Atuagagdliutit - 06.03.1997, Blaðsíða 2

2
Nr. 18 • 1997
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq
Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
TIf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
e-mail: atuag@greennet.gl
Siulersuisut
^estyrelse^
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Allaffissorneq
Administration

Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
UtertoK Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion
_
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarflk
Redaktion
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Vivi Møller-Olsen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (n'utsVoversætter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
llanngutassiortut
Korrespondenter
uasjl
Nanortalik:
Qaqortoq:
Narsaq:
Paamiut:
Maniltsoq:
Kangaatsiaq:
Qeqertarsuaq:
Uummannaq:
Tasiilaq:
Ittoqqormiit:
Annoncet
Annoncer
Klaus Jakobsen
Paulus Simonsen
Johan Egede
Karl M. Josefsen
Søren Møller
Lone Madsen
Hans Peter
Grønvold
Emil Kristensen
Simon Jørgensen
Jonas Brønlund
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
TIf. (00299) 2 10 83
Fax: (00299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
TIf. 87 30 18 00
Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01
Ulloq tunniussiffissaq kingulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
ml Politiken Weekly kr. 857,-
Lossalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion |
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Tryk

Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri

Nissik Reklame
Atuagassllvlk/Eskimo
Ulla Arlbjørn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
f^£aaj?'ap'c/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
POLITIKERIT MARLUNNIK
SULIFFILLU
KIALUUNNIIT suliffiit marluk ataatsikkut
ingerlassinnaanngilai. Suliat iluamik ingerlanne-
qassappata. Suliallu tamarmik ajunngitsumik i-
ngerlanneqartariaqarput. Ukiuni kingullemi Ka-
laallit Nunaanni suliat ajunngitsumik ingerlanne-
qartamissaat annertusamiameqarsimavoq. Pisari-
aqarluinnarpormi nunarsuarmioqatitsinnut unam-
millersinnaassagutta, aammalumi taamaappoq
inuiaqatigiinni suliaqarfinni assigiinngitsuni.
Taamaattumik piffissaq tamaat suliffiup assigaa
suliffiup iluani suliaqartuaannamissaq, suliffiup
takissusia tamaat suliffimmi isersimaannamani,
sapinngisarli tamaat suliap pitsaanerpaamik
ingerlanneqamissaa anguniameqartariaqarluni.
Nalinginnaavoq suliffillit sulinngiffeqamer-
minni allamik suliffeqartamerat. Inuit ilaqarput
soraamermik kingoma unnukkut taxartartunik,
amerlanerillu isumaqarput tamanna piginnaati-
taaffinnut ilaalluinnartoq. »Sunngiffimmi suleri-
neq sulisitsisup susassarinngilaa«.
Akomutaavorli taxartartutut imaluunniit pi-
gaartutut unnuarsiorsimagaanni suliffigisamut
suliartomermi qasoqqasameq. Ullup ingerlanera-
ni uemarneq akiomiarneqartarpoq, neriuutigalu-
gu timi qarasarlu piareersimassasut unnuakkut
sulinissamut. Taamaattoqartillugu suliat pitsaasu-
mik isumagineqarsinnaanngillat.
Taamatut isumaqameq aamma nassaassaavoq
Kalaallit Nunaanni nuimanerusut akomanni. Ka-
laallit borgmesterit arlallit isumaqanngillat borg-
mesteritut sulineq piffissaq tamaat ingerlanneqar-
sinnaasoq, taamaattumik Inatsisartunut qinigas-
sanngortillutik qinigaasarput. Ajorluinnartumillu
pisoqassagaluarpat sinniisussatik ivertiinnarsin-
naasarpaat, sinniisussammi tamatumunnga ator-
neqartussaammata. Taamatulli nassuiaaniameq
eqqortuunngilluinnarpoq.
Kommunalbestyrelsinut qinersivimmi maan-
nakkut qaangiutingajalersumi borgmesterit arfi-
nillit isumaqarsimapput borgmesteriuutigaluni
inatsisartunut ilaasortaasoqarsinnaasoq. Tassaap-
put Agnethe Davidsen, Nuuk, Kristine Raahauge,
Nanortalik, Siverth K. Heilmann, Maniitsoq, Ane
Sofie Hammeken, Ittoqqortoormiut, Anders
Andreassen, Tasiilaq, aamma Niels Mattaaq,
Upemavik.
