Atuagagdliutit - 06.02.1997, Blaðsíða 3

Nr. 10 • 1997
3
Piimgortitaleriffiup
ilisamaatissaa
NUUK(arl.) - Ilisarnaat nu-
taaq saqqummersinneqaler-
poq. Sisamanngorpat fe-
bruarip arfemani Pinngorti-
taleriffiup ilisarnaatissami-
nik unammisitsinermini, si-
oma decemberip aallartin-
nerani aallartittumi ajugaa-
soq saqqummiutissavaa.
Tamatuma kingorna Pin-
ngortitaleriffik Kalaallit
Nunaannit, Danmark-imit
Sverige-millu siunnersuuti-
nik 66-inik tigusaqarsima-
voq.
Ilisarnaatissaq Nunatta
Atuagaateqarfiata saqqum-
mersitsisarfiani ilisaritinne-
qassaaq, tassanilu Pinngor-
titaleriffiup saqqummersi-
tai suliaalu nivinngaatiter-
neqarsimapput.
Naturinstituttet
viser sit nye logo
NUUK(ark) - Et nyt logoer
på vej. Torsdag den 6. febru-
ar offentliggør Naturinstitut-
tet vinderforslaget i den
•logo-konkurrence, som
instituttet udskrev i begyn-
delsen af december sidste år.
Siden har instituttet mod-
taget 66 forslag fra Grøn-
land, Danmark og Sverige.
Afsløringen af det nye
logo foregår i Landsbiblio-
tekets udstillingslokale,
hvor en udstilling om Natu-
rinstituttet og dets arbejde
er ophængt.
Grønland ikke
selvstændigt
I artiklen på side 9 i sidste
nummer står der i den dan-
ske version, andet afsnit, at
Grønland er blevet selvs-
tændigt. Det er naturligvis
en fejl, som beklageligvis
sneg sig ind i den danske
oversættelse. 1 artiklens un-
derrubrik står der, at IA vil
have uddannet flere grøn-
landske lærere. Det vil de
formentlig gerne, men der
skulle have stået, at partiet
ønsker mere grønlandsk
undervisningsmateriale.
Vi beklager.
I den grønlandske versi-
on er partiets intentioner
beskrevet korrekt.
Nersornaasigaq
SISIMlUTCarl-.) - Suliffe-
qarfiup Sisimiut Food-ip
pisortaa Jørn Hodal, kom-
munimi inuussutissarsior-
nermut siunnersortaannit
5.000 kroninik nersomaa-
semeqarpoq.
Suliffeqarfiit inuilluun-
niit suliniuteqarluarsima-
sut, piumassusillit kiisalu
suliffeqarfiit. ineriartomis-
saannut isumassarsiullaq-
qissut nersornaaserneqar-
tarput.
Hædret
SISlMlUT(arl-.) - Virk-
somheden Sisimiut Foods,
administrerende direktør,
Jørn Hodal, er af Erhvervs-
rådet i kommunen blevet
tildelt rådets erhvervspris
på 5.000 kroner.
Prisen uddeles til en virk-
somhed eller person, som i
særlig grad har vist initia-
tiv, vilje og kreativitet ved
virksomhedsudvikling.
GRØNLANDSPOSTEN
Katuaq ikinngutitaarpoq
Tapersersuisut peqatigiiffianut 65-it missaat ilaasortanngorput
NUUK(ark) - Ippassaq un-
nukkut peqatigiiffik »Katuap
Ikinngutai« aallartisamiarlu-
gu ataatsimeersuartitsisoqar-
mat suliniuteqartut ilaat tu-
paallaqaat, paasisitsiniaaner-
mullu takkuttut tamaasa issia-
vissaqartinniarlugit issiavin-
nik saniatigut inissiisoqartari-
aqarpoq. Hotel Hans Egede-
mi ataatsimiinnermut 70-it
missaat takkupput.
Ataatsimiinneq Jytte Hey-
imit aallarnemeqarpoq, peqa-
tigiiffiup tunngavia naatsu-
mik eqqartorlugu. Sidney-mi
Australiamiittumi aamma
Århus-imi assingusunik pe-
qatigiiffeqarpoq, marluinnaat
taassagaanni, taamaattumillu
aamma uagut peqartariaqar-
pugut, Jytte Hey oqarpoq.
