Atuagagdliutit - 22.04.1997, Page 2

2
Nr. 30 • 1997
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqlterlsltsisoq
^aas—
Suliffeqadik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
TIL: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
e-mail: atuag@greennet.gl
Siulereuisut
J3est^re|se^
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/tormand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Allaffissorneq
Administration
mmmåil
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
UtertoK Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissulsuuneqarflk
Chefredaktion
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissulsoqarflk
Redaktion
J
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Vivi Møller-Olsen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuls./oversætter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
llanngutassiortut
Korrespondenter

Nanortalfk:
Qaqortoq:
Narsaq:
Paamiut:
Maniitsoq:
Kangaatsiaq:
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Uummannaq: Emil Kristensen
Tasillaq: Simon Jørgensen
Ittoqqormilt: Jonas Brønlund
Klaus Jakobsen
Paulus Simonsen
Johan Egede
Karl M. Josefsen
Søren Møller
Lone Madsen
Annoncet
Annoncer
—.j
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (00299)2 10 83
Fax: (00299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 87 30 18 00
Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01
Ulloq tunnlusslfflssaq klngulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimuhTalliman. nal. 10
Sidste Indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement

Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion
(ful
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqitemeqarlia
TlTk
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame i
Amagaaallv^isWntqPBmJ
Ulla Arlbjørn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
------—------------
GRØNLANDSPOSTEN
KISERMAASSINEO
KALAALLIT NUNAANNI naalakkersuinermi
sap. akunnera ulapaarfiulluinnarpoq, takutitsineq
quianaannartoq. Kalaallit Nunaannilu tusagassiu-
utit politikikkut sianiitsuliomeq kisimik sammin-
ngilaat. Aamma Danmark-imi TV-aviisi ullut ta-
marluinnangajaasa pisut erloqinarluinnartut pil-
lugit tusagassiisarpoq. Tamanna ilumut nuannin-
ngeqaaq. Nunatsinnut nuanninngilaq, politikeri-
nut nuanninngilaq, Kalaallit Nunaanni politiki-
mik ingerlatsinermut nuanninngilaq - imaluunniit
kikkunnut tamanut nuanninngeqaaq.
Ajomartorsiomerlu aamma nuanninngitsumik
naggasemeqarpoq. Soorlu qilammit aqqarsaartu-
tut nalunaamtigineqarpoq Inatsisartut siulittaasu-
at isomartuliorsimasoq. Inatsisartut allattoqarfi-
anni sulisut ilaannik tiingaqateqarniarnermik
oqarsimanermik. Namminersomerunerup oqalut-
tuarisaanerani politikikkut ajomartorsiomerup
erloqinamerpaap unitsinneqaatigisaanik. Tassan-
ngaannaq kikkut tamarmik seqinermit seqeme-
qarpullusooq, inatsisartut siulittaasuat Knud Sø-
rensen kisimi seqerfigineqarani, sapaatiummallu
tusagassiortunik katersortitsineq naggasemeqar-
poq nuannannermik assammigamermillu.
Kalaallit Nunaannili mamaatsoomeq kiser-
ngomppoq. Pisummi sumut iluaqutaassappat?
Sooq nunarput naalakkersuinikkut ajomartorsi-
ortinneqassava, nunat assigiinngitsut nalunaarfi-
gineqarmata politikikkut ingerlanerliortoqartoq,
ajorluinnartumillu suliaqartoqarsimasoq.
Naalakkersuisut siulittaasuata Lars Emil Jo-
hansen-ip kingumut »allat« naveemjussuarpai.
Siumup taamalu Lars Emil Johansen-ip pissaa-
neqamini annertuseqqippaa. Inatsisartut allat-
toqarfiat nutaaq Atassummiumit aqunneqarun-
naarpoq. Siumut siulittaasunngortitsivoq, taama-
lu Lars Emil nunatsinni sunut tamanut naalagan-
ngoqqippoq. Ingerlatseqatigiiffinnut namminer-
somerusunit pigineqartunut, politikikkut aquta-
nut tamanut. Ilami tamanut.
Atassut suli naalakkersuisooqataagaluarpormi,
kisiannili sap. akunnerata naanerani taama taku-
titsinerliortigaluni Siumumut aamma naalakker-
suisut siulittaasuannut iluamik illua’tungiliussin-
naanngilaq. Qulamaameqarsinnaanngilaq pissaa-
nerup assigiinngitsunut agguaanneqarsimanera.
Daniel Skifte politikeritut pissusilersunngilaq,
atorfilittut pissusilersorluni, soorlu Lars Emil
naalagaralugu. Suliassiissutigineqartut toraallal-
luinnarlugit piffissarlu eqqorluinnarlugu isuma-
gisarpai.
Kalaallit Nunaanni inuinnaat naalakkersuisoo-
qataanerannut akomutaavoq partii aalajangersi-
masoq taassumalu siulittaasua pissaanilissuaq
piumasaminik qanorluunniit iliorsinnaammat.
Siumup politikeqamera isorineqarsinnaanngilaq,
isorineqartariaqarlunili partii malunnaateqarsin-
naasumik illua’ tungeqartinneqanngimmat.
