Atuagagdliutit - 01.09.1998, Blaðsíða 2

2 • TIRSDAG 1. SEPTEMBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
oqallinnermut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngomeq.
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Gronlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 30
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Kurt Kristensen, lokal 33
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Louise M. Kleemann, lokal 23
Hans-Hendrik Johansen, lokal 32
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Aage Lennert, lokal 34
Utertox Nielsen, lokal 35
DANMARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 78.
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
Aningaasaannaat aaqqiissutaasinnaanngillat
NAKORSASSAALEQINEQ aningaasa-
liinikkut qaangerneqarsinnaanngilaq.
Nakorsat akissarsiaat 25 procenti tikillu-
gu amerligaluarpata inuussutissarsiutinut
allanut tuniluutissaaq, akissarsiallu
amerlinerisigut Nunarput ukiualunnguit
qaangiuppata aningaasaataarutissaaq.
Taamaalilluni peqqinnissaqarfik kisimi
ajalusoornani, inuiaqatigiit tamarmik
ajalusuussapput.
Immikkoortortami pisortaq Gitte Sø-
rensen qupperneq 7-mi nassuiaavoq,
peqqinnissaqarfiup oqallisaanerani eq-
qunngitsuusoq oqaraanni peqqinnissa-
qarfimmi akissarsiatigut atorfeqamikkul-
lu pitsanngorsaagaanni ajomartorsiutinik
qaangiisoqassasoq. Peqqinnissaqarfim-
miut tamanit angusarinnersaapput, ilinni-
aqqinnissanullu pitsaanerusunik periar-
fissaqamissamik piumasaqaat akuersaar-
neqarpoq illuatungeriinnilu atsiorneqa-
reerluni.
Gitte Sørensenip uggoraa, kattuffiit
isumaqatigiissutit angusatik illersortann-
gimmatigit, assersuutigalugulu ilaasorta-
tik Nunatsini atorfminnissaannut kaam-
mattortarnagit. Tusaamaneqarneq pi-
ngaaruteqaqaaq, peqqinnissaqarfimmilu
atorfillit Nunatta pitsaanerusumik un-
nersiutigisanngippassuk atorfinitsitsini-
artamemi ajomartorsiutit ugguunanngu-
aq iluarsineqarnavianngillat.
NAKORSASSAALEQINERMUT peq-
qutaappat assersuutigalugu nakorsat
Danmarkimi, Norgemi Sverigemilu akis-
sarsiaannut naleqqiullugu amerlanemik
akissarsiaqartarsinnaasut, tamanna peri-
arfissiissutigisariaqarparput. Aviisimi
pingaamertut allaaserisami eqqartorta-
reerparput, sulilu isumaqarpugut taman-
na tupigusuutissaanngitsoq.
Isumaqataavugulli ajojmaatsuinnaan-
ngitsoq. Taamaattoqassappammi akissar-
siat 25 procentimik amerlisariaqarput.
Qulamanngitsumillu suliffeqarfmnut al-
lanut tuniluutissaaq, naluneqanngitsu-
tummi nakorsat kisimik sulisussarsiariu-
minaanngimmata. Peqqinnissaqarfimmi
allani sulisut aamma amigaataapput, ilin-
niartitsisuttaaq aamma taamaallutik.
Imaalitsiaannaq kattuffiit tamarmik akis-
sarsianik amerlisitsissapput, nioqqutissat
tamat akiinik akitsuinemik kinguneqar-
tussaallutik.
Takorlooraanni pisortat suliffeqarfiini
isumaqatigiissutit malillugit atorfillit
ukiut ingerlanerini tamarmik akissarsia-
tigut 25 procentinik amerliliiffigineqar-
pata pisortat ukiumut akissarsianut 470
millioner kroninik amerlanemik ani-
ngaasartuuteqalissapput - taama ingerla-
riarnermi Nunarput nakkaalluinnartus-
saalluni.
QITIUSUMIT aqutsineq tamatta isuma-
kuluutigisarparput. Piumasarinngilarput.
Peqqinnissaqarfimmili maanga killiffi-
gaarput illoqarfikkaani aqutseriaaseq
atorsinnaajunnaareerluni.
