Atuagagdliutit - 10.09.1998, Blaðsíða 10

10 -TORSDAG 10. SEPTEMBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Mittarfiliortitemerup
immikkoortuani siul-
lermi teknikkikkut
unammillemartor-
passuit naammattoor-
neqarput, ilaatigut
Kalaallit Nunaanni
ikaartarfiit
tannersaata sanane-
qarnerani. Sisimiuni
Kangerluarsunnguup
ikaartarfia 150
meteriuvoq.
1. etape af de syv
regionale landings-
baner har budt på
mange tekniske
udfordringer, blandt
andet byggeriet af
Grønlands længste
bro. Spændet over
Ulkebugten i Sisimiut
er på 150 meter.
Århundredes anlægsopgave bærer nu frugt
Landingsbanerne i Sisimiut og Aasiaat åbner i oktober - til næste år følger Uummannaq og Maniitsoq efter
NUUK(KK) - Med åbningen
af landingsbanerne i Sisimiut
lørdag den 2. oktober og Aa-
siaat lørdag den 17. oktober
begynder det storstilede pro-
jekt, som er blevet kaldt for
århundredes anlægsopgave i
Grønland, at bære frugt.
I de kommende år bliver
endnu fem landingsbaner i
Qaanaaq, Upernavik, Uum-
mannaq, Maniitsoq og Paa-
miut taget i brug.
Og lur os, om ikke Qaqor-
toq på et tidspunkt også bli-
ver koblet på netten af regio-
nale landingsbaner, der skal
ligge som perler på en snor
og knytte Vestkysten sam-
men på langs.
Landstinget vedtog i 1994
at anlægge syv regionale lan-
dingsbaner på Vestkysten, og
landsstyreformand Lars Emil
Johansen og landsstyremed-
lem for trafik Peter Grønvold
Samuelsen underskrev den
12. juni 1995 »Landstingslov
om anlæg af flyvepladser«.
I den oprindelige plan
skulle Qaqortoq have en af
de seks regionale landings-
bane, men en landstingslov
den 6. juni 1997 slettede Qa-
qortoq og satte i stedet Qaa-
naaq på listen.
Landstingslov nr. 4 af 12.
juni 1995 handler om lan-
dingsbaner på 799 meter,
men peger samtidig på en
placering, som vil muliggøre
en senere udvidelse til 1.199
meter. Det er også sket - und-
taget i Upernavik, hvor lan-
dingsbanen ikke kan udvides
til mere end 940 meter.
En rund milliard
Forud var gået årtiers ørkes-
løse debatter i Landsrådet og
Landstinget og ikke mindst i
hele det grønlandske sam-
fund: - Hvordan binder vi
Verdens største ø sammen?
Løsningerne har været
mange og fantasifulde, men
der har hver gang skortet på
konkret handling bag de flot-
te planer om trafikken til
lands, til søs og til vejrs.
Lige indtil den 12. juni
1995, da Landstingslov nr. 4,
anlægsloven for syv regiona-
le landingsbaner, blev under-
skrevet.
Så var der sat trumf på
visionerne.
Landstinget og landsstyret
var villig til at skyde 1,1 mil-
liard kroner i projektet. Eller
mere præcist: 1.078.121.000
kroner, og den samlede be-
skæftigelse af denne inviste-
ring skulle være 735 man-
deår.
Spørgsmålet »Har vi råd?«
blev hurtigt besvaret med
modspørgsmålet »Har vi råd
til at lade være?«.
Stram styring
En anlægsopgave til rundt
regnet en milliard kroner
kræver en stram styring. Blot
et par procents udsving bety-
der gevinster eller tab på mil-
lioner af kroner.
Bygherren er Grønlands
Lufthavnsvæsens anlægsor-
ganisation, som i dag holder
til på l.salen i den gamle
Magasinet-bygningen på
Aqqusinersuaq i Nuuk.
Anlægsorganisationen er
ledet af en trojka, bestående
af anlægschef Steffen Ulrich-
Lynge, projekteringsleder
Leif Ravnbak og byggeleder
Jørgen Raae Andersen.
Grønlands Lufthavnsvæs-
en kan ved åbningen af de to
første regionale landingsba-
ner i Sisimiut og Aasiaat se
tilbage på en hektisk tid, der
både har budt på konflikter
og løsninger.
Billigere end beregnet
Men grundlæggende vil lan-
dingsbanerne blive billigere
end beregnet.
Landstingsfinansloven for
1995 talte om anlægsudgifter
på 1.078 millioner kroner. I
denne lov var Qaqortoq sat
til 180,5 millioner kroner,
men Sydgrønlands hoved-
stad blev i 1997 skiftet ud
med Qaanaaq, som kun blev
sat til omkring 87 millioner
kroner.
Med denne ændring blev
de samlede udgifter bragt
ned på anslået 984 millioner
kroner.
I dag tyder alt på, at århun-
dredes anlægsopgave »kun«
kommer til at koste 915 mil-
lioner kroner. Det er en be-
sparelse på 69 millioner kro-
ner i forhold til den revidere
landstingsfinanslov fra 1995.
Bygningsarbejdet er i gen-
nemsnit blevet omkring 40
procent højere end beregnet,
men det er så rigelig blevet
kompenceret af en omkring
20 procents besparelser på
anlægsarbejdet. (Bygninger-
ne udgør kun 10 procent af
udgifterne i forhold til an-
lægsarbejderne).
Ikke mindst det store
sprægningsarbejde af tusin-
der af kubikmeter fjeld har
på grund af større maskiner
og mere effektive spræng-
ningsmetoder været billigere
end beregnet.
Erfaring rigere
Landstinget og landsstyret
lagde ved vedtagelsen af an-
lægsloven i 1995 afgørende
vægt på en grønlandsk delta-
gelse i århundredes anlægs-
opgave.
