Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 23.02.1999, Blaðsíða 21

Atuagagdliutit - 23.02.1999, Blaðsíða 21
GRØNLANDSPOSTEN MARLUNNGORNEQ 23. FEBRUAR 1999 • 27 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN Aqqusinersuaq 4 Postbox 39, 3900 Nuuk Tlf.: 32 10 83 Fax: 32 54 83 e-mail: atuag@greennet.gl Isummat AG aqqutigalugu saqqummiuguk, naatsumik allagit, aaqqissuisoqarfillu imminut pisussaatippoq ilanngussap naalisarnissaanut. Skriv din mening til AG, skriv kort, redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte teksten. Er danskerne ligeglade med Grønland? Kommentar af Henning Prins Der går i øjeblikket, må vi tro, en bølge af nationalisme gennem Grønland. Det grøn- landske folk skal have større selvstændighed, siger partiet Inuit Atagatiglit, herefter kaldet IA. Og, siger IA, de spørgsmål, der vedrører Fær- øerne og Grønland, vedrører også danskerne. Og det vir- ker det ikke, som om de er særligt interesserede i. Jeg har personligt kendt mange nu kendte grønland- ske politikere fra 70’erne, der studerede i København, ikke mindst fordi jeg selv befandt mig på venstrefløjen. Og i øvrigt gik en del på værtshus. Og på det tidspunkt var der ikke én eneste dansk ven- strefløjspolitiker, der ville sige de unge nationalister fra Grønland imod. Vi var jo allesammen enige om, at Danmark var en del af den imperialistiske verden og følgelig var den danske til- stedeværelse i Grønland et udtryk for imperialistisk ud- bytning. At det krævede ikke så lidt politisk akrobatik at udfinde og påpege, hvor det nu lige var, at de imperialis- tiske danskere udnyttede grønlænderne, ja, den retorik kender vi jo alle. Til gengæld har jeg i radi- oen hørt en grønlandsk (inu- it) præst takke Danmark, for- di der blev skabt en forbin- delse mellem Grønland og Danmark. Han takkede for, at der i dag lever et stort folk i Grønland, mange flere tusinder end det var muligt, dengang man kun kunne leve af den lokale fangst. Og jeg synes ærlig talt også, at IA lyder mere utaknemmelige, end jeg i vir- keligheden tror, de er. De er blevet fanget i en fælde, de selv har lagt, hvor de nu i højere og højere grad må bil- de den grønlandske befolk- ning ind, at den er blevet udnyttet, mens alle jo ud- mærket véd, at grønlænderne er blevet støttet og hjulpet af Danmark. Noget af det, IA påstår, de er vrede over, er, at dansker- ne ikke har taget hensyn til den grønlandske kultur. Men ærlig talt, hvad véd IA om den oprindelige grøn- landske kultur? Og er det ikke et forholdsvis uløseligt spørgsmål, dét dér med den lokale kultur? Hele verden er, såvidt jeg kan se, under- kastet en internationalise- ring, der overhovedet ikke tager hensyn til hverken Danmark eller Grønland. IA synes, danskerne tager for lidt del i debatten om de nordatlantiske nationer. Ja- men, kan det undre? Hvis en dansker tager del i debatten, får han/ hun hurtigt at vide, at det ikke er velkomment. For danskerne tilhører jo det udbyttende folk. Men jeg vil give IA med- hold, for så vidt som at dan- ske politikere aldrig gør grønlandske spørgsmål til formål for debat i dansk poli- tik. Danske politikere lader som om at Færøerne og Grønland ikke har pind med dansk politik at gøre. Det har IA fuldstændig ret i. Og det er en fejl af dimensioner. Og det er også det store problem for de nationalistiske grønlandske politikere. For med hånden på hjertet er det jo umuligt at påstå, at Dan- mark nogen sinde har tjent på sin tilstedeværelse i Grøn- land. Tværtimod. Men det har heller aldrig været vigtigt. For hvem kan i dag sige, at han eller hun ikke har familie både i Grønland og i Danmark? Danskerne har muligvis opført sig indbildsk på Grøn- land og troet, at de var noget. Sådan var europæere bare dengang. Og der skal nok være nogen, der endnu ikke er blevet klogere. Men kom ikke og sig, at danskerne udnytter Grøn- land. Det kan 1 selv være! Der er dem, der siger, at Grønland er den eneste polarrepublik i verden, hvor der kan dyrkes bananer. Jeg synes, det er synd for den grønlandske befolkning, at den skal tages ved næsen med en hel masse snak om grønlandsk selvstændighed, når det faktisk er umuligt at få mere selvstændighed end den, Grønland har i dag. Hvis Grønland virkelig fik sin fri- hed og bley skilt fra Dan- mark, så ville den enkelte grønlænder hurtigt finde ud af, at han/ hun var blevet ufri. Ufri og fattig. Stop rensdyrjagt om Af Søren Møller, Maniitsoq For nylig blev der i radioavi- sen nævnt, at man havde givet Nuuk-borgerne tilladel- se til vinterjagt på 500 rens- dyr. Det kan man ikke lade være med at undre sig over, fordi det blev vedtaget en uge før valget. Gennem de sidste år har vi hørt, at der efterhånden er for mange