Atuagagdliutit - 24.03.1998, Qupperneq 11

Nr. 23 • 1998
11

GRØNLANDSPOSTEN
Politikerit Uimagisaattut
ingerlalluartigiimgilagut
Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiutitigut ineriartorneq
suli iluarsivinngilaq. Tamanna erserpoq nalunaarusiami
nutaami Sulisamit suliarineqarsimasumi
(JB) - Kalaallit Nunaanni inu-
ussutissarsiutit ineriartortin-
neqamerannik Sulisap nalu-
naarusiarsuani inuussutissar-
siutini ataasiakkaani anguni-
akkat periaasissallu pitsaaner-
paatut isummerfigineqanngil-
lat. Nalunaarusiami eqqartor-
neqarput politikikkut angu-
niakkat periaasissatullu aku-
ersissutigineqarsimasut, as-
sersuunneqartut ukiuni ki-
ngullemi qulini angusarine-
qarsimasunut.
Nalunaarusiami nutaami
politikerinit kattuffinnillu a-
kuliuffigineqanngitsumik su-
leqatigiissitamit suliarineqar-
simasumi akissutissarsiuun-
neqarput politikikkut anguni-
akkat oqaasertalemeqarsima-
sut. Suleqatigiissitaq »ikior-
taallu« sulinermi ingerlanera-
ni tamarmi ataavartumik atas-
suteqartarsimavoq inuussu-
tissarsiutinik ingerlatsisunut,
qitiusumik ingerlatsisunut i-
linniagaqarflnnullu qullasin-
nerusunut, taakkunanngaan-
niillu sinniisut nalunaarusiaq
ilaartorsimavaat oqaaseqaati-
nik, naliliinemik inassutinillu
assigiinngiiaartunik.
Mogens Danielsen aamma
Thomas Andersen Naatsorsu-
eqqissaartarfimmeersut, cand.
merc.jur. Olafur Nielsen aam-
ma tusagassiortoq Thorkild
Knudsen suleqatigiissitami
ilasortat nalunaarusiap imaa-
nik naliliinemillu isumaqati-
giissuteqarlutik saqqummius-
sipput. Suleqatigiissitap sulia-
anik malinnaapput aningaase-
rivimmi pisortaq Frank Kri-
stensen, erhverspsykolog Ar-
naq Grønvold aamma aaqqis-
suisoq Jørgen Fleischer. Sior-
nagut Sulisami pisortaasimasoq
Anne-Marie Petersen sulinermi
ataqatigiissitsisuusimavoq.
Aalisarneq
Aalisameq piniamerlu pillu-
git immikkoortumi aalisameq
ersersinniameqarpoq nunanut
allanut tuniniaasamermi pi-
ngaamerpaatut, tassami Ka-
laallit Nunaata nunanut alla-
nut tuniniartagaasa 95 pro-
centii aalisagaammata. Taa-
maattumik aalisamemp ataat-
simut tapiissutit peqatigalugit
Kalaallit Nunaata aningaasar-
siomeranut pingaaruteqamer-
saapput.
Tamatumunngalu atatillu-
gu aalisamermik inuussutis-
sarsiut tapiiffigineqamerpaa-
sarpoq. 1995-iinnarmi 235
millioner koruunit tapiissuti-
gineqarput, taamaalilluni aali-
samemp iluani suliffik ataa-
seq 37.000 koruuninik tapiif-
figineqartarluni - imaluunniit
nunanut allanut koruuni ataa-
seq atorlugu tunisinermi 12
øremik naleqartarluni.
Nunarsuarmi tamarmi tuni-
niaasarfinni unammillertoqar-
sinnaaqqullugu suleqatigiissi-
tap inassutigaa aalisamerup
naleqqussarneqartuamissaa.
Politikerit sulissutigisariaqar-
paat tapiissutaasartut annikil-
lisinneqamissaat, taamaalillu-
ni inuiaqatigiit aningasarsior-
nikkut aalisamermit aningaa-
sanik amerlanerusunik pissar-
sisaleqqullugit. Qanorluunniit
pisoqaraluarpat ineriartome-
rup kingunerisussaammagu
ukioq 2005-ii imaani nunami-
lu sulisut 500-nik ikinneruler-
nissaat.
