Atuagagdliutit - 10.09.1998, Blaðsíða 17

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 10. SEPTEMBER 1998-17
Peter Heilmann Marianalu 1936-imi katipput, appaaguanilu
emertaarput Marianallu aqqaluaa atsiullugu.
Peter Heilmann blev viet til Mariane i 1936. Året efter fik de
en søn, som fik navnet Aqqaluk efter Marianes afdøde bror.
forbavset over. De mange
træer gjorde også et uudslette-
ligt indtryk på mig dengang.
Noget af det min lillebror
Aqqaluk undrede sig over var
voksmannequinerne i butiks-
ruderne. Han troede at det var
levende mennesker og kunne
ikke forstå, at de aldrig rørte
på sig. Han ønskede at men-
nesker også havde øjne i nak-
ken, fordi der var så meget
spændende at kigge på.
Ankomsten til Nuuk
Ankomsten til Nuuk står også
stadig meget levende for
Mariane Heilmann. Skibet
kastede anker ved skibshav-
nen, og familien blev hentet i
byens eneste motorbåd. Det
var Marianes morfar John
Møller, der hentede dem ved
skibet i den båd han og in-
spektør H.J. Rink sejlede med
i Sydgrønland.
- Da vi rundede kolonihav-
nen kunne jeg se, at min olde-
far Lars Møller var på vej ned
for at tage imod os. Han så
statelig ud, med det store hvi-
de skæg og sort anoraq. -Han
gav mig et kys på kinden og
sagde »Nu kom I endelig«.
Dengang delte Lars Møller
og Louise hus sammen med
sønnen John og hustruen
Mariane, og sønnesønnen
Henrik Møller og hans hustru
Benigne.
- Louise bød på pukkel-
hval-mattak som velkomst,
og det var dog det sejeste jeg
nogensinde havde haft i mun-
den. Derfor var det utroligt
lækkert, da hun viste os ind til
et andet rum, hvor. der stod en
gryde fyldt med sælsuaasat
og simrede på en kakkelovn.
Det var mad vi var vant til, og
hvor smagte det godt. Senere
fik jeg virkelig smag for mat-
tak.
Godthåbs
fotografiske anstalt
Charlotte og Julius Olsen flyt-
tede ind med deres fem børn i
den gamle skolebygning, der
lå et stykke nedenfor kirken i
den gamle bydel.
- Der var to rum, og det var
da lidt trangt, men vi opholdt
os så meget udendørs, at det
ikke betød noget. Min moster
Kiistaaraq var gift med
præsten Anda Høegh og boe-
de i biskoppens hus. De var
barnløse, og jeg var meget
knyttet til min moster, så jeg
opholdt mig det meste af
tiden hos dem.
- Jeg længtes i starten me-
get efter Ammassalik, men
det var også spændende at
komme til Nuuk, som jo var
en storby for os. Jeg husker
stadig, hvordan vi børn var
ivrige efter at hjælpe min
morfar John med arbejdet på
hans fotografiske anstalt. Vi
gjorde rent og gik til hånde,
for eksempel hjalp vi ham
med at skylle de færdigfrem-
kaldte billeder ved Kuussuaq.
Vi var meget optagede af
hans arbejde, og stillede tit op
til fotografering.
Nye kartofler
var en skat
Hver skibsanløb var en meget
kærkommen begivenhed den-
gang. Der kom kun tre skibe
om året. Det første i april og
det sidste i oktober. Mariane
Heilmann husker, at de læng-
tes meget efter at få nye kar-
tofler.
- Vi skrev efter kartoflerne
i tønder, og dem rullede vi op
til huset nede fra havnen. De
smagte utroligt godt.
- Det var også en speciel og
meget højtidelig oplevelse, at
synge med i børnekor for
første gang. Det var ved jule-
tid, hvor vi sang den traditio-
nelle »Meeqqat Nipaat«. I det
hele taget var der meget musi-
kalsk aktivitet i byen. Med
den gamle organist Jonathan
Petersen i spidsen blev der
arrangeret koncerter med
orgelspil og violin.
