Atuagagdliutit - 22.04.1997, Qupperneq 3

Nr. 30 • 1997
3
tfg ag'Op'c/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Atassut
nakkaannarpoq
Tiinganiarnerup Siumup naalakkersuisooqataa
isumaqatigiinniarnermi pitsaanngitsumik inissikkaa
Sap. akunnera persuarsiorfioreersoq qaangiummat partiimi siulittaasut Lars Emil Johansen
aamtna Daniel Skifte assammipput.
De to partiformand, Lars Emil Johansen og Daniel Skifte giver hinanden hånden efter en hed uge.
Atassut faldt til patten
Sag om sexchikane bragte Siumuts koalitionspartner i en
dårlig forhandlingsposition
(JB) - Landstingsformand
Knud Sørensens verbale sex-
chikane mod en ansat i lands-
tingsbureauet reddede land-
styresamarbejdet mellem Siu-
mut og Atassut.
Der var ellers lagt op til
konflikt, da Atassut lørdag
udsendte en pressemeddelel-
se, hvori partiet forsvarede
landstingsformandens og
landstingsbureauet forbere-
delse af landstingssamlingen.
- Vi retter ikke et komma i
samarbejdsaftalen og går hel-
lere til valg end at afgive for-
mandsposten til Siumut, var
Atassuts melding kort fortalt.
Men få timer efter ringede
Atassuts formand til landssty-
reformand Lars Emil Johan-
sen og bad om godt vejr. Da
var det nemlig kommet frem,
at Knud Sørensen havde et
»lig i lasten«. Det giver en
dårlig forhandlingsposition
både overfor Siumut og Inuit
Ataqatigiit, og med Siumuts
varslede møde med IA i tan-
kerne, fandt Atassut-forman-
den det bedst at give Siumut
den indrømmelse, partiet
gjorde krav - hvor urimelig
den end måtte være.
Knud Sørensen forstod vin-
ket om at vurdere sin stilling
og meddelte, at han ville
trække sig tilbage fra den høje
post, og derefter kunne Da-
niel Skifte artigt foreslå Jona-
than Motzfeldt som ny lands-
tingsformand.
Atassut-formanden under-
stregede på et pressemøde i
Katuaq søndag eftermiddag,
at hans parti stadig bakker op
om Knud Sørensens faglige
indsats og henviste til presse-
meddelelsen, hvor han lovede
bål og brand, hvis Siumut
fastholdt, at Knud Sørensen
skulle gå af.
- Dette er imidlertid en
anden situation, forklarede
han på pressemødet. - Knud
Sørensen har trukket sig af en
helt anden årsag, og det kan vi
naturligvis ikke blande os i.
Sexchikanen kom tilpas
For Siumut kom offentlig-
gørelsen af Knud Sørensens
fejltrin meget belejligt. Det
var en begivenhed, der med
sit dramatiske indhold totalt
afledte opmærksomheden fra
den parlamentariske krises
kerne: den skandaløse udsæt-
telse af landstingssamlingen
og placeringen af et ansvar.
Væk var alle problemer:
Landstingssamlingens start-
vanskeligheder, Siumuts be-
skyldninger om Atassuts
uduelighed både på Landstin-
gets formandspost og i lands-
styresamarbejdet og trusler
om at sprænge landsstyrekoa-
litionen.
- Vi har løst problemerne,
sagde Daniel Skifte, men hen-
tydede her ikke til krisens
egentlige årsag. Men han har
løst det problem, der kunne
opstå, hvis Siumut og Inuit
Ataqatigiit gik i realitetsfor-
handlinger om en ny lands-
styrekoalition.
Siumut har derimod løst
alle sine problemer. Med
håndteringen af krisen har
partiet formået af dække over
sine landstyremedlemmers
manglende evne til at færdig-
gøre dagsordensforslag til
behandling i tinget. Partiet
har desuden tilføjet Atassut et
nederlag og fravristet sin
samarbejdspartner formands-
posten i Landstinget.
Knud Sørensens fadæse
kom virkelig belejligt for Siu-
mut.
Knud Sørensens dyd
Knud Sørensens verbale sex-
chikane, som vi i øvrigt ikke
ved noget om, ændrer imidler-
tid ikke på den omstændighed,
at Knud Sørensen og hans
sekretariat har passet deres
arbejde til punkt og prikke.