Aatsitassat
Aatsitassarsiornikkut inuus-
sutissarsiutit takomariartitsi-
neq peqatigalugu pakkersi-
maarniassavaat aalisamerup
annikilleriamissaa. Tamanna-
mi politikerit takorluugaraat,
kisiannili suleqatigiissitap i-
sumaa malillugu taakku sulif-
fissaqartitsiniamermut sunni-
utaat annikitsuinnaassapput.
Isumalluarluni eqqoriaanik-
kut isumaqartoqarpoq taakku
ukiumut 500-nik suliassaqar-
titsisassasut.
Suleqatigiissitap mianer-
soqqussutigaa aatsitassanik
uuliamillu nassaartoqartinna-
gu isumalluartoqarpallaaqqu-
nagu. Fyllap Ikkannersuani
uuliamik nassaarsinnaanermi
procenti 5 aamma 10 procen-
tip akomanni taamaallaat an-
nertussuseqarpoq, taamaattu-
mik uuliamit aningaasarsior-
sinnaaneq Kalaallit Nunaata
qanittukkut naatsorsuutigisa-
riaqanngilaa.
Uuliaqassappali pissutsit
allarluinnarmik kinguneqas-
sapput. Taamaalilluni aatsi-
tassarsiomeq uuliasiornerlu
ukiut qulit ingerlaneranni i-
nuussutissarsiutit pingaamer-
sarilissavaat, taamalu Dan-
mark-imit ataatsimut tapiissu-
taasartut pisariaqartinneqartut
35 procentimik annikillerias-
sallutik.
Takomariartitsineq
Takomariartitsinermik inuus-
sutissarsiuteqameq inuussu-
tissarsiutinit allanit pilersaaru-
siorluarneqarnersaasimavoq.
Tamatumali tunngavissaqar-
simannginnera oqaluttuassaa-
voq allarluinnaq.
Pilersaarusiornermi naat-
sorsuutigineqarpoq takomari-
artitsinermik inuussutissarsi-
uteqameq ukiumut 500 milli-
oner koruuninik iluanaarutaa-
sassasoq, tamatumalu angu-
neqamissaani ukiut tamaasa
61.000-inik takomariartoqar-
tassaaq. Tamatumanili pisari-
aqarpoq Kalaallit Nunaannut
timmisartortamemp akikille-
mjussuamissaa, Nuummi Ilu-
lissanilu mittarfiit Atlantikoq
qulaallugu timmisartunit mif-
figineqarsinnaalernissaat, a-
kunnittarfinni inissat aningaa-
saliiffigineqarnissaat, takor-
nariartitsinermillu inuussutis-
sarsiuteqamermi kalaallit su-
lisussat amerlasoorpassuit
ilinniartinneqamissaat.
Pisariaqartinneqartulli taa-
neqartut piviusunngortinne-
qarsimanngillat, takomariar-
tartullu amerliartorunnaarsi-
mapput. Takornariartitsine-
rup aningaasaliiffigineqame-
rani ullumikkut landskarsip
takomariaq ataaseq 2.000 ko-
muninik »tunisarpaa«. Nunat-
sinnut takornariat 16.000-
iusut ukiumut 154 millioner
koruunit nunatsinni atortar-
paat, tamakkiisumillu iluanaa-
rutut 100 millioner komuninut
naatsorsomeqarsimapput.
Namminersortunut
Nunami inuussutissarsiutit al-
lat kalaallit sulisinnaasut pi-
ngajorartemtaat suliffissaqar-
tippaat, nunanut allanut tuni-
niaasamemp 1 procenti, ani-
ngaasanillu kaaviiaartitanit
tamanit 69 procentit.
