Atuagagdliutit - 01.09.1998, Blaðsíða 7

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 1. SEPTEMBER 1998 • 7
Akissarsiat amerlivallaarpata
Nunarput isasoordssinnaavaat
Kattuffiit angusat ilaasortaminnut inassutigisariaqarpaat, sulisoqarnermut
pisortaqarfimmi immikkoortortami pisortaq Gitte Sørensen oqarpoq
(JB) - Peqqinnissaqarfiup a-
jalusuulemerarlugu oqallin-
nermi sulisut akissarsiaat pi-
neqarpallaaqaat, sulisoqar-
nermut pisoqataqarfimmi
isumaqatigiinniartarfiup pi-
sortaa Gitte Sørensen oqar-
poq. Akissarsiat amerlinis-
saat maanna eqqartomeqar-
tut siammarpallaamissaat a-
jortoorutigisinnaasat ilagaat.
Pisortat akissarsiat qaavati-
gut artukkerneqartorujus-
suussapput, Nunatsini peq-
qinnissaqarfik ajalusuuleme-
ragaq aningaasaqarnikkut
nakkaativittussaammat.
Ilaatigut tamanna tunnga-
vigalugu Gitte Sørensenip
sisamanngornermi AG oqa-
loqatigerusullugu qaaqquaa.
Peqqinnissaqarfimmi akis-
sarsiat malunnartumik amer-
lissagaluarpata kingunis-
saanni kisitsisit paasissutis-
sallu saqqummiuterusukka-
migit.
Gitte Sørensenip qisuariar-
neranut peqqutaavoq peqqin-
nissaqarfik pillugu oqallin-
neq taama isikkoqalersi-
mammat, pingaartumillu
AG-p nr. 65-imi pingaarne-
rusutut allaaserisaa sakkor-
tuumik qisuariaatigaa, aviisi
allammat naalakkersuisunut
ilaasortaq Daniel Skifte Inat-
sisartut piumasaat malillugu
iliuuseqarsimanngimmat,
tassa landskarsimit aningaa-
sanik pissarsissasoq, peqqin-
nissaqarfimmilu akissarsiat
pitsanngorsarlugit.
Inatsisartut taamatorpiaq
piumasaqanngilat. Nakorsat
peqqinnissaqarfimmilu suli-
sut allat akissarsiaat amerli-
tilluarnissaannik naalakkii-
soqanngilaq. Oqartoqarporli
akissarsiat atorfininnermilu
pissutsit pitsanngortinneqar-
neri periutsit ilagisinnaa-
gaat.
Eqqarsariartaaseq
mianemartoq
Susoqarsimannginneranik
AG-p oqamera ima paasisa-
riaqarpoq, peqqinnissaqar-
fimmi pissutsinik pitsan-
ngorsaatitut kinguneqartunik
susoqarsimanngitsoq. Suli-
sussarsiomeq sulisunillu su-
litsitsiinnamerit ajomartorsi-
utit ilagaat, aaqqissuisoqar-
fimmilu naliliivugut, peqqu-
taasoq naammattunik akis-
sarsiaqartitsisoqanngimmat,
aammalu atorfininnemi pis-
sutsit ajorpallaaqimmata.
Eqqarsariartaaserli taman-
na mianernarpoq, immik-
koortortami pisortat Gitte
Sørensen oqarpoq. Malugin-
neqqusivorlu peqqinnissa-
qarfimmi arlalissuamik piso-
qareersimasoq.
- Isumaqatigiinniarnerni
kingullemi nakorsat piuma-
saqaataat pingaameq tassaa-
voq ilinniaqqinnissamut pe-
riarfissat pitsaanerit, Gitte
Sørensen nassuiaavoq. - Kis-
saat tamanna akueraarput,
nakorsallu akissarsiatigut a-
merlisaavigineqarnerpaat i-
laagaat.
- Nakorsanik isumaqatigi-
issuteqarneq tamanut saq-
qummiukkusunngilarput, er-
seqqissarusupparpulli, na-
korsat akissarsiamikkut ator-
feqamermikkullu tupinnaan-
nartumik nunami maani suli-
aqarfinnut allanut naleqqiul-
lugit pitsaasunik atugassa-
qartinneqarmata. Ilanngaa-
seereerluni nakorsat akissar-
siavii Danmarkimut naleqqi-
ullugit ajomerunngillat, ilin-
niaqqinnissamullu periarfis-
sat Danmarkimit pitsaane-
rupput.
