Atuagagdliutit - 06.02.1997, Síða 8

8
Nr. 10 ■ 1997
Telep pisiniarfikuani akunnittarfittaaq
Akunnermi matumani Aasianni ineeqqat pingasut piariissapput
Telebutikkiusimasumi, assip qeqqaniittumi neriniartarfiutilik Michael Rygaard
akunnittarfiup initaanik pingasuugallartunik sanatitsisimavoq; tallimalli aasannginnerani
naammassineqartussaasut Ingrid Konradsen, entreprenør Vagn Jensen-imik
suleqateqallattaarsimasoq oqaluttuarpoq. Illu ininnik quleriinnik marlunnik protussusilik,
akunnittarfittaap tunuaniittoq siunissami akunnittarfimmut ilanngunneqassagunartoq
kommunip allaffianit oqaluttuarineqarpoq.
I den tidligere Telebutik, midt i billedet har restauratør Michael Rygaard foreløbig indrettet
tre hotelværelser; men fem er på vej og færdige inden sommer, fortæller Ingrid Konradsen,
der sammen med entreprenør Vagn Jensen også har et par fingre med i projektet.
Det to-etagers hus bag det nye hotel har muligvis også en hotelfremtid, fortæller man på
kommunekontoret.
GRØNLANDSPOSTEN
Tikeraarneq
kingulleq
AASIAAT(arl-.) - Imaas-
sinnaavoq Svenborg-ip,
Aasiaat illoqarfik ikinngu-
taa, Holger Rasmussen-ip
Aasiaat naggataamik tike-
raaraa. Pilersaarutit iluat-
sissappata ingiaqatinilu 14.
marts tikissapput Aasianni
tikeraariarlutik.
Holger Rasmussen nalu-
naarsimavoq qinigaaffik
naappat politikki taamaatis-
sallugu.
Nunaqarfinnit ilaasortat
qi nikkat pingasut Enok
Sandgreen aqqutigalugu
aprilip arfineq pingajuat
tikitsinnagu Svenborgimut
paasisassarsiomissartik kis-
saatigisimagaluarpaat, ta-
mannali piviusunngussan-
ngilaq. Kommunalbestyrel-
si 29. januar ataatsimiik-
kami aalajangerpoq qiner-
sineq naammassereerpat a-
ngal aartoqars innaassasoq,
Svenborgiliartoqassaner-
soq piffissap takutikku-
maarpaa.
Sidste besøg
AASIAAT(ark) - Det bli-
ver måske sidste gang, at
borgmester Holger Ras-
mussen, Svendborg kom-
mune, kommer på besøg i
venskabskommunen Aasi-
aat. Men hvis alt går vel, så
kommer han og et følge på
fire til Landet 14. marts for
at aflægget visit i Aasiaaat.
Holger Rasmussen har
meddelt, at han har beslut-
tet at stoppe med politik
med udløbet af denne pe-
riode.
Egentlig havde de tre
bygderepræsentanter via
Enok Sandgreen ytret øn-
ske om at udnytte deres ori-
enteringsrejse i en tur til
Svendborg inden valget 8.
april; men del bliver ikke til
noget. Kommunalbestyrel-
sen enedes om på sit møde
29. januar, at man vil have
valget overstået først, før
en rejse arrangeres, om den
så skal gå til Svendborg, vil
man se på til den tid.
Inuussutissar-
siornermut
pisortartaaq
AASIAAT(arl-.) - Aasiaat
inuussutissarsiomermut pi-
sortataarpoq. Toqqameqar-
poq 50-inik ukiulik Leo
Erbs, Sjællandip kangiani
inuussutissarsiomermut pe-
qatigiiffimmi inuussutissar-
siomermik siuarsaanermut
pisortatut atoqarneqarsi-
masoq, taakkununnga i-
laapput Faxe, Rønnede
aamma Stevns.
1. februar atorfittaarpoq,
ingerlaannarlu suliakker-
neqarluni. Suliassaanut si-
ullernut ilaavoq ilaatigut
naalakkersuisunut saqqum-
miussissasoq AG-mi allaa-
serisaasimasoq mittarfilior-
nissamut siunnersuutinik,
taanna Aasiaat kommumia-
ta sananeqamissaa siunner-
suutiginikuuvaa.