Suleqatigiissitap tikkuarpaa
Kalaallit Nunaanni niuemer-
mi KNI nuimanersaasoq, er-
seqqissaatigalugulu illua’tu-
ngaatigut pilersuinissamik pi-
sussaatitaanerup iluamik
oqaasertalerneqarsiman-ngi-
tsup, illua’tungaanilu ani-
ngaasarsiornikkut unammil-
lemerup inuussutissarsiutiti-
gut ingerlatsinerup eqeersi-
maartup ineriartomera kingu-
arsaraa. Taamaattumik piler-
suinissamik pisussaatitaaneq
erseqqissumik oqaasertaler-
neqartariaqarpoq, tamatuma-
lu kingoma pilersuinissamik
pisussaatitaaneq suliariuman-
nittussarsiuullugu. Pissusissa-
misuussaarlu niuemermik u-
nammillerfiusuni KNI-p niu-
ertarfiisa matuneqamissaat.
Suleqatigiissitap inassuti-
gaa unammillerfiusuni assi-
giimmik akeqartitsinemp ato-
runnaarsinneqamissaa, aam-
malu imeq, innaallagiaq, ki-
assameq angallannermilu a-
kiliutaasartut akissavimmis-
sut akeqalemissaat.
Nalunaarusiamilu aamma
tikkuameqarpoq aktietigut i-
ngerlatsiviit namminersome-
rullutik oqartussanit pigine-
qartut suliariuminaatsimmati-
gik, ilaatigut tassaaniartussaa-
gamik »namminersortutut«
niuerfiit, ilaatigullu isumagin-
ninnermi arlalitsigut pisus-
saaffeqaramik.
Nalunaamsiami naliliiner-
mi suleqatigiissitap apeqqu-
serpaa aalisarneq aatsitassar-
siomerlu naammassinnissin-
naanersut inuussutissarsiutit
tungaasigut isumalluamemik
ukiuni tulliuttuni qulini. Ilaa-
tigut tamanna pissutigalugu
oqallinnerup aallartinnissaa-
nut pissutissaqarluarpoq, na-
lunaarusiami isummiunne-
qartut tunngavissaammata su-
leqatigiissitap oqamera malil-
lugu oqallinnissamut pitsaal-
luartumut, tamatumani poli-
tikikkut aalajangiisartut »isaat
ammarneqassammata« toq-
qarsimasamik sunniutaannik
takusaqarnissamut. Tamatu-
munnga atatillugu suleqati-
giissitap neriuutigaa ullumik-
kut anguniarneqartunik isu-
maqatigiissuteqarsinnaan-
ngitsut isumaqatigiileruma-
artut, ataatsimoorlutillu ineri-
artomeq sunniuteqarfigalugu,
taamalu angusassatut kissaa-
tigisaminnut saatillugu.
Det ser ikke sa lyst ud som politikerne tror
Den grønlandske erhvervsudvikling er langt fra sat på skinner. Det fremgår af ny rapport fra Sulisa
(JB) - Det er ikke de bedste
karakterer, der gives indenfor
de enkelte erhvervsområder i
Sulisa’s store rapport om mål
og strategier i den grønland-
ske erhvervsudvikling. Rap-
porten beskæftiger sig med de
politiske mål og vedtagne
strategier og sammenholder
dem med de sidste 10 års
resultater.
Den ny rapport, der er udar-
bejdet af en arbejdsgruppe
uden indblanding fra politike-
re og organisationer, søger
svar på, om det er muligt at nå
de politiske mål, der er for-
muleret. Arbejdsgruppen og
en gruppe »sparringspartne-
re« har under hele arbejdet
været i løbende kontakt med
erhvervslivet, centraladmini-
strationen og de højere lære-
ranstalter, hvorfra repræsen-
tanter har været med til at bi-
bringe rapporten nuancerede
argumenter, konklusioner og
anbefalinger.
Arbejdsgruppen, der består
af Mogens Danielsen og Tho-
mas Andersen fra Grønlands
Statistik, cand. mere. jur.
Olafur Nielsen og journalist
Thorkild Knudsen, står i enig-
hed bag rapportens indhold
og konklusioner. Følgegrup-
pen bestod af bandirektør
Frank Kristensen, erhvervs-
psykolog Amaq Grønvold og
redaktør Jørgen Fleischer.
Tidligere Sulisa-direktør An-
ne-Marie Petersen har været
koordinator.
