Atuagagdliutit - 24.03.1998, Qupperneq 9

Nr. 23 • 1998
9

GRØNLANDSPOSTEN
Kommunit nanuninneq
aqutsinerannik nutarterineq
Nanortallip borgmesteria Nikolaj Lud vigsen isumaqarpoq kommunit
ullumikkornit qaninnerullutik suleqatigiittariaqartut
NANORTALIK(LRH) - Siu-
nissarput imaattariaqanngilaq
kommunitta akomanni akor-
nusersuutissanik sanaartorfi-
ussalluni aamma uungaaraan-
naq uagut namminneq qanoq
iliuuseriniakkatta assigiin-
ngissutaat kisiisa nakkunniar-
sarissallugit. Nanortallip borg-
mesteria Nikolaj Ludvigsen,
siunissami kommunit akun-
nerminni suleqatigiinnissaat
pillugu eqqarsaatersuutini taa-
ma ersaritsigisumik anippai.
Nikolaj Ludvigsen takor-
luugaqarpoq, tassalu kommu-
nit ataatsimut killeqarfillit ul-
lumikkumit qaninnerujus-
suullutik suleqatigiinnissaat.
Erseqqissaatigaali siunerta-
rinnginnamiuk kommuneru-
jussuarnik pilersitsinissanut
akornusersuinissani, illuatu-
ngiliuttussarli tassaasoq Ka-
laallit Nunaannut immikkoor-
tunullu tulluarsaaneq.
- Kalaallit Nunatsinni im-
mitsinnut mattusimaniaannar-
sinnaajunnaarpugut, nunar-
suulli ilaani ineriartomeq ma-
littarisariaqalerparput. Pi-
moorullugu takuniartariaqa-
lerparput kommunit ataatsi-
moorluta amerlaqisut iluaqu-
tigalugit qanoq iliuuseqarfi-
gisinnaagivut, ataasiakkaarlu-
ta pinnata. Kommunit nam-
minneq aqutsinerannik piu-
neruusiniarnerunngilaq, kom-
munilli namminneq aqutsine-
rannik nutarterinerulluni, nu-
narujussuarmi najugaqaralu-
arluta inuiattut ikittunngak-
kuttaarluta immikkoortitersi-
maneq tunngavigalugu. Taa-
maammat ataatsimoorneq
nukittuunngortitsisussaavoq,
Nikolaj Ludvigsen oqarpoq.
- Novemberi qaammataa-
gaa Qaqortup, Narsap Nanor-
tallillu kommunii ataatsi-
moorluta KANUKOKA-mut
naalakkersuisunullu allaga-
qarpugut. Allakkatsinni er-
seqqissaatigaarput kommunit
peqatigiiffiannik aallartitsi-
vinnissamik, nammineq allaf-
feqart-umik kissaateqarluta,
sekretariatschefeqaannarallar-
tumik, Nikolaj Ludvigsen
oqarpoq.
Suleqatigiinneq
pisussaaffiliisoq
Ullumikkut kommunit arla-
likkaarlutik suleqatigiiffiinik
peqareerpoq. Taamaakkaluar-
toq Qaqortumi, Narsami Na-
nortalimmilu kommunalbe-
styrelsit pingasuusut isuma-
qarput taakkunani suleqati-
giinneq naleqquttumik inger-
lanneqanngitsoq. Akerlianik
isumaqarpoq suleqatigiinnerit
iluamik ingerlanneqanngitsut,
pisussaaffeqarluni suleqati-
giinnertaqannginnamik.
- Taamaakkamiuna qangali
kommunit pingasuusut takku
kissaatigisarisimagaat immik-
koortuni taakkunani suleqati-
giilivinnissamik isumaqati-
giissuteqarnissaq, aallaq-
qaammut suliat ilaat sulias-
sanngortillugit, suliat taakku
iluanni immikkoortortat tun-
ngavigalugit suliariniarneqar-
tartussanik. Taamaammat pi-
ngaartorujussuuvoq ataatsi-
moorluni pilersaarusiamik
ataqatigiisitsisoqarnissaa,
kommunillu nalinginnaasut
pingasut suleqatigiinnitsigut
assigiinngitsut tungaasigut
nunatsinni »kommuniuleria-
taarsinnaavugut« annerpaap
tullia, Nikolaj Ludvigsen o-
qarpoq.
