Atuagagdliutit - 27.08.1998, Blaðsíða 10

10 -TORSDAG 27. AUGUST 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Ukioq manna tuttunniarneq pillugu oqallinnerup takutippaa Nunatta pisuussutaanik
uumassusilinnik aqutsineq iluaquteqarnerlu mianernartorujussuusut.
Debatten om dette års rensdyrjagt har vist, at forvaltningen og udnyttelsen af de levende
ressourcer i Grønland er et brændvarmt emne.
Når naturen ikke slår til
Seminar om udnyttelsen af vore levende ressourcer skal
skabe dialog i stedet for mudderkastning
Pinngortitaq
nammanngildcaangat
Pisuussutit uumassusillit iluaqutigineqarnerat pillugu
isumasioqatigiinneq oqaloqatigiifnussaaq
akerleriiffiuinnarnani
NUUK(KK) - Midt i somme-
rens agurketid har debatten
om rensdyrkvoterne sat fut i
spalterne. Hævdvundne tra-
ditioner har måttet vige for
lodtrækningens vilkårlighe-
der, og det er ikke sket uden
sværdslag og voldsomme ud-
fald.
Derfor er det et brænd-
varmt emne, som bliver de-
batteret på et bredt anlagt
seminar om de levende res-
sourcer i Nuuk fra fredag den
9. til søndag den 11. oktober.
Arrangørernes lønlige håb
er, at seminaret kan være
med til at skifte mudderkast-
ningen ud med en konstruk-
tiv dialog mellem alle aktø-
rer i udnyttelsen af de leven-
de ressourcer - lige fra biolo-
gerne til fangerne for blot at
nævne et par af rolleindeha-
verne.
Baggrunden for seminaret
er uomtvisteligt: Grønland
oplever i disse år et stigende
pres på de levende ressour-
cer. Til havs, på land og i luf-
ten.
Vi er blevet flere, som bru-
ger naturen, og samtidig har
den moderne teknologi ud-
viklet bedre og mere effekti-
ve fangstredskaber.
Der er langt fra kajakken
til satellitnagivationen.
Derfor har det i en række
tilfælde været nødvendigt at
indføre kvoter på bestemte
fangstdyr, som tidligere var
frit tilgængelig for alle.
Sommerens debat om
rensdyrkvoteme fortæller, at
begrænsninger i udnyttelsen
af de levende ressourcer er et
meget følsomt emne, som
nemt kan køre af sporet.
Mange deltagere
Det var Siumut-gruppen i
Grønlands Landsting, som på
efterårssamlingen 1997 i for-
bindelse med en debat om
jagtbetjentene foreslog et
seminar om de levende res-
sourcer.
En styregruppe, som består
af Klaus Nygaard og Kirsten
Rydahl fra naturinstituttet
Pinngortitaleriffik, Niels
Holm fra kommunernes
landsforening KANUKO-
KA, Hansi Kreutzmann fra
fisker- og fangerorganisatio-
nen KNAPK, Lotte Videbæk
fra Direktoratet for fiskeri,
fangst, erhverv og landbrug
og Peter Nielsen fra Direkto-
ratet for miljø og natur, har
sat langt over 100 brugere af
naturen stævne i kulturhuset
Katuaq i Nuuk.
Fra hver af de 18 kommu-
ner kommer tre deltagere: En
fisker, en fanger og en kom-
munalt udpeget, som kan
være en lokalpolitiker eller
en erhvervskonsulent.
Fisker- og fangerorganisa-
tioen KNAPK er godt re-
præsenteret, det samme er de
store producenter som Royal
Greenland A/S, Nuka A/S og
Polar Seafood A/S. Også
jagtbetjente, som vil stå med
den praktiske opgave med at
kontrollere kvoternes over-
holdelse, vil være med.
Seminaret foregår midt i
Landstingets efterårssam-
ling, og mange landstings-
medlemmer er stærkt enga-
geret i udnyttelsen af de
levende ressourcer. Så de vil
også kigge indenfor i Katu-
aq.
Fire spørgsmål
Seminaret stiller fire spørgs-
mål og håber som svar at få
en god debat.
