa nakuusemermi qanor-
luunniit pisoqarsinnaasoq. Ilaat toqusarput, allat
toqusanngillat. Nalaatsomerinnakkut pisoqartar-
poq. Kingunera aalajangiisuuvallaanngilaq.
Pisunik paasiuminaatsumik isiginninnemvoq,
nakuusertartullu isumaqalersissavaat qanorluun-
niit sakkortutigisumik sakkukitsigisumilluunniit
persutaagaanni soqutaavallaanngitsoq. Nakuu-
serfigisaq sussaajunnaangajallugu sussaajunnaa-
villuguluunniit unataraanni imaluunniit akomu-
silaaginnarlugu assigiinnarpaa.
INOQAMMIK TOQUTSINEQ toqutsisutut eq-
qartuunneqassaaq. Taamak pinerluttulerinermi
inatsimmi allassimavoq. Taamaattumik amaq sa-
vimmik 26-riarlugu kapineqarmat innuttat toqut-
seriamertut isigaat. Toqusinnaasimalluarpoq, pi-
nerluttorlu qulamanngitsumik nakuusemeq toqu-
mik kinguneqartoq pineqaatissiissutigisimassa-
galuarpaa.
Kanngunarpallaaqaaq. Kialuunniit qularutigi-
sinnaanngilaa pinerluttup amaq toqunniarsima-
gaa. Iliomera minnerpaamik piaaraluni pineru-
voq, soorlu Qasigiannguani aallaasersortoq taa-
mak nalilemeqartoq. Assigiinngissutaat takuju-
minaaqaaq, assigiinngissuteqarpatali KNI-p pisi-
niarfiani aalakoortoq sakkukinnermik pisimas-
saaq.
Pineqaatissinneqarnera eqqortuuvoq. Allatut
isumaqanngilagut. Inoqamminik aallaanninniar-
simavoq, aalakoorneralu utoqqatsissutissaan-
ngilaq. Aammattaaq pinerluttumut amamik 26-
riarluni kapisisumut. Tamannalu aamma sakku-
killisaataasinnaanngilaq, unnerluussutip sakku-
killineranik illersuutaasinnaanngilluinnarluni.
ALLATULLU NALILERNEQARSINNAAN-
NGILAQ. Nakuuserluni sakkortuumik persuttaa-
samerit allatut nalilemeqartalemissaat pisariaqar-
poq. Piffissap ingerlanerani eqqartuussutit amer-
lasoorsuit malinnaaffigisartakkatta ilaat isumar-
put malillugu eqqartuussiviit naliliisanerinit sak-
kortunemsumik pineqaatissiissutigineqartariaqa-
raluarput.
Amat angutillu sussaajunnaarlugit unatame-
qartarput soriaqqissinnaajunnaarsillugit pinerlut-
tunut ajomerusumik kinguneqamatik, nakuuser-
figisimasatillu siumut saatsialeraangata naakkit-
taatsuliortamitik nangeqqissinnaallugit. Tamatta
inuunitsinni annertunerusumik annikinnerusu-
milluunniit misigisarpagut, eqqartuussutinilu
qanimut malinnaaffigisartakkatsinni nukillalaar-
nermik tamatigut misigisarpugut. Ataavartumik
aaqqiissutissaqanngilaq, qulakkeerisinnaanngi-
lagut, tamanut sillimasinnaanngilagut nammineq
ajomartorsiut/nakuusertoq kingoma taamaalior-
tussaajunnaarlugu iliuuseqanngikkutta. Ilaquta-
riit amerlanerit qanimut imaluunniit qanimuuval-
laanngitsukkut misigisarpaat ilaquttat ilaat sivi-
suumik peqqamiiffigineqareerluni susinnaajun-
naartarnera, toqutaanera imaluunniit imminorta-
riaqalemera naammattoortarlutigit.
Nakuusertarneq ullumikkomit ilungersuunne-
mllugu isigisariaqarparput. Inuk toqunneqaraa-
ngat - aallaammik assaannamilluunniit - toqutsi-
soq toqutsisutut eqqartuunneqartariaqarpoq.
DRAB ER DRAB
DET ER DRAB, når man slår et andet menneske
ihjel. Og hvis man forsøger uden held, er det
drabsforsøg. Så enkelt er det. I den grønlandske
kriminallov står der i paragraf 57, at »for mand-
drab dømmes den, som dræber en anden«.
Det er rene ord for pengene.
Men i Grønland er retspraksis desværre en
anden. Her er det kun skydevåben - og i særlige
tilfælde også knive - der betragtes som mord-
våben.
Forleden referede AG en sag i retten, hvor en
mand skulle dømmes for et bestialsk drabsforsøg.
Han havde overfaldet en kvinde med en kniv og
tilføjet hende 26 stik. Han havde i sit djævle-
blændte raseri ramt hende overalt på kroppen og
havde blandt andet beskadiget hendes lunger.
