Atuagagdliutit - 24.11.1998, Side 8

8 • TIRSDAG 24. NOVEMBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Attaveqaaser-
suinissamut
toqqaviliomis-
samullu piu-
masaqaatit
illoqarfimmi
ataatsimi sak-
kortunerupput,
taamaammallu
allanik taarsi-
gassarsinissaq
pisariaqassal-
luni.
Kravene til
installationer
og fundamentet
er skrappere i
en by, derfor er
det nødvendigt
med andre lån
til selvbygger-
huse.
Flere huse til byfolk
Det bliver betydeligt billigere at bygge hus i de
næste år, hvis ellers kommunerne har byggegrunde
(EE) Nuuk - Med godt
21.000 kroner i banken, er
det muligt at bygge sit eget
hus, næsten gratis i en by.
Landstinget har nemlig god-
kendt, at også byborgerne
skal have lov til at samle
selvbyggerhuse, bare penge-
ne ikke bliver taget fra byg-
dernes boligpulje.
Et godkendt samlesæt til et
selvbyggerhus på 104 kva-
dratmeter koster 425.000
kroner. Landskassen giver et
tilskud på 95 procent af pri-
sen, hvis ansøgeren har fem
procent. Tilskuddet er et ren-
te- og afdragsfrit lån, der bli-
ver nedskrevet igennem 33
år, og kun forfalder til beta-
ling, hvis ejeren ikke vedli-
geholder huset i de år.
Byborgeren er desuden
forpligtet til at betale bygge-
modningsafgiften, altså til-
slutningen til kloak, vand, el
og varme.
Det svinger fra kommune
til kommune. I Nuuk er det
godt 300.000 kroner i de nye
bydele. Også kommer udgif-
ten til fundamentet. Det vil
sige at en familie i de større
byer, kan bygge et hus for
imellem 200.000 kroner og
500.000 kroner, afhængig af
kommunernes krav for
installationer i bygninger.
Billige lån
Der er endnu et favorabelt
tilbud til dem, der vil sidde i
eget hus. Landstinget har
godkendt at Hjemmestyret
og muligvis kommunerne,
skal kunne yde et rente- og
afdragsfrit lån til familier,
der vil bygge en-familiehuse
på højst 105 kvadratmeter.
Det rente- og afdragsfrie
lån i 15 år, kan dække op til
40 procent af byggudgiften,
med en kvadratmeterpris på
højest 13.500 kroner. Lånet
kan eventuelt kombineres
med lån fra et realkreditinsti-
tut. De danske kreditforenin-
ger yder kun lån i højest fem
større kommuner. Ifølge den
nye finansieringsforordning,
skal den kommende husejer,
selv møde med 10 procent af
byggeudgiften.
Boligdirektoratet under-
streger dog at denne form for
boligfinansiering, først bliver
indarbejdet i forbindelse med
finansloven for 2000. Der er
nemlig ikke afsat penge til
ordningen i 1999.
Renovering
Til gengæld er det muligt at
få lån til modernisering eller
udvidelse af sit hus, allerede
fra nytår. Der kan ydes de
samme favorable lån til for-
bedringer af privatejede fa-
miliehuse.
Hvis der kun er tale om
forbedringer, kan ansøgnin-
gen med byggeoverslaget
sendes til boligdirektoratet,
der lover at tage løbende stil-
ling til ansøgninger.
Men hvis det drejer sig om
et nyt hus eller en udvidelse,
skal kommunen først give en
såkaldt arealtildeling, altså
en byggegrund, før Hjemme-
styret kan tage stilling til
ansøgningen. Hvis der skal
afsættes penge til finansie-
ringen i år 2000, er det nød-
vendigt at søge allerede
inden den første marts 1999.
Det er også nødvendigt at
selvbyggerne søger om are-
altildeling i deres kommune.
Boligselskabet administrerer
forordningen for selvbygger-
husene, og de har ansøg-
ningsskemaer i filialkonto-
reme i hver en by på kysten.
Illuliassaq katiteriaannaq 285.000-it 425.000 koruunillu
akornanni akeqarpoq. Namminersornerullutik Oqartussat
illuliassat taakku akiisa 95 procentiinik
taarsigassarsisitsisarpoq, ukiut 33-it ingerlanerini
nalikillisikkiartomeqartussanik.
Et samlesæt koster fra 285.000 kroner til 425.000.
Hjemmestyret finansierer 95 procent af samlesættet
med et lån, der bliver nedskrevet i 33 år.
S KATE -Nuummi Sukuutsertartut
Peqatigiiffiat-a
Iqalunni ishockey-mik sungiusa-
riaqqaarnermut aningaasaleeqa-
taasut makku qutsavigerusuppai
S KATE - Skøjteløbs foreningen i Nuuk
takker følgende sponsorer i forbindelse med det
første ishockey træningsophold i Iqaluit.
ROYAL GREENLAND . NUNA FONDEN
BigwiG • TNT-Aluk • Usisaat
Pikkori Sport • On-The-Top.com
/ Wi
.M

SKATE • Box 1283
3900 Nuuk • Tlf. 57 80 25
http://www.nuna.gl/skate
e-mail: skate@nuna.gl
IL
Illoqarfimmiunut illut amerlanerusut
Ukiuni tulliuttuni illuliornissaq akikinnerungaatsialissaaq, tassa kommunit
illuliorfissaateqartillugit
NUUK(EE) - 21.000 koruu-
nerpianik aningaaserivim-
miittuuteqaraanni illoqarfim-
mi nammineq illussamik a-
keqanngingajattumik sanaso-
qarsinnaalissaaq. Tassami
Inatsisartut illoqarfimmiut-
taaq nammineq illuliassanik
katiteriaannamik illuliorsin-
naalernissaannut akuersissu-
teqarput, tassa aningaasat
nunaqarfinni illuliomissamut
aningaasanit tiguneqassan-
ngippata.
