Atuagagdliutit - 20.03.1997, Page 11

SIDE 11
ATASSUT ^ APRIL 1997

HJEMME
MARKEDS-
PRODUKTIONER
I BYGDERNE
AF PETER OSTERMANN, LANDSTINGS- OG KOMMUNALBESTYRELSESMEDLEM
atuartitsissutit »net«-imiissinnaap-
put tassannga ilinniartitsisumit pisa-
riaqartinneqartoq aaneqariarluni a-
tuagaq klassemi atorneqartussaq a-
tuarfiup naqitsissutaatigut (laser-
print) pappialamut nuunneqarluni.
Soortunami taava atuakkatut isik-
koqarnani naqitaannaassaaq - akerli-
anilli atuartitsissutit nutarternerat pi-
sariinnerulissalluni. Atuartitsissut a-
taasiinnavimmi iluarsisariaqalissaaq
tassalu - Pilersuiffiup internet-imi ili-
siviani.
INTERNETCAFÉ SUMIIFFIMMI
OQAATSINIK ILINNIARFITTUT
Internetcafé nunatsinni atuarfinni
tamani pilersinneqartariaqarsorinar-
poq, klasset tamaasa naleqquttunik
computerilersorlugit. Internetcafé a-
tuarnerup nalaani EDB-mik tunnga-
veqartumik atuartitsinermi immik-
kut atuartitsissutitut atorneqarsin-
naavoq atuareernermilu aammalu
unnukkut café atuartunit ilinniagas-
sanik ilinniarnermi aliikkusersorner-
milu atorneqarsinnaalluni. Internet
ujarlerfigalugu oqaatsinik allanik i-
linniarfiulluarpoq, pingaartumik tu-
luttut, aammali danskisut oqaatsinik
oqaatsit marluk meeqqat atuarfian-
nit naammassereernermi ilinniakka-
mik ingerlatsinermi pisariaqarluin-
nartut.
ILINNIARNEQ TIMERSORNER-
MUT NALLERSUUTSIGU
Aningaasarpassuit timersornermut
atorneqartarput - ingammik inuu-
sutlut eqqarsaatigalugit. Pitsaassaga-
luarpoq aningaasat amerlanerulaa-
ginnartulluunniit timersornerup sa-
niatigut inuusuttunut atorneqar-
tuuppata. Soorlu aningaasat atuar-
fimmi EDB-nut sunngiffimmilu sam-
misassaqartitsiniutitut.
Ilinniameq timersornemut naller-
suutsigu, peqatigiilluta internetcafé pi-
lersitsigu maannamut arsaattarfilior-
tarnitsitut, timersortarfissualiortarnit-
situt timersortatfeeraliortarnitsitullu
naleqassusilerlugulu piumassuseqar-
figiitigalugu.
■ Levevilkårene i mange bygder bli-
ver mere og mere anstrengte. Mange
bygder har nye og moderne fabriks-
anlæg, der i mange tilfælde kun be-
nyttes til indhandlingsanlæg. Det be-
tyder tab af arbejdspladser og sti-
gende sociale udgifter. Mangel på
råvarer har også sin negative betyd-
ning på det uheldige forhold.
ATASSUT har altid lagt stor vægt
på, at byggeanlæggene i meget større
grad skal bruges til forsyning af
hjemmemarkedet, det står vi fast
ved.
Fantails-produktionen og projekt
råvarekøb generelt, har bevist, at et
samarbejde mellem Hjemmestyret,
kommunerne og Royal Greenland,
kan kanalisere sociale udgifter til po-
sitiv beskæftigelse - det må vi ud-
bygge til også at omfatte mange byg-
der.
Hjemmestyre, kommuner og
Royal Greenland må snarest analy-
sere dette forhold og sætte hjemme-
markedsproduktionen igang i byg-
derne med de råvarer, der er tilgæn-
gelige ved en given bygd, således at
der sker geografisk hjemmemarkeds-
produktion af bestemte varer, for på
den måde at undgå overproduktion
af bestemte råvarer.
Lad os sætte en sådan produktion igang
og derved undgå import af varer vi selv
kan producere. Derved sparer vi valuta
og kanaliserer sociale udgifter til men-
neskeværdig beskæftigelse.