Pisussat sioqqullugit peqa-
tigiiffik ataatsimiititsisassaaq
ilaasortanik paasisitsiniaallu-
ni. Ataatsimiinnemi tusaga-
qarusullutik soqutiginnittut
paasisinneqartassapput, nipi-
lersomerit, isiginnaartitsine-
rit, filmit saqqummersitsine-
rilluunniit pillugit. Aaqqis-
suussinemilu aningaasasaqar-
niarnermi, Katuaq aningaa-
saateqarpallaannginnami, ilu-
aqutaasinnaavoq. Aningaasat
ataatsimut isigalugit taperser-
suisut isumalluutigineqartas-
sapput.
- Suut tamarmik akileme-
qareerpata aaqqissuussinemut
ukiup sinneranut 17.000 kro-
nit sinnerutassapput, direktør
Jan Kløvstad oqarpoq. Ati-
saajartarfimmi akissarsiaqar-
nani sulisoqarsinnaavoq, ima-
luunniit bilitsinik tuniniaallu-
ni, soorlu akissarsianut taarsi-
ullugu isiginnaartitsinissanut
assigisaannulluunniit bilitsi-
mik tunineqarluni. Aaqqis-
suussassat ukiup ingerlanera-
ni ingerlaavartussat soorlu al-
lagartaliinikkut, atuakkatigut
quppersakkatigullu paasisitsi-
niutigineqartassapput. Ki-
ngulliit eqqarsaatigalugit di-
rektør Jan Kløvstad oqaipoq,
neriuutigalugu tamakku ka-
tersuisartunit pilerigineqaler-
nissaat.
Katuap soqutigineqarnera
nuannaarutigaa, kulturikkullu
illunut allanut naleqqiullugu
suliniutitut iluatsitsiniartus-
satut taallugu. Nunani avan-
narlemi kulturikkut illut pi-
ngajoraat, 60-ikkunni Islandi-
mi aallarnertut, 80-ikkunni
Savalimmiuni nanginneqar-
tut, ullullu ikittunnguit qaa-
ngiuppata Kalaallit Nunaan-
niittoq pisortatigoortumik
ammaanersiorneqassaaq.
Siulersuisut siulliit
Siulersuisunut siullernut arfi-
neq pingasunit qinigassan-
ngortittunit ataatsimeersuar-
tut arfinillit qinerpaat. U-
kuuppullu: Jytte Hey, Agnes
Olsen, Margrethe Sørensen,
Frederik Holm, Karl Fencker
aamma Kaspar Lytthans. Siu-
lersuisunngortut kingusinne-
rusukkut inissittussapput.
Sinniisussatut qinerneqarput
Krystijana Motzfeldt aamma
Anso Grødem.
Kukkunersuisunngorput
Kirsten Sørensen aamma
Poul Erik Pedersen, Mads
Nedergaard sinniisunngorlu-
ni.
Meeqqat inuusuttullu
affaannarmik
Aallamisaalluni ataatsimeer-
suartut aalajangerpaat ilaa-
sortaaneq ukiumut inersima-
sumut 100 kroneqassasoq.
Ilaasortat tamarmik ataatsi-
meersuarnerni taasisinnaap-
pul. Aalajangerneqarpoq
meeqqat inuusuttullu 18-init
tungaanut ukiullit ilaasortaa-
nermut ukiumut 50 kroneer-
tassasut; meeqqat inuusuttul-
lu inersimasutullu 18-inik
ukioqalereersutut taasisin-
naassapput.
Immikkoortunik 16-inik
malittarisassaqarpoq. Siuner-
tatut pingaamertut allassima-
voq Katuap ingerlanneqame-
rani ikiuukkusullutik soquti-
ginnittunut peqatigiiffiusoq.
Peqatigiiffiup makku siuner-
tarai: Katuap sulinerani aaq-
qissuussisarnerinilu suleqa-
taanissamut eqeersaasussaq,
kaammattuisussaq kiisalu so-
qutiginninnermik siammar-
saasussaq, kiisalu siulersuisut
pisariaqartitsinerisigut iliuu-
seriumasaattullu suliniuteqar-
toqartassasoq Katuap suline-
rani suleriaatsimigullu nam-
mineersinnaassuseqarnissaa-
nik tapersersuinissaq sakkor-
tusaanissarlu.
