Atuagagdliutit - 01.09.1998, Blaðsíða 8

8 • TIRSDAG 1. SEPTEMBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Nakorsaqarfimmi
nakorsaanerup
aalajangiussinnaavaa
nappa rsimma vik
nakorsat periaasiat
eqqortoq malillugu
ingerlatissanerlugu,
taamalu aningaasa-
tigut missingersuusi-
at sinnerlugit, ima-
luunniit aningaasa-
tigut missingersuusi-
at malillugit, nakor-
sat periaasiat eqqor-
toq sanioqqullugu
ingerlatsilluni.
Chefdistriktslægen
kan vælge mellem at
køre sit sygehus
lægefagligt korrekt
og sprænge
budgettet eller at
holde budgettet og
så ikke længere køre
lægefagligt korrekt.
Penge alene skaffer ikke
flere læger til Grønland
- Sundhedsdirektoratet i Nuuk svigter sygehusene på kysten,
siger chefdistriktslægen i Qaqortoq Lars Klenow
QAQORTOQ(KK) - Vil en
klækkelig lønforhøjelse til
lægerne få sundhedsvæsenet
i Grønland til at fungere?
Spørgsmålet er ofte blevet
stillet i debatten om det syge
sundhedsvæsen, men chefdi-
striktslægen i Qaqortoq Lars
Klenow, som fornyligt orien-
terede statsminister Poul
Nyrup Rasmussen om livets
gang på et sygehus på
kysten, mener, at penge ale-
ne ikke skaffer flere læger til
Grønland.
- Skal sundhedsvæsenet
fungere, skal den enkelte
læge også have de fornødne
faglige udviklingsmulighe-
der, understreger Lars Kle-
now overfor AG.
Der er kommet forbedrin-
ger i lægernes overenskomst,
men det er fortsat svært som
den eneste fastansatte læge at
tage afsted på kurser.
Og i Qaqortoq, hvor syge-
huset er normeret til fire
læger, er Lars Klenow den
eneste fastansatte læge, mens
de tre øvrige stillinger bliver
besat af vikarer; nogle gange
helt ned til 14 dages vikaria-
ter.
- Ingen er uundværlig, men
mangler kontinuiteten, kan
det have katastrofale følger
under langstrakte sydomsfor-
løb. Det er imidlertid så af-
gørende at videreudvikle
personalet, og det gælder
ikke blot lægerne men hele
systemet. Hver enkelt medar-
bejder skal kunne føle, at det
går fremad.
Bedre rekruttering
Selv om sundhedsvæsenet
selvfølgelig er tvunget til en
vis skæven til lønnen, mener
Lars Klenow, at en bedre
bemanding skal komme fra
en mere kvalificeret og flek-
sibel rekruttering, bygget på
langt større konduite og
lokalkendskab, end Sund-
hedsdirektoratet i Nuuk ud-
viser i dag.
- Vi skal efterspørger de
læger, som vi har brug for i
Grønland. Det lyder såre sim-
pelt, men det nytter ikke at
annoncere efter praktiserende
læger, når man for eksempel
har brug for kirurger med en
bred baggrund, og som også
har prøvet at være ude i den
almene klinik. Disse læger
findes rent faktisk.
- Det er heller ikke muligt
at dispensere fra centralt
hold. Sundhedsdirektoratet
er stivnet i sin måde at være
på, og så har det et stort pro-
blem med at få sin korre-
spondance igennem. Folk får
ikke deres ansættelsespapirer
stort set før den dag, de står
på sygehuset i Qaqortoq.
- Jeg har også et indtryk af,
at Sundhedsdirektoratet i
Nuuk giver ansøgerne upræ-
cise oplysninger om, hvor
mange læger der rent faktisk
er ansat på deres nye arbejds-
plads. Det er hændt, at nye
afløsere kommer til Grøn-
land og tror, at de får rimeli-
ge arbejdsvilkår, men møder
i heliporten kollegaen på vej
ud af byen.