Qangaanemsoq pitsaasumik ingerla-
voq. Peqqinnissaqarfiit immikkoortor-
taani sulisoqarsimavoq ukiorpassuami
misilittagaqameq iluaqutigalugu pilat-
taanerit annertuut katsorsaanerillu ajor-
nakusoortut naammassineqarsinnaallu-
tik. Taamani angallannermut assigisaan-
nilu pissutsit pitsaanngillat, immikkoor-
tortanilu ataasiakkaani suliassat nammi-
neq naammassiniartamissaat pisariaqar-
luinnarsimalluni. Ilaatigut iluatsinngit-
sooraangata allatut ajomartarpoq. Nuna-
mi Nunatsitut ittumi pissutsit taamaap-
put.
Ullumikkut taama isumaqarfiginngi-
larput. Piumasaraarput Nunatsinni sumi-
luunniit najugaqameq isumannaattaria-
qartoq, ingerlaannarlu nakorsanit pitsaal-
luinnartumik ikiomeqamissarput piuma-
sarisarlutigut.
Qangatulli nakorsat tamatigoortut ikit-
tuinnanngorsimapput. Qujanartumilli su-
li sinneqarput, peqqinnissaqarfimmimi
aaqqissuussineq suli nunasiaqarallame-
rup nalaanisut atuuttoqarpoq.
ILATSIINNARNEQ ileqqorlunneruvoq -
pingaartumik akisussaasutut inissisima-
gaanni. Qaqortumi nakorsaaneq Lars
Klenow oqaluttuarpoq (qupp. 8 aamma
9) ajomartorsiutit kisimiilluni iluarsini-
arsaralugit qanoq nuanniitsigalunilu ilu-
ngersunartigisoq. Nakorsaqarfiit peqqin-
nissaqarfiullu akornanni attaveqaqati-
giinneq pitsaanngilluinnarpoq, peqqin-
nissaqarfimmilu pisortaqarfiup nakorsat
suliassaanni ajomartorsiutit soqutigin-
ngilai.
Qanga nakorsaqarfiit aqqissuunneratut
ileqqoqameq, nakorsat imminnut attave-
qarsinnaanatik avissaartuuteqqasut, pe-
qatigitillugu pisortaqarfiup soqutigitta-
annerani paasisartakkat nakorsat Nunat-
sinni atorfinikkusunnissaraluannik qunu-
titsipput.
Ilumoorpoq sulisussarsiniamermi ajor-
nartorsiutit aningaasaliinikkuinnaq qaa-
ngiisitsinavianngitsut. Peqqinnissaqarfik
nutaaq nutaaliarlu pisariaqartinneqarpoq,
soorlu siunnersuutaasimasutut nakorsa-
tut suliassani piginnaasaqamerit qitiusu-
mik inissinneqarluni. Tulliuttariaqarpor-
lu nunap immikkoortuinut agguaassineq.
Soorunami pisariaqartinneqassapput
»nakorsiartarfiit« pitsaasut sulilluarfiu-
sullu nakorsaqarfinni »pisoqqani«, nap-
parsimasunik angallassissutit ingerlallu-
artut, timmisartutigullu kiffartuussinerit,
sulianik ilisimannittunit AG-p tusamia-
affigisai malillugit, pitsaalluinnartumik
pilersaarasiomeqarsinnaasut.
Taama aaqqissuussineq - nuna tamak-
kerlugu attaveqaatitigut nakorsiartaatsi-
mut ilanngutsillugu - nakorsat suliner-
minni atugarisaannik pitsanngortitsisin-
naapput, immineemeqartutut misigiun-
naartillugit kiisalu tamarmik immikkut
piginnaasaat killilersomeqarunnaarlutik.
Penge gør det ikke alene
LÆGEMANGLEN imødegås ikke bare
med et greb i pengekassen. Lønforhøjel-
ser til alle læger på op mod 25 procent vil
smitte af på det øvrige arbejdsmarked og
medføre lønsstigninger, der vil sende
Grønland på fattiggården i løbet af få år.
Så er det ikke kun sundhedsvæsenet, der
er under nedsmeltning, men hele sam-
fundet.
Afdelingschef Gitte Sørensen forklarer
på side 7 i dagens avis, at det er forkert,
når der i den aktuelle debat om sundhed-
svæsenet postuleres, at der ikke er gjort
noget for at skabe bedre løn- og ansæt-
telsesforhold på sundhedsområdet. De
ansatte i sundhedsvæsenet er blandt dem,
der har fået mest af alle, og et særligt
krav om forbedrede muligheder for efter-
og videreuddannelse er imødekommet og
underskrevet af begge parter.