Landstingssamlingen kunne
godt være gennemført. Med-
lemmerne har indsendt en lang
række forslag, heriblandt et
antal såkaldte beslutnings-
forslag, der kunne sendes di-
rekte i salen til drøftelse.
Fra landsstyret var der ved
samlingens start kun frem-
sendt et forslag af 33 varslede.
Det kom fra Daniel Skiftes
landsstyreområde og blev afle-
veret dagen før samlingen. De
øvrige 32 havde sekretariatet
ikke set noget til. Ved ugens
slutning var der i alt fremsendt
tre forslag fra landsstyret, som
samtidig har opgivet 13 andre.
Rapport
Landstingsbureauet udsendte
i fredags en rapport om begi-
venhederne. Den blev taget til
efterretning af et enigt for-
mandsskab, og den tilbagevi-
ser veldokumenteret hele den
kritik Siumut og landsstyre-
formanden har fremsat. Ingen
i bureauet kender noget til
Lars Emil Johansens påstand
om daglige rykkere for den
nye forretningsgang.
I rapporten pointeres det, at
Knud Sørensen ikke kunne
tage initiativ til at udsætte
samlingen. Havde han gjort
det, havde det været i strid
med lovgivningen. Og selv
siger han, at det efter hans op-
fattelse ville have været
stærkt angribeligt, hvis han
gik ud og rykkede de enkelte
medlemmer eller landsstyre-
områder for materiale til sam-
lingen.
Frister
Landsstyret har henholdt sig
til de nye frister i Landstin-
gets forretningsorden og hæv-
der, at det vil overholde af-
leveringsdatoen 21. april for
lovforslag, der skal gennem
tre behandlinger. Men lands-
styret har glemt at regne på
sagen. Hvis alle 33 lovforslag
skal behandles fra denne dato,
vil de aller fleste skulle tredie-
behandles på samlingens sid-
ste dag, 4. juni.
Det skaber naturligvis pro-
blemer med afviklingen af
landstingssamlingen, men det
er ikke problemer, som lands-
tingsformanden har mulighed
for at gribe ind i. De nye
frister er baseret på, at en
overvejende del af forslagene
indkommer løbende mellem
samlingerne, og det er ikke
sket for så vidt angår dem, der
skal komme fra landsstyret.
Landstingsmedlemmerne
har imidlertid forstået konse-
kvensen af den nye forret-
ningsorden. Selvom de efter
ifølge den kan aflevere for-
slag langt ind i den igang-
værende samling, har de
fremsendt de fleste forslag i
god tid.
(JB) - Inatsisartut siulittaasua-
ta Knud Sørensen-ip inatsisar-
tut allattoqarfianni sulisut ila-
annut tiinganiarsimanera Siu-
mup aamma Atassutip naalak-
kersuisooqatigiinnerannik an-
naassisuuvoq.
Arfininngormat Atassut tu-
sagassiuutitigut nalunaarute-
qarmat akerleriittoqamissaa
ilimanarsivoq, tassani partiip
inatsisartut ataatsimiinnissaa-
ta piareersameqamera pillugu
inatsisartut siulittaasuat inat-
sisartullu allattoqarfiat iller-
sormagit.
- Siumup inatsisartuni siu-
littaasuutitaqalernissaa a-
ngujumanagu suleqatigiinnis-
saq pillugu isumaqatigiissum-
mi uniffimmik ataatsimilluun-
niit allanngortitsissanngilagut
qinersinissarlu piumanagu,
Atassut taamatut naatsumik
nalunaaruteqarpoq.
Kisiannili nal. akunneri ar-
laqanngitsut qaangiutiinnartut
Atassutip siulittaasua naalak-
kersuisut siulittaasuannut
Lars Emil Johansen-imut sia-
nerpoq, ajunngitsumik isuma-
qatigiissuteqamissaq piuma-
saralugu. Taamaalinerani
paasinarsisimavoq Knud Sø-
rensen ajortuliaqarsimasoq.
