Atuagagdliutit - 11.06.1998, Blaðsíða 16

16 -TORSDAG 11. JUNI 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Illit isummat / Din mening
ALLATOQ: PETER COLDING-JØRGENSEN, NUUK
GU misissortariaqalingajalerpoq
JONATHAN MOTZFELDT
issatsiaq oqarpoq Kalaallit
Nunaanni GU-mi ilinniarti-
taaneq namminersomeruler-
nerli eqqunneqarmat ilinniar-
titaanermi politikkikkut pi-
sartut pingaamersaasa ilagi-
gaat. Ilinniamertuunngomi-
artameq ilinniaqqittamemut
sunulluunniit aallaaviusar-
poq, ilinniamertuunngomiar-
nerullu pitsaassusaata piu-
manngikkaluaruttaluunniit i-
linniaqqittamerit pitsaasusis-
saat aalajangertarpaa. Taa-
maammat piffissaq ungasin-
nerusoq ilanngullugu ilinni-
aqqittamerit oqallisigineqar-
tillugit ilinniamertuunngor-
niartameq tamatigut ilaatin-
neqartariaqarpoq.
KALAALLIT NUNAANNI
Danmarkimilu ilinniamer-
tuunngomiarfiit ilaanneeriar-
lutik nuanniilliomartunik
naammattuugaqartarput, ilin-
niartunik sulilluartunik ilik-
kagaqartartunillu anisitsisari-
aqartaramik, ilinniartut tak-
kutinngitsoortamerat anner-
tuallaalaaleraangat. Tamatu-
munngalu peqatigitillugu i-
linniartunik ilikkagaqamiar-
lutik misiliinerluunniit ajor-
tunik, timimik nalunaaquttat
akunnerini ilinniarfiusuni na-
juutsitsinerminnik naamma-
ginniinnartunik uninngatitsi-
innartariaqartarput. Taakku-
lu angusalukkaluaraangamil-
luunniit namminneq aalajan-
gertarput, klassip tullianut
ingerlaqqinniamerlutik. O-
qartoqartarpoq, ilinniamertu-
unngorniarfik »Nunarsuarmi
oqquisimaarfiit akisunersa-
rigaat«.
Ilinniartitsisut ilinniarfiul-
lu ilinniartunut allamiikku-
sunnerusunut - pingaartumik
nalunaaquttat akunnerini i-
linniarfiusuni - nukippassuit
atortarpaat. Amerlanerimmi
»ilinniamertuunngomiarfim-
mi ilinniaraeq« nuannarisar-
paat, tassani kammalaatigil-
lualikkaminnik naapitaqarta-
ramik. Ullumikkut inuusuttut
eqimattakkaat »atugarsor-
neq« imaluunniit »atuagar-
somerunngitsoq« pingaartin-
nerunngilaat. Allat pingaar-
tinneruaat, amerlasuullu ilin-
nialernissartik aalajange-
raangamikku kikkut ilageru-
sunnerlugit tunngavigisar-
paat, ilinniagaqamissamit ta-
manna omiginerusarlugu.
Kisianni ilinniartut soquti-
gisaqanngitsut piukkunnan-
ngitsulluunniit ilinniamer-
tuunngomiarfiit ajomartorsi-
utituarinngilaat. Aammat-
taarli ajomartorsiutaavoq i-
lunniartut ilaat periarfissa-
qarunik ilunniagaqamero-
rusukkaluarmata taamaalior-
sinnaagaluarlutillu. Pingaar-
tumik tamanna Kalaallit Nu-
naanni GU-mi atuukkunar-
poq. Tamaani qallunaat HF-
imi pikkorissartitsisamer-
minnut ukiunik marlunnik
atuiffigisartagaannut ukiut
pingasut atussallugit aalaja-
ngersimapput. Maanna
meeqqat atuarfiini pissutsit
taamatut itsillugit amerlaqi-
sut ilinniamertuunngomiar-
fimmut isemissaminnut
naammattumik piareersima-
neq ajorput, taamaammallu
ukioq siulleq amigaatiminnik
iluarsartuussinerannut ator-
neqartarpoq.
