Atuagagdliutit - 23.02.1999, Blaðsíða 12

12 • TIRSDAG 23. FEBRUAR 1999
ATUAGAGDLIUTIT
HIV-smittede ønsker
rådgivningscenter
Der er behov for et
rådgivningscenter i Nuuk,
siger en HIV-smittet
NUUK(LB) - Det er et meget
ensomt liv at være HIV-smit-
tet, og på grund af manglen-
de kontakt har de HIV-smit-
tede tendens til at henfalde til
alkohollen, og derfor mener
jeg, at det vil få en positiv
indflydelse, når der bliver
oprettet et rådgivningscenter,
siger den 47-årige Benigne
Mikiassen om Nuuk kommu-
nalbestyrelsens planer om
etablering af et rådgivnings-
center.
Den 8. februar vedtog
kommunalbestyrelsen et for-
slag om oprettelse af et nyt
HIV-rådgivningscenter. For-
slaget blev fremlagt af Olga
Poulsen fra Inuit Ataqatigiit.
- Under en TV-udsendelse
om emnet sidste år beslutte-
de jeg, at jeg ville fremsætte
forslaget. Udsendelsen hand-
lede om en HIV-smittet ung
og grønlandsk mand, der
måtte flytte til Danmark, for-
di der i Grønland ikke findes
muligheder for HIV-smitte-
de, siger Olga Poulsen.
Får en positiv virkning
Olga Poulsen mener, at cen-
teret kan køres af HIV-smit-
tede i fællesskab.
- Brugerne kan efter behov
tilkalde forskellige faggrup-
per som læger, psykologer
og andre. Hvis de selv har
viljen, har de muligheder for
at udvikle noget, og jeg er
overbevist om, at de vil gøre
det, siger Olga Poulsen.
Hovedformålet for cente-
ret skal være, at de HIV-
smittede kan støtte hinanden
og tale sammen, og det vil få
en positiv virkning for de
involverede.
Holdningsændring
Benigne Mikiassen fik kon-
stateret HIV for ni år siden,
og hun er fortrøstningsfuld
over ideen og håber, at stedet
vil blive velbesøgt. Hun
siger, at samtaleemnerne kan
være de enkelte HlV-smitte-
des daglige forhold, andre
folks meninger om HIV-
smittede, oplysning og fore-
byggelse. Hun mener også,
at andre HIV-smittede i hele
landet kan komme mere frem
i lyset, hvis folks holdninger
kan ændres.
Benigne Mikiassen, ukiut qulingiluat matuma siorna
HIV-imik tunillatsissimasoq, oqaloqatigiittarfssamut
isumalluaateqaqaaq.
Benigne Mikiassen fik konstateret HIV for ni år siden,
og hun er ser fortrøstningsfuldt frem til det kommende
rådgivningscenter.
Forslagsstilleren mener, at
der kan ske en holdningsæn-
dring ved oprettelsen af råd-
givningscenteret også fordi,
de HIV-smittede ikke kan
blive ved med at holde deres
sygdom hemmelig, og at der
derfor bør tilvejebringes
alternative muligheder til de
smittede. Som et eksempel
nævner Olga Poulsen hold-
ningsændringen i forbindelse
med alkoholikere.
46 tilfælde i Nuuk
De sidste tal viser, at halvde-
len af de HIV-smittede er
registrerede i Nuuk, og af de
93 registrerede smittede i
hele landet er det 57 mænd,
36 kvinder og to børn under
et år.
- Jeg er ikke i tvivl om, at
tallene vil vokse i årene
fremover, og hvis vi skal
undgå at »jage de smittede
væk« til Danmark, er der
behov for flere rådgivnings-
centre i landet, siger Olga
Poulsen.
Trods de mange HIV-smit-
tede i Nuuk, kender Benigne
Mikiassen ikke nogen.
- Jeg synes, det er så synd
for dem, der holder sygdom-
men hemmeligt. Jeg ved jo,
hvordan det føles, og derfor
ønsker jeg inderligt, at de får
mulighed til at komme frem,
slutter Benigne Mikiassen.
HIV-ertumit oqaloqatigiittarfeqalerli
Taama oqarpoq HIV-imik tunillatsissimasoq,
Nuummi HIV-ertunut inimik oqaloqatigiinnittarfeqalernissaa pillugu
NUUK(LB) -HIV-imik tu-
nillatsissimasuulluni kiserlt-
omaqaaq, saaffissaalatsiner-
lu pissutaalluni inuit tunillat-
sissimasut imigassamut sa-
nguinnartarput, taamaammat
oqaloqatigiittarfeqalerutta i-
luaqutaassaqaaq, 47-inik uki-
ulik Benigne Mikiassen
Nuummi kommunalbestyrel-
sip pilersinniagaa pillugu
oqarpoq.