Som man råber i skoven
Kommunikationen mellem
lægedistrikteme på kysten og
Sundhedsdirektoratet i Nuuk
fungerer ikke tilfredsstillen-
de.
- Sundhedsdirektoratet er
ikke interesseret i at høre på
de lægefaglige problemer på
kysten, siger Lars Klenow.
Disse problemer bliver hen-
vist til speciallægerne på
Dronning Ingrids Hospital.
- Det synes jeg er ret foru-
roligende, for denne ligegyl-
dighed betyder, at væsenet
begynder at køre ned. Kom-
munikationen mellem syge-
husene på kysten og direkto-
ratet i Nuuk hører jo op, når
du hele tiden får svaret: - Det
må du tale med Dronning
Ingrids Hospital om!
- Når jeg for eksempel gør
opmærksom på, at det princi-
pielt ikke er rimeligt at have
et fødested uden en jordemo-
der eller læger med forstand
på fødsler, svarer Sundheds-
direktoratet:
- Det er vi ikke interesseret
i at høre på. Det kan du drøf-
te med lægerne på Dronning
Ingrids Hospital.
-1 stedet får vi blot at vide,
at chefdistriktslægen er
lægelig ansvarlig på stedet.
Hvis vi har lægelige proble-
mer, får vi den besked, at vi
bare kan evakuere patienten.
- Men hvis direktoratet
ikke er interesseret i at høre
på de problemer, der rører
sig på kysten, kan direktora-
tet jo heller ikke være med til
at løse problemerne. Det er
rigtigt, at det lægelige ansvar
ligger i det lægelige regi,
men når direktoratet klart
melder ud, at man slet ikke er
QAQORTOQ(KK) - Selv
om sundhedsvæsenet i Grøn-
land skranter, er der mange
forslag til en kur.
Et af de forslag, som chef-
distriktslæge Lars Klenow i
Qaqortoq ser som en rigtig
god idé, er en tættere tilknyt-
ning mellem de grønlandske
sygehuse og de danske
amter, som er ansvarlig for
sundhedsvæsenet i Danmark.
- En fornuftig mulighed er
at skabe en amtslig tilknyt-
ning til Grønland, siger Lars
Klenow. Ja, måske kunne
sygehusene på kysten lige-
frem blive adopteret af et
dansk amt. Derved vil donor-
amtet få en tættere relation til
Grønland, så det bliver moti-
veret til at frigive nogle af
sine veluddannede folk til
interesseret i at lytte til pro-
blemerne, virker det bekym-
rende.
- Det tilskynder hverken til
en faglig eller en økonomisk
ansvarlig politik. Chefdi-
striktslægen kan vælge mel-
lem at køre sit sygehus læge-
fagligt korrekt og sprænge
budgettet eller at holde bud-
gettet og så ikke køre læge-
fagligt korrekt.
- Det er ikke muligt i dag
at gøre begge dele.
Overblikket mangler
Evakueringerne på kysten er
steget drastisk.
I Qaqortoq var der i første
halvdel af året afsat 300.000
kroner til evakueringer, men
det faktiske forbrug blev på
800.00 kroner.
- Det undrer mig også, at
Sundhedsdirektotatet ikke
analyserer, hvad der pludse-
det grønlandske sundheds-
væsen.
- Vi hører gang på gang, at
læger har svært ved at kom-
me fri af deres stillinger i
Danmark og tage herop. Der-
for vil det hjælpe, hvis et amt
føler, at det er interessant at
hjælpe med til at skaffe de
folk til Grønland, som vi har
brug for.
- Så hvorfor ikke ven-
skabs-amter, når kommuner-
ne i mange år har haft ven-
skabsbyer. Ved en sådan
aftale kan amtet sende sund-
hedspersonale til Qaqortoq,
og omvendt kunne vi komme
ned på kurser til et amt, som
kendte vore behov for efter-
uddannelse.
- Det vil være en stor
gevinst, hvis vi kunne delta-
ligt bliver evakureret, Lars
Klenow. Der burde med den-
ne eksplosion i evakueringen
ellers melde sig flere afgø-
rende spørgsmål.
