Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 24.11.1998, Page 8

Atuagagdliutit - 24.11.1998, Page 8
8 • TIRSDAG 24. NOVEMBER 1998 ATUAGAGDLIUTIT Attaveqaaser- suinissamut toqqaviliomis- samullu piu- masaqaatit illoqarfimmi ataatsimi sak- kortunerupput, taamaammallu allanik taarsi- gassarsinissaq pisariaqassal- luni. Kravene til installationer og fundamentet er skrappere i en by, derfor er det nødvendigt med andre lån til selvbygger- huse. Flere huse til byfolk Det bliver betydeligt billigere at bygge hus i de næste år, hvis ellers kommunerne har byggegrunde (EE) Nuuk - Med godt 21.000 kroner i banken, er det muligt at bygge sit eget hus, næsten gratis i en by. Landstinget har nemlig god- kendt, at også byborgerne skal have lov til at samle selvbyggerhuse, bare penge- ne ikke bliver taget fra byg- dernes boligpulje. Et godkendt samlesæt til et selvbyggerhus på 104 kva- dratmeter koster 425.000 kroner. Landskassen giver et tilskud på 95 procent af pri- sen, hvis ansøgeren har fem procent. Tilskuddet er et ren- te- og afdragsfrit lån, der bli- ver nedskrevet igennem 33 år, og kun forfalder til beta- ling, hvis ejeren ikke vedli- geholder huset i de år. Byborgeren er desuden forpligtet til at betale bygge- modningsafgiften, altså til- slutningen til kloak, vand, el og varme. Det svinger fra kommune til kommune. I Nuuk er det godt 300.000 kroner i de nye bydele. Også kommer udgif- ten til fundamentet. Det vil sige at en familie i de større byer, kan bygge et hus for imellem 200.000 kroner og 500.000 kroner, afhængig af kommunernes krav for installationer i bygninger. Billige lån Der er endnu et favorabelt tilbud til dem, der vil sidde i eget hus. Landstinget har godkendt at Hjemmestyret og muligvis kommunerne, skal kunne yde et rente- og afdragsfrit lån til familier, der vil bygge en-familiehuse på højst 105 kvadratmeter. Det rente- og afdragsfrie lån i 15 år, kan dække op til 40 procent af byggudgiften, med en kvadratmeterpris på højest 13.500 kroner. Lånet kan eventuelt kombineres med lån fra et realkreditinsti- tut. De danske kreditforenin- ger yder kun lån i højest fem større kommuner. Ifølge den nye finansieringsforordning, skal den kommende husejer, selv møde med 10 procent af byggeudgiften. Boligdirektoratet under- streger dog at denne form for boligfinansiering, først bliver indarbejdet i forbindelse med finansloven for 2000. Der er nemlig ikke afsat penge til ordningen i 1999. Renovering Til gengæld er det muligt at få lån til modernisering eller udvidelse af sit hus, allerede fra nytår. Der kan ydes de samme favorable lån til for- bedringer af privatejede fa- miliehuse. Hvis der kun er tale om forbedringer, kan ansøgnin- gen med byggeoverslaget sendes til boligdirektoratet, der lover at tage løbende stil- ling til ansøgninger. Men hvis det drejer sig om et nyt hus eller en udvidelse, skal kommunen først give en såkaldt arealtildeling, altså en byggegrund, før Hjemme- styret kan tage stilling til ansøgningen. Hvis der skal afsættes penge til finansie- ringen i år 2000, er det nød- vendigt at søge allerede inden den første marts 1999. Det er også nødvendigt at selvbyggerne søger om are- altildeling i deres kommune. Boligselskabet administrerer forordningen for selvbygger- husene, og de har ansøg- ningsskemaer i filialkonto- reme i hver en by på kysten. Illuliassaq katiteriaannaq 285.000-it 425.000 koruunillu akornanni akeqarpoq. Namminersornerullutik Oqartussat illuliassat taakku akiisa 95 procentiinik taarsigassarsisitsisarpoq, ukiut 33-it ingerlanerini nalikillisikkiartomeqartussanik. Et samlesæt koster fra 285.000 kroner til 425.000. Hjemmestyret finansierer 95 procent af samlesættet med et lån, der bliver nedskrevet i 33 år. S KATE -Nuummi Sukuutsertartut Peqatigiiffiat-a Iqalunni ishockey-mik sungiusa- riaqqaarnermut aningaasaleeqa- taasut makku qutsavigerusuppai S KATE - Skøjteløbs foreningen i Nuuk takker følgende sponsorer i forbindelse med det første ishockey træningsophold i Iqaluit. ROYAL GREENLAND . NUNA FONDEN BigwiG • TNT-Aluk • Usisaat Pikkori Sport • On-The-Top.com / Wi .M SKATE • Box 1283 3900 Nuuk • Tlf. 57 80 25 http://www.nuna.gl/skate e-mail: skate@nuna.gl IL