Mittarfiliornissamut pi-
lersaarutit Aasiaat kommu-
nalbestyrelsiata 29. januar
ataatsimiinnermini oqalli-
sigaa, aalajangemeqarporlu
pilersaarutit ingerlateqqiin-
neqassasut.
AASIAATtarl-.) - Aasianni
akunnittarfittaami ineeqqat
pingasut sapaatit akunneranni
matumani piariissapput, a-
kunnittarfillu nutaajoruttor-
mat suli atserneqanngilaq,
taama oqaluttuarpoq igasoq,
tamanillu sammisaqarluni su-
lisoq Ingrid Konradsen. Neri-
niartarfik Nanoq-mmi pisor-
taagallarpoq, taamma Michael
Rygaard, 39-nik ukiulimmit,
rnaanna Danmarkimiittoq, pi-
gineqartoq. Michael Ry-
gaard-ip neriniartarfik ukiuni
arlalinni attartoreerlugu pisia-
reqqammerpaa.
Akunnittarfittaaq aamma
Nanoq-mik taaguuteqarallar-
poq, qulananngilarli taaguuti-
giinnagassarigaa, Ingrid Kon-
radsen oqaluttuarpoq.
- Sooq akunnittarfittaarto-
qarpa. llisimaneqarpormi a-
kunnittarfiit ilaat matorartut?
- Akunnittarfeqarporli alli-
lemeqartunik, siunissamullu
isumalluarpugut. Kiisalu Aa-
sianni mittarfiliortoqartussaa-
voq. Pisariaqartitsisoqarneq
paasereerparput, ineeqqallu
suli naammassinngitsut maan-
nangaaq inniminniisoqareer-
poq, Ingrid Konradsen oqa-
luttuarpoq, taanna ukiuni arfi-
nilinni Aasianni najugaqarsi-
masoq. Oqarasuaatikkullu o-
AASIAAT(ark) - De første
tre værelser bliver færdige i
denne uge i det nye hotel i
Aasiaat, der er så nyt, at man
ikke har fundet det endelige
navn, fortæller kok, »blæks-
prutte« og altmuligpige Ingrid
Konradsen i telefonen. Hun er
fungerende chef i restaurant
Nanoq, hvis ejer er Michael
Rygaard, 39 år, der for tiden
er i Danmark. Michael Ry-
gaard har netop overtaget
restauranten efter i en årrække
at have forpagtet den.
For tiden hedder det nye
hotel også Nanoq, men det er
muligvis kun en nødløsning,
qaluttuarpoq aasannginnerani
ineeqqat arfineq pingasut
naammasseriissasut. Inneeq-
qat tallimat pequtissaat umi-
arsuakkut siullikkut Aasian-
nut tikissapput.
Akunnittarfittaaq illoqarfi-
up qeqqaniippoq, siomatigut
Tele-p pisiniarfigisimasaa-
niilluni, ukiorpaaluit matuma
sioma neriniartarfiusimasoq.
Entreprenør Vagn Jensen,
fortæller Ingrid Konradsen.
- Hvorfor finder man på at
begynde på et hotel. Det er
ellers ikke ukendt, at der er
hoteller, som lukker for tiden?
- Der er da også hoteller, der
udvider og tror på fremtiden.
Og så står vi overfor et luft-
havnsbyggeri her i Aasiaat. Vi
kan se, at behovet er til stede,
fordi vi allerede har fået bestil-
linger på værelser, som ikke er
færdige endnu, fortæller Ingrid
Konradsen, der har boet i
Aasiaat i seks år, og som,
mens hun med den ene hånd
sikrer, at frokosten ikke bræn-
der på, med den anden hånd
Aasiaat, illumik piseqataa-
voq, akunnittarfiliornermilu
piginneqataavoq; ingerlatsi-
sussaappulli Ingrid Konrad-
sen aamma Michael Rygaard.
Aasianni akunnittarfittut
manna tikillugu atomeqarsi-
mapput inissiaaqqat akunnit-
tarfiusut kiisalu sømands-
hjem. Ilinniamertuunngorni-
allu ineeraat aamma attartor-
tinneqartarput.
holder telefonen for at fortælle
os om det nye hotel, der inden
sommer har otte værelser.