- Namminersomerusut na-
korsat arlalitsigut pitsassuar-
nik iliorfigaat, peqqinnissa-
qarfimmilu ajomartorsiutaa-
sut pisortaqarfiup naalakker-
suisulluunniit piumassuse-
qannginnerannik ilatsiinnar-
nerannillu peqquteqanngil-
lat.
Peqqinnissaqarfik
pissarsineruvoq
Gitte Sørensen oqaluttuarpoq
akissarsiat amerleriarnerisa
katinneranni peqqinnissaqar-
fiup pissarsiai immikkoortor-
taqarfiup naatsorsorsimagai.
Isumaqatigiinnemi akissarsi-
at amerlineri pisortanut ukiu-
mut 84 millioner kroninik
aningaasartuutaanerussap-
put. Taakkunannga 22,7 mil-
lioner kronit sulisussarsior-
nerni sulisullu sulisoriinnar-
nissaannik suliniutinut kiisa-
lu akissarsiakinnermut tup-
put.
Aningaasat amerlanerus-
sutaat taakku sulisunut tama-
nut amerlaqatigiinnik aggua-
akkaanni, tamarmik 2.300
kroninnassapput. Peqqinnis-
saqarfimmi sulisut agguaqa-
tigiissillugu 5.800 kroninik
pissarsipput.
Katikkaanni kingullermik
isumaqatigiinniarnerni peq-
qinnissaqarfimmi sulisut im-
mikkut iluaqutserneqarput.
Namminersornerusullu ta-
manna pisariaqartutut isuma-
qarfigaa. Akissarsiatigulli a-
torfeqamikkullu pissutsit pit-
saasut naammanngillat. Pis-
sutsit allat suliniuteqarfigine-
qassapput, tamatumanilu isu-
maqarpunga, peqqinnissa-
qarfimmi sulisut kattuffii a-
taasiakkaat aamma akisus-
saaffeqartut.
- Soorlu isumaqarpunga i-
luaqutaasinnaagaluartoq a-
ngusarineqartut namminneq
peqataaffigisimasatik ilaa-
sortaminnut inassutigisarpa-
tigit.
- Naluneqanngitsutut ino-
qarpoq isumaqartunik pakis-
sarsiat amerlingaatsiamerisi-
gut taamaallaat peqqinnissa-
qarfimmi ajornartorsiutinik
iluarsiisoqarsinnaasoq, Gitte
Sørensen oqarpoq. - Akissar-
siat 25 procentimi amerline-
qamissaat eqqartomeqarpoq
»kinguneqassappata«.
»Ajalusoomeq«
- Tamakkulu kingunerisin-
naasaat aamma naatsorsor-
parput, Gitte Sørensen nan-
gippoq. - Isumaqarpunga a-
merlanerit isumaqatigissa-
gaannga nakorsat akissarsia-
at 25 procentimik amerlisin-
Kraftige lønstigninger kan få
Grønland til at kollapse
Organisationerne burde anbefale de opnåede resultater for deres medlemmer,
siger afdelingschef Gitte Sørensen fra personaledirektoratets forhandlingsafdeling
(JB) - Debatten om det
»nedsmeltende« sundheds-
væsen fokuserer for meget
på sundhedspersonalets løn-
ninger, mener afdelingsleder
i personaledirektoratets for-
handlingsafdeling Gitte Sø-
rensen.
Et af problemerne er, at de
lønfremgange, der i øjeblikket
tales om, vil brede sig som
ringe i vandet. Det vil føre en
enorm ekstra offentlig lønbyr-
de med sig, som i stedet for at
efterlade et »nedsmeltet«
sundhedsvæsen bomber
Grønland til økonomisk ruin.
Det er blandt andet på den
baggrund, at Gitte Sørensen
inviterede AG på en samtale
torsdag i sidste uge. Hun vil-
le gerne have mulighed for at
fremlægge tal og oplysninger
om konsekvenserne af en
markant lønstigning ingenfor
sundhedsvæsenet.
