Atuagagdliutit - 24.03.1998, Blaðsíða 2

2
Nr. 23 • 1998
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq
Udgiver
Suliffeqarflk imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 / Fax: 32 31 47
e-mail, redaktion:
atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer:
ag.teknik@greennet.gl
Siulersuisut
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Allaffissorneq
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqartik
Chefredaktion
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Vivi Møller-Reimer (assVfoto)
Hans-Hendrik Johansen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
UtertoK Nielsen (nuts./oversætter)
Ilanngutassiortut
Korrespondenter
Nanortalik: Klaus Jakobsen
Qaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede
Paamlut: Karl M. Josefsen
Maniltsoq: Søren Møller
Kangaatslaq: Lone Madsen
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Uummannaq: Emil Kristensen
Tasiilaq: Simon Jørgensen
Ittoqqortoormlit: Jonas Bronlund
Annoncet
Annoncer |
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (00299)32 10 83
Fax: (00299) 32 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Annoncekonsulent i Danmark:
Mediacentralen
Henriette Trant
Tlf. 87 3018 00
Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01
Ulloq tunniusslffissaq klngulleq:
Marlun .aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimuhTalliman. nal. 10
Sidste fndleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq I
Abonnement -1
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro: 9 06 85 70
Grønlandsbanken: 150424-7
Sullarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfla
Tryk
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
Atuagassllvfk/Esklmo
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 32 31 47
f^£aaa'aO'(/f/a £/£
..... --------------■ ■■■ ■ ■
GRØNLANDSPOSTEN
INISSAALE0INE0
INISSAQARNIARNEQ Nunatsinni ajomar-
torsiutaavoq qaangemeqarsinnaanngitsoq. Sa-
naartortoqartuarpoq, pisariaqartitalli amerliar-
tuinnarput, Nuummilu utaqqisut amerliartuin-
narput. Utaqqisunut allatsemgaat ukiut qulit
sinnerlugit utaqqisariaqarput.
Nunatsinni inissanik pisariaqartitsineq nike-
rarpoq. Paamiuni inissaleqisoqanngilaq. Allaat
inissianik isaterisoqalerpoq. Allani inissaale-
qineq ima ingasatsigaaq inuusuttut ugguunan-
nguaq initaarsinnaanatik. Siomatigut allaaseri-
sareerparput, aammaaqqinniarpugulli. Ilaati-
gut apersortiinnartut angerlarsimaffitsik qi-
mattarpaat, ilaqutariit ataavartumik inissamin-
nik suli pissarsinngitsut.
Ullumi nammineq illuliassanik agguaasar-
neq eqqartorparput. Ukiumut illut 100-t sana-
neqartartussaapput, Inatsisartullu aningaasat
akuersissutigisarpaat, qinnuteqartulli 74-iin-
naat akuerineqarsimapput. Nammineq illulias-
sat 26-t sananeqanngitsoorput, naak allani
inissanik pisariaqartitsisoqaraluartoq.
Nammineq illuliassat nunaqarfinnut avin-
ngarusimasunullu agguaanneqartarput, inis-
saaleqineqarfiunerusunut. Ukioq mannali qin-
nuteqartut 74-iinnaat tutsuiginartutut akueri-
neqarput, tamannalu inissialiomemut unittoo-
rutaavoq.
Taamatut inissialiomemi illut 100-t akueri-
neqamissaat akissaqartissoraarput. Nunarpulli
tamangajaat inissaaleqisoqarpoq, namminerlu
illuliomissamut aningaasanik akuersissutit sin-
neri soorunami allatut inissialiomemut nuun-
neqartariaqaraluarput. Pisariaqartitsisoqaqaaq.
NUNATSINNI isumaginninermut ajomartor-
siuteqangaameq arlalitsigut naammaginanngi-
tsumik inissaqarnermit aallaaveqarput. Ineqar-
neq inuuneq tamaat qitiuvoq - qitiusariaqarlu-
niluunniit - peroriartornermit, atuarnermut
ilinniamermullu tamatigut malinnaalluni. Ine-
qameq angerlarsimaffimmi inuttut inuunermut
qimamguiuvoq, ilaqutariinni inuunermut toq-
qissisimanermullu periarfissiilluni.
Taamaattumik atuarnermi, ilinniarnermi,
sulinermi aappariinnermilu iluatsitsinerit ajor-
toornerillu ineqarnermit aallaaviupput. Pit-
saanngitsunik ineqartitaaneq inunnit amerla-
vallaanit amiilaarnartumik atomeqartoq ajor-
toomernik iluatsitsinemit pilersitsinerusarpoq.