Møblerne til de næste fem
værelser ventes med det første
skib, der kommer til Aasiaat.
Nye ønsker
Det nye hotel får til huse i den
bygning i midtbyen, hvor
Tele tidligere havde sin kun-
debutik, og hvor der for år til-
bage var en restaurant.
Bygningen er erhvervet i
samarbejde med entreprenør
Vagn Jensen, Aasiaat, der og-
så har lod og del i hotelbyg-
geriet; men som skal ledes og
Mittarfissaq naammassine-
qassappat akunnittarfittaap
allineqarnissaa aamma kis-
saatigineqarpoq, borgmester
Gerth Geisler-ip oqaluttuup-
paatigut.
- Akunnittarfittaamut ani-
ngaasat sumit pissarsiaraasi-
git?
- Nammineq akilerlugu ani-
ngaasartuutigaarput, Ingrid
Konradsen naggasiivoq.
drives af Ingrid Konradsen og
Michael Rygaard.
Aasiaat har hidtil blandt
andet kunnet tilbyde hotellej-
ligheder og sømandshjem-
mets værelser. Ligesom der er
snak om at inddrage de gym-
nasiale kollegieværelser.
Hvis regionslufthavnen går
igennem, står en udvidelse af
det nye hotel også på ønske-
sedlen, har borgmester Gerth
Geisler fortalt os.
- Hvor får I pengene fra til
det nye hotel?
- De bliver hentet op af
vores egne lommer, slutter
Ingrid Konradsen.
Glostrup-imi
ameerniarnissaq
NARSAQfarl-.) - Great
Greenland-ip amiutimi qi-
tulisakkat sinneri Glostrup-
imi amminik kaattaassiner-
mi tuniniamialerpai. Puisit
amiinit 75.000-it missaan-
nittunit, sioma qitulisagaa-
simasunit 30.000-it missaat
nunatsinni atorneqartarput.
Ammit sinneri Great Green-
land-ip nunani allani ammi-
nik kaattaassinemi tuniniar-
nialersaarpai. Great Green-
land-imit oqaatigineqarpoq
ammit nunatsinni tunineqar-
sinnaanngimmata tamaalior-
toqamiartoq.
Sælger sælskind i
Glostrup
NARSAQ(arl-.) - Great
Greenland vil sælge de over-
skydende garvede sælskind
på pelsaauktionerne i Glo-
strup. Af de omkring 75.000
sælskind, som blev garvet
sidste år, anvendes der cirka
30.000 skind her i landet.
Resten vil Great Greenland
søge at sælge til udlandet fra
penlsauktioneme. Når man
gør det, skyldes det, at skin-
dene ikka kan afsættes her i
landet, siger man på Great
Greenland.
Ny erhverevschef
AASIAAT(arl-.) - Aasiaat
har fået ny erhvervschef.
Valget er faldet på den 50-
årige Leo Erbs, der kommer
fra en stilling som er-
hvervsudviklingschef for
Østsjællandserhvervsfore-
ning, der består af kommu-
nerne Faxe, Rønnede og
Stevns.
Den nye erhvervschef til-
trådte sin stilling 1. februar,
og han bliver straks kastet
ud i arbejdet. En af hans
første opgaver bliver at lave
et oplæg til blandt andet
landsstyret om etablering af
den i AG tidligere nævnte
regionale lufthavn, som Aa-
siaat kommune foreslår
etableret.
Sagen om lufthansplaner-
ne blev behandlet på kom-
munalbestyrelsesmødet i
Aasiaat 29. januar, hvor man
besluttede at arbejde videre
med planerne.
Kommunimi
pilersaarutit
sammineqassapput
QAQORTOQ(ark) - Kom-
munimi pilersaarutit inup-
passuit siunissaannut pingaa-
ruteqalersinnaapput. Qaqor-
tumi naammasseqqammer-
poq »Kommunimut piler-
saarummut siunnersuut 1996
- 2006«.