- Isumaqarpugut kommunit
iluanni oqartussaaffiusimasut
tunniunneqassasut immik-
koortortamut: allaffissornik-
kut suleqatigiinneq, immik-
koortortami atortorissaaruti-
tigut ataqatigiisitsineq sullis-
sinerlu, inuussutissarsiutinik
ineriartortitsineq kiisalu ta-
kornariaqartitsinerup ineriar-
tortinneqarnera. Tassa kom-
munit peqatigiiffiata tamakku
akisussaaffiginerat tigussa-
vaa, siulersuisunut toqqaan-
nartumik akisussaassuseqar-
luni, Nikolaj Ludvigsen siu-
mut takorluuivoq.
Immikkut ilisimasallit
- Allaffissomikkut suleqati-
giinnerup iluani pissusissa-
misuuginnassaaq kommunit
akomanni suleqatigiittoqar-
nissaa suliani assigiinngitsuni
ilisimasalinnik pisariaqartu-
nik pissasiniartoqartillugu.
Aamma eqqarsaatigineqarsin-
naavoq kommunit ataatsi-
moorlutik periarfissaqarsin-
naanissaat siunnersortinit al-
laanerusunik isumaqatigiis-
suteqarnissamut, soorlu skilii-
sitsiniartarnermut tunngasu-
tigut, taamatullu pissusissa-
misuuginnassaaq kommunit
pingasuusut suleqatigiinneri-
sa nanginneqarnissaat ineri-
artortinneqamissaallu, Niko-
laj Ludvigsen oqarpoq.
- Aammattaaq kommunit
peqatigiiffiata timmisartuti-
gut umiarsuartigullu ilaasunik
angallassineq nioqqutissanil-
lu assartuineq misissuiffigi-
sinnaavaa. Ilisimariikkatta
ilinniartissimavaatigut ataat-
simoorutta tamatumani siu-
nertaqarluamemsumik inger-
lasinnaasugut.
- Inuussutissarsiutinik ine-
riartortitsinermi kommunit a-
kunnerminni unammillemerat
kinguneqarneq ajortoq sule-
qatigiinnermit pilersitsiviul-
luartumit taarsemeqarsinnaa-
voq. Aamma takomariaqar-
titsinerup ineriartortinneqar-
nerani kommunit ataasiakkaat
namminneq kommuniminnik
siuarsaaniartarput, suleqati-
giilérnikkullu kommunit ataa-
siakkaat sakkugalugit nunap
immikkoortuata pilerisaaruti-
ginissaanut periarfissat pit-
saanerujussuanngorsinnaap-
put, Nikolaj Ludvigsen oqar-
poq.
- Kommunit peqatigiiffiata
KANUKOKA-mut unammil-
lertunngomissaa eqqarsaati-
Nanortalimmi borgmesterip
Nikolaj Ludvigsen-ip
Qaqortup, Narsap
Nanortallillu kommuniata
qaninnerusumik
suleqatigiilernissaaimut
piffissaimgorsoraa. -
Nunatsinni »kommuniuler-
sinnaavugut« annerpaap
tullia, oqarpoq.
Borgmester i Nanortalik,
Nikolaj Ludvigsen mener det
er på tide, at de tre
sydgrønlandske kommuner,
Qaqortoq, Narsaq og
Nanortalik ingår i et mere
tæt samarbejde. - Vi vil
blive landets næststørste
»kommune«, siger han.
gineqanngilaq, eqqarsaatigi-
neqarporli kattuffimmut ta-
pertarineqarnissaa, Nikolaj
Ludvigsen oqarpoq, ilisima-
titsissutigaalu kommunit pi-
ngasuullutik peqatigiiffimmut
aningaasaliissuteqarniarner-
minni aningaasartuutissat af-
faat matussuserusukkaat, ani-
ngaasartuutissallu sinneri qiti-
usumik aningaasaliissutinit,
Naalakkersuisunut KANU-
KOKA-mullu isumaqatigiis-
sutigineqartussat atorlugit
matussusemeqassasut.
