Atuagagdliutit - 08.05.1997, Blaðsíða 2

2
Nr. 35 • 1997
i^M—
INUlAQATIGIiTTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq
Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Gronlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
TIL: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
e-mail: atuag@greennet.gl
Siulersulsut
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Allaffissorneq
Administration
■——v
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
UtertoK Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuunøqarfik
Chefredaktion
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion,
mmm
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Vivi Møller-Olsen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversælter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
llanngutassiortut
Korrespondenter

Nanortalik:
Qaqortoq:
Narsaq:
Paamiut:
Maniitsoq:
Kangaatsiaq:
Qeqertarsuaq:
Uummannaq:
Tasiilaq:
Ittoqqormiit:
Annoncet
Annoncer
Klaus Jakobsen
Paulus Simonsen
Johan Egede
Karl M. Josefsen
Søren Møller
Lone Madsen
Hans Peter
Grønvold
Emil Kristensen
Simon Jørgensen
Jonas Brønlund
»J
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (00299)2 10 83
Fax: (00299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 87 30 18 00
Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01
Ulloq tunniussiffissaq klngulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn.nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Sullarinnittut
Produktion
J
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Tryk
J
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
Atuagassiivik/Eskimo Pi
Ulla Arlbjørn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
AKIT ASSIGHT ATORUNNAALERPUT
PISARIAQARPOQ piumassuseqarluarnissarput
assigiimmik akeqartitsinermik atorunnaarsitsinis-
satsinni, tassami peqqissaanngitsumik kinguarsar-
lugulu atulersissagutsigu, tamatuma ajunngitsumik
sunniutissai kingusinaassapput immaqaluunniit
sunniutinngitsuussallutik. Ilaatigut taamatut isum-
mertoqartariaqarpoq assigiimmik akeqartitsineq
pillugu nalunaarusiaq suleqatigiissitat Inatsisartu-
nut oqallisigisassanngorlugu tunniussimasaat atua-
reerlugu. Saqqummiussivoq pissanganartunik,
peqqissaarussatut eqqortutullu saqqummiussaqar-
luni. Taamaattoq politikerinut innuttaasunullu ilua-
mik paasitinniassallugu ajomakusuussagunarpoq.
Suleqatigiissitap assigiimmik akeqartitsinerup
atorunnaarsinnissaata sunniutissai kisiisa naatsor-
sorsimanngilaat, aammali qulamaamiarsimallugu
assigiimmik akeqartitsinerup isorliunerusuni ilu-
aqutaanera pillugu nammaqatigiinneq atortinnia-
annarsimallugu.
Tassami Kalaallit Nunaanni najugaqarfinni ta-
mani assigiimmik akeqartitsinerup atorunnaarsin-
neqarnissaa ingerlaannaq iluaqutaalersinnaann-
gimmat. Illoqarfinni minnerusuni isorliunerusunilu
sunniutissai imaalluarsinnaammata inuuniamermi
aningaasartuutit qaffanneqamerannik, taakkunani
eqqarsaatigilluakkamik pilersuineq atortussanillu
atorluaaniarneq ajomakusoomerussammat naju-
gaqarfinnit inuttunerusunit, qitiusumik pilersuivin-
nut qaninnerusuniittunit.
Taamaattumik suleqatigiissitap immikkoortissi-
mavai illoqarfiit assigiimmik akeqartitsinermik
imaaliallaannaq atuijunnaarfiusinnaanngitsut,
aammalu nunap sinnerani akit maannakkut ator-
neqartut qaffannaveersaartinneqarfissaat tapiissu-
teqamikkut.
Assigiimmik akeqartitsinerup tunngavigaa illo-
qarfinni annerusuni akiliinerusamermi pissarsia-
rineqartut ingerlateqqinneqartassasut nunap ilaani
nioqqutissat kiffartuussinerillu akisuneruffigisaan-
nut. Illoqarfinni sisamani akit nammineerluni aala-
jangiiffigisassatut siunnersuutigineqartuni pissarsi-
arineqartarput 135 millioner koruunit, aningaasallu
taakku »tiguniameqartarput« akit qaffasinnerune-
risigut, nunallu sinneranut agguaanneqartarlutik.