ATASSUT tupaallannartomjussuarmik saqqum-
miussivoq, Daniel Skifte arfminngormat unnuk-
kut TV-kut nalunaaruteqarmat, Atassutip Inuit
Ataqatigiit naalakkersuisooqatissatut isumaqati-
giniammallugit eqqarsaatigigaa. Pilersaarulli ta-
manna nal. akunnerini marlussunni taamaallaat
atuuppoq, Knud Sørensen-ip sulisut ilaannik tii-
ngaqateqarumaneranik nalunaaruteqamissap tu-
ngaanut. Oqallinnerlu allamut saatinneqarpoq,
taamalu sap. akunnerata ingerlanerani nuannin-
ngitsumik pisoqarsimanerani Siumup peqataasi-
masutut pisuutinneqamera qaangiulluni.
Pissutsilli allatorluinnaq pisimasinnaagaluar-
put. Isumaliutersuummi aviisimut ilanngunne-
qartumi Henrik Skydsbjerg HS Analyse-mersoq
allappoq, Atassutip Inuit Ataqatigiit suleqatigi-
lertariaqarai, qinersivinni tulliuttuni marlunni
Atassut kinguariarujussuassanngippat. Isumaliu-
tersuut tassanngaannaq pisunut naleqquttorujus-
suanngorpoq, inatsisartut ataatsimiinnissaraluat
pillugu ajornartorsiortoqalermat, taamalu IA
aamma Atassut periarfissaq ilutsillugu pissaaner-
mik tigusisimasinnaagaluarlutik.
Tamatumanili Daniel Skiftep periarfissamik
iluatsitseriamissani ersigaa. Naalakkersuisuni su-
leqatigiinneq naammagaa, misigisimavormi su-
liassani sapinngilluarlugu. Isumaqarpoq naalak-
kersuisuni Atassut annerpaamik sunniuteqartoq,
ersissutigalugulu IA aamma Siumut suleqatigii-
lissasut.
Kisiannili akomutissaqanngilaq Atassut aam-
ma Inuit Ataqatigiit naalakkersuisuni suleqatigii-
lissappata. Politiki IA-p aamma Siumup sioma-
gut ingerlassimasaat assigiinngissuteqanngilaq
maannakkut naalakkersuisooqatigiit ingerlas-
saannut. Taamatut suleqatigiinneq ingerlalluarsi-
masinnaagaluarpoq nutaamik naalakkersui-
sooqatigiilemikkut.
Kalaallit Nunaannut, Kalaallit Nunaanni inuin-
naat naalakkersuisooqataanerannut aamma Siu-
mumut iluaqutaasimassagaluarpoq partii piffis-
sap ilaani »tunuartinneqarallartuuppat«. Sap.
akunnerani kingullermi pisimasunut eqqortumik
tamanna kingunerussagaluarpoq, inatsisartut
ataatsimiinnissaata kinguartinneqamerani Siu-
mup akisussaanera erseqqilluinnarmat.
AJUUSAARNARPOQ taamatut pisoqarsiman-
ngimmat. Siumup anersaartorfissaqamissani
illua’tungiliuttuuninilu iluaqutigisimassagaluar-
pai. IA aamma Atassut suleqatigiinnermikkut an-
nertunerusumik sunniuteqalissagaluarput. Imaal-
luarsinnaavoq IA sunniuteqamemnermigut naa-
lakkersuisunut siulittaasunngortitsisinnaasoq,
Atassullu maannamut naleqqiullugu ataatsimik
amerlanerusumik naalakkersuisunngortitsisima-
sinnaagaluarluni.
Henrik Skydsbjerg-ip Atassutip siunissaa pillu-
gu siulittuutaa partiimut aatsaat taama naleqqutsi-
gilerpoq. Sap. akunnerani kingullermi partiip taa-
ma soqutaanngitsigisumik angusaqamera pisaria-
qalersitsivoq saqqumilaamemlemissamik, immi-
nut nukittuutut takutilluni, tamannalu aatsaat pi-
sinnaavoq annerusumik pissaaneqamerulemik-
kut.
Maannakkulli partii tullianik qinersinissamut
utaqqisariaqalerpoq. Tamatuma kingoma IA-p
aamma Atassutip naalakkersuisuni suleqatigiin-
nissaat nutaamik eqqarsaatigineqarsinnaassaaq.
AG-p paasisai malillugit Inuit Ataqatigiit tamatu-
mani soqutiginnilluarsinnaapput, partiillu marluk
pineqartut Siumup pisuni erloqinartuni kiser-
maassilluni pissusilersortameranik misilittaga-
qamerat taamanikkussamut kinguneqarluarsin-
naavoq Siumut Partiip kisermaassilluni ingerlat-
sineranik atorunnaarsitsilluinnamermik.
ENEVÆLDE
DET VAR en hektisk uge for den grønlandske
parlamentarisme, en helt igennem grotesk forestil-
ling. Og det var ikke bare i de grønlandske medi-
er, at det politiske idioteri blev demonstreret.
Også den danske TV-avis bragte næsten daglige
rapporter om den helt igennem vanvittige situati-
on. Det var pinligt. Pinligt for landet, pinligt for
politikerne, pinligt for det politiske system i Grøn-
land - hvad eller hvem, det end består af.
