Atuagagdliutit - 10.09.1998, Blaðsíða 12

12 • TORSDAG 10. SEPTEMBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Ilaasortaatit
pingasuusuni
ilaasut aasaq
manna 10-15
procentinik amer-
leriarsimapput.
Aasap tulliani
umiarsuit
Sisimiuni
Aasiannilu
mittarfinnut
unammillilissap-
put, Arctic Umiaq
Line-li
tamatumunnga
piareersimavoq.
De tre
kystpassagerskibe
har i denne
sommer oplevet
en passagertil-
gang på 10 til 15
procent. Til næste
sommer skal ski-
bene konkurrere
med landingsba-
nerne i Sisimiut
og Aasiaat, men
Arctic Umiaq Line
er parat til at tage
udfordringen op.
De tre Ittuk’er: ■ Vi er Grønlands rutebiler
Arctic Umiaq Line og kystpassagerskibene er parat til at tage konkurrencen med de nye landingsbaner op
SAQQIT ITTUK(KK) - Vi
er Grønlands rutebiler.
Det siger skipperen på
Saqqit Ittuk, Svend Petersen,
som i denne sommer sam-
men med de to andre kyst-
passagerskibe Sarfaq Ittuk
og Sarpik Ittuk har haft for-
rygende travlt med at sejle
passagerer op og ned langs
den grønlandske vestkyst.
Selv om landets vise fædre
i landstingssalen har talt om
et enstrenget trafiksystem, så
vi alle skulle til vejrs i stedet
for til søs, er denne form for
menneskeligt samvær kom-
met for at blive.
- Vi sejler med familien
Grønland, siger Svend Peter-
sen.
- Det er de passagerer, som
har råd til at investere i den
længere rejsetid til søs, men
ikke i de dyrere billetpriser
til vejrs. Vi får altid først ud-
solgt dækspladseme, og først
derefter kommer kupéplad-
seme.
- Prisen er for mange rej-
sende i Grønland altså vigti-
ge end tiden og komforten,
og besætningen ombord på
kystpassagerskibene er glade
for at kunne løse denne opga-
ve for familien Grønland,
siger Svend Petersen.
Tilskud
Det er Landstinget, som i vir-
keligheden bestemmer tra-
fikken i Grønland.
I dag får skibspassagertra-
fikken et landskassetilskud
på 70 millioner kroner, mens
flypassagertrafikken får et
tilskud på 60 millioner kro-
ner til at holde billetpriserne
nede.
Landstinget kan derfor ved
hjælp af sin tilskudspolitik
tvinge passagerne fra et tra-
fiksystem til et andet.
Der er i årenes løb kommer
mange politiske udmeldinger
om trafikstrukturen i Grøn-
land, og man kan end ikke i
dag sige, at Landstinget og
landsstyret har fundet den
endelige trafikstruktur i
Grønland.
I dag må man vel tolke
landstingets politik i den ret-
ning, at der skal være en valg-
mulighed for passagererne.
Flere passagerer
Kystpassagertrafikken i Grøn-
land har stolte traditioner.
Selv om der i løbet af okto-
ber bliver åbnet lufthavne i
Sisimiut og Aasiaat som for-
løberne for i alt syv regiona-
le landingsbaner, frygter
rederiet Arctic Umiaq Line
A/S ikke fremtiden.
Tværtimod skal nye initia-
tiver som nybygninger, om-
bygninger, privatiseringer og
kombinationsrejser mellem
skibe og atlantflyvere frem-
tidssikre kystpassagertrafik-
ken.
Sidste år rejste 100.000
passagerer med skib. 60.000
sejlede med de tre Ittuk’eme,
40.000 med regionsskibene.
I år tyder erfaringerne fra
de første otte måneder på, at
passagertallet stiger med 10
til 15 procent.
- Lufthavnene vil stille nye
krav til kystpassagertrafik-
ken, men vi er parat til at
tage udfordringen op, siger
direktøren for Arctric Umiaq
Line Stig Bendtsen til AG.