Piginnaanereriikkalli ami-
gaateqarsimappata tamakku
iliuuseqarfigisariaqarput, a-
jornanngippat ilinniartun-
ngortussat ilinniarnertuun-
ngomiarfimmut isertinnagit.
Atorfissaqartitsisunut »klas-
simik piareersarfimmik« pe-
qartoqaleraluarpat pitsaane-
russagaluarpoq. Efterskolit
forskolilluunniit GU-mut at-
tuumatinneqarlutik ilinniar-
nertuunngomiamissamut pi-
areersarfiusut pilersinneqar-
sinnaagaluarput. Ilinniartum-
mi ilaat ilinniamertuunngor-
niarfinnut isissallutik pia-
reersimaneq ajorput. Qanit-
tukkut ilinniartitsisut ilaat
oqartoq tusaavara, GU-mi
klassimini ilinniartuuteqarlu-
ni ukiumi siullermi tamarmi
ilinniartitsissutigisaminik i-
likkangaqangaarsimanngit-
sunik. Ilinniartitsissutigisani
pisinnaareersimavaat, piffis-
sammi annertunersaani
meeqqat atuarfiini ilinniartit-
sissutaasartut sammitittara-
migit.
NUANNAARTORINNIL-
LUNI timersomerup, atisat,
nipilersukkat, politikkip i-
nuussutissarsiomerullu pit-
saanersaat pimoorunneqar-
tarmata, ilinniamerup pitsaa-
nersaata pimoorunneqan-
nginnera eqqumiippoq. GU-
mi aaqqissuussineq tassaan-
naanngilaq ujakkaallammaat
aallarterlaanik sungiusaqa-
teqartinneqartamerat, tama-
tumali saniatigut kakkannerit
piumasaqarfigineqartariaqar-
put ujakkaarfiup kaajallanne-
rani ingerlaqqinnginnermin-
ni ilaminnik utaqqissasut. Si-
sorartartut sungiusaasuat, o-
qartussaaqataanerup aqqani
perorsaariaatsimik taamaat-
tumik toqqaasoq emgerluni
soraarsitaassaaq. Matematik-
kimik ilinniartitsisoq ilinni-
artuminut taamaalioruni ner-
sualaameqassaaq.
Sisoraatinik ujakkaartartut
kakkannerit sukisaarsaatiga-
lugu sungiusartartunik sungi-
usaqateqartussaanngillat. U-
jakkaarfimmi klubbilluunniit
illuutaani ataatsimoorsin-
naapput, sukisaarsaatigalu-
gulu sungiusartartup ikin-
ngutiginerpaasaa tassaasin-
naavoq, ujakkaartartut kak-
kannerit ilaat. Kisianni im-
mikkut sungiusartussaapput.
Aamma assigiinngissuteqar-
pallaaraanni tuluttut mate-
matikkimilluunniit ilinnia-
qatigiittoqassanngilaq. Ilin-
niartitsisorpassuit isumaqar-
tarput »sapernaviarnagu«.
Taamaammat nalinginnaa-
nerusut sanngiinnerusullu ki-
simik ikiomeqartarput. Ta-
manna misigittamerujussuu-
voq; isumarli kukkusuuvoq:
Aamma kakkannerit ikior-
neqaratik ingerlasinnaan-
ngillat. Immaqa karakterigis-
saarsinnaapput; piginnaaner-
minilli atorluaanngitsoortar-
put, sapernartunillu ilinnia-
gaqamissaq ilikkanngit-
soortarlugu! Tamannalu i-
nuunerminni suliassarigalu-
arpaat.
Kalaallit Nunaata nukip-
passuit timersomermut siut-
tunut, nunat tamat akomanni
akuusinnaalersinniarlugit a-
tortarpai. Soormi oqaatsinut
matematikkimullu tunngatil-
lugu siuttuusunut nukiit taa-
ma annertutigisut atomeqar-
nianngillat. »Ilinniartitaane-
rit Team Grønland«-iannik
amigaateqartoqarpoq. Ilinni-
artunut kakkannemut ani-
ngaasanik amerlanerusunik
pissarsiniarsarinani; kisian-
nili »sungiusamissamut atu-
gassarititaasunik« pitsaaner-
paanik qulakkeerinninniarlu-
ni. Allanit amerlanerusunik
ilinniarnersiuteqalernissaat
eqqarsaatigineqanngilaq. Ki-
sianni ilinniartitaanerup ilu-
sianik, oqaatsitsigut matema-
tikkikkullu piginnaaneqarlu-
artunut, arsaattartutut sisor-
artartutullu piginnaaneqarlu-
artutut periarfissiiffiusumik
nassaamiamitsigut.
