Atuagagdliutit - 27.08.1998, Blaðsíða 2

2 • TORSDAG 27. AUGUST 1998
ATUAGAGDLIUTIT
oqallinnermut
akutiuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-lmi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngomeq, sisamanngorneq.
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Gronlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 30
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Kurt Kristensen, lokal 33
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Louise M. Kleemann, lokal 23
Hans-Hendrik Johansen, lokal 32
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Aage Lennert, lokal 34
UtertOK Nielsen, lokal 35
DANMARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 78.
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
Isummemeq iliuuseqameravoq
ILIUUSEQARFIGISSAVAVUT suut
tamaasa ajunngitsutut nalunngisavut.
Maannakkullu uppernarsaaffigineqaq-
qippugut - maannakkut Kalaallit Nunaa-
ta aningasarsiornera pillugu siunnersui-
sartutut ataatsimiititamit - aningaasaliif-
figisassat pitsaanerpaat tassaasut inuu-
suttut. Erseqqinnerusumik oqaatigalugu:
meeqqat atuarfiat ilinniartitaanerlu.
Tamannalu ukiorpassuarni ilisimasi-
mavarput. Kalaallit politikerit tamarmik
akuttunngitsumik oqartarput meeqqat
inuusuttullu Kalaallit Nunaata Siunissa-
rigai. Kisiannili oqaluinnartoqartarpoq.
Ukiuni kingullerni amerlasoorpassuarni
kikkut tamarmik isumaqatigiissutigisar-
simavaat ilinniartitaanermut politikeqar-
neq, aviisimilu uani allaaserisarsima-
qaarput ilinniartitaaneq salliutinneqassa-
soq. Maannakkullu iluarsaassinissami
sanaartomissamilu sulisartunik ilinniar-
simasumik amigaateqarpugut. Sulisin-
naasut tamarmik sulisorineqarsinnaap-
put, kalaaliinnaallu sulisartut kisimik
sulisorineqarnissaannik pisariaqartitsi-
neq naammassiuminaatsipparput.
Tamannalu qatsunnarpoq.
Ajornartorsiutit ilagaat kalaallit politi-
kerit - immaqalu uagut aamma tamatta -
oqalunneq sapigarinngilluinnaratsigu.
Ilinniartitaanerimmi salliutinneqarnis-
saat iluamik isumagisinnaanngilarput.
Ilinniagaqartut ajunngitsumik atugaqar-
nissaat pilersissinnaanngilarput, akomu-
sersortarlugilli oqimaatsumik allaffissor-
nikkut aamma isumaginninnermi ilinni-
artitaanermilu pissutsit tungaasigut.
ISUMMERNEQ - qanoq iliuuseqameru-
voq. Isummersimagaanni piviusunngor-
tittariaqarpoq. Taamaattumik inuusuttut
ilinniartitaanerlu pineqarpata politikik-
kut piumassuseqarneq uttomeqarsinnaa-
voq qanoq iliuuseqamerup inemerinik.
Ilinniagaqartutut Marie Markdahl-itut
(qupperneq 6) ineqamermut akiliummi-
nut ikiomeqarnissamik itigartinneqartu-
tut - tamatumani tunngavigalugu inaata
akisuallaarnera - pissutaavoq inuit ilaat
eqqarsarneq ajormata, imaluunniit inuit
ilaat soqutigisaqanngimmata inuusuttu-
nik ilinniagaqamerannillu.
Tamanna amerlasoorpassuarnut kingu-
neqartarpoq piffissap ilaani ilinniamer-
minnik taamaatitsiinnartamerannik, siu-
nissaq qaninnerusoq eqqarsaatigalugu
inuuinnarumalluni pitsaanerusumik
akissarsiaqarumalluni.
Maannakkullu iluarsaassineq nutaanil-
lu sanaartorneq annertooq ukiorpassuar-
ni takusimanngisarput aallartinnialerat-
sigu paasilerparput inunnik sulisinnaa-
sunik pissaqarata. Sanaartornermik suli-
aqarnerup iluani ilinniarsimasunik
naammattunik pissaqannginnatta.
Kisiannili sanaartomerup iliniartitaa-
nerullu iluanni atugassarititaasut qanoq
innersut ukiorpassuarni ilisimaneqarsi-
mapput, taamaattorli annertuumik sulia-
qamissaq pisussanngortoq Kalaallit Nu-
naata piareersimaffigisimanngilaa.