Katuaq fik nye venner
Omkring 65 personer meldte sig ind i den nye støtteforening
NUUK(ark) - Det burde det
vel ikke; men det overraskede
alligevel en del af medlem-
merne bag initiativgruppen,
der i aftes havde inviteret til
stiftende generalforsamling
for foreningen »Katuaqs ven-
ner«, at der måtte sættes end-
da mange ekstra stole op, for
at alle interesserede kunne få
siddeplads under oriente-
ringsmødet. Omkring 70 per-
soner havde indfundet sig på
Hotel Hans Egede til mødet.
Mødet blev åbnet af Jytte
Hey, der kort fortalte om bag-
grunden for foreningen. Lig-
nende foreninger i Sidney,
Australien, og Århus kendes
blot for at nævne to, så sådan
en bør vi også have, sagde
Jytte Hey.
Foreningen skal kunne ar-
rangere »formøder«, som hun
kaldte det - møder som kan
orientere medlemmerne nær-
mere om husets arrangemen-
ter. Møder, som kan tilfreds-
stille særligt interesseredes
nysgerrighed, enten det drejer
sig om musik, teater, film
eller udstillinger. Det kan og-
så være hjælp til den be-
skedne økonomi, som Katuaq
har, når der tales om at gen-
nemføre arrangementer. De
skal generelt alle baseres på
sponsorer.
- Når alt er betalt, så snak-
kes der om, at der er 17.000
kroner til resten af årets arran-
gementer, sagde direktør Jan
Kløvstad.
Hjælpen kan være ulønnet
hjælp i form af at stå i garde-
roben eller sælge billetter
mod for eksempel at få en bil-
let til en forestilling eller lig-
nende. Det skal endelig også
dreje sig om den skriftlige
orientering og oplysning,
som, det er meningen, skal
flyde i en lind strøm året igen-
nem i form af plakater, bøger
og pjecer. Om dette sidste for-
talte kulturhusdirektør Jan
Kløvstad, at han håbede, at
det ville blive samlerobjekter.
Han udtrykte stor glæde
over interessen for Katuaq,
som han kaldte et »medvinds-
projekt« i forhold til andre
kulturhuse. Dette er det tredje
i en række af nordiske kultur-
huse begyndende i 60’eme på
Island, fortsættende på Fær-
øerne i 80’eme og nu med få
dage til den officielle åbning
af huset i Grønland.
Første bestyrelse
Mellem otte opstillede kandi-
dater til den første bestyrelse
fandt den stiftende general-
forsamling de seks, som skal
udgøre den første bestyrelse.
Den fik følgende sammensæt-
ning: Jytte Hey, Agnes Olsen,
Margrethe Sørensen, Frederik
Holm, Karl Fencker og Kas-
par Lytthans. Bestyrelsen
konstituerer sig selv ved en
senere lejlighed. Som supple-
anter valgtes Krystijana
Motzfeldt og Anso Grødem.
Revisorer blev Kirsten Sø-
rensen og Poul Erik Pedersen
med Mads Nedergaard som
suppleant.
Børn og unge halv pris
Den stiftende generalforsam-
ling fandt også ud af, at det
skal koste 100 kroner om året
at være medlem for voksne.
Hvert medlemskab giver en
stemme ved generalforsam-
lingen. Samtidig fandt man
ud af, at børn og unge - ung
holder man op med at være i
foreningens terminologi, når
man fylder 18 år - skal betale
50 kroner om året i kontin-
gent; men man deler ikke
stemmeretten, som ungdoms-
medlem har man den samme
magt i foreningen som voks-
ne - dem over 18 år.
Vedtægterne omfatter 16
paragraffer. Formålsparagraf-
fen siger, at foreningen er en
forening af interesserede, som
ønsker at hjælpe Katuaq i dets
virke. Foreningens formål er
at medvirke til at vække, sti-
mulere og udbrede interessen
for Katuaqs arbejde og fore-
stillinger og for at hjælpe
huset med dets arbejde herfor,
samt i det omfang og på den
måde, bestyrelsen finder det
passende, at tage initiativer,
som kan støtte og styrke Ka-
tuaqs virke og dets kunstneri-
ske selvstændighed.
Suli KNI
nalomissutaavoq
Aasianni borgmesteri Gerth
Geisler suli KNI-p siunissaa
pillugu naalakkersuisut
siulittaasuannut Lars Emil
Johansen-imut
apeqqutissaqarpoq
AASIAAT (LRH) - Sa-
paatit akunneranni kingul-
lermi naalakkersuisut siu-
littaasuat Lars Emil Jo-
hansen KNI-p siunissami
ilusilersorneqamissaa pil-
lugu borgmesterinut ta-
manut ilisimatitsissuteqar-
poq. Lars Emil Johansen-
ip ilisimatitsissuteqarner-
mini erseqqissarpaa naa-
lakkersuisut anguniaraat
»kommuninut kinguner-
luutaasinnaasut sapinngi-
samik annikinnerpaatin-
neqassasut«.