Gitte Sørensens reaktion
skyldes den karakter, debat-
ten om sundhedsvæsenet har
fået, og hun reagerer særlig
kraftigt på AG’s leder i nr.
65, hvor avisen skriver, at
landsstyremedlem Daniel
Skifte ikke har gjort, hvad
Landstinget har bedt ham
om, nemlig at lette låget på
pengekassen og sørge for, at
lønningerne i sundhedsvæse-
net bliver bedre.
For det første var det ikke
præcis det, Landstinget bad
om. Der er ingen lodret ordre
til give læger og øvrigt sund-
hedspersonale klækkelige
lønforhøjelser. Men der
gives udtryk for, at forbedre-
de løn- og ansættelsesforhold
kan være et af midlerne.
Farlig tankegang
AG’s påstand om, at der ikke
er sket et hammerslag, skulle
henvise til, at der ikke er sket
noget, som har ført til forbed-
ringer af forholdene i sund-
hedsvæsenet. Rekrutteringen
og fastholdelsen af personale
er stadig et påtrængende pro-
blem, og vi har her på redak-
tionen konkluderet, at det er
fordi der ikke betales nok i
løn, og fordi ansættelsesfor-
holdene er for dårlige.
Men det er en farlig tanke-
gang, mener afdelingsleder
Gitte Sørensen. Og hun gør
samtidig opmærksom på, at
der faktisk er sket relativt
meget indenfor netop sund-
hedssektoren.
- Ved sidste overenskom-
stforhandling var lægernes
primære krav forbedrede
efter- og videreuddannelses-
forhold, forklarer Gitte Sø-
rensen. - Dette ønske imøde-
kom vi, ligesom lægerne var
blandt dem, der fik størst
lønfremgang.
- Vi har i øvrigt ikke noget
ønske om at pinde lægernes
overenskomst ud for offent-
ligheden, men vil allligevel
understrege, at netop lægerne
har usædvanligt gode løn- og
ansættelsesforhold i forhold
til andre faggrupper her i lan-
det. Reallønnen står ikke til-
bage for reallønnen i Dan-
mark, og efter- og videreud-
dannelsesmuligheder er bed-
re i Grønland end i Danmark.
- Hjemmestyret har altså
gjort en hel del for lægerne, og
problemerne omkring sund-
hedsvæsenet kan altså ikke
hænges op på uvilje og passi-
vitet fra direktoratets eller
landsstyremedlemmets side.
Sundhedsområdet fik mest
Gitte Sørensen fortæller, at
forhandlingsafdelingen har
regnet på sundhedsvæsenets
andel af den samlede løn-
fremgang. Fremgangen på
hele overenskomstområdet
har betydet årlige merudgif-
ter for det offentlige på 84
millioner kroner. Heraf er
22,7 millioner kroner an-
vendt til særlige rekrutte-
rings- og fastholdelsesformål
samt lavtlønsproblematikken.
Hvis denne ekstra pulje
fordeles ligeligt til alle ansat-
te, vil der blive 2.300 kroner
til hver. Sundhedsvæsenets
ansatte har gennemsnitligt
fået 5.800 kroner.
Summa summarum, så er
der ved de sidste forhandlin-
ger givet særlige fordele for
de ansatte på sundhedsområ-
det. Og det erkender hjem-
mestyret også nødvendighe-
den af. Men gode løn- og an-
sættelsesforholde er ikke
nok. Der skal også arbejdes
på andre forhold, og her
mener jeg, at også de enkelte
faglige organisationer for
sundhedspersonale har et
ansvar.
- For eksempel mener jeg,
at det ville være befordrende,
hvis de enkelte organisatio-
ner ville anbefale de resulta-
ter, de har selv har været med
til at indgå.
- Der er som bekendt folk,
der mener, at væsentlige løn-
stigninger alene kan løse
problemerne i sundhedsvæs-
enet, siger Gitte Sørensen. -
Der tales om lønstigning på
25 procent »for at det skal
batte noget«.
»Nedsmeltning«
- Det har vi også regnet på
konsekvensen af, fortsætter
Gitte Sørensen. - Jeg tror, de
fleste er enige om, at det ikke
nytter ensidigt at give læger-
ne 25 procent i lønstigning.