Februarip ulluisa arfineq-
pingajuani kommunalbesty-
relsip ataatsimiinnermini
HIV-ertunut oqaloqatigiittar-
fimmik pilersitsisoqarnissaa
akuersissutigaa, taamaatto-
qalemissaanik siunnersuute-
qarpoq Olga Poulsen Inuit
Ataqatigiinneersoq.
- Siorna TV-kkut aallakaa-
tinneqartup isiginnaamerani,
siunnersuuteqamissara siun-
niuppara. Aallakaatitami ma-
linnaaffigineqarpoq angut
kalaaleq HIV-imik tunillat-
sissimanini pissutigalugu
Danmarkimut aallaannartari-
aqarsimasoq nunatsinni peri-
arfissaqanginnera pissutiga-
lugu, Olga Poulsen oqarpoq.
Iluaqutaassaqaaq
Olga Poulsenip oqaloqati-
giittarfissaq tunillatsissima-
sut akornanni suleqatigiin-
nikkut ingerlanneqarsinnaas-
sasoq takorloorpaa.
-Atuisut pisariaqartitsiner-
tik naapertorlugu inunnik
assigiinngitsunik qaaqqusi-
sarsinnaassapput, soorlu na-
korsanik, tarnit pissusaannik
ilisimasalinnik assigisaannil-
lu, namminneq sulerusussu-
seqarunik ineriartortitsinissa-
minnut periarfissinneqassap-
put, tamannalu iluatsissin-
naassasoq qularinngilara, Ol-
ga Poulsen oqarpoq.
Oqaloqatigiittarfissami pi-
ngaartinneqarnerussapput
kaammattoqatigiittarnerit o-
qaloqatigiissinnaanerillu, ila-
qutaasuttaaq akornanni.
HIV-ertunut isiginnittaa-
seq allanngortariaqarpoq
Benigne Mikiassenip ukiut
qulingiluat matuma siorna-
tigut tunillatsissimanini paa-
sivaa, oqaloqatigiittarfissarlu
isumalluarfigeqaa, neriuu-
tigaalu ornigarneqarluartas-
sasoq. Naapittarnerni oqa-
luuserineqarsinnaasut tassaa-
nerarpai tunillatsissimasut
ulluinnarni atugarisaat, inuit
isiginnittaasiat, paasisitsini-
aanerit, pinaveersaartitsine-
rillu. Isumaqarnerarporlu nu-
natsinni tunillatsissimasut al-
lat saqqummernerusinnaaga-
luartut, taakkuninnga isigin-
ninnerput allanngortikkut-
stgu.
Siunnersuuteqartoq isuma-
qarpoq, oqaloqatigiittarfe-
qalerpat isiginnittaaserput al-
lanngortitsisinnaassasoq,
taamatummigooq tunillatsis-
simasut isertuutiinnarsin-
naanngilagut, periarfissittari-
aqarpavullu nappatilittut al-
latut. Assersuutigaa siuller-
mik imerajuttunut eqqarsari-
aaserput maannamut qanoq
allanngortigisimasoq.
Nuummi HIV-ertut 46-it
Kisitsisit kingulliit takutip-
paat HIV-imik tunillatsissi-
masut affai Nuummi nalu-
naarsorneqarsimasut, nunar-
pullu tamakkerlugu 93-iusu-
nit angutit 57-iupput amat
36-it meeqqallu ukioqan-
ngitsut marluk.
-Qularinngilara kisitsisit
taakku ukiuni tulliuttuni a-
merliartussasut, tamatumalu
kingunerisaanik tunillatsissi-
masut Danmarkimut “qi-
maatiinnartarnianngikkutsi-
git” nunatsinni oqaloqatigiit-
tarfissanik amerlanerusunik
pisariaqartitsilissaagut, Olga
Poulsen oqarpoq.
Naak Nuummi HIV-imik
tunillatsissimasut taama a-
merlagaluartut Benigne Mi-
kiassen arlaannaanilluunniit
ilisarisimasaqanngilaq.
-Tunillatsissimanerminnik
isertuussisut nalligisaqaakka,
nalunnginnakkumi qanoq
artornartoqartartigisoq, ila
saqqummeqqunaraluaqaat,
taama naggasiilluni oqarpoq
Benigne Mikiasssen.
Olga Poulsen isumaqarpoq HIV-imik tunillatsissimasut
Danmarkimut “qimaatiinnartassanngikkutsigit”
oqaloqatigiittarfissaannik pilersitsisoqartariaqartoq.
Hvis man i fremtiden vil undgå at »jage de HIV-smittede
væk« til Danmark, er der behov for et rådgivningscenter i
Grønland, mener Olga Poulsen.