Tamanna Siumumik Inuit
Ataqatigiinnillu isumaqati-
giinniamissamut akomutaas-
saaq, Siumullu nalunaareersi-
mammat IA ataatsimeeqatigi-
umallugu, Atassutip siulittaa-
sua alajangersimavoq Siumut
piumasaqaataani akuersaaru-
mallugu - tamanna qanor-
luunniit akuersaaruminaatsi-
gissagaluarpat.
Knud Sørensen-ip qanoq
pisoqamera paasillugu qanor-
lu inissisimanini nalilereerlu-
gu nalunaarpoq, inatsisartut
siulittaasuattut atorfimminit
tunuarniarluni, tamatumalu
kingoma Daniel Skifte siun-
nersuuteqaannarsinnaavoq i-
natsisartut siulittaasussaattut
Jonathan Motzfeldt siunner-
suutigalugu.
Sapaatiummat ualikkut tu-
sagassiortut Katuaq-mi kater-
sortinneqarmata Atassutip siu-
littaasuata erseqqissaatigaa
partiimi Knud Sørensen-ip
sulisimanera suli taperserso-
raa, innersuussutigalugulu tu-
sagassiuutinut nalunaarutigi-
simasani sakkortuuliomissa-
mik imaqartoq, Siumup aalaja-
ngiusimaannassappagu Knud
Sørensen-ip tunuamissaa.
- Maannakkulli pissutsit al-
lanngorsimapput, tusagassi-
ortunik katersortitsinermi o-
qarpoq. - Pissutsit allarluin-
naat pissutigalugit Knud Sø-
rensen tunuarsimavoq, ta-
mannalu uagut soorunami
akuliuffigisinnaanngilarput.
Naleqquttoq
Knud Sørensen-ip kukkussu-
teqarsimaneranik nalunaarut
Siumumut naleqqulluinnar-
poq. Taamatut pisoqamerata
sakkortuumik imaqarnermi-
gut naalakkersuinikkut ajor-
nartorsiorneq tunulliulluin-
narpaa: inatsisartut ataatsi-
miinnissaata kanngunarluin-
nartumik kinguartinneqamera
akisussaasumillu toqqaaso-
qamissaa. Ajomartorsiutit ta-
marmik peerupput: Inatsisar-
tut ataatsimiinnissaata aallar-
tinnerliomera, Siumup Atas-
summik suliamik iluamik
ingerlatsisinnaannginnermik
pisuutitsinera, Inatsisartunut
siulittaasuutitaqamermi aam-
ma naalakkersuisuni suleqati-
giinnermi, kiisalu naalakker-
suisooqatigiinnermik atorun-
naarsitsiniamermik naviasaa-
ruteqamermi.
- Ajomartorsiutit aaqqiivigi-
simavavut, Daniel Skifte oqar-
poq, ajomartorsiomerulli sunar-
piaq tunngavigineraa inner-
suussutiginagu. Siumut aamma
Inuit Ataqatigiit naalakkersui-
sooqatigiinnissaq pillugu isu-
maqatigiinnialissagaluarpata
ajomartorsiutit pilersinnaasut
aaqqiivigineqarsimapput.
Akerlianik Siumup ajomar-
torsiutini tamaasa aaqqissima-
vai. Ajomartorsiomerup aaq-
qiiviginiameqamerani partiip
»matoorsinnaasimavai« naalak-
kersuisuutitami inatsisartut
ataatsimiinnissaannut oqaluuse-
risassanik naammassinnissin-
naanerannik amigaateqamerat.
Partiip aamma taamaalilluni
Atassut ajorsartissimavaa, naa-
lakkersuisooqatimilu inatsisar-
tuni siulittaasuutitaqamera ato-
runnaarsissimallugu.
Knud Sørensen-ip kukkus-
suteqarsimanera Siumumut
iluaqutaalluarpoq.
Assuarnaassuseq
Knud Sørensen-ip tiingaqa-
teqarumalluni oqarsimanera,
qanorpiaq innersoq ilisiman-
ngisarput, allanngortitsitsin-
ngilaq Knud Sørensen-ip al-
lattoqarfiatalu suliassaminnik
isumaginnilluarsimanerannik.
Inatsisartut ataatsimiinnissaat
aallartinneqarsinnaasimaga-
luarpoq. Ilaasortat siunner-
suutinik arlalissuamik nassit-
sisimapput, ilaatigut siunner-
suutinik aalajangiunneqartus-
sanik taaneqartartunik, inatsi-
sartut ataatsimiittarfianni toq-
qaannartumik oqallisigine-
qarsinnaasunik.