Anders Andreassen nutaamik atorfittaarsima-
voq, isumaqarlunilu taamatut atorfeqassaguni
borgmesteritut sulisinnaanani, taamaattumik
borgmesteriunerminit tunuarsimavoq. Maannak-
kullu Niels Mattaaq nalunaarpoq nammineq isu-
maqarluni suliaqarfiit taama annertutigisut ataat-
sikkut ingerlassinnaanagit. Sinnerupput borg-
mesterit sisamat, isumaqartut borgmesteritut inat-
sisartunullu ilaasortatut ataatsikkut suliffeqarsin-
naallutik.
MARLUNNIK SULIFFEQARNEQ soorunami
aningaasatigut iluaqutaasarpoq, akomutaasinnaa-
sullu arlallit aamma taaneqarsinnaapput.
Tassami assigiinngitsunik marlunnik isuma-
ginninniameq ajomaatsuinnaanngilaq, suliammi
aappaa tamakkiisumik isumagineqartariaqartar-
mat. Soqutigisallu imminnut assortuunnerat pis-
sutigalugu politikeri upperineerussinnaavoq. Ina-
tsisartuni partiit apeqqutinut politikimut tunngas-
suteqartunut kommunenit allamik isumaqarsin-
naasarput, Kalaallit Nunaanni pissutsit ataatsimut
isigalugit isummemiarsinnaasarmata, nunap ilaa-
ni immikkut soqutigisat eqqarsaatigivallaamagit.
Taamaattumik nalinginnaavoq borgmesterit inat-
sisartunut ilaasortaasut kommunalbestyrelsimi
allamik isummertamerat, inatsisartunilu allamik
isummertarlutik. Tamanna uppernanngissuser-
mik kinguneqartarpoq, atorsinnaanngilluinnar-
toq.
TAMATUMUNNGA ATATILLUGU malugini-
artariaqarpoq ukioq manna aallarnerfigalugu
inatsisartut ataatsimiittalissammata katillugu uki-
up affaanik sivisussuseqartussamik, inatsisartut
ataatsimiittameri ataatsimiititaliallu ataatsimiit-
tameri eqqarsaatigalugit. Taamaalilluni borgme-
sterit borgmesteritut sulisinnaasassanngillat uki-
up affaani, sulinngiffeqamerit suliamullu atatillu-
gu angalasarnerit ilanngullugit, inatsisartuni
kommunemilu sulinermut attuumassuteqartut.
Taamaattumik siunissami borgmesterit inatsi-
sartunut ilaasortaasut kommunemi angerlarsi-
maffiusumi sivikitsuinnarmik angerlarsimasalis-
sapput. Taamaattumillu suli ajomamerulissaaq
boegmesteritut inatsisartunullu ilaasortatut ataat-
sikkut sulisamissaq. Sapinngisartik tamaat atora-
luarunikkuluunniit suliatik pitsaasumik ingerlas-
sinnaanngilaat, taamalu qinersisartunut nerior-
suutigisatik eqquutitissinnaanagit.
Taamaattumik AG-mit kajumissaarutigissavar-
put borgmesteritut qinigassanngortissinnaasutut
ilimagisat qineqqunagit, borgmesteritut suliner-
mik saniatigut inatsisartunut ilaasortaaniartut.
Qinersisartut ataatsimiitinneqameranni aperisigik
inatsisartunut tullianik qinersisoqalerpat qinigas-
sanngortinniamersut, erseqqissumillu naaggaan-
ngippata taava qinertariaqanngillat! Qinigassan-
ngortittullu inatsisartunut ilaasortaareersut ape-
risigik borgmesterinngorunik inatsisartunit tunu-
arumanersut, taamaaliorumanngippatalu taava
qinemagit!
Politikimik sulineq pitsaanerpaamik ingerlan-
neqartariaqarpoq. Pitsaasumik isumagineqamis-
saa piffissaqarfigineqartariaqarpoq, taamaaliorto-
qarsinnaanngilarlu piffissaq tamaat sulisinnaan-
ngikkaanni.
T0-T0BS-P0LITIKERNE
INGEN KAN KLARE mere end et job ad gan-
gen. I alt fald ikke, hvis det skal gøres ordentligt.
Og det skal ethvert stykke arbejde. Vi har i de
seneste år i Grønland gjort meget ud af at højne
kvaliteten. Det er selvsagt helt nødvendigt i kon-
kurrencen på verdensmarkedet, men det er ligeså
på alle områder her i samfundet. Derfor er et hel-
tidsjob det samme som fuldtids beskæftigelse, og
ikke bare sådan, at man fylder arbejdstiden ud,
men at man helt og fuldt yder, hvad man kan for
at gøre det så godt som overhovedet muligt.