Noget endegyldigt svar
findes næppe, men kan de
vidt forskellige brugere af
naturen og de levende res-
sourcer diskuttere proble-
merne i et fælles forum med
gensidig ansvarlighed og
respekt er meget vundet.
- Hvilke interesser og hen-
syn er der knyttet til de leven-
de ressourcer?
Det er en almindelig opfat-
telse, at de enkelte parter,
som på vidt forskellig måde
beskæftiger sig med de
levende ressourcer, også har
vidt forskellige ønsker til
udnyttelsen og beskyttelsen.
Svaret er måske i stedet, at
fiskerne, fangerne, fritids-
jægerne, forvalter, biologer-
ne og turisterne har en fælles
interesse i at bevare en
mangfoldighed af planter og
dyr i Grønland. Kun på den
måde kan alle, der har inter-
esse i naturen, få glæde af de
levende ressourcer.
- Er der levende ressour-
cer nok til alle formål?
Fiskere og fangere, fa-
briksarbejdere og eksportø-
rer bygger deres tilværelse
på de levende ressourcer,
men udviklingen indenfor
blandt andet turisterhvervet
er afhængig af, at der nu
engang også er levende res-
sourcer at vise frem. Måske
kan alle disse interesser fore-
nes, men måske bliver det
nødvendigt at tilgodese nog-
le interesser på bekostning af
andre. Og hvem har så før-
steretten til de levende res-
sourcer i Grønland? Det skal
der nok komme en livlig
debat ud af.
- Hvordan sikrer vi den
optimale rådgivning, forvalt-
ning og udnyttelse af de
levende ressourcer?
Det emne, som oftest er til
debat og som der er størst
uenighed om, er selve de op-
lysninger, som ligger til
grund for forvaltningen af de
levende ressourcer. Uden en
vis forståelse og enighed om
oplysningernes rigtighed er
det vanskeligt at vurdere, om
de enkelte arter er presset
eller ej. Også i denne rens-
dyrsæson bliver biologernes
flytællinger afvist af jæger-
ne: - Der var jo masser af
rensdyr, lige der hvor jeg var
på jagt inde i fjorden!
- Hvordan sikrer vi samar-
bejdet og hvordan udveksler
vi viden om de levende res-
sourcer?
Gennem de senere år har
de enkelte parter, som be-
skæftiger sig med de levende
ressourcer, etableret et større
samarbejde og på den måde
fået et større kendskab til
hinanden. Gensidig forståel-
se og respekt er vejen frem
mod en fælles holdning til en
bedre forvaltning og udnyt-
telse af de levende ressour-
cer.
- Arrangørerne regner ikke
med at få en færdig facitliste
over alle fire spørgsmål,
siger formanden for styre-
gruppen Kirsten Rydahl til
AG, men vi håber med semi-
naret at give politikere, for-
valtere, biologer, interesseor-
ganisationer og alle andre
brugere af naturen inspirati-
on til det fremtidige arbejde
med at skabe en bæredygtig
forvaltning og udnyttelse af
de levende ressourcer i
Grønland.
NUUK(KK) - Aasaq manna
nutaarsiassaaleqisoqartillugu
tuttuttassat oqallisaalluarput.
Ileqqutoqqat pineqarunnaar-
lutik makitsinermi atugassa-
ritinneqartut atomeqalerput,
tamannalu akiuuffiunngit-
soornanilu sakkortuuliorfi-
unngitsuunngilaq.
Taamaattumik sammisaq
suli nipangiunneqanngitsoq
pisuussutit uumassusillit pil-
lugit tallimanngomeq 9. sa-
paat 11. oktober ilanngullugu
Nuummi isumasioqatigiitto-
qalerpat oqallisaalluassap-
put.
Aaqqissuisut isumaqarput
isumasioqatigiinnermi aker-
leriinnerit iluaqutaasumik o-
qaloqatigiinnermik taarser-
neqarumaartut, pisuussutinik
uumassusilinnik iluaqute-
qartartut akomanni - uuma-
sunik misissuisartunit pini-
artunut, ilaannaat taassa-
gaanni.