Nammineq illuliassatut a-
kuerisaq katiteriaannaq, 104
kvadratmeteriusoq 425.000
koruuneqarpoq. Qinnuteqar-
toq illup akiata 5 procentii-
nik pigisaqareersimappat, a-
kiata 95 procentianut nunap
karsia
tapiissuteqarsinnaavoq.
Tapiissutaasoq taarsigassar-
siatut emiaqanngitsutut aki-
lersugassaanngitsutullu tun-
niunneqartarpoq, ukiut 33-it
ingerlanerini nalikilliartor-
tinneqartussaalluni, aatsaalli
ukiut taakku ingerlanerini il-
lu piginnittup aserfallatsaali-
simanngippagu akiligassan-
ngortussaalluni.
Kisianni illoqarfimmioq
sanaartorfissagissaanermut
akitsuummut akiliisussaati-
taavoq, tassa kuuffeqamer-
mut, emgup aqqutaanut, in-
naallagissamut kiassaner-
mullu attaveqaasiinermut.
Taanna kommunimiit
kommunimut allanngorar-
tuuvoq. Nuup illoqarfiata nu-
taartaani 300.000 koruuner-
pianik akeqarpoq. Aammat-
taaq illup toqqavissaanut ani-
ngaasartuutissat ilanngunne-
qartussaapput. Taamaalillu-
nilu illoqarfmni annemi ila-
qutariit 200.000-it aamma
500.000 koruunit akornanni
akiliillutik illuliorsinnaap-
put, kommunimi illumut at-
taveqaasersuutissatut piuma-
sarineqartut apeqqutaallutik.
Taarsigassarsiat akikitsut
Aamma nammineq illutaaru-
suttunut pilerinartumik alla-
mik neqerooruteqarpoq. Inat-
sisartut akuersissuteqarput
Namminersornerullutik O-
qartussat immaqalu aamma
kommunit ilaqutariinnut illu-
mik, annerpaamik 105 kva-
dratmeteriusumik sanarusut-
tunut emiaqanngitsunik aki-
lersugassaanngitsunillu taar-
sigassarsisitsisinnaalissasut.
Taarsigassarsiat taakku u-
kiuni 15-ini emiaqartinneqa-
ratillu taarsersugassaanngit-
sut, sanaartornermut ani-
ngaasartuutit 40 procentii ti-
killugit amerlassuseqarsin-
naapput, kvadratmeterimut
akiusoq annerpaamik 13.500
koruuniusimappat. Qallunaat
taarsigassarsisitsisarfii taa-
maallaat kommuninut anner-
nut tallimanut taarsigassarsi-
sitsisarput.
Aningaasalersueriaaseq
nutaaq malillugu illuliortus-
saq nammineerluni sanaar-
tornermut aningaasartuutit
10 procentiinut aningaasa-
liisussaavoq.
Taamaakkaluartoq Ineqar-
nermut Pisortaqarfimmit er-
seqqissaatigineqarpoq, illu-
mut aningaasalersueriaaseq
taanna aatsaat 2000-imut a-
ningaasanut inatsisissap suli-
arineqameranut atatillugu i-
lanngunneqassaasoq. Aaq-
qissuussinermut tassunga
1999-imut aningaasanik im-
mikkoortitsisoqarsimanngim-
mat.
Iluarsartuussineq
Kisianni ukiortaamiit illugi-
samik nutarterinissamut alli-
liinissamulluunniit taarsigas-
sarsisoqarsinnaaleriissaaq. I-
laqutariinnut illunik pigisallit
pitsanngorsaanissamut taar-
sigassarseriaaseq pilerinar-
toq taanna atorlugu taarsi-
gassarsitinneqarsinnaapput.
Pitsanngorsaanissaq kisiat
eqqarsaatigalugu taarsigas-
sarsinissamut qinnuteqaat,
sanaartomissamut missinger-
suut ilanngullugu ineqamer-
mut pisortaqarfimmut nassi-
unneqassaaq, tassanngaaniil-
lu neriorsuutigineqarpoq qin-
nuteqaatit takkussuuttut i-
ngerlaannartumik aalaja-
ngiiffigineqartassasut.
Kisianni nutaamik illulior-
niarluni illumilluunniit alli-
liiniarluni qinnuteqaateqar-
nermi kommuni aatsaat nu-
naminertamik, tassa sanaar-
torfissamik tunniussisimatil-
lugu, qinnuteqaat Nammi-
nersomerullutik Oqartussanit
aalajangiiffigineqassaaq. U-
kioq 2000-imut aningaasa-
lersuinissamut atugassanik
immikkoortitsisoqassappat,
1999-imi martsip aallaqqaa-
taani qinnuteqareersimanis-
saq pisariaqarpoq.
Aamma nammineq illuli-
ortussat kommuniminni nu-
naminertamik tunineqarnis-
samut qinnuteqamissaat pi-
sariaqartinneqarpoq. Nam-
mineq illulianut peqqussut
Inissiaatileqatigiiffimmit a-
qunneqarpoq, qinnuteqamis-
samullu immersugassat sine-
rissami illoqarfinni tamani
immikkoortortaqarfinnit pi-
gineqarput.
ASSJ FOTO-ARKIV: MORGENS W. JENSEN