Det er ikke ualmindeligt, at arbejdstagere i fri-
tiden tager andet arbejde. Der er folk, der kører
taxa om aftenen og arbejder i andet job om dagen,
og det er en udbredt opfattelse, at det hører til de
fundamentale rettigheder. »Hvad man gør i friti-
den, kan arbejdsgiveren ikke blande sig i«.
Der er bare den hage ved det, at man efter én
lang nattevagt som chauffør eller vagtmand eller
hvad det nu er, ikke er særlig veloplagt, når man
dagen efter møder på sit faste arbejde. Her kan
man så sidde med slappe øjenlåg og kæmpe sig
igennem dagen med håb om, at krop og hjerne er
udhvilet til nattens strabadser. Det er ikke sådan,
man leverer kvalitet i arbejdet.
Desværre er det en opfattelse, som kendes selv
i toppen af det grønlandske hierarki. Adskillige
grønlandske borgmestre mener ikke, at borgme-
steijobbet behøver at tage al deres tid, og derfor
lader de sig rask væk indvælge i Landstinget.
Skulle det gå helt galt, kan de jo bare indsætte en
suppleant det ene eller det andet sted, for det er
vel det, man har suppleanter til. Men det er en
skidt fortolkning.
I den nu snart afsluttede valgperiode for kom-
munalbestyrelserne har der været i alt seks borg-
mestre, som har ment, at man godt kan være både
borgmester og landstingsmedlem. Det er Agne-
the Davidsen fra Nuuk, Kristine Raahauge fra
Nanortalik, Sivert K. Heilmann fra Maniitsoq,
Ane Sofie Hammeken fra Ittoqqortoormiit,
Anders Andreassen fra Tasiilaq og Niels Mattaaq
fra Upemavik.
Anders Andreassen har i mellemtiden fået et
andet fuldtidsjob, som han mener er uforeneligt
med borgmestergemingen, og derfor har han
trukket sig fra den kommunale toppost. Og Niels
Mattaaq melder nu ud, at det efter hans mening er
umuligt at varetager to så store opgaver på én
gang. Tilbage er der fire borgmestre, der alle både
vil blæse og have mel i munden.
TO HELTIDSJOBS er naturligvis godt for pen-
gepungen, men det er også alt det gode, man kan
sige om det.
Det er nemlig ikke bare vanskeligt at varetage
to opgaver, hvoraf i alt fald den ene kræver hel og
konstant indsats. Der er også interessekonflikter,
som gør den pågældende politiker utroværdig.
Partierne i Landstinget kan have en anden opfat-
telse af de politiske spørgsmål end kommunerne,
fordi de skal tage hensyn til den grønlandske hel-
hed og ikke til lokalområdernes særinteresser.
Derfor er det ikke ualmindeligt, at borgmestrene
i Landstinget stemmer for et synspunkt i kommu-
nalbestyrelsen og for et andet i Landstinget. Det
er utroværdigt og helt hen i vejret.
SAMTIDIG er det værd at bemærke, at lands-
tingssamlingeme fra og med i år sammenlagt
betyder op mod et halvt års fuldtidsarbejde alene
i forbindelse med samlinger og møder. Det vil
altså sige, at borgmestrene er væk fra borgme-
sterstolen i dette halve år plus ferie og diverse tje-
nesterejser i forbindelse med arbejdet i både
Landstinget og kommunen.
Det er altså ikke ret meget, vi i fremtiden kom-
mer til at se til dem i hjemkommuneme. Og der-
for er det nu endnu mere umuligt at være både
borgmester og landstingspolitiker. De kan ikke
selv med deres bedste vilje og gode evner passe
deres arbejde og indfri deres løfter til vælgerne.
Derfor skal AG opfordre vælgerne til ikke at
stemme på mulige borgmesterkandidater, der
samtidig vil være medlem af Landstinget. Spørg
dem på valgmøderne, om de agter at stille op ved
næste landstingsvalg, og hvis de ikke uforbehol-
dent svarer nej, så lad være at stemme på dem!
Og spørg de kandidater, der allerede er lands-
tingsmedlemmer, om de trækker sig fra Landstin-
get, og hvis de ikke gør det, så lad være at stem-
me på dem!
Vi skal have kvalitet i de politiske arbejde. Der
skal være tid til at udføre det ordentligt, og det
kan man ikke, når man for det meste ikke kom-
mer på arbejde.