Isumasioqatigiinnerup tun-
ngavia assortuussutissaan-
ngilaq: Nunarput ukiuni
makkunani pisuussutinik
uumassusilinnik piniarfio-
qaaq. Imaatigut, nunami si-
laannarmilu.
Pinngortitamik atuisugut
amerliartuinnarpugut, tek-
nikkilu nutaaliaq piniutillu
pitsanngoriartuinnarput.
Qannamit qaammataasak-
kut sumiissusersiornermut
ungaseqaaq.
Taamaattumik ilaatigut pi-
niakkat aalajangersimasut,
siomatigut tamanit piniame-
qarsinnaasut, killilersorne-
qartariaqalersimapput.
Aasap ingerlanerani tuttu-
tassiinermi oqallinnerup er-
sersippaa pisuussutit uumas-
susillit atomerisa killilersor-
neqameri misigissutsinik at-
tuilluaqisut, ingasaanneqa-
lersinnaasoq.
Peqataasorpaat
Inatsisartut 1997-ip ukiaani
ataatsimiinneranni piniarner-
mik nakkutilliisut oqallisaa-
neranni Siumut siunnersui-
voq pisuussutit uumassusillit
pillugit isumasioqatigiitto-
qassasoq.
Pilersaarusiortut makku-
nannga inuttalik: Klaus Ny-
gaard aamma Kirsten Rydahl,
Pinngortitaleriffik, Niels
Holm KANUKOKA-mit,
Hansi Kreutzmann KNAPK-
mit, Lotte Videbæk Aalisar-
nermut, piniamermut, inuus-
sutissarsiomermut nunaleri-
nermullu Pisortaqarfimmit
kiisalu Peter Nielsen Avatan-
giisinut Pingortitamullu Pi-
sortaqarfimmit, peqataasussat
100-t sinneqartut Nuummi
Katuamut aggersarsimavaat.
Kommuninit 18-init tama-
nit pingasunik peqataasoqas-
saaq: Aalisartoq, piniartoq
aamma kommunimit toqqa-
gaq, imaassinnaavoq politi-
keri imaluunniit inuussutis-
sarsiomermut siunnersorti.
KNAPK sinniiseqarluar-
poq, taamatuttaaq tunisassi-
orfiit soorlu Royal Green-
land A/S, Nuka A/S aamma
Polar Seafood A/S. Aammat-
taaq piniarnermik nakkutil-
liisut, pisassiissutinik nakku-
tilliisuusut, peqataatinneqas-
sapput.
Isumasioqatigiinneq Inat-
sisartut ukiaanerani ataatsi-
miinnerisa nalaanni pissaaq,
inatsisartunullu ilaasortat ar-
lallit pisuussutinik uumas-
susilinnik atuinermi attuu-
massuteqarluarput. Taakkus-
saaq Katuamut takkuttassap-
put.
Apeqqutit sisamat
Isumasioqatigiinnermi apeq-
qutit sisamat sammineqas-
sapput, akissutillu oqallillu-
amissamut neriuutaallutik.
Aalajangersimasumik a-
kissutissaqarunanngilaq, pin-
ngortitamilli pisuussutinillu
uumassusilinnik atuisut assi-
giinngitsut ataatsimoorlutik,
akisussaassuseqaqatigiillutik
ataqqeqatigiillutillu ajornar-
torsiutinik oqaloqatigiissute-
qarluarpata angusaqarfiullu-
assaaq.
- Soqutigisat mianerisallu
suut pisuussutinut uumassu-
silinnut attuumassuteqarpat?
Nalinginnaasumik isuma-
qartoqartarpoq piusuussuti-
nik uumassusilinnik assigiin-
ngitsutigut sammisaqartut,
aammattaaq illersornissaan-
nut iluaqutiginissaannullu
assigiinngitsunik kissaate-
qartarput. Akissulli imaakku-
narpoq aalisartut, piniartut,
saniatigooralugu piniartut,
pisortani ingerlatsiviit, bio-
logit takomarissallu Nunat-
sinni naasut uumasullu assi-
giinngitsut amerlalluinnar-
tuujuarnissaat soqutigisari-
gaat. Aatsaammi taamaatto-
qarpat pinngortitamik soquti-
gisallit tamarmik pisuussuti-
nik uumassusilinnik nuan-
naarutissaqalissagaluarmata.