PIGINNAANEQ ARNERIT
ILINNIARFII inuusuttunut
malunniutaarussimapput. I-
linniarfiit atuagarsomikkut
sanngiitsunut piginnaaneqar-
luartunullu periarfissaqarlu-
artitsisut pisariaqartinneqar-
put. Nalinginnaasumik inuu-
suttunut ilinniartitaanerit ag-
gugaapput, taamaalillunilu
i 1 i nni amertuunngomiamermi
ilinniartitaanerit nalinginnaa-
sut, aammalu niuemermut
teknikkimullu tunngasut as-
sigiinngitsuupput. Taamani
ilinniartitaanerit inuusuttut
eqimattakkaat aalajangersi-
masut qanoq ittuunissaannik
aalajangiisarnerat immaqa
pitsaasuusimavoq - inussut-
tut eqimattakkaat suli eq-
qaaneqartanngikkallarmata.
Taamani inuusuttuulluni ili-
sarisimasat kisimik tassaa-
sarput atuaqatit, immaqalu
aamma timersoqatigiiffimmi
assigisaaniluunniit avatangii-
serisat. Ullumikkut avata-
ngiisinut ilinniakkat apeqqu-
taanngillat.
GU inuusuttut ilarpassui-
nut omigarissallugu pitsaa-
suuvoq, tassanili ilinniamis-
samut pilersaarutit ilinniartut
piumassusaannut piginnaa-
nerinullu assigiinngeqisunut
naleqqutinngillat. Tamarmik
assigiimmik pissarsiaqarfi-
gissappassuk, assigiimmik
sammisaqartinnissaat ator-
sinnaanngilaq. Immaqa
»High School«-itut ittumik
pilersitsinissaq eqqarsaati-
gineqarsinnaavoq, tamaalil-
luni ilinniartut ataasiakkaat
ilinniagassatut kissaataat, ta-
mannalu ilutiglaugu ilageru-
sutatut kissaataat naammas-
sineqarsinnaammata. Inup-
passuit nipilersoqatigiinneq
nuannarisinnaavaat, mate-
matikkimik ilinniaqatigiin-
nissaminnik takorluugaqan-
ngikkaluarlutik. Paarlattua-
nillu! Ilinniaqatigiittanngik-
kaluillu inini ataatsimoorut-
takkani »pisunilu nuannersu-
AF: PETER COLDING-JØRGENSEN, NUUK
GU skal snart til serviceeftersyn
JONATHAN MOTZFELDT
sagde for nogen tid siden, at
GU-uddannelsen i Grønland
var en af de vigtigste uddan-
nelsespolitiske begivenheder
siden Hjemmestyrets ind-
førelse. De gymnasiale ud-
dannelser er på godt og ondt
krumtappen i de videregåen-
de uddannelser, og kvaliteten
af de gymnasiale uddannel-
ser bestemmer, hvadenten vi
vil det eller ej, kvaliteten af
de videregående uddannel-
ser. En langsigtet diskussion
af de videregående uddan-
nelser må derfor altid have
de gymnasiale uddannelser
som et af sine temaer.
GYMNASIERNE i både
Grønland og Danmark er i
den ubehagelige situation, at
de af og til skal smide elever
ud, som faktisk arbejder og
lærer noget, bare fordi de har
lidt for stort fravær. Samtidig
må de beholde elever, der
ikke en gang prøver at lære
noget, bare deres krop er til
stede i timerne. Og selvom
de får dårlige karakterer,
bestemmer de selv, om de vil
fortsætte i næste klasse. Det
er blevet sagt, at gymnasiet
er »Verdens dyreste varme-
stue«.