Aningaasat 135 millioner koruunit siunnersuuti-
gineqarpoq matussutissaqartinneqassasut - ima-
luunniit ilaat matussutissaqartinneqassasut - akile-
raarutitigut, nuna tamakkerlugu akileraarutit 4 pro-
centimik qaffannerisigut, imaluunniit illoqarfiit
sisamat pineqartut akiliutissaannik 6 procentimik
qaffaanikkut.
PEQQISSAARTUMIK - imaluunniit tamakkiisu-
mik - assigiimmik akeqartitsinermik kisermaassi-
nemillu illoqarfinni pineqartuni atorunnaarsitsine-
rit pinngitsooratik kinguneqassapput inuiaqatigiit
ingerlanneqamerata annertoorujussuarmik allan-
ngortinneqameranik. Tamannalumi aamma isuma-
avoq. Sunniutaassapput atortussanik atorluaaneru-
neq, pitsaanerusumik suliaqarsinnaalerneq, ani-
ngaasartuutit annikillinerat, unammillersinnaane-
rup pitsanngomeranik, akissaatit tunngaviusut qaf-
fariarnerannik, pisortat sipaaruteqalernerannik
aamma aningaasarsiomerup nalinginnaasumik qaf-
fariameranik.
Aammali pinngitsoorani allanik sunniuteqas-
saaq. Ilagaat illoqarfiit sisamat ineriartortussat sa-
viup kajungerisaatut pinngitsooratik isigineqaler-
nissaat, nunaqarfimminniinnaanngitsoq, aammali
Kalaallit Nunaannit tamarmit.
Tamanna naalakkersuisut siulittaasuata Lars
Emil Johansen-ip ersissutigimisaarpaa. Ataasin-
ngormat ualikkut tusagassiortunik katersortitsi-
nermi oqarpoq, eqiterisitsiniamermik politikeqar-
neq sunnemeqassanngitsoq nutaamik aaqqissuus-
sinermit. Taamaattumik kissaatigaa nutaamik aaq-
qissuussinissap sunniutissai aalajangiisoqartinnagu
sapinngisamik peqqissaamerpaamik naatsorsome-
qassasut.
Ilumoorluinnarpoq aalajangiinerup sunniutigi-
sinnaasaasa ajunnginnerpaamik ilisimaneqartaria-
qamerat. Aamma taamatut pingaaruteqartigaaq po-
litikerit erseqqissumik paasissagaat suniamerlutik.
Assigiimmik akeqartitsinerup atorunnaarsinnissaa
allannguutinik pilersitsissaaq, allaat sakkortuumik
allanngortitsissalluni, siullermik illoqarfinni pine-
qartuni kingomalu nunap sinnerani aningaasatigut
sunniutissat naatsorsuutigineqartut pilersinneqas-
sappata.
Taamaattumik nalinginnaasumik nutsemeq a-
komusemeqassanngilaq najugaqarfinnit innuttaa-
sunut pitsaasumik atugassaqartitsiviunngitsunit.
Inunngorfimmit qimaguteqqusaannginneq qanga
nunani ungasissuni atomeqarsimasoq Kalaallit Nu-
naannut attuumassuteqanngilaq. Ullumikkut inuit
nutsemerat aallartereersoq, siunissaq ungasinneru-
soq eqqarsaatigalugu atortussanik tigoriaannamik
pitsaanerusumik atuinermut pissutaaqataasoq, uni-
kaallatsinneqassanngilaq, taamaassappammi ani-
ngaasatigut nutaamik periaaseqalemissap pitsaasu-
mik sunniutissai akomusemeqassapput.
ATORUNNAARSITSINEQ assigiimmik akeqar-
titsinermik aamma markedsøkonomi-mik taasamik
atortitsilemeq pisariaqartinneqarput ingerlaqqin-
nissatsinnut. Nuna tamakkerlugu politikerit maan-
nakkut paasinialissavaat qanoq ililluni tamatuma
sukkanerpaamik annertunerpaamillu sunniuteqar-
sinnaanissaa.
