Atuagagdliutit - 11.06.1998, Blaðsíða 7

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 11. JUNI 1998-7
Aningaasat
ikiaroomartumut
tunngasimagunarput
Kommunip kiileriani aningaasat nassaat pillugit
oqaluttuaq ilumoortoq
NUUK(PM) - 1991-imi
Nuup Kommuneata kiileriani
aningaasat 300.000 koruu-
ningajaat nassaarineqaramilli
politiinut, kommunimut in-
nuttaasunullu paasiuminaas-
simapput. Kiaana qimatai?
Suminngaanneersunuku? Ila-
allu ilanngullugit. Piginnittu-
mik nalunaartoqarsimanngi-
laq, maannali nassaartut, po-
litiit kommunillu akunner-
minni assortuussutigaat ar-
laata pissanerai.
AG-lli maanna oqaluttuas-
sartaa eqqortoq saqqummi-
ussinnaalerpaa. Tamanna up-
pemarsaasup oqaaseqamera-
tigut uppernarsarneqarsin-
naanngikkaluarpoq, tusarfi-
gineqartoq saqqummerusun-
ngimmat, kisiannili nassuiaat
ilumoorsimassasoq paasinar-
poq, paasissutissanut missis-
someqarsinnaasunut naaper-
tuukkami.
Ilimanarluinnarpoq ani-
ngaasat ikiaroomartuemermi
pissarsiarineqarsimassasut.
Taamatut ilimasunneq ani-
ngaasat pigiumaneqanngin-
nerannut naapertuuppoq. Ta-
mannalu aamma amerlanerit
eqqoriartuarsimavaat, aam-
malu oqaaseq »ikiaroomar-
tuemiamermit aningaasat«
suliarli 20. marts 1991-imi
aallartimmat atomeqartuarsi-
mavoq.
Kommunimilu annertuu-
mik kukkunersiuisoqartara-
luartoq aningaasat pinngorfii
pillugit paasissutissanik saq-
qummertoqanngilaq. Naat-
sorsuutit nikingasoorfigine-
qanngillat. Arlaannaanni-
luunniit aningaasanik ami-
gaateqartoqanngilaq, paasi-
sallu tamakkiisut malillugit
aningaasarpassuit taakku
kommunimut attuumassute-
qanngillat.
Aamma politiit - ilunger-
sorlutik sulingaluarlutik - a-
ningaasarpassuit sumin-
ngaanneerfissinngilaat, ani-
ngaasanullu qallinerpaaq tas-
satuaagunarluni nassaartoq
kommunimi atorfilik Erik
Petersen, sulinerminut atatil-
lugu karsimik taassuminnga
qaqutigoortunik imalimmik
nassaartuusoq.
Nassaamerup kingoma po-
litiit suleqatigalugit karsip
imai kisinneqarput. Nuup
Kommuneani aningaasaqar-
nermut pisortaq, John Jen-
sen, AG-mut oqarpoq ani-
ngaasat pineqartut qilertan-
ngorlugit ilisaasut.
100 koruunit
amerlanerupput
100 koruunit amerlanerpaap-
put, katillugit 2179-iullutik.
500 koruunit 100-uupput kii-
salu 1.000 koruunit quliullu-
tik.
Aamma 100 koruunit a-
merlanerunerat malillugu a-
ningaasat ikiaroornartumik
tuniniaanermit pisimassagu-
narput. Nuummi AG-mit
Brugsen-ip tungaanut isiga-
luni ikiaroomartuemiat er-
seqqarilluinnartumik tuninia-
anerini 100 koruunerpassuit
akiliutigineqartartut takun-
ngitsuugassaasanngillat, tas-
sa pisiniarfiup saani - ima-
luunniit allakkeriviup isaari-
aani, tassanilu AG-mi sulisut
suliartorlutik soraarlutilluun-
niit 100 koruunit isaanneqar-
simasut naammattoortarpaat.
AG ikiaroornartuerniar-
fimmut ungasinngilaq, ippas-
singamilu aningaasat nassaat
eqqumiitsut pillugit tusamia-
avugut.
- Taamani amamik kom-
munimi sulisoqarpoq, ator-
fimmi saniatigut ikiaroomar-
tuemiamermik akissarsiute-
qartumik, tusarfik ilisimasa-
qarluartoq AG-mut oqarpoq.
- Ikiaroomartuerniarner-
mini isertitaminik kommunip
allaffiata kiilerianut toqqor-
terinera isertugaavoq tamanit
ilisimaneqartoq. Kisiannili
aningaasat toqqorsivimmut
suli aanagit soraarsitaavoq.
Matuersaataanik arsaarne-
qarpoq, taamaalillunilu ani-
ngaasat »pigisani« aassallu-
git periarfissaarulluni.