Det var under et ophold i
Qeqertarsuatsiaat, at familien
Olsen igennem kajakpost fik
melding om, at Lars Møller
var afgået ved døden. Det var
også et stort tab, da sønnen
John blev et af de mange ofre
Utoqqaat peqatigiiffiisa aaqqissugaannik 1990-imi Diskomik angalatillutik Mariane Heilmannip umiarsuarmi
inunngorsimanerminut uppernarsaammik tunineqarpoq.
Ombord på Disko på en sejltur i 1990 arrangeret af ældreforeningerne fik Mariane Heilmann overrakt sin usædvanlige
fødselsattest.
for influenzaepidemien i
1935.
Lyserøde
gymnastikshorts
- Kort efter min konfirmation
blev jeg ansat som barne-
plejerske hos rektoren på Ilin-
niarfissuaq Aage Bugge. Jeg
boede sammen med familien.
Konen havde lige født sønnen
Ejvind, og hun havde ingen
mælk at give ham. Så jeg hen-
tede gedemælk ved Hemn-
hutdalen hver dag og passede
drengen.
Dengang var der ingen der
sad med hænderne tomme ret
længe ad gangen. Det varme
overtrækstøj var hjemmelavet,
og Mariane husker, at kvinder-
ne vaskede edderfugleskind.
Bagefter plukkede man fjere-
ne, så der kun blev dun til-
bage. Disse skind blev brugt
til at fore overtøjet med.
- Aage Bugges kone satte
sig for, at lære os at sy gym-
nastiktøj. Der fandtes ikke
noget færdigsyet dengang. Vi
syede lyserøde shorts, men vi
have ingen elastik til at holde
bukserne oppe, så vi bandt
remme om livet. En af piger-
ne var så uheldig under træ-
ning, at remmen gik op, så
hendes shorts faldt til gulvet.
Det var så komisk at vi andre
grinede, så vi nærmest faldt
ned fra ribberne.
Ville ikke til Danmark
Mariane fik muligheden for at
flytte til Danmark med fami-
lien Buch efter at have tjent
dem i to år. Men den unge
frøken Olsen, havde ingen
planer om at flytte til Dan-
mark. Hun blev i Nuuk og
blev gift i 1936 med Peter
Heilmann, der var bogholder
og kasserer i den Kongelige
Grønlandske Handel.
Det var også det år hendes
lillebror døde af en skade i
lungen, han havde pådraget
sig under en sportsudøvelse.
Det var ikke nogen alvorlig
skade, men der gik lang tid
inden der kom en læge til
Nuuk med kirurgisk bag-'
grund. Der gik betændelse i
lungen og Aqqaluk døde,
mens han ventede på denne
læge.
Året efter fødte Mariane
deres første søn og opkaldte
ham efter sin afdøde bror. I
1938 fulgte Asser, og Stephen
så dagens lys i 1941. Godt
tolv år senere adopterede par-
ret Laila, som blev godt for-
kælet af sine brødre.
Det er et minderigt liv,
Mariane Heilmann kan tænke
tilbage på, når hun fylder 85
år på søndag. Hun nåede også
at være ansat på Hotel Godt-
håb i 26 år, som leder af stue-
pigerne. De år tænker hun
også tilbage på med stor glæ-
de. Parret Helene og Knud
Rasmussen holdt af deres per-
sonale, som var de familie-
medlemmer, så der blev holdt
uforglemmelige personale-
fester ved de forskellige høj-
tider.
Mariane Heilmann var
også med i den gruppe, der
stiftede den første kvindefor-
ening i Nuuk. Der blev ikke
alene produceret en mængde
håndarbejde til bazarerne,
men kvinderne blandede sig
også i samfundsdebatten, og
afholdt studiekredse omkring
bestemte emner.
I år kunne Kvindeforenin-
gen i Nuuk fejre 50 års jubi-
læum.
Af Pouline Møller