Stærk i Diskobugten
I dag rejser 40 procent af alle
passagerne i Grønland med
Arctic Umiaq Line A/S, mens
60 procent af passagererne
vælger Grønlandsfly A/S.
Denne fordeling dækker
over store regionale forskel-
le, blandt andet fordi mange
af Grønlandsflys passagerer
skal fra de store kystbyer ind
til atlantlufthavnene i Ka-
ngerlussuaq og Narsarsuaq.
I Diskobugten har Arctic
Umiaq Line til gengæld på
årsbasis er større passageran-
del end Grønlandfly, selv om
rederiet kun kan besejle
distriktet i halvdelen af året,
mens flyselskabet uanset
isen flyver året rundt.
Arctic Umiaq Line står
også stærk i en by som Paa-
miut med en markedsandel
på 75 procent. I Maniitsoq
tager 50 procent af alle pas-
sagerer skibet, i Ilulissat 35
procent og i Nuuk 25 pro-
cent.
Disse tal viser, at selv byer
med landingsbaner i dag
viser stor interesse for kyst-
passagerskibene.
- Vi driver liniefart, og
selv med de nye landingsba-
ner vil byer og bygder som
Arsuk, Paamiut, Kangaamiut
og Kangaatsiaq også i frem-
tiden have store fordele af
kystpassagertrafikken, siger
Stig Bendtsen.
Spidsbelastninger
Sidste år flyttede de tre Ittuk-
’ere 30.000 passagerer i to til
tre korte og hektiske som-
mermåneder. I denne som-
mer, som nu går på hæld, er
der sket en generel stigning
på 10 til 15 procent.
Succes’en har også været
skræmmende.
På et tidspunkt i juli stod
3.000 passagerer på venteli-
ste, mens mange andre slet
ikke fandt det umagen værd
at blive skrevet op på vente-
listen.
- Derfor vil der også i
fremtiden være et passager-
grundlag for såvel skibstrafik
som flytrafik, forudser direk-
tør Stig Bendtsen.
- Selv om vi i år har mær-
ket et øget pres på forårsmå-
nederne april og maj, vil
størstedelen af passagertra-
fikken også i de kommende
år skulle afvikles i to til tre
sommermåneder. I den bed-
ste sommermåned sejler vi
med 11.000 passagerer. I den
mørkeste vintermåned har vi
kun 1.500 passagerer.
- En så radikal spidsbelast-
ning kan et enkelt passager-
selskab, uanset om det sejler
eller flyver, ikke dække ind.
Grønlandsfly har jo præcis
samme problemer som os
med sæsonudsvingene.
- Derfor vil den valgfrihed,
som Arctic Umiaq Line og
Grønlandsfly tilbyder i dag,
også eksistere i fremtiden,
forudser Stig Bendtsen.
Bliver i Grønland
Arctic Umiaq Line har ingen
aktuelle planer om at skille
sig af med de tre Ittuk’er,
selv om skibene har forry-
gende travlt om sommeren
og ligger stille i store perio-
der om vinteren.
AG: - Kan Arctic Umiaq
Line ikke leje sig ud af spids-
belastningen om sommeren,
så vi ungdår ventelister på
3.000 passagerer?
Stig Bendtsen: - Det har
vist sig umuligt i netop som-
mermåneder at leje passager-
skibe, som sikkerhedsmæs-
sigt kan blive godkendt til
grønlandstrafikken.
AG: - Kan rederiet så ikke
leje skibene ud i den stille tid
om vinteren for at tjene flere
penge?
Stig Bendtsen: - Der findes
ikke noget væsenligt marked
for isklassificerede fartøjer,
men det er vor forhåbning, at
vi kapacitetsmæssigt kan af-
laste de store skibe med en
øget kapacitet på regionsbe-
sejlingen i de kommende år.