Taamaattumik inissialiomemi aningaasanik
akuersissutaasartunit koruuninnguarluunniit
annaaneqartariaqanngilaq. Nunaqarfinni avin-
ngarusimasunilu nammineq illuliomiarlutik
qinnuteqartut ilaasa tutsuiginannginnerat inissi-
anik sanaartomissamut aningaasanik annaa-sa-
qarnissamik kinguneqartariaqanngilaq. Im-
mikkoortinneqarfiinut atomeqartassapput - tas-
sa inissaaleqinermik akiuiniamermut. Inatsisar-
tut aalajangereerpaat, taamaattumillu naalak-
kersuisoqarfinnut allanut atomeqassanngillat
imaluunniit landskarsip ukiumoortumik sinne-
qartoorusunneranut atomeqartariaqamatik.
AJORNARTORSIUTAANERPAAQ - inissa-
qamiameq - paassiuminaappoq. Ilisimasagut
ikippallaarput.
Inuit qasserpiaat Nunatsinni inissaaleqisut
sukumiisumik ilisimanngilarput - utaqqisuni-
mi allattorsimaffinni qassini inuit allattorsi-
maffeqarpat? Qassit najugaqatigeereerpat,
inissiamillu ataasiinnarmik pisariaqartitsigalu-
arlutik? Paasiuminaannerpaavoq isumaginnin-
nikkut kingunerisat inissaaleqinermit aallaave-
qamersut paasissallugu. Tamannami paasisari-
aqarluinnaraluarparput, inissaaleqinemp qaa-
ngemiamerata pingaartinneqamissaa ilinniar-
niassagutsigu.
Assersuutigalugu meeqqat peroriartomeran-
nut inissaaleqineq qanoq nassataqarsinnaava?
Imaluunniit Nunatsinni ajornartorsiutaaner-
paat tulliannut, meeqqat atuarfianni iluatsitsi-
sinnaaneq, ilinniarnermi iluatsitsinissamut aal-
laaviusoq, tamatumalu nassatareqqissallugu
Nunatta ingerlalluarsinnaaneranut tikisitat ikit-
tuinnannguit sulisoralugit.
Ineqamiamermi ajomartorsiutip isumagin-
ninnermut nassatarisai ilisimaqarfigissallugit
pisariaqartipparput paasissagutsigu tamatuma-
ni maannamit allaanerusumik iluarsartuussis-
sagutta.
Inuiaqatigiit naqqanit pilersinneqassapput
ineriartortinneqarlutillu. Illu toqqavilerlugu sa-
naneqartarpoq. Tamatuma pisariaqarluinnartu-
unera kialuunniit paasisinnaavaa. Illuliaq aala-
jaatsumik toqqaveqanngikkuni tingitaan-ngik-
kuni isamissaaq. Inuiaqatigiit aamma taama-
apput, tamatumani ineqameq toqqaviulluni.
Kikkut tamarmik ineqartariaqarput, FN-illu
inuit pisinnaatitaanerannut isumaqatigiissutaa-
ni anguniagaavoq inuit tamarmik kisimiif-
figisinnaasaminnik peqartariaqartut. Tassa ini
pisariaqartitsinikkut qimamguiusinnaasoq.
Anguniagaq Nunatsinni angoqqajanngilar-
put, anguniarlugulu sulissuteqamnamata. Ine-
qarniarneq pingaartinneqanngippallaaqaaq.
Allarpassuamik ulapputeqarpallaaqaagut, ne-
riuutigalugu aningaasaqamikkut nunarput pit-
saanemsunik atugaqarfiulemissaa. Tamannali
ineqamiamermik suusupaginnittoqamera isu-
makkeerfigineqarsinnaanngilaq, nunatsinni
innuttaasut tusintilikkaat ineqamiamermi ima
atugaqarlutik allaat imminomemik nassata-
qartarluni, atuamermik iluatsitsinngitsoortits-
illuni kiisalu ilinniarnermi suliniamermilu
ajortumik kinguneqartarluni.
Nunatta ineriartortinneqamerani ineqamiar-
neq allatorluinnaq pingaartinneqarluni inissin-
neqartariaqarpoq.
BOLIGPROBLEMET
BOLIGSITUATIONEN ER stadig et helt uløst
problem i Grønland. Der bygges konstant,
men behovet for boliger stiger samtidig, og i
en by som Nuuk bliver boligventelisten stadig
længere. De nye på ventelisten skal vente læn-
gere end for ti år siden.
