Atuagagdliutit - 24.03.1998, Qupperneq 8

8
Nr. 23 • 1998

GRØNLANDSPOSTEN
Aaffarmiartamemu maleruagassat
maanna sakkortusineqarsimapput
Siunissami martsimi aprilimilu aaffanniartoqartalissaaq avannaani Qeqertarsuatsiamiit
(Qeqertarsuup avannaaniittoq) kujammut Kangerlussuup paava tikillugu
NUUK (TK) - Aaffanniartar-
nermi maleruagassat Naalak-
kersuisunit sakkortusineqarsi-
mapput. Nalunaarut nutaaq
malillugu inuussutissarsiuti-
galugu piniartut allagartallit
kisimik piniarsinnaallutillu
pisaqarsinnaassapput. Tama-
tumanili ilanngunneqanngil-
lat Qaanaap Illoqqortoormiul-
lu kommuneeni sunngiffim-
minni pinialuttartut. Kommu-
nemi aalajangersimasumik
najugaqarsimagunik piniar-
sinnaanermullu allagartaqaru-
nik suli aaffanniarsinnaati-
taassapput.
Maleruagassat sakkortusi-
neqamerisa kingunerisaannik
piffissaq aaffanniarfiusartoq
sivikillineqarpoq. Aamma a-
ngallatit aaffanniamermi ator-
neqartartut angissusaat milli-
neqarput, siunissamilu aarfit
neqaat tunisassiassatut sulia-
rineqartarunnaassapput.
Nalunaarut nutaaq malillu-
gu ukioq tamaat aaffanniar-
toqarsinnaavoq Qeqertarsuat-
siap avannamut nuuanit (a-
vannarpasissuseq 70,30) a-
vannamut, aamma Tunumi
Nunap Allanngutsaaliukkap
killeqarfiata kujataani.
Martsimi aprilimilu
Qeqertarsuatsiap avannamut
nuuanit (avannarpasissuseq
70,30) kujammut Kangerlus-
suup paavanut (avannarpasis-
suseq 66) taamaallaat aaffan-
niartoqartalissaaq martsimi
aprilimilu, piffissallu sinnera-
ni - majip aallaqqaataaniit fe-
bruarip 28-annut - aarfit eq-
qissisimatinneqassapput.
Qoorortuut 7,62 millimete-
rimik (30.06) qoorullit min-
nerpaassapput aaffanniamer-
mi atorneqartussat. Aaverli
naalinneqarsimappat arlaati-
gulluunniit pisarineqamissaa
qulamaameqarsimappat qoo-
mkinnerusut 5,64 millimeter-
it tikillugit (.222) atomeqar-
sinnaapput.
Aavertoqarsimaguni pisus-
saaffigineqarpoq neqaata, or-
suata, amiata atorsinnaasullu
allat tamarmik angerlaanne-
qamissaat, imaluunniit qima-
tulineqamissaa, nalunaarum-
mi nutaami taama allassima-
soqarpoq.
Sakkortusineqartut
Aavemillu pisanik assartui-
nermi maleruagassat aamma
sakkortusineqarput. Siorna-
gut angallatit 42 fod tikillugu
angissusillit assartuinermi a-
tomeqamissaat ajomartitaan-
Aarrit sumi qaqugulu
piniaqqusaaffii.
s**1*« Ukioq naallugu
piniaqqusaapput
Piniaqqusaanngillat
Piniaqqusaapput:
Marts + April
Nunap assingani aaffanniarnissamut killiliussat nutaat takutinneqarput. Toorneeqqat
atorlugit titarnerup iluani ukioq naallugu aaffanniartoqarsinnaavoq. Qernertumi martsimiit
aprilimut piniartoqarsinnaalluni, sumiiffimmilu tassani ukiup sinnerani aarrit
piniaqqusaanngillat. Titarnerup qaqortup iluani aaffanniarnissaq inerteqqutaavoq.
Kortet viser de nye grænser for fangst af hvalros. Indenfor det prikkede område må der
jages hvalros hele året. / det sorte område må der kun jages i marts og april, mens hvalros-
sen i dette område er fredet resten afåret. I det hvide område må der ikke jages hvalros.
ngitsoq, ullumikkut angal-
lammik assartuisoqassappat
angallatit 19,99 BRT/31,99
BRT tikillugu angissusillit ki-
simik atomeqaqqusaalerput.
