Atuagagdliutit - 24.03.1998, Blaðsíða 12

12
Nr. 23 • 1998
f^taajpgjpc/éY'a CSC
GRØNLANDSPOSTEN
Naalakkersuisunut allakkat ammasut
Allattoq/ Karen Brummerstedt, Nuuk
Karen Brummerstedt-ip
aqqaluaa Danmark-
imiitilluni toquvoq. Uani
ilaimgussamini
apeqqutigaa qimataasut
oqartussaasunut sooq
taama amerlatigisunut
saaffiginnittariaqamer-
sut, ilaquttaminnik
qanigisaminnik
annaasaqaqqam-
mersimatillutik.
Karen Brummerstedts
lillebror døde, mens han
var i Danmark. I dette
læserindlæg spørger
hun, hvorfor de
efterladte skal så mange
instanser igennem, lige
efter man har mistet et
nært familiemedlem.
Nunatsinni inuusuttut
pinerlunmartamerat
Allattoq Jens Ostermaqn, Aasianni Inuusuttut
Ataqatigiit siulittaasua
Siullermik erseqqissaatigi-
laassavara AG-mi martsip
qulingani saqqummersumi
uannut tunngasoq saqqummi-
unneqarmat, qujassutigaaralu
AG-mit saaffigineqarsima-
gama, aammalu inuppassuit
atuarsimasut tapersersuisut
qutsagivingaarpakka!
Siullermilli apeqqutigeru-
suppara toqusoornermi aq-
qusaagassat sooq taama a-
merlatiginersut. Assersilut:
Januarip qulingiluaanni kaler-
rinneqarama aqqaluara toqu-
simasoq, sunaana inuuneq
taama artomartigisoq. Tassa-
lumi allaffeqarfiit tamarmik
matoreersut, tallimanngomik-
kut ualikkut tallimanut kaler-
rinneqarama, saariarfissaq a-
jomaallak. Taamanikkut sap.
akunnerata naanera uannut
ima takitigaaq, soorlu sap. a-
kunnera ilivitsoq.
Allatut ajomartumik immi-
tsinnut oqilisaakkumalluta ui-
galu iliveqarfimmut pisuttu-
arpugut, sapaammilu naalagi-
arlunga. Assorsuaq aqqaluan-
nguara toqoreeraluartoq ta-
korusussimagaluarpara, alla-
tulli ajomaqaaq , taama aqqu-
taa akisutigisoq qanoq iliori-
arsinnaannginnama. Aamma-
mi nalunnginnakku Kalaallit
Nunaanni ilisaajumaartoq, il-
lerfialu zink-imik matuneqa-
rumaartoq. Nalunngikkaluar-
para ammameqamissaa piu-
masarineqarsinnaasoq, kisi-
annili takorluulaariarsiuk
inuk ulluni 14-ini toqunga-
reersoq qanoq isikkoqalersi-
massanersoq.
Ataasinngornermi 12. janu-
I en dansktime sad en klasse i
Maniitsoq og talte om, hvor-
dan unge og børn i andre byer
i Grønland mon går rundt og
har det:hvilke fritidsmulighe-
der er der, hvilke arrange-
menter laves der for børn og
unge, og så videre.
ar Namminersomerullutik O-
qartussanut saaffiginnippu-
nga paaserusukkakku illerfia-
ta nassiunneranut ataatagalu
aningaasatigut tapiiffigine-
qarsinnaanerluta. Telefoni
kikkunnut tamanut nuunne-
qaqattaarpoq, tamarmik na-
lummassuk sumut saaffigin-
nissanersunga, naggataagullu
naalliungaarama nukissaaruk-
kamalu nipangiutiinnarpara.
Taamaalilluni illerfiata nas-
siunnera 2.200 koruuninik
akilik ataatama nammineerlu-
ni akilertariaqalerpaa, aajuku-
lu ilaqutaasut artorsaqisut, sa-
niatigut aamma artorseqqillu-
git? Nalunngilara soorunami
aningaasat pingaarnerutin-
ngikkivut, kisiannili misigisi-
mavunga pissutsit tamakku
saqqummiuttariaqartut aaq-
qinneqartariaqartullu. Kik-
kummi inuit ullutsinni taama
akisutigisumut akissaqarpat?
Takorluulaariarsiul SIK ma-
lillugu akissarsiallit marluk
meerartik toqungasoq Dan-
mark-imit tikisikkaat. Ani-
ngaaserivimmit aningaasanik
atorsimagunik, qaammammut
500 koruuninik akiliisarlutik
taarsersorlugit, taava ukiut si-
samat missaanni sivisutigisu-
mik taarsersussavaat, sania-
tigullu maqaasinermik akiui-
niarlutik.
Isumaqarpunga ilissi politi-
kerit aalajangiinialeraangassi
pissutsit piviusut takorloorta-
riaqartassagisi. Imaanngitsoq
ilissi akissaqarassi, ajomar-
torsiunnguannginnassilu inuit
allat tamarmik ajunngitsunik
atugaqartut.