Og krisen fik en pinlig afslutning. Som sendt
fra himlen kom meddelelsen om, at Landstingets
formand havde et lig i lasten. En sag om verbal
sexchikane mod en af de ansatte i landstingsbu-
reauet. Den satte punktum for den hidtil værste
politiske krise i hjemmestyret historie. Med ét
skinnede solen fra en klar himmel på alle andre
end landstingsformand Knud Sørensen, og et
pressemøde søndag udviklede sig til glædens og
håndtrykkenes fest.
Men Grønland sidder tilbage med en bitter
smag i munden. For hvad skulle alt det til for?
Hvad var meningen med at kaste landet ud i en
parlamentarisk krise, som har sendt signaler til
omverdenen om politisk ustabilitet og makværk.
Endnu engang er det lykkedes landsstyrefor-
mand Lars Emil Johansen at tryne »de andre«.
Siumuts og dermed Lars Emils magt er retableret.
Det nye, selvstændige landstingssekretariat er
ikke længere Atassut-ledet. Det er Siumut, der
sidder på det, og Lars Emil har igen den reelle
magt over alting her i landet. De hjemmestyre-
ejede selskaber, de politiske styringsorganer. Alt.
Ganske vist er Atassut med i landsstyresamar-
bejdet, men efter weekendens slappe optræden,
repræsenterer Atassut ikke noget reelt modstykke
til Siumut og landsstyreformanden. Der ligger
ikke nogen garanti for, at magten er spredt på fle-
re hænder. Daniel Skifte optræder ikke som poli-
tiker, men som en tjenestemand med Lars Emil
som chef. Perfekt og punktligt udfører han de
opgaver, han bliver bedt om, uden slinger i valsen.
Det er ikke godt for det grønlandske demokra-
ti, at et bestemt parti og dets meget magtfulde for-
mand kan skalte og valte, som det passer dem.
Det er ikke Siumuts politik, man kan pege fingre
af, men den omstændighed, at partiet ikke har
noget reelt modstykke.
GODT NOK lagde Atassut op til et drama, da
Daniel Skifte lørdag aften i TV meddelte, at hans
parti overvejede at forhandle med Inuit Ataqati-
giit om landsstyresamarbejde. Men de planer
holdt kun et par timer, indtil konsekvensen af
Knud Sørensens belastende sag om sexchikane
blev kendt. Så afsporedes debatten, og Siumut
blev frikendt for meddelagtighed i den famøse
uges hændelser.
Men det kunne have været anderledes. I en kro-
nik inden i bladet fortæller Henrik Skydsbjerg fra
HS Analyse, at Atassut er nødt til at gå i samar-
bejde med IA, hvis partiet ikke vil sygne hen i
løbet af de næste par valgperioder. Kronikken
blev pludselig uhyggeligt aktuel gennem balla-
den omkring landstingssamlingens start, og IA og
Atassut kunne have benyttet lejligheden til tage
magten.
Men det turde Daniel Skifte ikke løbe an på.
Han er tilfreds med landsstyresamarbejdet, for
her har han et job, han føler, han er god til. Det er
i landstyret, han mener, Atassut har størst indfly-
delse, og han var bange for, at IA og Siumut skul-
le finde sammen.
Der er imidlertid ikke noget i vejen for, at Atas-
sut og Inuit Ataqatigiit kan samarbejde i lands-
styret. Den politik, IA førte sammen med Siumut,
adskiller sig ikke fra den, den siddende landssty-
rekoalition fører. Den kunne sagtens være fortsat
i en ny landsstyrekoalition.
Og det ville have været sundt for Grønland, for
det grønlandske demokrati og for Siumut, hvis
partiet for en periode blev »vist ned på bænken«.
Det ville have været en fornuftig konsekvens af
sidste uges begivenheder, hvor Siumuts ansvar for
den groteske udsættelse af samlingen var evident.
ÆRGERLIGT, at det ikke gik sådan. Siumut vil-
le have haft godt af et pusterum og et job som
opposition. Og IA og Atassut ville begge kunne
opnå større indflydelse i et samarbejde med hin-
anden end med Siumut. Det er ikke usandsynligt,
at IA som ankerparti kunne have skaffet sig
landsstyreformandsposten, og Atassut kunne
være kommet ind med mindst ét landstyremed-
lem mere.
For Atassut gælder Henrik Skydsbjergs teori
om partiets fremtid mere end nogensinde. Med
den slatne udgang på krisen i sidste uge har par-
tiet brug for at profilere sig med anderledes stær-
ke karakterindtryk, og det kan kun ske gennem
mere magt.
Nu må partiet imidlertid vente til næste valg.
Her kan et eventuelt landstyresamarbejde mellem
IA og Atassut tages op til fornyet overvejelse.
Efter det for AG oplyste, er Inuit Ataqatigiit ikke
uinteresseret, og de to partiers fælles erfaringer
med Siumuts enerådige optræden i tilspidsede
situationer, kan til den tid føre til en midlertidig
udrangering af det enevældige Siumut-parti.