Nutaamik periuseqalemeq illoqarfinni sisamani
pineqartuni ukiut arlallit atorlugit kigaatsumik atu-
lersikkiartomeqassappat qulamarpoq naatsorsuuti-
gineqartutut sunniuteqamissaa. Imaalluarsinnaa-
voq aningaasatigut annikitsumik iluarsiissutit ki-
gaatsumik sunniukkiartortussat »milluameqartut«
soorlu niuertarfiutilinnit.
Taamaattumik unammillersinnaaneq pingaaru-
teqarpoq, tamannalu pitsaanerusumik pilersinne-
qassaaq kikkut tamarmik aallaqqaataanit peqataa-
neratigut. Tele Greenland unammillerneqassaaq,
aamma taama pineqassapput Royal Arctic Line,
Nukissiorfiit, Grønlandsfly, niuertut il.il. Inuiaqa-
tigiinnilu suliassat sanaartomeq assigisaallu assi-
galugit suliariumannittussarsiuunneqartassapput.
ASSIGIIMMIK AKEQARTITSINERMIK periaa-
seq kigaallassaasuujunnaassaaq aningaasarsiome-
rup siuariartomeranut. Ullussai naangajalerput.
Nalominartuuppulli pisisartut. Pisisartut isomar-
torsiuisanngippata suut tamarmik iluatsinngitsuus-
sapput. Pisisartoq pisiassamik pitsaasumik akikin-
nerpaaffigisaani pisisanngippat taava niuertut ilua-
naartuulissapput, taamaassappallu pisisarnermi
aningaasartuutit amerlanersaat allannguuteqassan-
ngillat.
Aammattaaq qularnaartariaqarparput ingerlatsi-
vissuit kisermaassisut - taakkunani unammilleme-
rup atulemissaata tungaanut - aningaasatigut iki-
orsiissutinit iluanaamtinik tigusinnginnissaat - il-
loqarfinni nammineerluni akinik aalajangiviusin-
naasuni iluanaarutinik nunap sinneranut tapiissu-
tissanik.
Taamatut kiffartuussinemik atuisut qulamaarta-
riaqarpaat eqqortumik akiliisamissaq. Taamaan-
ngippat akileraarutit qaffaataat eqqunngitsumit ilu-
anaamtigineqassapput.
ENSPRISERNE SKAL VÆK
DET SKAL VÆRE noget, vi virkelig vil, når vi
afskaffer ensprissystemet, for hvis vi gør det halv-
hjertet eller trækker det i langdrag, kommer den
positive effekt sent eller måske aldrig. Det er en af
de konklusioner, man må drage efter at have læst
ensprisrapporten, som en arbejdsgruppe har afleve-
ret til Landstingets videre behandling. Den frem-
maner spændende perspektiver, og den virker
klokkeren og logisk i sin fremstilling. Alligevel
bliver den formentlig svær at »sælge« til politiker-
ne og befolkningen.
Arbejdsgruppen har ikke bare haft til opgave at
beregne konsekvensen af ensprissystemet afskaf-
felse, men også at sikre, at den solidaritet, enspris-
systemet står for i yderområderne, fastholdes.
Det er nemlig ikke alle steder i Grønland, der
med ét hug kan få glæde af ensprissystemets
afskaffelse. I mindre byer og yderområder ville
effekten let kunne blive højere leveomkostninger,
fordi en rationel forsyning og udnyttelse af res-
sourcerne her vil være vanskeligere end i de større
samfund, der ligger mere centralt i forhold til for-
syningsvejene.
Derfor opererer arbejdsgruppen med frizoner,
det vil sige de byer, hvor ensprissystemet uden
videre kan afskaffes, og den øvrige del af landet,
hvor de nuværende priser kun kan sikres gennem
tilskud.
Ensprissystemet bygger på, at den overpris, som
betales i de større byer, går til de områder, hvor den
reelle kostpris på varer og tjenesteydelser er høj. Det
drejer sig for de fire byer i den foreslåede frizone om i
alt 135 millioner kroner, penge der altså er »opkrævet«
via overpriser og overført til de dyre egne.