- Pisuussutit uumassusillit
siunertanut tamanut naam-
mappat?
Aalisartut piniartullu, aali-
sakkerivinni sulisut nunanul-
lu allanut niuertut inuunertik
pissuussutinik uumassusilin-
nik tunngaveqartippaat, ilaa-
tigulli takornariaqarnerup
ineriartortitaanerani pisuus-
sutinik uumassusilinnik ta-
kutitassaqartarnissaq pin-
ngitsoorneqarsinnaanani. I-
maassinnaaavoq soqutigisar-
passuit tamakku ataqatigiis-
sinneqarsinnaapput, imaas-
sinnaavorli soqutigisallit i-
laat allanit pingaaminngor-
tinneqarnissaat pisariaqaler-
sinnaalluni. Taamaattoqas-
sappat Nunatsinni pisuussu-
tinik uumassusilinnik pin-
ngitsuuisinnaanngitsutut sor-
liit salliutinneqassappat? Ta-
manna oqalliffiulluassagu-
narpoq.
- Qanoq iliorluta pisuussu-
tit uumassusillit pillugit inas-
suteqartarnerup, pisortati-
goortumik ingerlatsinerup
pisuussutillu taakkuninnga
iluaquteqarnerup annertu-
nerpaaffigisinnaasai qulak-
keerniassavavut?
Oqaluuserillattaarneqartu-
artut assortuussutigineqartu-
artullu ilagaat pisuussutit
uumassusillit pillugit paasis-
sutissat pisortat ingerlatsisui-
sa ingerlatsinerminni tunnga-
vigisartagaat. Paasissutissiis-
sutaasartut ilumoortuuneri
paaseqqissaarsimanngik-
kaanni uumasoqatigiit ataa-
siakkaat piniameqarpallaar-
nersut taamaannginnersullu-
unniiit nalileruminnaappoq.
Ullunilu makkunani tuttunni-
amerup nalaani biologit tim-
misartumit kisitsisamemi aa-
vartartunit ilumuunnginne-
rameqarput: - Kangerlummi
aavarfigisarpianni tuttorpas-
suaqarpoq!
- Pisuussutinik uumassus-
ilinnik ilisimasat pillugit su-
leqatigiinnissaq ilisimalikka-
nillu paarlaateqatigiittarnis-
saq qanoq iliorluni qulak-
keerneqassappat ?
Ukiuni kingullemi peqa-
taasut pisuussutini uumas-
susilinnik arlaatigut sammi-
sallit suleqatigiinnerulersi-
mapput tamatumuunalu im-
minnut ilikkarnerusimallu-
tik. Pisuussutit uumassusillit
pitsaanerusumik aqunneqar-
nissaannut iluaqutigineruler-
nissaannullu ataatsimut isu-
maqalemissamut pisariaqar-
put paaseqatigiinneq ataqqe-
qatigiinnerlu.
- Apeqqutit sisamat tun-
ngavigalugit aaqqissuisut
naatsorsuutiginngilaat aaqqi-
issutissanik inemiliisoqarsin-
naasoq, suleqatigiissitat siu-
littaasuat Kirsten Rydahl
AG-mut oqarpoq, neriuuti-
gaarpulli qinikkat, pisortani
ingerlatsisut, biologit, soqu-
tigisaqaqatigiit pinngortita-
millu atuisut allat Nunatta pi-
suussutaanik uumassusilin-
nik sullissiuamissamut tun-
ngasunik isumassarsiorfigi-
sinnaasaannik isumasioqati-
giinneq angusaqarfiujumaar-
toq.
Raajartassiisameq
ullumikkut akuersaagaavoq,
tuttuttassiisarnerli
akuersaameqanngilaq - suli.
Rejekvoter er accepteret i
dag, men ikke rensdyrkvoter
- endnu.
ASSJ FOTO: AG-ARKIV