Boligbehovet i Grønland er svingende. I
Paamiut er der for eksempel ingen boligman-
gel. Man er ligefrem begyndt at rive blokke
ned. Andre steder er boligmanglen så ekstrem,
at de unge ikke kan se nogen ende på proble-
met. Det har vi tidligere skrevet om på denne
plads, men vi gør det igen. For nogles ved-
kommende bliver børnene konfirmeret og flyt-
ter hjemme fra, inden famililen har fået en bli-
vende bolig.
I dagens avis fortæller vi om tildelingen af
selvbyggerhuse. Der skal bygges 100 huse om
året, og det bevilger Landstinget penge til, men
kun 74 ansøgninger er imødekommet. 26 selv-
byggerhuse bliver altså ikke bygget, selvom
der er behov for boliger mange andre steder.
Nu er det bare sådan, at selvbyggerhusene
bevilges til bygder og yderdistrikter med
hovedvægt på dem, der har størst boligmangel.
Men i år var der altså kun 74 kvalificerede
ansøgninger, og det satte en bremse på bygge-
riet.
Bevillingen til 100 huse er imidlertid, hvad
vi mener vi har råd til at ofre på den type boli-
ger. Men overalt i landet - så godt som - er der
boligmangel, og overskuddet på selvbygger-
kontoen bør naturligvis overføres til andet
boligbyggeri. Behovet er rigeligt.
GRØNLANDS store og på mange måder
uoverskuelige sociale problemer har for en
stor del deres udspring i den ulykkelige bo-
ligsituation. Boligen er - eller bør være - ram-
men om det meste af tilværelsen, startende
med den tidligste opvækst, med skolegang og
uddannelse. Boligen er hjemmets private helle,
der gør familieliv og tryghed mulig.
Derfor tager successer og fiaskoer indenfor
skolegang, uddannelse, arbejde og ægteskab
sit afsæt i boligen. Elendige boligforhold, som
er den uhyggelige kendsgerning for alt for
mange mennesker, skaber flere fiaskoer end
successer.
Derfor må ikke en krone gå tabt af bevillin-
gerne på boligområdet. Den omstændighed, at
der ikke var tilstrækkeligt med kvalificerede
ansøgere til selvbyggerhuse i bygder- og yder-
distrikter må ikke betyde, at pengene er tabt
for boligbyggeri. De skal bruges til det, de er
afsat til - nemlig til at imødegå boligmanglen.
Det har Landstinget besluttet, og derfor skal de
hverken bruges på andre landsstyreområder
eller indgå i landskassens årlige overskud.
PROBLEM NUMMER ET - boligsituationen
- er ikke overskueligt. Vi ved faktisk alt for lidt
om det.
Det er vanskeligt at vide præcis, hvor mange
mennesker, der mangler bolig i Grønland, - for
hvor mange ventelister optræder folk på? Hvor
mange bor i forvejen sammen, så de kun har
brug for én bolig?
Men det er endnu vanskeligere at skaffe sig
overblik over boligmanglens sociale konse-
kvenser. Og det har vi ellers grundigt brug for,
hvis vi skal lære at prioritere boligproblemet
højt nok.
Hvad betyder boligproblemet for eksempel
for børnenes opvækst? Eller for Grønlands
problem nummer to, successen i folkeskolen,
som er forudsætningen for successen i uddan-
nelsessystemet, som igen er forudsætningen
for, at Grønland kommer til at fungere på et
minimum at tilkaldt arbejdskraft?
Vi har brug for viden om boligproblemets
sociale følger for at forstå, at vi skal satse helt
anderledes, end vi gør.
Samfundet skal bygges og udvikles fra grun-
den. Et hus bygges på en sokkel. Det er en
håndgribelig nødvendighed, som enhver kan
forstå. Uden fast grund under byggeriet blæser
det væk eller falder sammen.
Sådan er det også med samfundet, og her er
boligen soklen. Alle har krav på en bolig, og
ifølge FN’s menneskerettighedserklæringer
skal målet være, at hvert eneste menneske har
krav på et sted, hvor man kan gå hen og være
alene. Altså et rum, hvor man er helle, når man
har brug for det.
Det mål er vi langt fra at nå i Grønland, og
tilsyneladende arbejder vi heller ikke på at nå
det. Boligområdet er prioriteret alt for lavt. Vi
har travlt med alle mulige andre aktiviteter i
håbet om, at det skaber bedre økonomiske vil-
kår for landet. Men det er utilgiveligt at det i
den grad går ud over boligområdet, at tusind-
vis af borgere her i landet lever under boligso-
ciale forhold, der skaber selvmord, kikset sko-
legang og fiasko med uddannelse og arbejde.
Boligområdet skal have en helt anderledes
fremtrædende plads i Grønlands videre udvik-
lingsforløb.