- Kan vi undgå disse eva-
kueringer? Skyldes evakue-
ringerne en pukkel af be-
stemte sygdomme? Skyldes
de det store forbrug af vika-
rer? Skyldes de, at Dronning
Ingrids Hospital fungerer
dårligt?
- Der turde være spørgs-
mål nok at besvare, men
ingen analyserer baggrunden
for stigningen i evakuerin-
gerne.
- Vi kan heller ikke få at
vide, hvor stort en senge-
dagsforbrug, vort lægedi-
strikt har på Rigshospitalet i
København eller på Dron-
ning Ingrids Hospital i Nuuk,
så vi ved rent faktisk ikke,
hvad vi bruger af penge. Når
vi ikke kender tallene, kan vi
lokalt heller ikke forbedre
funktionen.
- Sundhedsdirektoratet har
intet overblik over, hvordan
de enkelte distrikter funge-
rer. Et sygehus, hvor døren er
låst, er regnskabsmæssigt et
velfungerende sygehus. For-
bruget jo er lavt, og intet nyt
er godt nyt.
AG: - Hvem i Sundhedsdi-
rektoratet siger, at de læge-
faglige problemer ikke har
interesse?
ge i de amtslige efteruddan-
nelseskurser. Ja, bare det at
blive opmærksom på, hved
der er af gode udannelses-
tildbud, vil være godt.
Galmandsværk
- Vi skal ikke focusere på
lønnen alene, men selvfølge-
lig er det også et lønsprøgs-
mål, for læger ved naturlig-
vis også, hvad de kan få
andre steder - i Danmark og i
Nordnorge, siger Lars
Klenow.
For en dansk læge, der
tænker på at rejse til Grøn-
land, vil der være store for-
skelle i lønnen og i beskat-
ningen.
- Det er i virkeligheden
galmandsværk at tage til
Grønland som vikar under
Lars Klenow: - Det siger
for eksempel direktør Martha
Abeisen.
Slidt op
- Jeg går ikke rundt på stue-
gangen og har ondt af mig
selv, men jeg har som chefdi-
striktslæge det lægefaglige
ansvar, det administrative og
økonomiske ansvar, og sam-
tidig skal jeg indgå i det dag-
lige arbejde på lige vilkår
med de øvrige læger.
AG: - Hvorfor er du så i
Qaqortoq?
- Jeg har dygtige medar-
bejdere, som i mange år har
arbejdet trofast på sygehuset.
Uden deres hjælp havde jeg
givet op forlængst. Desuden
er arbejdet varieret og me-
ningsfuldt. Endeligt føler jeg
mig også hjemme, idet min
kone er grønlænder, og vi
elsker naturen og befolknin-
gen, siger Lars Klenow.
- Jeg har for øvrigt gjort
den erfaring, at en ikke uvæ-
sentlig del af det fastansatte
personale er grønlandsk gift,
men det er næppe en farbar
både at skaffe sig mere fast-
ansat personale.
- Samtidig må jeg sige, at
hvis der ikke kommer faste
kolleger, er det et spørgsmål
om tid, inden man giver op -
eller bliver slidt op.
seks måneder, hvor der skal
svares både dansk og grøn-
landsk skat. Speciallægerne
har imidlertid meget svært
ved at blive løsgjort til et
Grønlandsophold over et
halvt år, hvor en ren grøn-
landske beskatning ellers vil-
le træde i kraft, siger Lars
Klenow.
- Der er rent faktisk i Dan-
mark en del goodwill til
overs for Grønland, men den
bliver hurtigt brugt op, og
rygtet går hurtigt, hvordan
arbejdsvilkårene efterhånden
er i Grønland. Hvorfor skulle
man så tage til Grønland og
få dårligere forhold; både på
arbejdet og i lønningsposen.
Venskabsamter til sygehusene
Dyrt at tage til Grønland som vikar i under seks måneder
ASS./ FOTO: AG