- KNI-p ingerlatseqati-
giiffiinik allanngortiteri-
nikkut inuiaqatigiit sapin-
ngisamik annertunerpaa-
mik iluaquserniarneqas-
sapput, tamatumunnga
peqatigitillugu ingerlat-
seqatigiiffimmut aningaa-
sarsiornermut tunngasu-
tigut piumasaqaataasut
ingerlatiinnarlugit. Aala-
jangiinissamut atortussat
suliarineqarsimasut kom-
muninut ataasiakkaanut
pitsaanngitsumik sunniu-
teqartoqarnissaa takutip-
passuk, naalakkersuisut
kommunit ataasiakkaat
atugarisaat naliliivigissa-
vaat, tamakkulu kommu-
ninut KANUKOKA-mul-
lu oqaloqatiginnissutiga-
lugit, Lars Emil Johansen
neriorsuivoq.
- KNI-mi direktøri
Kjeld Askjær AG-mut
oqarpoq Lars Emil Johan-
sen martsip arfernani
KNI-p siunissami ilusiler-
sugaanissaanut innersuus-
summik saqqummiivigi-
neqassasoq.
Suli
nalornissuteqarpoq
Aasianni borgmesteri
Gerth Geisler oqarpoq
ilisimatitsissutaasut tun-
ngavigalugit KNI qanoq
pilersaaruteqarfigineqar-
nersoq paasisaqarfigine-
rusimallugu.
- Kisianni Lars Emil
Johansen saninni issia-
suuppat suli ntarlussunnik
apeqqutissaqarfigigaluar-
para, oqarpoq.
Sulimi qulakkeerlugu
ilisintaneqanngilaq KNI-p
allanngortiteqqinneqarnis-
saa kommuninut ataasiak-
kaanut qanoq sunniute-
qassanersoq.
- Kommuniuvugut su-
liffeqarnikkut allannguu-
teqartitsinermi malussaja-
soq. Ajornerusumik piso-
qassappat Aasianni sulif-
fiit 40-t annaassagutsigit
taava susoqassava, Gerth
Geisler aperivoq.
Stadig uklarhed
om KNI
Borgmester i Aasiaat, Gerth
Geisler, har stadig spørgsmål at
stille landsstyreformand, Lars
Emil Johansen, om KNIs fremtid
AASIAAT (LRH) -
Landsstyreformand Lars
Emil Johansen udsendte i
sidste uge en orientering
om KNIs fremtidige
struktur til samtlige borg-
mestre. Lars Emil Johan-
sen understreger i sin ori-
entering, at det er lands-
styrets målsætning at »mi-
nimere eventuelle nega-
tive konsekvenser for
kommunerne«. - En om-
strukturering af KNl-sel-
skabeme skal søge at give
samfundet det størst muli-
ge udbytte, samtidig med
at de driftsøkonomiske
betingelser for selskabet
opretholdes. Såfremt det
udarbejdede beslutnings-
materiale udviser negative
effekter overfor enkelte
kommuner, vil Landssty-
ret vurdere de enkelte
kommuners forhold og
drøfte dette med kommu-
nerne og KANUKOKA,
lover Lars Emil Johansen.
Direktør for KNI, Kjeld
Askjær, siger til AG, at
Lars Emil Johansen den 6.
marts vil få fremlagt en
indstilling til den fremtidi-
ge struktur for KNI.
Stadig usikker
Borgmester i Aasiaat,
Gerth Geisler, siger, at
han på baggrund af orien-
teringen er blevet klogere
på, hvilke planer der er for
KNI.
- Men jeg har stadig et
par spørgsmål jeg ville
stille Lars Emil Johansen,
hvis han sad ved siden af
mig, siger han.
Det er nemlig endnu
uklart præsis, hvad den
nye omstrukturering af af
KNI betyder for de enkel-
te kommuner.
- Vi er en kommune,
som let mærker til foran-
dringer i arbejdssituatio-
nen. Hvad sker der. hvis
vi mister i værste fald 40
arbejdspladser i Aasiaat,
spørger Gerth Geisler.