Fiskeriet
I et afsnit om fiskeri- og fang-
stsektoren fremhæves fiskeri-
et som det eneste reelle eks-
porterhverv, idet 95 procent
af landets eksport er fisk.
Fiskeriet er derfor sammen
med bloktilskuddet Grøn-
lands primære indtægtskilde.
Men det er samtidig det
mest støttede erhverv. Alene i
1995 blev der udbetalt 235
millioner kroner i støtte, hvil-
ket svarer til 37.000 kroner pr.
arbejdsplads indenfor sektoren
- eller 12 øre for hver gang, der
eksporteres for en krone.
For at klare sig i konkurren-
cen på det globale marked an-
befaler arbejdsgruppen en
fortsat tilpasning indenfor er-
hvervet. Politikerne bør arbej-
de på at nedbringe støtten, så
samfundet får et større sam-
fundsøkonomisk udbytte af
fiskeriet. Udviklingen vil un-
der alle omstændigheder føre
med sig, at der i år 2005 vil
være 500 færre beskæftiget
på land og til søs.
Råstofferne
Råstoferhvervene skal sam-
men med turismen imødegå
en nedgang i fiskeriet. Det er
i alt fald politikernes vision,
men beskæftigelseseffekten
vil efter arbejdsgruppens op-
fattelse være beskeden. Et po-
sitivt skøn siger 500 arbejds-
pladser om året.
Arbejdsgruppen advarer
imod at stille for store for-
ventninger, før der virkelig
findes noget. Chancen for at
finde olie på Fyllas Banke er
mellem fem og ti procent, så
det er endnu langt fra indtæg-
ter, Grønland kan regne med.
Men er der olie, er det en
helt anden sag. Så kan råstof-
ssektoren blive et bærende er-
hverv i en periode på 10 år,
hvor behovet for loktilskud-
det fra Danmark reduceres
med 35 procent.
Turismen
Turisterhvervet er så ubetin-
get det erhverv, der har haft
den bedste strategi. At den så
har vist sig at være komplet
urealistisk er en anden sag.
Strategien gik på, at erhver-
vet skulle indtjene 500 millio-
ner kroner årligt, og for at nå
det mål beregnede man sig
frem til, at der hvert år skulle
komme 61.000 turister. Det
forudsætter imidlertid, at det
bliver ekstremt billigt at flyve
til og fra Grønland, at der
bygges atlantlufthavne i
Nuuk og Ilulissat, investeres i
masser af hotelværelser, og
uddannes en stor grønlandsk
arbejdsstyrke indenfor er-
hvervet.
Ingen af disse forudsætnin-
ger er imidlertid opfyldt, og
turismen stagnerer. I øjeblik-
ket »forærer« landskassen
hver turist 2.000 kroner gen-
nem investeringer i erhvervet.
De 16.000 turister lægger 154
millioner kroner i Grønland
om året, og nettogevinsten er
beregnet til 100 millioner.
Privatisering
De øvrige landbaserede er-
hverv beskæftiger en tredie-
del af den grønlandske ar-
bejdsstyrke, en procent af
eksporten og 69 procent af
den samlede omsætning.
Arbejdsgruppen påpeger, at
KNI dominerer den grønland-
ske handel, og understreger, at
sammenblandingen af på den
ene side en ikke nærmere defi-
neret pligt til forsyning og på
den anden side kommerciel
konkurrence hæmmer udvik-
lingen af et dynamisk erhvervs-
liv. Det er derfor nødvendigt at
definere indholdet af forsy-
ningsgarantien og derefter ud-
byde denne pligt i åben licitati-
on. Det vil i øvrigt være natur-
ligt at lukke KNI’s forretninger
i konkurrenceområderne.
Arbejdsgruppen anbefaler
et opgør med ensprissystemet
i konkurrenceområderne og
indførsel af kostægte priser på
vand, el, varme og trafik.
Rapporten påpeger i øvrigt
den umulige opgave det er for
de hjemmestyreejede aktie-
selskaber, at de dels skal fun-
gere som selvstændige »pri-
vate« forretninger og dels
skal opfylde en række sociale
forpligtelser.
