Atuagagdliutit - 08.05.1997, Blaðsíða 5

Nr. 35 • 1997
5
ftajpajpc/é/'a C/É
GRØNLANDSPOSTEN
nisimatuunik itigartitsineq
Inatsisartut inatsimmik »uppisitsinnaasusumik« oqaluuserinnipallanneranni
oqaatsit atorneqartut sakkortupput
NUUK(KK) - Siumut Inuit
Ataqatigiillu akomanni oqaat-
sit atorneqartut sakkortullutil-
lu saammaassinartortaqan-
ngillat, Inatsisartut inatsisis-
saattut »uppisitsisussaq«, I-
natsisartut siulittaasuannut
toqqaannartumik sammitin-
neqartoq, Inatsisartut ataatsi-
miittarfianni majip ulluisa
aappaanni ualikkut unnuler-
sukkullu nukingiullugu oqal-
lisigineqarmat.
Siumup - inatsisissatut siun-
nersuummik saqqummiisup -
Naalakkersuisuni suleqatertik
Atassut pinngitsaalikamikku
Inatsisartut siulittaasuata ator-
fia namminneq partiimik ilaa-
sortaannut Jonathan Motz-
feldtimut tunniuteqqullugu, o-
qallinnermi misigissutsikkut
attuisumi sakkortuumik Inuit
Ataqatigiit saassutaraat.
Soorlu Inatsisartut ataatsi-
miittarfianni oqallittoqareer-
mat oqartoqartoq:
- Kalaallit politikeriisa qi-
terliusut akomanni kamma-
laatigiit ikittuinnanngorunar-
put...
Maannakkorpiaq
Naalakkersuisut siulittaasuata
Lars Emil Johansenip kissaa-
tigaa Inatsisartut inatsisissaat
nutaaq - taannalu qinigaaffiup
nalaani qinersinngikkaluarlu-
ni Inatsisartut siulitaasuata
uppisinneqarsinnaanissaanik
periarfissiissasoq - Inatsisartut
ataatsimiittarfianni oqaluuse-
risassat allat pingasut peqati-
galugit ammaanersiomermi,
tallimanngomermi 2. maj, nu-
kingiullugit oqaluuserineqas-
sasut.
Isumaqatigiinngisutaasorli,
Knud Sørensen, sivisuumik
aalajangemeq ajuleqqasinnar-
luni tunuaannaraluartoq. Taa-
maakkaluartoq inatsisissap
akuerineqarnissaa nukigiun-
neqarsimavoq; soorlulusooq
Knud Sørensen allamik isu-
mataariarluni siulittaasup ner-
rivianut nipputeqqiinnassa-
soq...
Inuit Ataqatigiit Kattusse-
qatigiillu eqqarsamartoqa-
ngaartippaat Inatsisartut qini-
gaaffiup nalaani, kingumut a-
tuutilersumik Inatsisartut siu-
littaasuannik qinigaaffiup aal-
lartinnerani qinigaasimasu-
mut sunniuteqartoq, inatsim-
mik nutaamik akuersinissaat.
Taamaattumik Inuit Ataqa-
tigiit Kattusseqatigiillu isuma-
qarput Inatsisartut inatsisis-
saat, »uppititsisinnaasoq«,
aatsaat qinersiviup naanerata
kingoma atuutilissasoq, taa-
maalilluni partiit tamarmik
malittarisassat nutaat paasini-
assammatigit.
Siumut, Atassut Akulliillu
Partiaat eqqarsamartoqartin-
ngivillugu isumaqarput Inatsi-
sartut inatsisissaat Inatsisartut
ataatsimiittarfianni nukingiul-
lugu oqaluuserineqassasoq.
Oqaaseqaatit marluk
Inatsisartut Inatsisinut ataatsi-
miititaliaat Inatsisissatut siun-
nersuutip oqaluuserineqalin-
nginnerani, ilisimatuut marluk
dr. jur. Peter Germer, Aar-
husip Universiteteaneersumit
aamma dr. jur. Henrik Zahle,
Københa vnip Universiteteane-
ersumit oqaaseqaatinik mar-
lunnik pissarsiniarsimapput.
Inatsisinut ataatsimiititaliap
aamma inatsisinik ilisimatuut
taakku marluk aperisimavaat,
Inatsisartut »uppisitsisinnaa-
sumik« Inatsisartut ataatsi-
miittarfianni tallimanngor-
nermi 2. maj nukingiullugu o-
qaluuserisaqarsinnaanersut,
tamatumalu kingoma Inatsi-
sartut inatsisaat nut'aaq kingu-
moortumik ingerlaannartumik
atuutilersitsisinnaanersut.