Denne målsætning blev
nået allerede i planlægnings-
fasen.
En række rådgivende arki-
tekt- og ingeniørfirmaer som
Mitta, Sarfaa og Masanti ud-
førte i Grønland mere end 85
procent af hovedprojekterne
i 1. etape, som omfatter lan-
dingsbanerne Maniitsoq, Si-
simiut, Aasiaat og Uumman-
naq.
Tilsynet bliver udført af
lokale rådgivningsfirmaer
som Masanti, Rambøll og
C&J Consult ApS. Kun i
specielle tilfælde som enkel-
te dele af brobyggeriet i Sisi-
miut og asfaltbelægningen
på landingsbanerne bliver
fagtilsynet udført af eksper-
ter udenfor Grønland.
På denne måde er der i
Grønland blevet opsamlet et
stort erfaringsgrundlag, og
selv om lufthavnsbygninger
ligner hinanden til forforvek-
sling, er omkostningerne ble-
vet holdt i ave gennem genta-
gelseseffekten.
Ligeledes har det været
nemmere at træffe en beslut-
ning internt i Grønland end at
skulle runde Danmark, hver
gang en dør skulle flyttes.
Konsortierne vandt
Der har blandt de private en-
treprenørselskaber i Grøn-
land været stor interesse for
at være med i løsningen af
århundredes anlægsopgave,
og nogle private mestre slog
sig sammen i konsortiet for
at kunne byde ved licitatio-
nerne.
De lokale konsortier måtte
se, at andre konsortier med
en markant nordisk deltagel-
se vandt store dele af 1. eta-
pe.
Landingsbanen i Maniit-
soq bliver etableret af kon-
sortiet Nocon A/S, som be-
står af norske og grønlandske
interesser.
Landingsbanen og luft-
havnsvejen i Sisimiut er an-
lagt af konsortiet Perma-
green med grønlandske, dan-
ske, norske og islandske
interesser.
Broen over Ulkebugten er
bygget af det 100 procent is-
landsk ejede Greenland Pri-
me Contractors A/S, som og-
så har anlagt landingsbanen i
Aasiaat.
Landingsbanen og luft-
havnsbygningerne i Uum-
mannaq er etableret af Arctic
Building Contractors A/S,
som har grønlandske, danske
og svenske interesser.
Resultatet er blevet, at lan-
dingsbanerne og i et enkelt
tilfælde også lufthavnsbyg-
ningeme er blevet anlagt og
opført af grønlandske, dan-
ske, islandske, norske og
svenske interesser. Resten af
lufthavnsbygningeme er op-
ført af lokale håndværksme-
stre.
I alt 15 grønlandske entre-
prenørfirmaer deltager direk-
te i etableringen af 1. etape.
Lokal beskæftigelse
Anlægsloven forudsætter en
beskæftigelse på 735 man-
deår, hvoraf de 395 mandeår
er afsat til den første etape
med Maniitsoq, Sisimiut,
Aasiaat og Uummannaq.
Et mandeår er i loven sat
til 2.808 timer, hvilket svarer
til en arbejdsuge på 54 timer.
Sagt på en anden måde:
Det ville have taget een en-
kelt mand 735 år at anlægge
alle fire landingsbaner, men
heldigvis har der være flere
om opgaven...
Landstinget og landsstyret
har lagt stor vægt på den
lokal arbejdskrafts deltagelse
i projektet.
Anlægsloven kræver af 1.
etape med sine 395 mandeår,
at 40 procent eller 159 man-
deår tilfalder lokal arbejds-
kraft. (Af disse 159 lokale
mandeår skal ingeniører og
andre teknikere udgøre de 21
mandeår).
Erfaringerne fra de fire
landingsbaner i 1. etape si-
ger, at der generelt er mindre
beskæftigelse i projektet end
beregner. Kun 75 procent af
de timer, som anlægsloven
forudsætter, bliver i virkelig-
heden brugt, blandt andet på
grund af en støre brug af
maskiner.
Til gengæld. er der for-
holdsvis flere lokalt beskæf-
tigede i 1. etape, så den grøn-
landske deltagelse er steget
fra de lovpligtige 40 procent
til 55 procent.
Der er en klar tendens til,
at der er færre lokale medar-
bejdere på landingsbanerne
og flere lokale medarbejdere
på bygningerne.
At der procentuelt er flere
lokale medarbejdere end for-
udset, har udløst en bonus på
seks millioner kroner til
entreprenørerne.
Uddannelse
Entreprenørerne, der har
vundet entrepriserne, har
været forpligtiget til at delta-
ge i uddannelse af den grøn-
landske arbejdskraft.
Der har i I. etape været
involveret 30 entreprenør-
medarbejdere, og der er i
anlægsforløbet blevet uddan-
net flere maskinførere end
forudset.
Det er blandt andet kon-
sortiet Permagreen, som har
uddannet maskinførere. Det-
te konsortium skal også an-
lægge landingsbanen i Qaa-
naaq, så der vil fortsat være
beskæftigelse til disse
maskinførere.
Til gengæld har kun 10
aspiranter til teknisk assi-
stenter været involveret i 1.
etape, og det er mindre end
forudset. Der er simpelthen
ikke nok af unge grønlænde-
re, som ønsker sig en uddan-
nelse som teknisk assistenter,
der blandt andet foregår på
Bygge- og Anlægsskolen i
Sisimiut.
- Den grønlandske delta-
gelse i 1. etape af anlæggel-
sen af de regionale landings-
baner har været en succes,
konstaterer anlægschefen
Steffen Ulrich-Lynge.
ASS./ FOTO: JAN H. NIELSEN