Ivittuuni orsugiassiorfik
suli mingutsitsivoq
Inuit tamaani uillunik
katersinissamut nerinissamullu
suli inerterneqarput
IVITTUUT(TK) - Dan-
mark-imi avatangiisinik
misissuisoqarfiup 1982-
imili Kalaallit Nunaata
kujataani Arsuup Ka-
ngerluani Ivittuuni orsu-
giassiorfiup ammaannar-
nartup misissugaraa, suli-
lu inuit eqqaani najugallit
uillunik katersinissaannut
nerinissaannullu inerter-
lugit.
Taamatut inassuteqar-
nermi Ivittuut orsugiassi-
orfianiit illuttut sineriak
sinerlugu, kiisalu sakku-
tooqarfiup Grønnedal-ip
tungaanut sineriak siner-
lugu pineqarpoq. Sumiif-
fimmi pineqartumi uillut
aqerlumik akoqarnerat
suli ima annertutigaaq,
nerineqarunik ulorianar-
sinnaallutik.
Aqerlumik zinkimillu
akoqarpallaarput
Siorna junimi kinguller-
mik misissuisoqarpoq.
Misissuinerit inernerisa
takutippaat Arsuup Kan-
gerluata kangimut sineri-
aani qeqqusat aqerlumik
zinkimillu akoqarpallaar-
tut, Ivittuut eqqaani ako-
qarnerullutik. Uillut ta-
matuma eqqaaniittut kisi-
mik zinkimik akoqarne-
ruppul, Arsuup Kangerlu-
ata anigguata nalaani ka-
ngimut kimmullu sineria-
at aqerlumik akoqarfiu-
nerullutik.
Qeqqussat equutinik
taaguutillit 1995-imi mi-
sissuinermut naleqqiullu-
gu aqerlumik zinkimillu
akoqarnerat annikinneru-
lersimagaluartoq, uillut
akoqarnerulersimapput.
1982-imili
uuttoqameqarput
1857-imili Ivittuuni orsu-
giammik piiaasoqalerpoq
- piiaaneq orsugiassiorfik
imaarmat 1987-imi unit-
sinneqartoq.
1982-imili Danmarki-
mi avatangiisinik misis-
suisoqarfiup akuttoqati-
giinnik aatsitassanik oqi-
maatsunik akoqassuseq
misissortarsimavaa.
1990-ip tungaanut ukiut
tamaasa misissuisoqartar-
poq, 1990-imillu kingor-
na 1992-imi, 1995-imi
aamma 1998-imi junimi
misissuisoqarluni.
Siornatigut misissui-
nerni paasineqarsimavoq
zinkimik pingaartumillu
aqerlumik akoqassuseq
equutini uillunilu takus-
saanerusoq. Taamaam-
mat ukiuni kingullerni
misissugassat tamakkun-
unngaannaq tunngasuusi-
mavoq.
Stadig forurening fra
kryolitminen i Ivittuut
Befolkningen i området frarådes
stadig at indsamle og spise
blåmuslinger fra området
IVITTUUT (TK) - Dan-
marks Miljøundersøgel-
ser, der siden 1982 har
undersøgt forureningen
fra den åbne kryolitmine i
Ivittuut ved Arsuk Fjord i
Sydgrønland, fraråder
stadig befolkningen i om-
rådet at indsamle og spise
blåmusliner.
Anbefalingen gælder
en kyststrækning på beg-
ge sider af minen i Ivittut,
samt kyststrækningen fra
Ivittut op til flådestation
Grønnedal. I området er
koncentrationen af bly i
muslingerne stadig så
høj, at de ikke bør spises.
Forhøjede koncentra-
tioner af bly og zink
De seneste undersøgelser
blev udført i juni sidste år.
Resultaterne viser, at der
er forhøjede koncentratio-
ner af bly og zink i tang
på dele af den østlige kyst
af Arsuk Fjord, med de
højeste værdier ved selve
Ivittuut. I blåmusling er
koncentrationen af zink
kun forhøjet meget lokalt,
mens koncentrationen af
bly er forhøjet langs både
den østlige og vestlige
kyst i hele den ydre del af
Arsuk Fjord.
I forhold til 1995 er ni-
veauerne for både bly og
zink faldet i blæretang,
men steget i blåmuslin-
gerne.
Målt siden 1982
Der har været brudt kryolit
i Iyittuut siden 1857 - en
brydning, der stoppede i
1987, hvor minen var tømt.
Siden 1982 har Dan-
marks Miljøundersøgelser
regelmæssigt undersøgt
belastningen med tun-
gmetaller, Frem til 1990
blev belastningerne un-
dersøgt hvert år, mens
undersøgelserne efter
1990 er udført i årene
1992, 1995 og i juni 1998.
De tidligere undersø-
gelser har vist, at forure-
ningen først og fremmest
udgøres af forhøjede kon-
centrationer af zink og
specielt bly i blæretang
og blåmuslinger. Indsam-
lingsprogrammet i de se-
nere år har derfor kun
omfattet disse organis-
mer.