Det fik klasselærer Flem-
ming Vestergaard-Jensen til
at opfordre nogle af eleverne
til at skrive lidt om forholde-
ne i Maniitsoq. Flemming
Vestergaard-Jensen foreslår,
at der bliver lavet en bøme-
ungdomsside i avisen.
Aamma ungasinngitsukkut
AG-mi atuagara eqqaalaaru-
suppara. Nuliariit emertik to-
qusimammat ikioqqullutik
saaffiginnissimagaluarlutik
qanoq naalliuuteqartigisima-
sut, uummatinnit pisumik mi-
siginneqatigigaluaqaakka.
Taamaattumik naalakker-
suisut piumaffigaakka toqu-
soornermi atugassat oqili-
saanneqamerunissaannik paa-
sisitsiniaanermik saqqummi-
usseqqullugit, aammalu ani-
ngaasanik immikkoortitseq-
qullugit inuit naalliuttut ikior-
sernissaannut atugassanik.
Aamma inuit uagut misigisat-
ta assinginik misigisaqarsi-
masut AG aqqutigalugu alla-
gaqaqqullugit. Taamaalin-
ngikkutta pissutsit tamakku
iluarsinavianngillat.
Eqqaarusutara puiguleralu-
arpara. Taamani Qeqertarsu-
armut ilisiartorama. Aqqalus-
sama ilerra sap. akunnerani a-
taatsimi utaqqisariaqarsima-
gatsigu. Tallimanngomermi
Ilulissanut tikippoq, aatsaallu
ataasinngornermi Qeqertarsu-
armut tikissinnaalluni. Talli-
manngomikkut ullaakkut tim-
misartoq Qeqertarsuarmut ti-
kittarpoq, Danmark-imeersul-
lu aatsaat ataasinngomikkut
tikissinnaallutik.
Taamanikkut utaqqiusaar-
tugut angallannermut naalak-
kersuisoq timmisartumik at-
tartukkamik taamaallaat tiki-
pallakkami.
Pissutsit tamakku ilumut
kanngunat!!!
AG har valgt i første om-
gang at bringe elevernes bre-
ve og opfordring her på de-
batsiderne. Er der andre børn
og unge, der ønsker at skrive
om, hvordan de går og har
det, så er de velkomne.
Her bringer vi Xela Wil-
lumsens og Peter Friis’ breve:
Lidt nyt fra Maniitsoq
Hej med jer alle læsere. Byen
her er ikke så stor, men der er
alligevel en masse man kan
lave i sin fritid. Man kan stå
på ski ude i fjeldene. Man kan
dyrke sport i hallen.
Jeg spiller håndbold, og det
syness jeg er meget sjovt, og et er
der goså mange andre, der gør.
Vi har ikke en biograf, og
der er kun få koncerter.
Med venlig hilsen Xela Wil-
lumsen.
En hilsen fra Maniitsoq
Hej børn og unge i Grønland.
Jeg er en dreng på 13 år, som
bor i Maniitsoq.
Jeg vil gerne vide, hvordan
det er at bo i andre byer i
Grønland.
Jeg går til fodbold, og jeg
står på snowboard, men man
kan også spille basketball,
håndbold, badminton, og man
kan stå på ski.
Her i Maniitsoq har vi fire
fødevarebutikker, en sportsbu-
tik, en videobutik og to frisører.
Hvaffor nogle butikker har
1 i andre byer?
Med venlig hilsen Peter Friis.
Nunatsinni meeqqat inuusut-
tuaqqallu sammisassaqarti-
taanerisa ingerlanneqarnerat
naammaginartumik oqaati-
gineqarsinnaanngikkaluarput,
ullumikkulli ingerlanneqartut
eqqarsaatigigaanni piffiit i-
laanni ajoriinnarneqarsin-
naanngillat. Nunatsinnili pi-
nerlunniartamerit eqqarsaati-
gissagaanni pinerlunniartar-
tullu ukiui qiviassagaanni,
tassaanerluni ullumikkut pi-
nerlunniartartut taaakkuusut
inuusuttut sammisassaqarti-
taanikkut puiugaalluinnarsi-
masut.
Meeraanermit inuusuttua-
raaneq tikillugu sammisassa-
qartitaaneq ilaatigut ajoriin-
nagassaanngilaq, sammisas-
saqartitaanerammi 21-liinis-
saat angullugu isumagineqar-
tarmat inuusuttunngorunillu
isumagineeruttarnerat, aki-
sussaaffimmillu tunineqartar-
nerat tassaalersimanerluni; i-
nuusuttutut imemiartarfinnut
pinerlunniamissamullu aqqu-
tissiuunneqameq. Imaluunniit
Beskæftigelsesmulighederne
for børn og unge i Grønland
kan ikke betragtes som væ-
rende helt tilfredstillende,
men når man ser på de eksi-
sterende muligheder de en-
kelte steder, er det ikke alle,
der kan siges at være dårlige.
Når vi ser på antallet og aldre-
ne på kriminalitetsudøveme i
Grønland, må man spørge sig
selv, om det er de unge, der
glemt i systemet, der er de
kriminelle.