Kun fordi hun værgede for sig med armene, blev
hun ikke ramt i hjertet.
Politiet var ikke i tvivl og sigtede manden for
forsøg på manddrab, men da anklageskriftet var
oppe og vende på politimesterens skrivebord,
ændrede en jurist der anklageskriftet fra drabsfor-
søg til vold. Det blev gerningsmanden så dømt
for.
I dagens avis referer vi en anden sag, hvor en
skydegal fulderik i KNI-butikken i Qasigianngu-
it skød vildt omkring sig og under anholdelsen
forsøgte at ramme en politimand. Heldigvis kom
ingen til skade. Manden blev rimeligt nok dømt
for forsøg på manddrab.
Mange sager gennem tiden har vist samme ten-
dens. Nogle er blevet dræbt forsætligt med slag
og spark. Kvinder er dræbt af deres mænd med de
bare næver eller med forskelligt køkkengrej som
mordvåben. Men alt for ofte er det blot blevet til
voldsdomme.
Der er noget riv-ruskende galt i den praksis.
Selv uden skydevåben er det forholdsvis let at slå
et andet menneske ihjel, hvis det er det, man er
ude på. Og på grund af den noget langsommere
»proces« er der endda større mulighed for at for-
tryde undervejs, hvilket kan indikere, at et fuld-
byrdet drab på denne måde er mere forsætligt.
Derfor skal et drab uden krudt og kugler dømmes
lige så strengt, som når der bruges skydevåben.
NÅR MAN iagttager grove volds- og drabssager
gennem tiden, er det tydeligt, at brug af skyde-
våben straks gør volden til drab eller drabsforsøg,
mens den samme vold uden brug af skydevåben
giver mildere domme. For at blive dømt for et
drab, der er begået med en kniv, skal det over-
lagte moment været helt enestående og uafvise-
ligt.
Det er en underlig moral, der ligger til grund
for vurderingen af sagen med de 26 knivstik, og
den er med til at legalisere den groveste form for
vold. Det er, som om anklagemyndigheden med
sit lunkne anklageskrift accepterer, at alt kan ske
under vold. Nogen dør, nogen dør ikke. Det er
tilfældighedernes spild. Og udfaldet er knap så
afgørende.
Det er en unuanceret måde at se tingene på, og
den bibringer voldsmændene et indtryk af, at gra-
den af vold stort set er ligegyldig. Om man slår
sin modstander halvt eller helt fordærvet eller
bare lemlæster ham eller hende lidt, det kan være
det samme.
DRÆBER man et andet menneske, er man drabs-
mand. Det står i kriminalloven. Derfor var det for
den almindelige borger at se drabsforsøg, da den
pågældende kvinde blev tilføjet 26 stik med en
kniv. Hun kunne ligeså godt være død, og så var
gerningsmanden formentlig blev dømt for vold
med døden tilfølge.
Det er simpelthen for slapt. Ingen kan da være
i tvivl om, at gerningsmanden har forsøgt at slå
kvinden ihjel. Hans handling forekommer i det
mindste fuldt så forsætlig som den skydegales fra
Qasigiannguit. Det er svært at se forskellen, og er
der nogen, så kunne den godt falde ud til fordel
for fulderikken i KNI-butikken.
Hans dom er ikke forkert. Det er ikke det, vi
mener. Han har prøvet at skyde et andet menne-
ske, og hans beruselse er ingen undskyldning.
Det er den imidlertid heller ikke for gernings-
manden, der forsøgte at dræbe en kvinde med 26
knivstik. Og der er ingen forsonende omstændig-
heder, der med rimelighed kan forsvare en reduk-
tion af anklageskriftet.
EN ANDEN fortolkning af den grove vold er på-
krævet. Vi har gennem tiden fulgt utallige sager,
som efter vor opfattelse burde give hårdere dom-
me, end retten har set sig i stand til.
Kvinder og mænd er blevet slået halvt fordær-
vet og efterladt som grøntsager uden værre kon-
sekvenser for gemingsmændene, end at de har
kunnet genoptage deres terror, så snart ofrene så
småt var i stand til at klare sig selv. Vi har alle
haft det mere eller mindre inde på livet, og i de
sager, vi har fulgt på tæt hold, har vi altid følt
afmagt. Der er ingen blivende løsninger, vi kan
aldrig sikre os, helgardere os uden selv at tage
affære og skaffe os definitivt af med problemet/-
voldsmanden. De fleste familier har enten på tæt
hold eller lidt ude i periferien oplevet, at et fami-
liemedlem efter lang tids tyranni er bukket under,
er blevet dræbt eller har begået selvmord.
Vi er nødt til at betragte volden med større
alvor, end vi gør i dag. Og når nogen bliver slået
ihjel - med skydevåben eller med de bare næver -
må gerningsmanden dømmes for drab.