Det øvrige sundhedspersona-
le vil omgående komme med
et tilsvarende krav, og hvis
hele sundhedsvæsenet såle-
des skulle have 25 procent
mere i løn, ville den årlige
merudgift for overenskomst-
fornyelserne udgøre 121 mil-
lioner kroner.
- Der er næppe heller nogen
tvivl om, at det vil blive van-
skeligt at modstå et pres fra
de øvrige fagorganisationer i
Grønland, og hvis alle i løbet
af nogle år får en tilsvarende
lønfremgang, bliver samfun-
det belastet med i alt 470 mil-
lioner kroner om året.
- Enhver, der har en smule
forståelse for, hvad . landets
økonomi formår, vil vide, at
det kan få alvorlige økono-
miske konsekvenser, også på
grund af den pristalsudvik-
ling og den spiral af negative
økonomiske påvirkninger,
der bliver en følge af de kraf-
tige lønstigninger.
neri taamaallaat iluaqutaa-
sinnaasoq. Peqqinnissaqar-
fimmi sulisut allat ingerlaan-
naq taama amerlaqataannik
piumasaqalissapput, peqqin-
nissaqarfimmiullu tamarmik
akissarsiaat 25 procentimik
amerlissagaluarpata, isuma-
qatigiissutit nutartemerini u-
kiumut qaavatigut 121 milli-
oner kronit aningaasartuu-
taassagaluarput.
Qularutissaanngilarlu
Nunatsinni kattuffiit allat
taama piumasaqalersinnaa-
nerat, ukiullu qassialunnguit
qaangiuppata kikkut tamar-
mik taama amerlatigisunik
akissarsiamikkut pitsan-
ngorsaavigineqassappata, i-
nuiaqatigiit ukiumut katillu-
gu 470 millioner kroninik
nammakkemeqartalissapput.
- Kinaluunniit nunap ani-
ngaasaqamerata suut sapin-
nginnerinik paasinnilaarsin-
naasup ilisimassavaa taman-
na aningaasaqarnikkut an-
nertoorujussuarmik kinguni-
piloqarsinnaasoq, aamma a-
kit ineriartomeri peqqutiga-
lugit kiisalu akissarsiat amer-
lerujussuarnerisa malitsigi-
saanik aningaasaqarnikkut
pitsaanngitsumik sunniute-
qarneq qaangeruminaatsoq
pilissagaluarpoq.
HOTEL
9 SMÅ HJEM
En uge i København med eget
bad og toilet, TV, bar, køleskab
og telefon, fælles moderne
køkken og vaskeri. Alt indret-
tet i herskabsejendom. Bo luk-
sus til lavpris ved Østerport st.
Vi er baseret på langtidsudlej-
ning.
Kontoret er åbent hverdag 9-17.
Priser på værelser:
Enkelt pr. uge .Xr. 2.415,-
Enkelt for 1 nat ... Kr. 395,-
Dobbelt pr. uge ... Kr. 3.115,-
Dobbelt for 1 nat . Kr. 495,-
Alle priser er ind. morgenmad.
Hotel-lejligheden
Med eget køkken, bad og
toilet med adgang til maskin-
vaskeri.
1-værelses beregnet for
1 person, pr. uge . Kr. 2.415,-
1- værelses beregnet for
2 personer, pr. uge Kr. 3.115,-
Spisekøkken beregnet for
2 personer, pr. uge Kr. 3.304,-
2- værelses pr. uge Kr. 3.626,-
Hotel-lejlighed beregnet for
4 personer, pr. uge Kr. 3.990,-
Alle priser er exd. morgenmad.
I vort annex:
Tagensvej 43, Thorsgade 99-
103, 2200 København N.
2- værelses hotel-lejlighed
beregnet for 3 personer med
brusekabine pr. uge Kr. 2.415,-
3- værelses hotel-lejlighed
beregnet for 6 personer
pr. uge.........Kr. 3.990,-
Brochure tilsendes.
HOTEL 9 SMÅ HJEM
Classensgade 40
DK-2100 København 0
Tlf. 35 26 16 47
Fax 35 43 17 84
Internet www.9smaahjem.dk
E-mail salg@smaahjem.dk