Tamannalumi ilisimasimavarput. Ilu-
arsaassinerit aallartinneqassapput. Ukiu-
ni marlussunni kingullerni oqallisigine-
qartarsimavoq Danmark-imit aningaasa-
nik pissarsinissaq misilinneqassasoq,
maannakkullu qallunaat politikerit aperi-
salerput kikkut suliaqartinneqassanersut.
Apeqqullu tamanna eqqorluinnartuuvoq.
Sulisitsisut qupperneq 7-mi oqarput
iluarsaassinerit nammineerluta isuma-
gisinnaagivut, kisiannili siulittaasoq
Peter Pars oqarpoq sanaartornermik suli-
aqartunik sulisussaqanngitsugut. - Ukiut
ingerlaneranni inuusuttut allanik ilinnia-
gaqartarsimapput, taama oqarpoq. Isu-
maqarporli sanaartornermik ilinnia-
gaqarneq inuusuttunut pilerinartunngor-
tinneqamissaa ajornassanngitsoq.
ILINNIARTITAANEQ qanoq pissaner-
soq isumaqatigiissutigisarparput. Kisi-
annili isumaqatigiinnerup akomutigisar-
paa amerlanertigut misigisimasoqartar-
mat maannakkut qanoq iliuuseqarsima-
sugut. Maannakkummi isumaqatigiippu-
gut. Tamaanngalu killippugut.
Tamannali kinguneqanngilaq.
Namminersornerullutik Oqartussat
peqqinnissaqarfimmik tigusinerata ki-
ngoma peqqinnissaqarfiup ajutoornera-
nut tamanna assingupajaarpoq. Qanoq
pisoqarnissaa ilisimasimavarput, oqal-
lisigisimallugu tunngaviusumillu ajor-
nartorsiutit suunersut isumaqatigiissuti-
gisimallugit.
Ullorli manna tikillugu ajornartorsiutit
aaqqinneqamissaat qanilleriarsimanngi-
larput. Tamanna ajutoomermik nassuer-
nerinnaanngilaq, erseqqissumilli upper-
narsaatissaalluni isummemeq qanoq ili-
uuseqarfigiumaneqanngitsoq.
Isummemeq iliuuseqarneruvoq - pivi-
usunngortitsineq.
INUUSUTTULLU ILINNIARTITAA-
NERAT suliassat pingaarnersaraat.
Aamma tamanna isumaqatigiissutigaar-
put. Qangali taamaattarsimalluta. Pissu-
siviusunili akomusersuivugut. Inissaa-
leqinerup pingaartumik inuusuttut eq-
qortarpai, ukiuni ikittuinnarni inissarsi-
ortut allattorsimaffiannut allassimasut.
Inuusuttut ilinniagaqarnermik nalaan-
ni ajunngitsumik inissaqassagunik sani-
atigut suliffeqartariaqarput, ilinniarne-
rullu kinguneri tamatuma kingunerisaa-
nik naammaginartutut oqaatigineqarsin-
naanngillat.
Kalaallit Nunaata aningaasarsiomera
pillugu siunnersuisutut ataatsimiititaq
oqarpoq, meeqqat atuarfiat ilinniartitaa-
nerlu annerusumik aningaasaliiffigisari-
aqarivut. Isumaqarpugut tamanna eq-
qortuusoq, AG-millu ilassutitut oqaatigi-
umavarput pisariaqartoq ajunngitsumik
ineqassagaanni inuunermilu atugaqassa-
gaanni pinngitsoorani pisariaqartoq ani-
ngaasaliissutit ajunngitsunik kingune-
qamissaat.
At mene er at gøre
VI SKAL gøre alt det, vi godt ved er rig-
tigt. Nu har vi endnu en gang fået be-
kræftet - denne gang af det rådgivende
udvalg for Grønlands økonomi (side 12-
13) - at den bedste investering er ung-
dommen. Og mere præcist: folkeskole
og uddannelse.
Det har vi egentlig vidst i mange, man-
ge år. Enhver grønlandsk politiker siger
med jævne mellemrum, at børn og unge
er Grønlands Fremtid. Men det bliver
ved snakken. Alle har været enige om
uddannelsespolitikken de sidste mange
år, og vi har i AG skrevet spalte op og
spalte ned om, at området skal op-priori-
teres.