Det er ikke helt utilfredstil-
lende, at børn har beskæfti-
gelsesmuligheder til de fylder
21 år, men derefter må de kla-
re sig selv og tage ansvar for
deres eget liv, og det med-
fører ofte at de finder vejen til
værtshuse og kriminaliteten.
inuiaqatigiit aperisariaqarpu-
gut pinerlunniartameq sunaa-
na? Pinerlunniartameq kinaa-
vit?
Tassaanerluni suliffissaale-
qineq, inissaaleqineq ima-
luunniit tassaanerluni inuu-
suttut imminornissamik eq-
qarsaateqarlertamerat. Siulia-
ni taasanniit aallaaveqarsin-
naanera sooq oqallisiginian-
ngilarput? Aperisariaqarpu-
gut sooruna inuusuttut piner-
lunniartamerat sumik aallaa-
veqarnersoq oqallisiginian-
ngikkipput?
Suliffissaaleqineq, inissaa-
leqineq ilinniartitaanikkullu
namminerisamik oqaatsivut
pingaartinneqarlutik aqqutis-
siuunneqanngitsut, inuusut-
tullu oqaatsiminnik pingaar-
titsisut isiginnaaginnarnerat
akuersaameqaannartutut nali-
tsinni isikkoqarpoq.
Inuusuttullu nunaminniit a-
taqqineqamissaminnik pisari-
aqartitsisut isigineqanngitsut
kikkuuppat? Taakkuunerlutik
suliffissaaleqisut, inissaale-
Derfor må samfundet spørge
sig selv: Hvad er kriminalitet.
Hvem er den kriminelle?
Er det den arbejdsløse, den
boligløse eller selvmordskan-
didaten? Hvorfor taler vi ikke
om de førstnævnte? Hvorfor
taler vi ikke om, hvorfor den
unge bevæger sig ud i krimi-
nalitet?
Det er som om, vi stiltiende
accepterer arbejdsløsheden,
boligmangelen og de unges
uddannelsesmuligheder, hvor
de hovesageligt kan bruge
deres eget sprog.
Og hvem er de unge, der
føler sig svigtet i uddannel-
sessystemet? Mon det er dem,
der går både og mangler ar-
bejde og boliger, og som bli-
ver alkoholikere og ender
qisut, imerajuttunngortartut
imminomissamillu eqqarsaa-
teqalertartut inuiaqatigiit
nammatassamissut akuersaa-
ginnalersimasaat.
Imigassartuumalersarneq/i
merajuttuuneq, imminortar-
nerit inuiaqatigiit tamarmiu-
sut ajomartorsiutigimmatigit
nammaqatigiinneq nutaaq,
peqatigiinnerlu nutaaq atorlu-
gu akisussaaqatigiinnissaq a-
nguniameqartariaqalerpoq. I-
nuusuttullu pinaveersaartitsi-
nikkut pitsaaliuinikkullu suli-
niarfigineqamerat annertusi-
neqassappat aamma sammi-
sassaqartitaanikkut isumagi-
neqamerusariaqarput. Soorlu
inuusuttunut sukisaarsaartar-
finnik omittagassanillu piler-
sitsiortomikkut, aamma taa-
maalilluni pinerlunniarnerit,
peqqarniisernerit, tillinniar-
nerit, aserorterinerit assigi-
saallu pinngitsoortinneqartar-
sinnaagaluarput, ajomartorsi-
utillu oqallisigineqarnissaat
ammaanneqaqqajaraluarluni.
med at blive selvmordskandi-
dater?
Alkoholmisbrug/alkoholis-
me og selvmord er et problem
som hele samfundet bør tage
sig af, og derfor bør vi for-
søge at stå sammen for at løse
problemerne. Og hvis vi skal
opnå en bedre form for fore-
byggelse blandt unge, bør vi
også udvide arbejdet med at
skaffe flere beskæftigelses-
muligheder for dem. Vi kan
for eksempel oprette flere
ungdomklubber og væreste-
der for at undgå, at de unge
kommer ud i kriminalitet,
vold, tyveri, hærværk og lig-
nende. Derved kan vi også
åbne for debatten om proble-
merne.
TJENER
Vi søger en frisk og dygtig tjener, som kan indgå i et
ungt og dynamisk team.
Vi forventer at du er faglært tjener, har kendskab til å la
carte- og selskabsservering samt afvikling af kurser/
konferencer, har flair for høj service og er udadvendt.
God indtjening kan påregnes. Bolig stilles til rådighed
for hvilken der betales husleje efter gældende regler. Vi
betaler rejseomkostninger i forbindelse med ansættelsen.
Henvendelse om stillingen kan rettes til restaurantchef
Erik Lauridsen eller direktør Magnus Agerskov på
telefon nr. 32 42 22.
Skriftlig ansøgning vedlagt relevante papirer
og gerne med billede sendes til
HOTEL HANS
Box 289
3900 Nuuk
Att.: Restaurantchef Erik Lauridsen
Henvendelse til børn og unge
Fra en klasse i Maniitsoq
Ungdomskriminalitet i Grønland
Af Jens Ostermann, formand for Aasianni Inuusuttut
Ataqatigiit
ASS./ FOTO: LOUISE-INGER KORDON