Illoqarfimmiunut illut amerlanerusut Ukiuni tulliuttuni illuliornissaq akikinnerungaatsialissaaq, tassa kommunit illuliorfissaateqartillugit NUUK(EE) - 21.000 koruu- nerpianik aningaaserivim- miittuuteqaraanni illoqarfim- mi nammineq illussamik a- keqanngingajattumik sanaso- qarsinnaalissaaq. Tassami Inatsisartut illoqarfimmiut- taaq nammineq illuliassanik katiteriaannamik illuliorsin- naalernissaannut akuersissu- teqarput, tassa aningaasat nunaqarfinni illuliomissamut aningaasanit tiguneqassan- ngippata. Nammineq illuliassatut a- kuerisaq katiteriaannaq, 104 kvadratmeteriusoq 425.000 koruuneqarpoq. Qinnuteqar- toq illup akiata 5 procentii- nik pigisaqareersimappat, a- kiata 95 procentianut nunap karsia tapiissuteqarsinnaavoq. Tapiissutaasoq taarsigassar- siatut emiaqanngitsutut aki- lersugassaanngitsutullu tun- niunneqartarpoq, ukiut 33-it ingerlanerini nalikilliartor- tinneqartussaalluni, aatsaalli ukiut taakku ingerlanerini il- lu piginnittup aserfallatsaali- simanngippagu akiligassan- ngortussaalluni. Kisianni illoqarfimmioq sanaartorfissagissaanermut akitsuummut akiliisussaati- taavoq, tassa kuuffeqamer- mut, emgup aqqutaanut, in- naallagissamut kiassaner- mullu attaveqaasiinermut. Taanna kommunimiit kommunimut allanngorar- tuuvoq. Nuup illoqarfiata nu- taartaani 300.000 koruuner- pianik akeqarpoq. Aammat- taaq illup toqqavissaanut ani- ngaasartuutissat ilanngunne- qartussaapput. Taamaalillu- nilu illoqarfmni annemi ila- qutariit 200.000-it aamma 500.000 koruunit akornanni akiliillutik illuliorsinnaap- put, kommunimi illumut at- taveqaasersuutissatut piuma- sarineqartut apeqqutaallutik. Taarsigassarsiat akikitsut Aamma nammineq illutaaru- suttunut pilerinartumik alla- mik neqerooruteqarpoq. Inat- sisartut akuersissuteqarput Namminersornerullutik O- qartussat immaqalu aamma kommunit ilaqutariinnut illu- mik, annerpaamik 105 kva- dratmeteriusumik sanarusut- tunut emiaqanngitsunik aki- lersugassaanngitsunillu taar- sigassarsisitsisinnaalissasut. Taarsigassarsiat taakku u- kiuni 15-ini emiaqartinneqa- ratillu taarsersugassaanngit- sut, sanaartornermut ani- ngaasartuutit 40 procentii ti- killugit amerlassuseqarsin- naapput, kvadratmeterimut akiusoq annerpaamik 13.500 koruuniusimappat. Qallunaat taarsigassarsisitsisarfii taa- maallaat kommuninut anner- nut tallimanut taarsigassarsi- sitsisarput. Aningaasalersueriaaseq nutaaq malillugu illuliortus- saq nammineerluni sanaar- tornermut aningaasartuutit 10 procentiinut aningaasa- liisussaavoq. Taamaakkaluartoq Ineqar- nermut Pisortaqarfimmit er- seqqissaatigineqarpoq, illu- mut aningaasalersueriaaseq taanna aatsaat 2000-imut a- ningaasanut inatsisissap suli- arineqameranut atatillugu i- lanngunneqassaasoq. Aaq- qissuussinermut tassunga 1999-imut aningaasanik im- mikkoortitsisoqarsimanngim- mat. Iluarsartuussineq Kisianni ukiortaamiit illugi- samik nutarterinissamut alli- liinissamulluunniit taarsigas- sarsisoqarsinnaaleriissaaq. I- laqutariinnut illunik pigisallit pitsanngorsaanissamut taar- sigassarseriaaseq pilerinar- toq taanna atorlugu taarsi- gassarsitinneqarsinnaapput. Pitsanngorsaanissaq kisiat eqqarsaatigalugu taarsigas- sarsinissamut qinnuteqaat, sanaartomissamut missinger- suut ilanngullugu ineqamer- mut pisortaqarfimmut nassi- unneqassaaq, tassanngaaniil- lu neriorsuutigineqarpoq qin- nuteqaatit takkussuuttut i- ngerlaannartumik aalaja- ngiiffigineqartassasut. Kisianni nutaamik illulior- niarluni illumilluunniit alli- liiniarluni qinnuteqaateqar- nermi kommuni aatsaat nu- naminertamik, tassa sanaar- torfissamik tunniussisimatil- lugu, qinnuteqaat Nammi- nersomerullutik Oqartussanit aalajangiiffigineqassaaq. U- kioq 2000-imut aningaasa- lersuinissamut atugassanik immikkoortitsisoqassappat, 1999-imi martsip aallaqqaa- taani qinnuteqareersimanis- saq pisariaqarpoq. Aamma nammineq illuli- ortussat kommuniminni nu- naminertamik tunineqarnis- samut qinnuteqamissaat pi- sariaqartinneqarpoq. Nam- mineq illulianut peqqussut Inissiaatileqatigiiffimmit a- qunneqarpoq, qinnuteqamis- samullu immersugassat sine- rissami illoqarfinni tamani immikkoortortaqarfinnit pi- gineqarput. ASSJ FOTO-ARKIV: MORGENS W. JENSEN

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.