, Disse 135 millioner kroner foreslås dækket - el-
ler delvist dækket - gennem skatter, enten fire pro-
cent i landsskat for hele landet eller seks procent,
hvis kun frizonebyeme skal betale.
EN HELHJERTET - eller fuldstændig - afskaffel-
se af ensprissystemet og monopolerne i de på-
gældende byer vil uundgåeligt lave radikalt om på
samfundet. Men det er også meningen med det
hele. Effekten bliver en bedre ressourceanvendel-
se, større effektivitet, lavere omkostninger, forbe-
dring af konkurrenceevnen, vækst i reallønnen,
besparelser i den offentlige finanser og en generel
økonomisk vækst.
Men der kommer også uundgåeligt andre effek-
ter. En af dem er, at de fire vækstområder uund-
gåeligt vil virke som magnetbyer, ikke bare for
deres egne bygder, men for hele Grønland.
Det er landstyreformand Lars Emil Johansen lidt
bange for. Han sagde på et pressemøde mandag
eftermiddag, at lokaliseringspolitikken ikke må
påvirkes af den nye ordning. Derfor ønsker han, at
konsekvensen af nyordningen beregnes så omhyg-
geligt som muligt, inden der tages beslutninger.
Det er helt rigtigt at skaffe sig mest mulig viden
om konsekvenserne af det, man beslutter sig for.
Men det er ligeså vigtigt, at man som politiker gør
sig klart, hvad det er man vil. Afskaffelsen af ens-
prissystemet skal skabe ændringer, endog radikale
ændringer, for at få den forventede økonomiske
effekt i første omgang i frizonen, men på længere
sigt i hele landet.
Derfor skal man ikke hindre en naturlig fraflyt-
ning af de områder, der ikke kan tilbyde borgerne
et ordentligt liv. Stavnsbinding hører en ijem fortid
til i fjerne lande og har ikke noget med Grønland at
gøre. De befolkningsbevægelser, som allerede er i
gang i dag, og som på længere sigt vil bidrage til
bedre udnyttelse af de tilgængelige ressourcer, skal
ikke bremses, for så spænder vi ben for de gunsti-
ge følgevirkninger af det nye økonomiske system.
AFSKAFFELSE AF ensprissystemet og indførel-
sen af såkaldt markedsøkonomi er en nødvendig
forudsætning for, at vi kan komme videre.
Landspolitikemes opgave er nu at finde ud af, på
hvilken måde vi opnår den hurtigste og største
effekt.
Hvis vi lader det nye princip sive langsomt ind i
frizonerne over en årrække er det tvivlsomt, om det
får den forventede virkning. Vi risikerer, at de små
økonomiske forbedringer, der langsomt vil vise
sig, absorberes af for eksempel de forretningsdri-
vende.
Derfor er netop konkurrencemomentet vigtigt,
og det etableres bedst ved at alle er med fra starten.
Tele Greenland skal have konkurrenter, og det
samme gælder Royal Arctic Line, Nukissiorfiit,
Grønlandsfly, de handlende og så videre. Og sam-
fundopgaveme bør udliciteres på linie med bygge-
ri og andre anlægsarbejder.
ENSPRISSYSTEMET vil ikke mere bremse den
økonomiske udvikling. Dets dage er talte. Men den
sorte hest i det nye prisdannelsessystem er forbru-
geren. Hvis ikke forbrugeren er kritisk falder det
hele til jorden. Hvis ikke forbrugeren køber kvali-
teten der, hvor den er billigst, så »æder« de hand-
lende gevinsten, og så forbliver omkostningsni-
veauet for en stor del af forbruget uændret.
Vi skal desuden have en garanti for, at de store
monopolvirksomheder - indtil konkurrencen slår
igennem på deres område - ikke snupper gevinsten
fra det, der kaldes krydssubsidiering - altså den
overpris, der betales i frizonerne for at støtte den
øvrige del af landet.
Forbrugerne af disse serviceydelser skal sikre, at
det er kostprisen, de betaler. Ellers går ekstraskat-
ten i de gale lommer.