Modernisering af det kommunale selvstyre
Nanortaliks borgmester Nikolaj Ludvigsen mener, at kommunerne bør arbejde meget tættere
sammen end de gør i dag
NANORTALIK(LRH) - Det
er ikke fremtiden at bygge
barrierer omkring vore kom-
muner og se navnlebeskuende
på vores forskellige små gøre-
mål. Så klart udtrykker bor-
gmester i Nanortalik, Nikolaj
Ludvigsen, sine tanker om-
kring det fremtidige samar-
bejde mellem kommunerne.
Nikolaj Ludvigsen har en
drøm om, at kommuner, der
grænser op til hinanden arbej-
der meget tættere sammen,
end de gør i dag. Han gør dog
klart, at det ikke er hans me-
ning, at der skal arbejdes mod
at oprette storkommuner, men
at der bør arbejdes på et alter-
nativ, som er tilpasset de
grønlandske og regionale for-
udsætninger.
- Vi kan ikke længere isole-
re os her i Grønland, men må
følge udviklingen i den øvrige
Verden. Må og skal realistisk
indse, at der er mange ting,
der med fordel kan udføres i
kommunale fællesskaber i
stedet for i den enkelte kom-
mune. Det er ikke opgivelse
af det kommunale selvstyre,
men en modernisering af det
kommunale selvstyre. For det
er et faktum, at vi til trods for
vore enorme geografiske are-
aler befolkningsmæssigt alle
er meget små enheder. Derfor
vil et fællesskab give styrke,
siger Nikolaj Ludvigsen.
- I november måned gik
Qaqortoq, Narsaq og Nanor-
talik kommuner sammen om
et brev til KANUKOKA og
landsstyret. I brevet gjorde vi
opmærksom på vores ønske
om at oprette en egentlig
kommuneforening med eget
sekretariat, der indtil videre
alene skal bestå af en sekreta-
riatschef, siger Nikolaj Lud-
vigsen.
Forpligtende samarbejde
Der findes i dag allerede et
fælleskommunalt samarbejde
mellem flere kommuner. De
tre kommunalbestyrelser i
Qaqortoq, Narsaq og Nanor-
talik, mener dog ikke at sam-
arbejdet her har været hen-
sigtsmæssigt. Tværtimod fin-
der de, at samarbejdet har
været perspektivløst, fordi der
ikke har været tale om et for-
pligtende samarbejde.
- Det har derfor været et
længe næret ønske fra de tre
kommuner at indgå i et egent-
ligt regionalt samarbejde,
hvor vi i første omgnag tæn-
ker på at uddelegere sagsom-
råder, så der bliver en mere
målrettet regional orienteret
indsats indenfor områderne. I
en kommuneforening kan der
ske en koordinering af en fæl-
les regional planlægning, og
på den måde kan vi tre almin-
delige kommuner få et samar-
bejde, som kan give os vægt
som landets næststørste
»kommune«, siger Nikolaj
Ludvigsen.
- Vi mener, at der skal
overføres egentlig kompeten-
ce inden for de kommunale
områder til et regionalt admi-
nistrativt samarbejde, inden-
for en regional infrastruktur, i
en regional erhvervsudvikling
og indenfor regional turisme-
udvikling. Det vil sige, at
kommuneforeningen bliver
ansvarlig for at varetage disse
områder med direkte ansvar
overfor bestyrelsen, forudser
Nikolaj Ludvigsen.
Ekspertise
- Et administrativt samarbej-
de mellem de tre kommuner
vil være naturligt med henblik
på at finde den nødvendige
ekspertise indenfor forskelli-
ge sagsområder. Kommuner-
ne kunne for eksempel i fæl-
lesskab indgå aftaler med eks-
terne konsulenter inden for
incassoområdet, ligesom en
fortsættelse og udbygning af
de fælles kommunale uddan-
nelsesinitiativer mellem kom-
munalforeninges tre medlem-
mer vil være naturlig, siger
Nikolaj Ludvigsen.
Kommuneforeningen
kunne se på koordinering af
fly-, skibspasssager- og god-
strafikken. Belært af hidtidige
erfaringer vil et sammenhold
gøre os mere målrettede på
dette område.