- Derfor beholder vi skibe-
ne årene rundt, selv om vi
har en væsentlig overkapaci-
tet om vinteren og en vold-
som spidsbelastning i to til
tre sommermåneder.
På salgslisten
De tre kystpassagerskibe har
haft en omtumlet tilværelse.
Bygget på Ørskov Stålski-
bsværft i Frederikshavn blev
de i 1992 sat ind i kystpassa-
gertrafikken ved Grønland.
Tanken var at dele Grønland
op i tre regioner med hvert sit
skib, så passagerene ved
hjælp omstigninger i Paa-
miut og Aasiaat kunne nå fra
Nanortalik til Upemavik.
Skibene blev bygget med
kupeer i stedet for kahytter,
for skibene skulle sejle i dag-
sejlads med højest en over-
natning.
Tanken var god - på papi-
ret. I praksis duede den ikke,
først og fremmest fordi det
omskiftelige vejr og Storisen
ofte smadrede fartplanerne,
så passagerne ved en omstig-
ning stod på kajen i Aasiaat
og Paamiut og ventede på
skib.
Samtidig skete der i be-
gyndelsen af 90’eme vold-
somme omlægninger i KNI-
selskaberne, som havde
overtaget kystpassagertrafik-
ken fra det hæderkronede
KGH.
Allerede i 1994 blev Sar-
faq Ittuk og Sarpik Ittuk sat
på salgslisten, men der var
ingen købere til disse to
grønlandske rutebiler, som to
år tidligere havde kostet 70
millioner kroner stykket.
Siden er der blevet arbej-
det med planer om at forlæn-
ge skibene, så de bliver hur-
tigere i vandet, og at udskif-
tet kupeerne med kahytter
med bad og toilet.
Disse planer ikke blevet
skrinlagte af de nye ejere.
Prisen for en forlængelse er
20 millioner kroner for hver
af de tre Ittuk’er, og det er i
sidste ende et politisk
spørgsmål, om disse pengene
skal sættes i skibene.
Hyppige anløb
Den 1. januar i år blev sel-
skabet Arctic Umiaq Line
A/S etableret efter endnu en
omdannelse i KNI, og samt-
lige tre kystpassagerskibe
fulgte med over i det nye sel-
skab.
- Vi er selvfølgelig bundet
af det materiel, som vi har at
sejle med, siger Stig Bendt-
sen.
- De tre Ittuk’er blev byg-
get til at løse en helt anden
opgaver end den nuværende
fartplan, men driftsmæssigt
har skibene været en gevinst.
De store kystpassagerskibe
Kununguak og Disko var
dyre skibe at sejle med, og de
havde lange liggetider i hav-
nene. Prisniveauet på en
kahytsplads på Disko lå væ-
sentligt over en kupéplads på
Ittuk’eme.
- Mens Disko havde en
besætning på 40 mand til 200
passagerer, har de tre Ittuk’er
hver en besætning på 17
mand til 150 passagerer.
- Samtidig er de tre Ittuk’er
på søen i 85 procent af døg-
net, og det giver en god
driftsøkonomi. Turisterne
kan ikke nå at komme en tur
på lokalmuseet med de
stramme fartplaner, men vi
har i dag en flåde, som er ret-
tet ind mod en økonomisk
passagertransport og ikke
mod en krydstogtssejlads.
- Den mindre komfort er
blevet afløst af lavere priser
og hyppigere anløb, og det
oplever mange af vore passa-
gerer som en fordel, siger
Stig Bendtsen.
- Samtidig åbner de hyppi-
gere anløb nye muligheder
som for eksempel en week-
endtur fra Nuuk til Maniitsoq
og Sisimiut, så man kan være
tilbage på arbejde mandag
morgen i Nuuk. Selv med
landingsbaner i Maniitsoq og
Sisimiut skal der nok også i
fremtiden være passagerer,
som vælger Arctic Umiaq
Lines kystpassagerskibe.
ASS./ FOTO: AG