Pilersaarutip akuerine-
qannginnerani kommunimi
najugalinnut tusarniaatigine-
qaqqaassaaq oqallisigine-
qarlunilu. Tamatumunnga
ullut pingasut piffissaliunne-
qarsimapput. Marlunngor-
nermi 4. februar teknik, inis-
siat avatangiisillu oqallisi-
gineqassapput. Pingasun-
ngomeq 5. februar kommu-
nimi aningaasaqarneq inuus-
sutissarsiutinullu tunngasut
sammineqassapput, kiisalu
sisamanngomermi 6. febru-
ar inunnik isumaginninneq,
suliffissaqartitsiniarneq, atu-
aifeqarfik kulturilu sammi-
neqassapput.
Kommunimut pilersaa-
rummi siunissaq eqqarsaati-
gineqartarpoq, soorlu siunis-
sami inissiat qanoq isikko-
qassanersut, atuarfik alline-
qassanersoq, innuttat qassit
tikissanersut aallassanersul-
luunniit, inuussutissarsior-
neq qanoq ineriartortinne-
qassanersoq, allarpassuillu.
Nyt hotel åbner i Teles kundebutik
De første tre værelser står klar i denne uge i Aasiaat
Ikkussuuteriaannaat
AASIAAT(arl-.) - Sulias-
saqartitsiniamermut atatil-
lugu INI-p Aasianni illunik
ikkussuuteriaannamik ne-
qeroorutaa ukioq manna
aappaagulu sananeqartus-
sat kommunip qujaruppai.
Illutaaq 69 sananeqartus-
saappput, kiisalu Illorput
2000 58 aamma 80 kva-
dratmeteriusut kommunip
soqutigalugit akueraat.
Teknikkimut ataatsimii-
titaliaq isumaqarpoq neqe-
roorut iluarinaruttormat
kommunalbestyrelsimut i-
nassutiginiarlugu illuliassat
marluk Illorput 2000 80
kvadratmeteriusut Qirnme-
qarfimmi A 21-mik sana-
neqarnissaannut qinnute-
qassasoq. Ulunut marlunnut
kommunip aningaasaliissu-
tigissavai 665.000 kroner.
Sanatitsinissaq aningaasa-
qarnermut ataatsimiitita-
liamit kaammattuutigine-
qarpoq, kommunalbestyrel-
similli akuerineqarluni.
Ja tak til byggesæt
AASIAAT(ark) - Ja tak,
siger kommunen til et til-
bud fra INI om byggesæt til
beskæftigelsesfremmende
foranstaltninger med virk-
ning i år og til næste år.
Der tilbydes byggesæt af
den kendte type Illutaaq 69
samt for kommunen nok så
interessant tildeling af den
nye type Illorput 2000 i
størrelserne 58 kvadratme-
ter og 80 kvadratmeter.
Tilbuddet er så godt,
mener et enigt teknisk ud-
valg, at de anbefalede kom-
munalbestyrelsen at ansøge
om to byggesæt af den nye
type Illorput 2000 på 80
kvadratmeter til anbringel-
se i område A 21 Qimme-
qarfik. Den kommunale
finansiering for to boliger
er 665.000 kroner. Anskaf-
felsen blev anbefalet af
økonomiudvalget og god-
kendt af kommunalbesty-
relsen.
Temauge om
kommuneplan
QAQORTOQ(arl-.) - En
kommunaplan er et pro-
dukt, der kan få væsentlig
indflydelse på mange men-
neskers fremtidige tilværel-
se. I Qaqortoq har man net-
op udfærdiget »Forslag til
kommuneplan for Qaqor-
toq 1996 - 2006«.
Inden planen vedtages,
skal den sendes ud til
høring og debat hos borger-
ne i kommunen. Der er
afsat tre dage til dette for-
mål. Det bliver tirsdag den
4. februar, hvor emnerne er
teknik, bolig og miljø. Ons-
dag den 5. februar hvor
emnerne bliver: økonomien
og erhvervsforholdene i
kommunen, og endelig hol-
des der møde torsdag den 6.
februar, hvor man kommer
ind på sociale forhold,
arbejdsmarkedsanliggen-
der, skoleforhold, og kultu-
ren skal vendes en omgang.
En kommuneplan prøver
at se ud i fremtiden med
tanker om, hvor for eksem-
pel de fremtidige boliger
skal placeres, om skolen
skal udvides, hvor mange
borgere, der kommer eller
rejser, hvordan man skal
udbygge erhvervslivet og
meget mere mere.