Matuersaatit
1991-imi decemberimi Nuup
Kommuneata kortit »matu-
ersaatit« kommunip isertarfi-
anut pingaamermut atuutiti-
lerpai. Sulisut immikkut
kortinik, matup eqqaani ator-
tutigoortinneqartartunik tuni-
orarneqarput. Taanna ani-
ngaaserivimmi aningaasanik
tigusissutaasartunut hæve-
kortinut assersuunneqarsin-
naavoq.
»Aningaasat hahsimik tuniniaanermi isertitat« papæskimik
pooqarput allagartalerneqarsimanatilli. Tusasartuut
oqarput qanga kommunimi sulisoq saniatigut hashimik
tuniniaasartuusimasoq.
»Hashpengene« var pakket ind i en papæske uden
påtegning. Rygterne vil vide, at en kommunalt ansat var
pusher i sin fritid.
Tamanna sioqqullugu ma-
tuersaataannaat atorneqar-
put. Akissarsialerinermut su-
lisoqamermullu immikkoor-
tortami pisortaq, Johnny An-
dersen AG-mut oqarpoq, ma-
tuersaatit kortinik taarsersor-
neqartut, tamanna isuman-
naannerummat. Piffissap i-
ngerlanerani matuersaater-
passuit katanneqartarsimap-
put, kommunimilu annilaan-
ngatigineqarsimavoq matu-
ersaatit katatat ilaata kom-
munimut matuersaataanerata
ilisarineqamissaa.
Kiilerimi toqqorsiviup ma-
tuersaataa akileraartamermut
immikkoortortami skuffit i-
laanni paamaameqanngitsu-
miitinneqarpoq, taamaam-
mallu kommunimi sulisut
tamarmik toqqorsivimmut i-
sersinnaagaluarlutik. Aap-
paatigulli matuersaatip taas-
suma, akileraartamermut im-
mikkoortortami skuffimiit-
tup tassunga matuersaataane-
ra ilisimassallugu, kommu-
nip allaffiata ilua ilisimallu-
artariaqarpoq.
- Ikiaroomartuemiartartoq
pineqartoq kommunimit so-
raarsitaanermi kingunitsian-
ngua Danmarkimut aallarsi-
masoq, AG-p tusarfia ilisi-
masaqarluartoq oqarpoq.
De 300.000 kroner var antagelig hashpenge
Den sande historie om pengene i kommunens kælder
NUUK(PM) - De cirka
300.000 kroner, der blev fun-
det i Nuup Kommuneas kæl-
der i 1991, har lige siden
været en gåde for politi,
kommune og borgere. Hvem
har efterladt dem der? Hvor
stammer de fra? Og så vide-
re. Ingen har meldt sig som
ejermand, men nu skændes
findere, politi og kommune
om, hvem de bør tilfalde.
Nu kan AG imidlertid af-
sløre den sande historie.
Ganske vist kan den ikke
dokumenteres med vidnefa-
ste udtalelser, fordi vor
hjemmelsmand ikke ønsker
at stå frem, men alt tyder på,
at forklaringen er rigtig,
blandt andet fordi den stem-
mer overens med de oplys-
ninger, der har kunnet kon-
trolleres.
Pengene stammer efter al
sandsynlighed fra hashhan-
del, en antagelse der passer
fint med den kendsgerning,
at ingen vil kendes ved pen-
gene. Det er også det, de fle-
ste hele tiden har gættet på,
og netop begrebet »hashpen-
ge« har været anvendt lige
siden, sagen kom frem 20.
marts 1991. Selv en omfat-
tende revision i kommunen
kunne ikke kaste lys over
pengenes ophavssted. Der
var ingen huller i regnska-
berne. Der manglede ikke
penge et eneste sted, og alt
tydede på, at det store beløb
intet havde med kommunen
at gøre.
Det lykkedes heller ikke
for politiet - trods en ihærdig
indsats - at sætte adresse på
de mange pengesedler, og
den, der kom pengene nær-
mest, var tilsyneladende fin-
deren, Erik Petersen, der var
ansat i kommunen og i em-
beds medfør fandt en kasse
med det sjældne indhold.
Efter fundet blev der i
samarbejde med politiet gen-
nemført en optælling at kas-
sens indhold. Økonomichef i
Nuup Kommunea, John Jen-
sen, oplyser overfor AG, at
pengene var ordnet i bundter.
Flest
hundredekronesedler
Der var flest 100-krone-sed-
ler, i alt 2179. Så var der
hundrede 500-krone-sedler
og endelig ti 1.000-krone-
sedler.
Den omstændighed, at der
er flest 100 krone-sedler ty-
der også på at pengene stam-
mer fra hashsalg. Det er fra
AG’s facade mod Brugsen i
Nuuk uundgåeligt at se de
mange 100 krone-sedler byt-
te ejermænd, når pusherne
meget åbenlyst handler med
stoffet på pladsen nedenfor -
eller i opgangen ved posthu-
set, hvor AG’s medarbejdere
skal løbe spidsrod mellem
fremstrakte hundredkrone-
sedler til og fra arbejde.
AG har ikke langt til hash-
miljøet, og forleden forhørte
vi os om det mystiske penge-
fund.