Inatsisinut ataatsimiititaliap
aamma inatsisinut ilisimatuut
aperisimavaat, nukingiussineq
tamanna demokratiskiusumik
qinigaqarluni aqutsisoqar-
nermi eqqarsamartoqangaan-
nginnersoq, imaluunniit de-
mokratiskiorpalaarnerun-
nginnersoq »uppisitsisinnaa-
soq« taanna tulliani Inatsisar-
tunik qinersereemerup ki-
ngoma atuuttussanngortinne-
qarpat.
Oqaaseqaasiortut taakku
marluk Inatsisartuni pissa-
ngarnartorsiornermi nalilii-
nerminni illuinnaasiunngillat.
Ilisimatooq Peter Germer
isumaqarpoq inatsisissatut si-
unnersuut »uppisitsisinnaa-
sortalik« nukingiullugu alla-
nik pingasunik ilallu ualermi
ataatsimi oqaluuserineqarsin-
naagunanngitsoq. Ilisimatooq
Henrik Zahle isumaqarpoq,
Nunatsinni pisoq tunngaviga-
lugu inatsit, qinigaafiup
maannakkut atuuttup naanis-
saanut kinguartinneqartaria-
qartoq.
Lars Emil Johansen saq-
qummiussinermini oqarpoq i-
natsisip Inatsisartut siulittaa-
suannik parlamentariskiusu-
mik ingerlatsineq malilluin-
narlugu, Inatsisartuni amerla-
nemssuteqartunik tapersersor-
neqanngikkuni, uppititsisin-
naasoq.
Tamanna ilisimatuumit Pe-
ter Germerimit ilumuunngin-
nerameqarpoq:- Europap Ki-
taani parlamentenik 18-inik
misissuinermi paasinarsivoq
parlamentimi siulittaasut talli-
mat Danmarkimi, Grækenlan-
dimi, Irlandimi, Islandimi
Norgemilu taamaallaat piffis-
saangitsukkut uppisinneqar-
sinnaasut. Nunani sinnemttu-
ni 13-ini parlamentimi siulit-
taasut partiini pissanganartor-
siomissanut qinersiviup nalaa
tamaat illersomeqartarput, up-
pisinneqamiarpallu nutaamik
qinersisoqartariaqarpoq.
Ataatsimut isigalugu Peter
Germer isumaqarpoq Naalak-
kersuisut siunnersuutaat Inat-
sisartuni inatsisissatut nutaatut
»uppisitsinaasoq« tunngavis-
saqarpallaanngitsoq, taamaat-
tumillu siunnersuut Inatsisar-
tuni nukingiullugu oqaluuseri-
neqamissaa piukkunnanngit-
soq.
Inatsisileritoorpassuit
Inuit Ataqatigiit upemaakkut
ataatsimiinnissap kinguartin-
neqarneranut Inatsisartullu
inatsisissaannik »uppisitsinin-
naasortalimmik« Inatsisartu-
nut qinersinissamut tullermut
kinguartitsinissamut arlaan-
naanulluunniit attuumassute-
qanngitsumik misissuititsini-
amerata Naalakkersuisut siu-
littaasuat oqaluttarfiliartip-
paat.
Lars Emil Johansenip Inuit
Ataqatigiit mitallerpai nutaa-
nik, piviusumillu, qallunaanik
pisumut misissuisussanik kis-
saateqamerarlugit:- Suniamtta
ilisimatooq kinaagaluarpal-
luunniit aperissanngilarput.
- Tassami assigiinnarpaa
Danmarkip Sverige aperissap-
pagu arlaannik pisoqarpat
Danmark qanoq iliussasoq.
Naamik, Inatsisartut Inatsisar-
tut ataatsimiittarfianni amerla-
nerussuteqartillutik sunaluun-
niit pillugu inatsisiliorsin-
naapput.
Jonathan Motzfeldtip siulit-
taasuni isumaqatigaa: - Inats-
isilerituunit 117-init akineqar-
nissarput utaqqissanngilarput.
Kukkussuteqarsinnaagaluar-
luta Nunarput nammineerluta
aqussavarput; kukkussutigi-
sinnaasavut allanut kukkussu-
tigitissanngilavut.
Lars Emil Johansen aamma
isumaqarpoq Inuit Ataqatigiit
marloqiusamik oqaluttut, par-
tiip inatsit »uppisitsisinnaa-
sortalik« qinersinissamut tul-
lermut kinguarterusummagu:
- IA-p 10. marts 1984-imi Siu-
mup Naalakkersuisuunera i-
natsisitigut tunngavissaqaratik
qinigaaffiup nalaani uppisip-
paa, taamaalillutillu maanaan-
naq qinersisoqartillugu. Taa-
manikkut IA taamatut ilior-
nemermini eqqarsarnartorta-
qartitsinngivippoq, soorlu
maannakku partii isomartor-
siuingaartoq.