Gitte Sørensen ærgrer sig over, at orga-
nisationerne ikke bakker op omkring de
aftaler, de indgår, og for eksempel anbe-
faler deres medlemmer ansættelse i
Grønland. Omdømmet betyder meget, og
hvis de ansatte i sundhedsvæsenet ikke
vil være med til at skabe en bedre profil
af Grønland, ja så er der langt til en
løsning af rekrutteringsproblememe.
SKYLDES for eksempel lægemang-
len, at lægerne kan få mere i løn i for
eksempel Danmark, Norge og Sverige,
så er vi nødt til at tilbyde det samme.
Sådan har vi også sagt på lederplads her
i avisen, og vi synes stadig det forekom-
mer logisk.
Men vi må medgive, at det nok ikke er
slet så enkelt. I givet fald skulle der nem-
lig en lønstigning til på 25 procent. Og
den vil uundgåeligt have en afsmittende
virkning på det øvrige arbejdsmarked,
fordi lægerne som bekendt ikke er den
eneste gruppe, som er vanskelig at få fat
på. Der er en omfattende mangel på
øvrigt sundhedspersonale, og ligeså galt
står det vel til lærerne. Inden vi ser os om
har det betydet lønstigninger for samtlige
organisationer, uundgåelige prisstignin-
ger på alting.
Hvis man forestiller sig, at alle inden-
for det offentlige forhandlingssystem ad
åre skal have nævnte lønfremgang på 25
procent, betyder det en ekstra lønbyrde
for det offentlige på 470 millioner kroner
om året - en udvikling vil accelerere
Grønland mod afgrunden.
CENTRAL styring og egentlig centralis-
me er noget, der får det til at vende sig i
os alle. Det vil vi ikke have. Men inden-
for sundhedsvæsenet er vi nået dertil, at
det decentrale system ikke mere kan
anvendes.
Før i tiden fungerede det godt. Rundt
om i sundhedsdistrikteme sad der sund-
hedspersonale, som efter års erfaring var
i stand til at klare selv relativt store ope-
rationer og vanskelige behandlinger.
Infrastrukturen var elendig, og det var
nødvendigt, at man kunne klare sig selv i
de enkelte distrikter. Og lykkedes det i
nogle tilfælde ikke, ja så var der ikke
noget at gøre ved det. Det var vilkårene i
et land som Grønland.
Sådan ser vi ikke på det i dag. Vi for-
langer, at det er sikkert at bo overalt i
Grønland, og at vi kan få højt kvalificeret
lægehjælp stort set øjeblikkelig.
Men de meget alsidige »medicin-
mænd« fra de gode gamle dage findes
der ikke ret mange af mere. Der er nog-
le, og Gud ske lov for det, for sundheds-
væsenets organisation har stadig den
gamle kolonitidsstruktur.
LIGEGYLDIGHED er i almindelighed
noget uanstændigt - og i særdeleshed,
hvis man har ansvaret. Chefdistriktslæge
Lars Klenow i Qaqortoq fortæller (side 8
og 9) om, hvor ubehageligt og fortviv-
lende det er at sidde alene med proble-
merne. Kommunikationen mellem læge-
distrikterne og sundhedsvæsenet er elen-
dig, og direktoratet interesserer sig ikke
for lægefaglige problemer.
Sammen med den gamle lægedistrikts-
struktur, hvor lægerne sidder isoleret fra
hinanden, er sådanne oplysninger om
direktoratets arrogance med til at skræm-
me læger fra at søge stilling i Grønland.
Det er rigtigt, at penge ikke løser
rekrutteringsproblematikken alene. Der
skal et nyt og moderne sundhedsvæsen
til, hvor den væsentlige lægefaglige eks-
pertise, som det tidligere har været fores-
lået, i bedste fald placeres centralt. I næs-
tbedste regionalt.
Det kræver naturligvis gode og effekti-
ve »skadestuer« rundt om i de »gamle«
distrikter, og det kræver en effektiv
ambulancetjeneste, en flytjeneste der
ifølge sagkyndige, AG har forhørt sig
hos, kan tilrettelægges fuldt tilfredsstil-
lende.
En sådan struktur vil - sammen med et
landsdækkende tele-medicin-system -
forbedre arbejdsforholdene for lægerne,
som ikke mere vil være overladt til sig
selv og deres individuelle begrænsninger.