- Dengang var der en kom-
munalt ansat, der samtidig
ernærede sig som pusher,
siger en meget velinformeret
kilde til AG.
- Det er en offentlig hem-
melighed, at hun gemte sin
indtjening fra hashsalget i
rådhusets kælder. Der skete
så bare det, at hun blev fyret,
inden hun kunne nå at hente
pengene fra fjernlageret.
Nøglen blev taget fra hende,
og hun havde ikke mulighed
for at komme til »sine« pen-
ge-
Nøgler
Nuup Kommunea fik indført
kortlås til kommunens ho-
vedindgang og de andre ad-
gangsdøre i december 1991.
Hver ansat fik udleveret et
kort, der skal køres igennem
en indretning ved døren. Det
kan sammenlignes med et
hævekort til en pengeauto-
mat.
Før den tid benyttede man
et almindeligt nøglesystem.
Afdelingsleder ved løn- og
personaleafdelingen, Johnny
Andersen, siger til AG, at
man indførte kortlåsene, for-
di de er mere sikre end
systemnøgler. Igennem tiden
er der blevet tabt mange nøg-
ler, og man var bange for i
kommunen, at man kunne
identificere en af de tabte
nøgler som tilhørende kom-
munen.
Nøglen til t] em lageret blev
opbevaret i en ulåst skuffe på
skattekontoret, så teoretisk
kunne alle kommunalt ansat-
te komme ind i lj emlageret.
På den anden side, skulle
man være stedkendt i kom-
munen, for at vide, at netop
denne nøgle var i en skuffe
på skattekontoret.
- Vedkommende pusher
rejste til Danmark kort efter
fyresedlen fra kommunen,
siger AG’s velinformede kil-
de.
Asiaq-mi suliniutit
NUUK - Kalaallit Nunaan-
ni misissueqqaarnerit -
Asiaq - aasaanerani ula-
pingaatsiassaaq. Aasaane-
rani suliassatut pilersaaru-
taapput sumiiffinni 21-ini
nunap assiliomeq, silasior-
finnik 24-inik sullissineq
aamma sanaartorfissatut
aalajangikkani qulingilua-
ni misissueqqaarnerit. Su-
liassarpassuit naammassi-
niarlugit suleqatigiinnik,
suliassat annertussusaat
malillugit assigiinngitsu-
nik amerlassusilinnik inut-
taqartunik katiterisoqar-
poq. Suleqatigiinnik assi-
giinngitsunik aqqanilinnik
sulisitsisoqassaaq.
Aasaanerani Asiaq nu-
nap iluani sumiiffinni assi-
giinngitsuni 40-ni sulisit-
sissaaq. Ilaatigut Ka-
ngaamiut, Kangaatsiaq,
Aasiaat, Uummannaq,
Qeqertarsuaq, Qasigian-
nguit, Paamiut, Narsaq,
Nanortalik, Qaqortoq, Si-
simiut, Illoqqortoormiut,
Tasiilaq, Upemavik, Ka-
ngerlussuaq aamma ilisi-
masassarsiorfik Zacken-
berg ominneqassallutik.
Aktivitet hos
Asiaq
NUUK - Grønlands Forun-
dersøgelser, Asiaq, går en
travl sommer imøde. Pro-
grammet for sommerens
feltarbejde omfatter kort-
lægning af 21 lokaliteter,
servicering af 24 klimasta-
tioner og udførelse af ni
anlægsbestemte forunder-
søgelser. For at gennem-
føre det omfattende pro-
gram, er der sammensat en
række hold af forskellig
størrelse, alt efter opga-
vens omfang. I alt vil der
blive arbejdet i 11 forskel-
lige hold.
Asiaq vil i løbet af som-
meren arbejde 40 forskelli-
ge steder i landet. Blandt
andet skal Asiaq besøge
Kangaamiut, Kangaatsiaq,
Aasiaat, Uummannaq, Qe-
qertarsuaq, Qasigiannguit,
Paamiut, Narsaq, Nanorta-
lik, Qaqortoq, Sisimiut,
Illoqqortoormiut, Tasiilaq,
Upemavik, Kangerlussuaq
og forskningsstationen
Zackenberg.
Rabies i
Kangerlussuaq
KANGERLUSSUAQ(PM)
- Der er konstateret rabies
blandt rævene i Kangerlus-
suaq. Det viste undersøgel-
sen af hovedet af den ræv
der blev nedlagt den 27.
maj. Den blev skudt efter
at have bidt to personer i
løbet af et halvt døgn. For-
inden havde ræven jagtet
forskellige personer der
opholdt sig omkring luft-
havnen. De to rejsende er
begge blevet vaccinet
imod rabies.
Der blev også konstatert
rabies blandt rævene i Ka-
ngerlussuaq i februar, så
politiet anmoder endnu en-
gang personer, der færdes
ved lufthavnen, om at være
forsigtige, når de møder
ræve. Politiet fortsætter
aflivning af ræve i områ-
det.