Inatsisaattuliomeq
Oqallinneq tamaat Tuusi
Motzfeldt isumaqarsimavoq
Siumut, Atassut Akulliillu
Partiaat amerlanerussuteqar-
nertik atorlugu inatsisaattuli-
ortitsissanngitsut.
Anthon Frederiksen, Kat-
tusseqatigiinneersoq aamma
nukingiullugu »uppisitsisin-
naasortalimmik« inatsisilior-
nissaq akerlereqaa, pisullu
pingaarnerpaartaanut, Knud
Sørensenimut innersuussilluni
oqarpoq: - Inukulunnguaq
taanna ima pineqarsimati-
gaaq, allaat ataatsimiinnermi-
luunniit peqataasinnaanani.
Taamatununa inuiaqatigiit
pitortorsimanngitsut demo-
kratiskiusullu aqunniarivuut?
Naamik, taava Inatsisartut ata-
atsimiittarfianni silaannarmik
mingutsinneqarsimasumik sa-
liisinnaasumik nutaamik qi-
nersiinnamiarta.
Suulli tamarmik inemeqar-
put inatsisip akuerineqamera-
nik.
Nalunaaquttap pingasut
qaangeraa qaartartumeeriniar-
luni siorasaarineq qaangium-
mat siullermiillugu oqaluuse-
rineqarpoq.
Nalunaaqutaq 18.20 aap-
passaannerlugu oqaluuserine-
qarpoq.
Nalunaaqutaq 18.41 pinga-
jussaanneerlugu oqaluuseri-
neqarpoq taamaalillunilu
Naalakkersuisuni siulittaasup
direktør Kaj Kleistillu inatsit
ingerlaannaq atuuttinneqaler-
soq atsiorpaat.
Taamaallaat Inatsisartut
siulittaasuannik uppitinneqar-
sinnaasumik amigaateqarput.
Nej til både professor Dit og professor Dat
Tonen var hård, da Landstinget drøftede ikrafttrædelsen af hasteloven med »vælteparagraffen«
NUUK(KK) - Tonen mellem
Siumut og Inuit Ataqatigiit
var hård og uforsonlig, da en
landstinglov med en »vælte-
paragraf«, rettet direkte mod
Landstingets formand, blev
hastet gennem landstingssa-
len om eftermiddagen og den
tidlige aften fredag den 2.
maj.
Siumut, der udløste lovfor-
slaget ved at tvinge koaliti-
onspartneren Atassut til at
aflevere posten som lands-
tingsformand til partiets egen
Jonathan Motzfeldt, langede i
en følelsesladet debat kraftigt
ud efter Inuit Ataqatigiit.
Som det blev udtrykt i
landstingssalen efter debat-
tens afslutning:
- Der kan efterhånden ikke
være mange vennei; tilbage i
midten af grønlandsk poli-
tik...
Her og nu
Landsstyreformand Lars Emil
Johansen ønskede, at den nye
landstingslov, som åbner mu-
lighed for at vælte landstings-
formanden midt i en valg-
periode uden at udskrive
landstingsvalg, skulle hastes
gennem landstingssalen med
alle tre behandlinger på selve
åbningsdagen, fredag den 2.
maj.
Godt nok havde stridens
æble, landstingsformand
Knud Sørensen, efter lang
tids vaklen taget sit gode tøj
og gået. Alligevel kunne det
ikke gå hurtigt nok med at få
loven vedtaget; som om Knud
Sørensen kunne finde på at
ombestemme sig endnu en-
gang og klæbe sig til for-
mandstaburetten...
Inuit Ataqatigiit og Kandi-
datforbundet fandt det dybt
betænkelig, at Landstinget
midt i en valgperiode vedta-
ger en lov, der med tilbagevir-
kende kraft griber ind i valget
af landstingsformand ved val-
gperiodens start.
Inuit Ataqatigiit og Kandi-
datforbundet fandt derfor, at
landstingsloven med »vælte-
paragraffen« først skal træde i
kraft efter næste valg, så alle
partier er klar over de nye
spilleregler.
Siumut, Atassut og Akulliit
Partiiat var derimod ikke be-
tænkelig ved at haste lands-
tingsloven gennem lands-
tingssalen.
To udsagn
Landstingets Lovudvalg hav-
de forinden behandlingen af
lovforslaget indhentet to
responsummer hos professor,
dr. jur. Peter Germer fra Aar-
hus Universitet, og professor,
dr. jur. Henrik Zahle, Køben-
havns Universitet.