Lærerne og skolen bruger
alt for mange kræfter på ele-
ver, der hellere ville være et
helt andet sted - i hvert fald i
timerne. De fleste er nemlig
glade for at »gå på gymnasi-
et«, for det er der, de finder
de gode kammerater. Ung-
domskulturerne i dag drejer
sig ikke om »boglig« eller
»ikke-boglig«. Det er andre
ting, der tæller, og mange
vælger uddannelse efter
hvem de vil være sammen
med, snarere end hvad de vil
lære.
Men de uinteresserede
eller uegnede elever er ikke
gymnasiets eneste problem.
Et andet er de elever, der vil-
le og kunne lære meget mere,
hvis de fik lov. Det gælder
måske især GU i Grønland.
Her har man valgt at bruge
tre år på det, som et dansk
HF-kursus bruger to år på.
Som situationen er i Folke-
skolen, er der mange, som
ikke er tilstrækkeligt rustet
til gymnasiet, og derfor bru-
ges det første år stort set på at
reparere manglerne.
Men hvis det er forkund-
skaberne, der er mangelful-
de, er det forkundskaberne,
der skal gøres noget ved, og
helst inden eleverne optages
på GU. Det var bedre med en
»forberedelsesklasse« for
dem, der har brug for det.
Man kunne oprette GU-for-
beredende efterskoler eller
forskoler i tilknyning til GU-
skoleme. Nogle af eleverne
er nemlig klar til gymnasiet.
Jeg hørte for nylig en lærer
udtale, at der var elever i
hans klasse, som stort set
ikke fik lært noget nyt i hans
fag hele første år på GU. De
kunne det i forvejen, for det
meste af det han gennemgik
var folkeskolestof.
MED BEGEJSTRET elite-
dyrkelse indenfor sport,
mode, musik, politik og er-
hverv er det mærkeligt, at
ingen tager skole-eliten
alvorligt. Sat en smule på
spidsen svarer GU-ordnin-
gen til ikke bare at træne lan-
grendseliten sammen med
begynderne, men samtidig
forlange af eliten, at hver
gang de har løbet banen
rundt, skal de vente på de
andre, før de fortsætter. Den
skitræner, der i demokratiets
navn valgte den pædagogik,
ville hurtigt blive fyret. En
matematiklærer får ros for at
gøre det samme med sine
elever.
Langrendseliten skal ikke
træne sammen med motioni-
steme. De kan være fælles
om løjper og klubhus, og en
motionist kan være bedste
ven med en eliteløber. Men
de træner hver for sig. Man
skal heller ikke træne
engelsk eller matematik sam-
men, hvis man er alt for for-
skellige. Mange lærere
mener, at »de gode skal nok
klare sig«. Derfor hjælper
man kun de jævne og de sva-
ge. Det er meget sympatisk;
men ideen er forkert:De gode
klarer sig heller ikke uden
hjælp. De får måske pæne
karakterer; men de får ikke
udnyttet deres evner, og de
får aldrig lært at lære noget
svært! Og det er ellers deres
opgave i livet.
Grønland bruger mange
kræfter på at udvikle sportse-
liten, så den kan gøre sig
gældende internationalt.
Hvorfor bruger man ikke til-
svarende energi på eliten
indenfor sprog og matema-
tik. Der mangler »Uddannel-
sernes Team Grønland«.
Ikke for at skaffe flere penge
til de dygtigste studerende;
men for at sikre dem de bedst
mulige »træningsbetingel-
ser«. De skal ikke have stør-
re studiestøtte end andre.
Men vi skal finde en uddan-
nelsesstruktur, der giver
sprog- og matematiktalenter
lige så gode udfoldelsesmu-
ligheder som bold- og skita-
lenter.
ELITESKOLER har udspil-
let deres rolle på ungdom-
sområdet. Der er brug for
skoler med udfoldelsesmu-
ligheder til både de bogligt
svage og den boglige elite.
Traditionelt skilles ungdom-
suddannelserne ad, så det
almene gymnasium, handels-
gymnasiet og teknisk gym-
nasium m.v. hører til forskel-
lige institutioner. Det var
måske godt nok, den gang
det var uddannelserne, der
bestemte ungdomskulturerne
- altså før man havde brug
for begrebet ungdomskultu-
rer. Den gang kendte man