- På området med erhvervs-
udvikling kunne en frugtesløs
interkommunal konkurrence
erstattes af et konstruktivt
samarbejde. Og inden for
turismeudviklingen, hvor
hver enkelt kommune arbej-
der på at fremme sin egen
kommune, vil der blive langt
bedre muligheder for at mar-
kedsføre regionen med de
enkelte kommuner som natur-
lige elementer i markeds-
føringen, siger Nikolaj Lud-
vigsen.
- Det er ikke meningen, at
kommuneforeningen skal
være en konkurrent til
KANUKOKA, men den skal
være et supplement til lands-
foreningen, siger Nikolaj
Ludvigsen, som oplyser at de
tre kommuner tænker på at få
finansieret kommuneforenin-
gen med halvdelen af udgif-
terne fra de deltagende kom-
muner og de øvrige udgifter
gennem de centrale puljer,
der aftales mellem landsstyret
og KANUKOKA.
Atoqatigiittarneq
Birthe Rosenstjeme Kølle
Peqqinnissamut Ilisimatu-
samermullu Pisortaqarfiup
aningaasaliissutigisartagaa-
nit 20.000 koruuninik ta-
piiffigineqarpoq. Taamatut
inassuteqarsimavoq Ka-
laallit Nunaanni Peqqinnis-
samut Ilisimatusamermullu
Rådi, taannalu nalunaarute-
qarpoq »Seksualister i
Grønland« tassaasoq piler-
saarut peqqinnissamut ani-
ngaasaateqarfimmit sior-
nagut tapiiffigineqartarsi-
masoq.
- Rådi isumaqarpoq ajor-
nartorsiut tunngassuteqarlu-
innartoq atoqatigiittarneq
pillugu ilinniartitsisamermi
ilisimasat nutaamik paasi-
saqarfigineqarnissaannut.
Misissuinermi inemerit ilu-
aqutaasinnaassapput atoqa-
tigiittarnermi pitsaaliuine-
rup annertusameqamissaa-
nut. Kissaatiginarpoq misis-
suinerup naammassineqar-
nissaa, rådi nalunaarpoq.
Seksualister i
Grønland
Birthe Rosenstjeme Kølle
har fået tildelt 20.000 kroner
fra Direktoratet for Sundhed
og Forskningspuljen. Ind-
stillingen kommer fra Grøn-
lands Sundhedsvidenskabe-
lige Forskningsråd, som
oplyser at »Seksualister i
Grønland« er et projet, som
tidligere er blevet støttet af
sundhedspuljen.
- Rådet finder, at pro-
blemstillingen er meget
relevant og kan bidrage
med ny viden om seksual-
undervisningens betydning.
Undersøgelsens resultater
vil kunne styrke forebyg-
gelsen inden for det seksu-
elle område. Det er meget
ønskeligt, at projektet bli-
ver afsluttet, udtaler rådet.
Peqqinnermut
isummerneq
inuunermilu
atukkat
NUUK - Kalaallit Nunaan-
ni najugaqartut peqqinnis-
samut peqqissutsimullu i-
summertamerata misissuif-
figinissaanut Rine Curtis
80.000 koruuninik tapiiffi-
gineqarpoq.
Kalaallit Nunaanni Peq-
qinnissamut Ilisimatusar-
nermut Rådip pilersaamt a-
kuersaarsimavaa, peqqissu-
seq pillugu misissuinermi
inuit apersomeqartut inuu-
nerminni atukkaminni peq-
qissutsimik isummersima-
nerat pillugu paasineqartut
ilaasa paasiniamerat inger-
lateqqinneqarsinnaammat.
- Misissuinermi assigiin-
ngissutit nassuiaasersomi-
arneqarput, nammineq peq-
qissuseq pillugu isummer-
tarneq najugaqarfinni assi-
giinngitsuni, sunik inuussu-
tissarsiuteqarnermi assigi-
saannilu iluamik paasiu-
maneqarmata. Misissuinis-
saq isumaqarfigineqarpoq
maligassiuisutut misissui-
nerussasoq, inuiaqatigiit
peqqissusiannik misissui-
samermi periaaseqalernis-
sami, taamalu pingaarute-
qartutut isumaqarfigineqar-
luni inunnik misissuinissa-
mi maannakkut pilersaaru-
siorneqartumi, rådi nalu-
naarpoq.