Soorunami aamma qimussi-
mik assartuisoqarsinnaavoq,
kisiannili aavernik assartui-
nermi snescooterit atomeqar-
nissaat inerteqqutaavoq.
Kommunenili ataasiakkaani
kommunalbestyrelsit immik-
kut ittumik akuersissuteqar-
sinnaapput snescooterinik a-
tuisinnaanermik, tamatumani
siku silalluunniit pissusaat
pisariaqartitsisimappata aa-
vernik sukkasuumik anger-
laassisariaqalemeq.
Qeqertarsuatsiap avanna-
mut nuuanit (avannarpasis-
suseq 70,30) kujammut Ka-
ngerlussuup paavanut (avan-
narpasissuseq 66) siunissami
inerteqqutaalissaaq aarrup ne-
qaata tuniniagassatut tunisas-
siarineqartamera. Siunissami
taamaallaat ajornarunnaas-
saaq kalaalimineerniarfinni
tuniniaasarneq, imaluunniit
inuinnamut toqqaannartumik
tunisineq.
Namminersomerullutik O-
qartussat ilanngullugu erseq-
qissaatigaat aarrit pisarine-
qartut tamarmik kommune-
mut najugaqarfimmut nalu-
naarutigineqartalissasut, im-
mersuiffissaq immikkut ittoq
atorlugu, aalisamermut, pini-
arnermut, inuussutissarsior-
nermut nunalerinermullu pi-
sortaqarfimmit suliarineqarsi-
masoq.
Skærpede regler for fangst af hvalros
Hvalrossen må i fremtiden kun jages i marts og april i et område afgrænset mod nord af
nordvestspidsen af Hareøen og sydkanten af Søndre Strømfjords munding
NUUK(TK) - Landsstyret har
skærpet reglerne for fangst af
hvalros. Ifølge en ny bekendt-
gørelse er det kun erhvervs-
fangere med gyldigt jagtbe-
vis, der må fange og ned-
lægge hvalrosser. Eneste und-
tagelse er fritidsfangere i
Qaanaaq og Ittoqqortoormiit
kommuner. Hvis de har fast
bopæl i kommunen og gyldigt
jagtbevis, kan de fortsætte
med at jage hvalros.
De skærpede regler bety-
der, at den periode, hvor der
må jages og nedlægges hval-
ros er gjort kortere. Desuden
er størrelsen på fartøjerne
nedsat, og der må i fremtiden
ikke sælges hvalroskød til
videreforarbejdning.
Ifølge den ny bekendtgørel-
se er det lovligt at jage hval-
ros hele året nord for nordve-
stspidsen af Hareøen (70,30
nord), og i Østgrønland syd
for grænsen til Nationalpar-
ken.
Kun jagt i marts og april
Indenfor for et område, af-
grænset mod nord af nord-
vest-spidsen af Hareøen
(70,30 nord), og sydkanten af
Søndre Strømfjords munding
(66 nord), er det kun tilladt af
jage hvalros i marts og april,
mens hvalrossen er fredet
resten af tiden, fra og med den
1. maj til og med den 28.
februar.
Mindste lovlige kaliber til
aflivning af hvalros er 7,62
millimeter (30.06). Hvis en
hvalros er harpuneret, eller på
anden måde sikret, er det dog
tilladt at bruge kalibre helt
ned til 5,64 millimeter (.222)
Hvis man har været så hel-
dig at nedlægge en hvalros,
har man samtidig pligt til at
bringe al kød, spæk, hud og
andre brugbare dele af den
nedlagte hvalros med tilbage
fra fangstpladsen, eller depo-
nere det, fremgår det af den
ny bekendtgørelse.
Skærpede regler
Desuden er reglerne for tillad-
te transportmidler strammet.
Hvor det før var tilladt at bru-
ge fartøjer op til 42 fod, er
eneste tilladte transport, hvis
der bmges båd, fartøjer, der er
mindre end 19,99 BRT/31,99
BT. Desuden må der selvføl-
gelig bruges hundeslæde,
mens det er forbudt at bruge
snescootere til transport af
hvalros. Kommunalbestyrel-
sen i den enkelte kommune
kan dog dispensere for brug
af snescootere, men kun i
særlige tilfælde når is- og
vejrforhold nødvendiggør en
hurtig og ekstraordinær ind-
sats.