I rapportens konklusioner
sætter arbejdsgruppen spørgs-
målstegn ved, om fiskeri og
råstoffer lever op til de er-
hvervspolitiske forventninger
indenfor det næste årti.
Blandt andet derfor er der
rigelig anledning til at igang-
sætte en debat, hvor den sta-
tus, som rapporten giver, dan-
ner grundlag for, hvad ar-
bejdsgruppen kalder en lødig
debat, der skal åbne de politi-
ske beslutningstageres øjne
for konsekvenserne af de
valg, de har. Samtidig håber
arbejdsgruppen, at de, der
ikke er enige med de nuvæ-
rende mål kan finde sammen
og være med til at påvirke ud-
viklingen i den retning, de
måtte ønske.
Kissaatiginngi-
samik naartuneq
NUUK - Marianne Pia
Arnfjord pilersaarummut
»Kissaatiginngisamik naar-
tuneq«-mut 40.000 koruu-
ninik tapiiffigineqarpoq.
Tamanna pivoq Kalaallit
Nunaanni Peqqinnissaq pil-
lugu Ilisimatusarnermut
Rådip inassuteqarnerata
kingorna.
- Pilersaarummi paasini-
arneqassaaq Kalaallit Nu-
naanni naartuersittameru-
jussuup sunik pissuteqame-
ra, naartunermik misissor-
tittarnermi amat saaffigin-
nittut naartuminnik katatsi-
sartut, naartusut naartun-
ngitsullu pissusiisa asser-
suunneqamerisigut. Rådi i-
sumaqarpoq ajomartorsiut
pingaaruteqartoq pilersaa-
rummi sammineqassasoq,
mannalu tikillugu misis-
suisimanermi inernerit pit-
saassusiat naammaginarlu-
artoq, misissuinermilu a-
ngusassatut naatsorsuuti-
gineqartut Kalaallit Nu-
naanni naartunissamik pi-
lersaaruteqarnermi anner-
tuumik sunniuteqarumaar-
tut, rådi nalunaarpoq.
Uønsket graviditet
NUUK - Marianne Pia
Arnfjord har fået tildelt
40.000 kroner til sit projekt
»Uønsket graviditet«. Det
sker efter indstilling fra
Grønlands Sundhedsviden-
skabelige Forskningsråd.
- I projektet søges grun-
dene til Grønlands meget
høje abortfrekvens under-
søgt gennem en sammen-
ligning af aborterende, gra-
vide og ikke gravide kvin-
der, der har henvendt sig på
klinikken for at få gennem-
ført en svangerskabsunder-
søgelse. Rådet finder, at
projektet behandler en me-
get vigtig problemstilling,
og at den del af undersø-
gelsen, der er gennemført,
har en tilfredsstillende kva-
litet, og at de forventede re-
sultater kan få stor betyd-
ning for svangersskabs-
planlægning i Grønland,
udtaler rådet.
Nerisatigut
ajornartorsiutit
NUUK - Pilersaarummut
ima taasaminut Kim Flei-
scher Michaelsen 30.000
koruuninik tapiiffigineqar-
simavoq:Kalaallit meeqqat
0-3-nik ukiullit nerisaqar-
nikkut ajornartorsiutaasa
paasiniameqamerat.
Kalaallit Nunaanni Peq-
qissuseq pillugu Ilisimatu-
samermut Rådip tapiissute-
qarnerminut tunngavigaa,
meeqqat nerisaasa tamatu-
malu peqqinnissamut, alli-
artomermut ineriartorner-
mullu sunniutaanik misis-
suineq pingaaruteqarmat.
- Ajomartorsiut tamanna
pillugu ilisimasat ikittuin-
naapput, misissuinerullu
ingerlanneqarnissaa naat-
sorsuutigineqarpoq kingu-
neqarumaartoq nerisat tu-
ngaasigut politikeqarner-
mut pingaarutilimmik sun-
niisoqarnissaa. Maannak-
kut ilisimasat malillugit
qallunaavaqqat kalaaliaq-
qallu nerisarisartagaat assi-
giinngissuteqartorujussuu-
sut, råsi taama nalunaar-
poq.