Alligevel står vi nu og mangler uddan-
nede håndværkere til renoverring og
byggeri. Der er fuld beskæftigelse, og
det bliver meget vanskeligt at imøde-
komme behovet med grønlandsk ar-
bejdskraft alene.
Det er da trættende.
Et af problemerne er, at grønlandske
politikere - og måske også alle os andre
- er bedre til at snakke end til at handle.
Vi kan blive ved med at pladre til den
lyse morgen, og vi kan tale så højt, at
naboen uden problemer kan følge med.
Men det meste bliver ved fuldemands-
snakken. Det bliver ved ingenting.
Der er mange tegn på, at vi i virkelig-
heden ikke står fast på det, vi mener. Vi
prioriterer ikke uddannelserne godt nok.
Vi skaber ikke gode vilkår for de uddan-
nelsessøgende, men hiver tæppet væk
under dem med den bureaukratiske ad-
ministration af sociale og uddannelses-
mæssige forhold.
MENE - er at gøre. Det at mene noget, er
at føre det ud i livet. Så, hvad angår de
unge og uddannelserne, så kan vi måle
den politiske vilje på resultaterne.
Når en studerende som Marie Mark-
dahl (side 6) bliver afvist i et forsøg på at
få en beskeden hjælp til huslejen med
den begrundelse, at lejligheden er for
dyr, så er det fordi der er nogen, der ikke
tænker sig om, eller nogen, der er lige-
glade med de unge og deres uddannelse.
Resultatet bliver for mange, at de på et
tidspunkt må overveje at droppe uddan-
nelsen for kortsigtet at få bedre løn, så de
kan overleve.
Når vi nu skal i gang med omfattende
renoveringer og nybyggeri i en måle-
stok, vi ikke har set til i mange år, opda-
ger vi, at der ikke er folk til at udføre det.
Der er ikke tilstrækkeligt mange uddan-
nede i byggebranchen.
Men forholdene i branchen og vilkåre-
ne indenfor uddannelsesområdet har
været kendt i mange år, uden at det er
lykkedes for Grønland at gøre sig klar til
det boom, der forestår.
Vi har jo vidst det. Renoveringerne
skal i gang. De sidste par år har der
været talt om, at vi skal forsøge at skaf-
fe penge fra Danmark, og nu spørger de
danske politikere, hvem der skal udføre
arbejdet. Det er et godt spørgsmål.
Grønlands Arbejdsgiverforenings for-
mand Peter Pars siger på side 7, at vi
selv kan magte renoveringerne, men er-
kender dog, at der ikke er folk nok i
branchen. - De unge har i nogle år valgt
andre uddannelser, siger han. Han mener
dog, at det må være muligt igen at gøre
branchen attraktiv for de unge.
NOGET MED uddannelse! er der altid
enighed om. Men der er det luskede ved
enighed, at det ofte giver en fornemmel-
se af, at nu har vi gjort noget. Nu er vi
enige. Så vidt, så godt.
Men der kommer ingenting ud af det.
Det svarer nogenlunde til, at vi har talt
om sundhedsvæsenets kollaps lige siden,
hjemmestyret overtog området. Vi har
vidst, hvor det bar hen, og vi har snakket
om det og har sågar været enige om de
grundlæggende problemer.
Men vi er reelt til dato ikke kommet et
skridt videre i retning af en løsning. Det
er ikke bare en falliterklæring, men et
fuldgyldigt bevis på, at politikerne i vir-
keligheden ikke vil holde, hvad de lover.
Mene er at gøre - at føre tingene ud i
livet.
DE UNGES UDDANNELSE er den
vigtigste opgave. Det er vi enige om. Det
har vi altid været. Men i virkelighedens
verden smider vi partisansøm ud. Bolig-
manglen rammer først og fremmest de
unge, som ikke har så mange år på bagen
på boligventelisten.
Vil de unge have gode boligforhold
under studierne, må de have et vellønnet
job ved siden af læseriet, og så kan det
blive så som så med studieeffekten.
Det rådgivende udvalg for Grønlands
økonomi siger, vi skal investere i folke-
skole og uddannelser. Det tror vi er rig-
tigt, og på AG vil vi tilføje, at gode bo-
ligforhold og gode sociale forhold i
øvrigt er en uundgåelig forudsætning
for, at investeringen kommer til at give
udbytte.