rensdyr ved Nuuk, og det er sansynligvis rigtigt. Det siges, at mange dyr dør rundt omkring uden at der drives jagt på dem. Erhvervs- og fritidsjægere har ellers gjort myndighederne op- mærksom på problemet, og søgt om tilladelse til at skyde flere dyr, men det har man overhørt, fordi landsstyret kun respekterer deres såkaldt videnskabsmænds rådgiv- ning. Man vil ikke høre på de erfarne fangere og deres viden om fangstdyrene. Hvis rensdyrebestanden ikke skal reduceres, skal man uden diskussion stoppe vin- terjagten. I disse dage er semleme drægtige, og kæl- ver til foråret, og på denne årstid er det meget svært at se forskel på, om dyret er en semmel eller en buk. Man må tænke på, at der blandt de 500 dyr, der bliver skudt, vil være drægtige semier. Det kommer til at få betydning for bestandens størrelse. Rensdyrkødet smager ikke godt om vinteren. Der er intet saftigt føde som om sommeren. Rensdyrene har kun vissent vegetation i maven, og det resulterer i, at vinteren! de i mange tilfælde bliver meget magre. Det er også en af grundene til, at de dør. Jeg mener bestemt, at man i stedet for at give rensdyrlicens om vinteren, burde forhøje antallet af den tilladte fangst om sommeren. Vi er mange, der savner sommeijagten. Der er for meget valgflæsk når datoen for valget nærmer sig. Det er kun med til at nar- re befolkningen for at opnå valg. Til sidst vil jeg opfordre andre vælgere til at tænke sig godt om til næste valg. Der er mange løfter uden bund i virkeligheden. Det er langt bedre at det politiske arbejde udføres ud fra realistiske for- hold i samfundet, og ikke ud fra idéer, der er grebet ud af den blå luft. Grønlandsfly -soorunami illit toqqagassat Alutornartumik ujartuiguit periarfissaq tassaavoq Grønlandsfly. Boeing 757-imi ilaasunut saqisutut sulisussaq sullisserusussusilik neqeroorfigaarput. Piginnaasassat Boeing 757-imi saqisutut sulinermi misilittagaqas- saatit soqutiginnillutilluunniit. Pinngitsoornalli sullittakkanik sullissinermik misilittagaqassaatit. Qallunaatut tuluttullu oqallorilluinnassaatit aammalu kalaallisut oqalussinnaaneq iluaqutaassaaq. Minnerpaamik 160 cm-erinik angissuseqassaatit, nalussinnaasariaqarlutit peqqissuullutillu. Peqqissut- simut misilitsinneq piumasaqaataasoq naammassisin- naassavat. Ullaarnganiit sullerissuussaatit isumagissuullutillu ilaasuttalu ajunngilluinnartumik sullinnissaannut piumassuseqarluinnassaatit nammineersinnaassuse- qarlutillu. Akisussaaffiit suliassallu llaasut inaanni isumannaatsumik ingerlatsinissaq sullissinissarlu suliassat pingaamersantat. Periaatsit, soorlu oqaloqatiginnissinnaaneq, ajunaaler- nermi periaatsit, ikiueqqaanteq qatserinerlu Uinniar- titsissutigineqassapput, aalajangersimasut aallaaviga- lugit ilinniarncq ingcrlanneqassalluni. llinniartitaaneq Danmarkimiunerusoq ingerlanneqassaaq. Qinnuteqartunut misilittagaqanngitsunut Grønlands- flyp neqeroorutigaa tunngaviusumik ilinniartinneqar- nissaq sap. ak. 4-5-nik sivisussuseqartoq. Taamatut ilinniartinncqareernerup kingorna nammineq Grønlandsflyllu aalajangissavarsi suleqatigiinneq ingerlaqqissanersoqatorfinitsitaanikkut. Aningaasarsiat atorfinitsitaanermilu atugarisat B757-imi sulisut ”AangerlarsimafTeqarput" Køben - havnimi. Atorfinitsitaanermi atugarisat pincqartumi Grønlandsflyp isumaqatigiissutaa naapertorlugu. Atorfinitsitsineq pissaaq isumaqatigiissuteqarneq naapertorlugu. Paasissutissat sukumiinerusut tunniunneqarsinnaapput cabin crew manager Kim Dahl, tlf. +45 32 3140 88 imaluunniit sulisorisanut pisortaq Per Schor Olsen, tlf. +299 32 88 88 saaffigalugit. Allakkatigut qinnuteqaat paasissutissanik attuumas- suteqartunik ilalik uunga nassiunneqassaaq: Grøn- landsfly A/S, Personaleafdelingen, Postboks 1012, 3900 Nuuk imaluunniit e-mailikkut: PS01sen@greenlandair.gl, nalunaaqutserlugu ”757”. Kingusinnerpaamillu tigoreersimassavarput 8. marts 1999. Atorfinitsitsinissamut oqaloqatiginninnerit Nuumnti Københavnimilu ingerlanneqassapput. GRØSIA/VDSFIY A/S Grønlandsfly A/S-ip sullitarai Kalaallit Nunaata iluani timmisartuussisarneq. Aammalu Canadamut. Islandimut Danmarkimullu timmisartuussisoqartarpoq. umi vi sulisoraawt inuit 485 missaat. Ukiumut ilaasut 240.000-init amerlanerusut ingeriattaqxiwt laisalu assartugassat allakkcriviillu nassiussaat 4.500 tons assartorneqartar- lutik. Aammattaaq attartomeqarluni timmissussineq, napparsimasunik ingerlatsineq annaassiniamerillu isumagineqartarput. Pigineqarput timmisartut suluusa it t i- kopterillu assigiinngitsorpassuil. Aqutsisoqarflk teknikkeqarfillu Nuummiipput taakkulu saniatigut sinerissami immikkoortortat 17-iupput Kobenhaxnimi u aammattaaq immikkoortortaqarfeqarluta.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.