Siunnersuutigineqartussa-
tut ilimasaarutigineqarsima-
sunit 33-usunit naalakkersui-
sut taamaallaat siunnersuum-
mik ataatsimik nassiussisi-
mapput. Taanna pivoq Daniel
Skiftep naalakkersuisoqarfia-
nit, ataatsimiinnissarlu ullor-
mik ataatsimik sioqqullugu
tunniunneqarsimalluni. Siun-
nersuutit sinneri 32-t allat-
toqarfimmit takuneqarsiman-
ngillat. Sap. akunnerata naa-
nerani siunnersuutit pingasut
naalakkersuisunit tunniunne-
qarsimapput, aammali siun-
nersuutit allat 13-it taamaa-
tiinnameqarsimallutik.
Nalunaarusiaq
Qanoq pisoqarsimanera pillu-
gu inatsisartut allattoqarfiat
nalunaarusiamik talliman-
ngormat saqqummiussivoq.
Siulersuisoqarfimmut ilaasor-
tanit isumaqatigiissunit tusaa-
tissatut tiguneqarpoq, erseq-
qissumillu uppemarsaatissa-
qarluni ilumuunnginneraavoq
Siumup aamma naalakkersui-
sut siulittaasuata isomartorsi-
utaannik. Allattoqarfimmi su-
lisut ilisimanngilaat Lars
Emil Johansen-ip qanoq peri-
useqartoqamissaanik ullut ta-
maasa paasiniaasarsimaner-
minik oqamiamera.
Nalunaarusiami erseqqis-
saatigineqarpoq Knud Søren-
sen suliniuteqarsinnaanngit-
soq ataatsimiinnissap kingu-
artinneqarnissaanut. Taama
iliorsimassappat tamanna ina-
tsisinik unioqqutitsinerus-
saaq. Knud Sørensen-illu
nammineq oqamera naaper-
torlugu nammineq sakkortuu-
mik saassunneqarsinnaassaaq
inatsisartunut ilaasortat ataa-
siakkaat imaluunniit naalak-
kersuisunut ilaasortat ataatsi-
miinnissami oqaluuserisassa-
nik nassiusseqqullugit tuavi-
saartarsimasuugunigit.
Piffissarititat
Inatsisartut suleriaasissaat pil-
lugu piffissarititaasut nutaat
naalakkersuisut malinniarsi-
mavaat, oqamiarlutillu inatsi-
sissatut siunnersuutit pingaso-
riarlugit oqallisigineqartussat
tunniunneqamissaannut piffis-
sarititaasoq 21. april eqquu-
titinniarsimallugu. Naalakker-
suisulli qanoq pisoqarsinnaa-
nera naatsorsuutiginngitsoor-
simavaat. Inatsisissatut siun-
nersuutit 33-t ulloq taanna aal-
lartittumik oqallisigineqalis-
sappata, taava siunnersuutit a-
merlanerpaat pingajussaanik
oqallisigineqassapput ataatsi-
miinnerup ulluani kinguller-
paami, tassalu 4. juni.
Taamaattumik inatsisartut
ataatsimiinnerata ingerlanne-
qamissaa soomnami ajomar-
torsiutaalissaaq, tamannalu
inatsisartut siulittaasuata aku-
leriuffigissallugu periarfissa-
qarfigissanngilaa. Tunniussi-
nissamut piffissarititaasut nu-
taat tunngavigaat siunner-
suutit amerlanersaat ataatsi-
miinnerup ingerlanerani i-
ngerlaavartumik tunniunne-
qartamissaat, taamatulli piso-
qarsimanngilaq siunnersuutit
naalakkersuisunit tunniunne-
qartussat eqqarsaatigalugit.
Nutaamillu periaaseqaler-
nissap kingunissai inatsisartu-
nut ilaasortanit paasineqarsi-
mapput. Nutaamik periaase-
qalemissaq malillugu siun-
nersuutinik ataatsimiinnerup
aallartereemerani tunniussi-
sinnaagaluarlutik, siunner-
suutit amerlanersaannik pif-
fissaagallartillugu nassiussisi-
mapput.