Inden for et område, af-
grænset af nordvestspidsen af
Hareøen (70,30 nord) og syd-
kanten af Søndre Strømfjords
munding (66 nord) er det i
fremtiden forbudt af afsætte
dele af hvalros til videre for-
arbejdning eller videresalg. 1
fremtiden er det kun lovligt at
afsætte hvalroskød via bræd-
tet, eller direkte til private.
Og så gør Hjemmestyret
opmærksom på, at alle fang-
ster af hvalros skal meldes til
hjemkommunen på et særligt
skema, der er udarbejdet af
direktoratet for fiskeri, fangst,
erhverv og landbrug.
Siunissami inuussutissarsiutigivillugu piniartut kisimik
aavernik pisaqarsinnaatitaalissapput. Tamatumani
ilanngunnagit Qaanaap Illoqqortoormiullu kommuneeni
najugaqavissut sunngiffimmi pinialuttartut, aamma
aajfanniarsinnaatitaasut.
For fremtiden er det kun erhvervsfangere, der må nedlægge
hvalros. Undtaget er kommunerne Ittoqqortoormmiit og
Qaanaaq, hvor fritidsjægere med fast bopæl fortsat har
tilladelse til at fange hvalrosser.
Sundheds-
opfattelse og
livssituation
NUUK - Tine Curtis har
fået tildelt 80.000 kroner til
sit projekt, som skal vise
den grønlandske befolk-
nings opfattelse af sundhed
og helbred.
Grønlands Sundhedsvi-
denskabelige Forsknings-
råd har sagt god for proje-
ket, fordi det viderefører
nogle af de observationer,
som blev foretaget i sund-
hedsprofilundersøgelsen
vedrørende interviewperso-
nernes livssituation og op-
fattelse af helbred.
- I undersøgeissen søges
forklaret de forskellighe-
der, der er i opfattelse af
eget helbred i forhold til
forskellige bosteder, er-
hverv med videre. Under-
søgelsen må anses for at
udgøre et stykke pionerar-
bejde med hensyn til meto-
de til al undersøge befolk-
ningens helbred, og må
derfor anses af betydning
for den befolkningsunder-
søgelse, der nu er under ud-
arbejdelse, udtaler rådet.
Ernæringsproblemer
NUUK - Kim Fleischer
Michaelsen har fået 30.000
kroner i støtte til et projekt
han har kaldt: Identifikati-
on af ernæringsproblemer
hos grønlandske børn i
alderen 0-3 år.
Grønlands Sundhedsvi-
denskabelige Forsknings-
råd begrunder støtten i, at
undersøgelsen af børns kost
og dens betydning for
sundhed, vækst og udvik-
ling er betyddningsfuld.
- Der er meget lidt viden
om problemstillingen, og
gennemførelsen af under-
søgeissen forventes at blive
et vigtigt bidrag til ernæ-
ringspolitikken. Den nuvæ-
rende viden tyder på, at der
er stor forskel mellem dan-
ske og grønlandske børns
ernæringsstatus, udtaler
rådet.
Orsumik
misiligaaneq
NUUK - »Orsoq hovedfor-
søg« ateqarpoq Jens C.
Hansen-ip pilersaarutaa,
peqqinnissamut ilisimatus-
amermi pisortaqarfiup ani-
ngaasaliissuteqartarfianit
50.000 koruuninik tapiiffi-
gineqartoq.
- Puisip orsuata uuliaata
aaqarnermi anniaatigisar-
takkanut taqqallu qerattar-
toortarnerannut akiuussu-
tissatut atomeqarsinnaane-
ra pillugu misileraanissa-
mut naliliiniarnissamullu
pilersaarut imaqarpoq. Taa-
maalilluni pilersaarut ima-
qarpoq peqqinnerulissamut
iluaqutaasinnaasumik, ta-
matumunngalu atatillugu
misissuinerup inernera ani-
ngaasarsiomermut pingaa-
ruteqarsinnaalluni, puisip
orsuata uuliaata nakorsaati-
tut tunisassiassatut ussas-
saarutigineqarnerani. Pi-
lersaarutip ingerlannissaa
tapersemiarlugu siumoor-
tumik misiligaasoqareersi-
mavoq, Kalaallit Nunaanni
Peqqinnissamut Ilisimatu-
sarnermut Rådi Jens C.
Hansen-ip tapiiffigineqar-
nissaanik inassuteqartoq
nalunaarpoq.