Lovudvalget havde spurgt
de to juridiske eksperter, om
Landstinget kunne haste en
»vælteparagraf« gennem
landstingssalen fredag den 2.
maj og derefter lade den nye
landstingslov træde i kraft
med øjeblikkelig virkning.
Lovudvalget spurgte også
de to juridiske eksperter, om
dette hastværk er overordent-
ligt betænkeligt for et demo-
kratisk opbygget folkestyre,
eller om det vil være mest de-
mokratisk først at lade »væl-
teparagraffen« træde i kraft
efter næste landstingsvalg.
De to responsummer er ik-
ke entydige i deres vurdering
af den spændte situation i
Landstinget.
Professor Peter Germer
mener, at lovforslaget med
»vælteparagraffen« næppe
har vægt til at blive underka-
stet en hastebehandling med
alle tre behandlinger på en og
samme eftermiddag. Profes-
sor Henrik Zahle finder, at
situationen i Grønland taler
for en udskydelse af loven til
den nuværende valgperiodes
udløb.
Lars Emil Johansen sagde i
sit forelæggelsesnotat, at for-
slaget om at kunne vælte
landstingsformanden, hvis
han ikke har opbakning fra et
flertal i Landstinget, er helt i
overensstemmelse med al-
mindelige parlamentariske
principper.
Det afviser professor Peter
Germer: - En undersøgelse af
18 parlamenter i Vesteuropa
viser, at kun de fem parla-
mentsformænd i Danmark,
Grækenland, Irland, Island og
Norge kan væltes i utide. I de
øvrige 13 lande er parla-
mentsformanden beskyttet
mod partipolitisk turbulens i
hele valgperioden, og der skal
udskrives nyvalg for at vælte
ham.
I det hele taget mente Peter
Germer, at landsstyrets for-
slag til en ny landstingslov
med en »vælteparagraf« ikke
er særlig godt underbygget,
og at forslaget derfor ikke
egner sig til at blive hastet
gennem Landstinget.
117 jurister
At Inuit Ataqatigiit vil have
en uvildig undersøgelse af
udsættelsen af forårsamlingen
og en udsættelse af lands-
tingsloven med »væltepara-
graffen« til næste landstings-
valg, fik landsstyreformanden
på talerstolen.
Lars Emil Johansen hånede
Inuit Ataqatigiit for at ønske
friske, og dermed i praksis
danske øjne til at se på sagen:
- Vi skal ikke spørge om lov
hos professor Dit eller profes-
sor Dat.
- Det vil jo svare til, at Dan-
mark skulle spørge Sverige,
hvad Danmark måtte gøre i
en given situation. Nej,
Landstinget kan lovgive om
alt, der kan samle et flertal i
landstingssalen.
Jonathan Motzfeldt var
enig med sin formand: - Vi
skal ikke vente på et svar fra
117 forskellige jurister. Vi
skal regere Grønland med de
fejl, som vi nu engang begår;
vi skal ikke lade andre begå
fejlene for os.
Lars Emil Johansen fandt
også, at Inuit Ataqatigiit talte
med spaltet tunge, når partiet
ville have loven med »vælte-
paragraffen« udsat til næste
valg:- IA væltede uden lov-
grundlag Siumuts landsstyre
den 10. marts 1984 midt i en
valgperiode og var derefter
med til at vedtage en lov, der
åbnede op for valg i utide.
Dengang havde IA ingen be-
tænkeligheder ved en sådan
fremgangsmåde, som partiet
nu dybt kritiserer.
Lovløshed
Tuusi Motzfeldt mente under
hele debatten, at Siumut,
Atassut og Akulliit Partiiat
ikke bør bruge sit flertal til at
skabe lovløshed.
Anthon Frederiksen fra
kandidatforbundet var også
stærkt imod en hastelov med
en »vælteparagraf, og han
sagde med henvisning til
sagens hovedperson, lands-
tingsformand Knud Sørensen:
- Det stakkels menneske har
fået en sådan behandling, at
han ikke engang kan deltage i
mødet. Er det på den måde, at
vi vil drive et frit og demo-
kratisk samfund? Nej, så hel-
lere et nyvalg, der kan rejse
det tilsmudsede arbejdsklima
i landstingssalen.
Men enden på visen blev
lovens vedtagelse.
1. behandlingen kom i gang
efter klokken 15, da bombe-
truslen blev afblæst.
2. behandlingen startede
klokken 18.20.
3. behandlingen startede
kloken 18.41, og så kunne
landsstyreformand Lars Emil
Johansen og direktør Kaj
Kleist underskrive loven, som
straks trådte i kraft.
Der var bare ikke nogen
landstingsformand tilbage at
vælte.